Holdet 3a HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Odder Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Allan Ahle, Jesper Kullegaard Brun Sørensen
Hold 2023 HI/a (1a HI, 1a HI DHO, 2a HI, 3a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks besættelse
Titel 2 Vikingetiden erindringshistorie
Titel 3 DHO-forløb
Titel 4 Det Britiske Imperium
Titel 5 Folkedrab og Holocaust
Titel 6 Kulturmøde i 1500-tallets Mexico
Titel 7 Grønland
Titel 8 Romerriget
Titel 9 Japan mellem øst og vest
Titel 10 Overblik og kronologi (IKKE EKSAMENSEMNE)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarks besættelse

Introduktionsforløb til historiefaget om Danmarks besættelse med fokus på præsentation af forskellige materialetyper, historiens betydning for nutiden samt kritisk stillingtagen og vurdering.
Indholdsmæssigt er der fokus på besættelsen, samarbejdspolitikken dengang og i dag, stikkerlikvideringerne samt retsopgøret. Forløbet introducerer også begreberne erindringshistorie, erindringspolitik og historiebevidsthed. Der arbejdes med forskellige former for øvelser og opgaver, både individuelt og i grupper.Materiale: Kristian Iversen og Ulla N. Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, side 10-20 og 146-181, 2. udgave, Columbus 2020


Historiefaget skydes i gang med kronologisk overblik
Introduktionsmateriale:
Allan Ahle m.fl.: Verdenshistorisk oversigt, Systime 2006, side 49-52, 64-73

Materiale: Kristian Iversen og Ulla N. Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, side 10-20 og 146-181, 2. udgave, Columbus 2020

Scavenius om forholdet til Tyskland (1940) i: Frederiksen: Danmark – besat og befriet, s. 58, Systime 2000

Anders Fogh Rasmussen: Samarbejdspolitikken sikrede ikke demokratiet, Jyllands-Posten, 4. maj 2005
Hans Kirchhoff: Forsvar for historikerne, Politiken, 28. maj 2005
Artikler fra danmarkshistorien.dk (2012):
        -Niels Wium Olesen: Kort artikel om det danske samarbejde i europæisk perspektiv.
-Peter Yding Brunbech: Retsopgøret
         Oprop til Danmarks Soldater og Danmarks Folk! (1940)
Besættelsesmuseet Aarhus: Avisartikler fra besættelsen med tilhørende opgaver
https://www.lectio.dk/lectio/254/lc/51294782203/res/51294782204/Arbejdsspørgsmål%20til%20Demokraten%20-%20ungdomsuddannelser_2021.pdf
Den trykte avis er købt i ca. 100 eksemplarer hos Besættelsesmuseet/Den Gamle By

AV: Det dobbelte forræderi, TV2 1995 (mitcfu.dk)
Store danskere – Scavenius, DR2 2005 (mitcfu.dk)
Med ret til at dræbe, DR1 2004 (mitcfu.dk)

Spillefilm om besættelsen: Max Manus, 2010 (DVD)
Instruktører: Espen Sandberg, Joachim Rønning, John M. Jacobsen, Sveinung Golimo

Den gode nazist, DR K 2015 (mitcfu.dk)

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/private-fotos-fra-befrielsesdagene-i-aarhus-maj-1945/
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/briterne-bomber-aarhus-universitet-de-militaere-maal/

Spil og Leg: Allan Ahle: Det Store Historiespil (Danmarks besættelse), Odder Gymnasium 2021 (egen produktion)
Allan Ahle: Timeline Spil (Danmarks besættelse), Odder Gymnasium 2021 (egen produktion)
Allan Ahle: Spillet ”Hvorfor samarbejde Danmark?”, Odder Gymnasium 2021 (egen produktion)
Besættelsesmuseet Aarhus: Dilemmaspil (brætspil)
https://historielab.dk/fire-nye-dilemmaspil-danmarks-besaettelse/

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingetiden erindringshistorie

Forløb om Vikingetiden med særligt fokus på erindringshistorie, historiografi og historiebrug. Med udgangspunkt i en kort karakteristik af vikingetidens samfund arbejdes der intensivt med vikingetidens erindringshistorie fra 1800-tallet til nutiden. Der indgår ligeledes historiografisk arbejde med både synkron og diakron analyse, herunder debat om Vikingeudstilling på Nationalmuseet.

Materiale:
Bog: Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel,
side 26-41 og 45-61, 2. udg. Columbus 2020

Kopi: Førkristen nordisk religion og vikingetid samt Gefjun-fortællingen i Gylfaginning (på originalsproget oldnordisk og i dansk oversættelse) i:
Allan Ahle og Christian Vollmond: Vikingernes religion, Columbus 2023, side 8-13

Olaf Søndberg m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, side 27-37, 44-47, Systime 1. udgave 2006

AV:
Dokumentarudsendelse fra DR1, 2017: ”Historien om Danmark – vikingetiden” (mitcfu.dk)

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO-forløb

DHO-forløb med fokus på tre temaer i 1960ernes og 1970ernes Danmark:
1. Velfærdsstaten
2. Ungdomsoprøret
3. Kvindekampen

Formål
Formålet med dette tværfaglige  forløb er at give eleverne en fornemmelse af 70'erne som historisk og litterær periode. I forløbet er det primært det realistiske islæt, der arbejdes med. Forløbet er inddelt i tre temaer, som hver især munder ud i en mulig opgaveformulering til DHO-opgaven. Temaerne er: 1) Velfærdsstat, 2) Ungdom og ungdomsoprør og 3) Kvindekamp.

Fokus:
Velfærdsstaten: fokus på udviklingen fra ca. 1849 til i dag.
Ungdomsoprør: ungdomsoprørets forskellige udtryk med særligt fokus på studenteroprøret.
Køn og kvindekamp:  om de ændrede kønsroller og familiemønstre samt rødstrømpebevægelsen

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Metode
Der er særligt fokus på at arbejde med forskelligt materiale og hvilke metodiske overvejelser, man bør gøre sig i den forbindelse med udgangspunkt i det funktionelle kildesyn.

Materiale:  
I forløbet arbejdes der med forskelligt materiale: fremstillingsstof, statistik, synspunktsmateriale, billeder, taler, sange.
Intro

I. VELFÆRDSSTATEN
1. Fra forsorg til velfærd ca. 1890 - 1935
Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærd, Fokus 3, Gyldendal 2009, s. 48-53
Velfærd - fra vugge til grav (29. min), DR2, 2005 - mitcfu.dk
Ernst Hansen: Liver som arbejdsløs i 1930erne, i Lars Andersen m.fl. Fra verdenskrig til velfærd, Fokus 3,  Gyldendal 2009 s. 65 - 66
2. Velfærdsstaten 1945 - 1973
Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Fokus 3, Gyldendal 2009, s. 53-57
Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften i Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Fokus 3, Gyldendal 2009, s. 66 - 67
Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat i Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Fokus 3, Gyldendal 2009, s. 67 - 68

3. Velfærdsstaten i krise
Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Fokus 3, s. 57-59
Ebbe Kühle: Danmark-Historie-Samfund, Gyldendal 1994, s. 180-181 (2 tabeller)

4. Hvad skal der ske med velfærdsstaten?
Jørn Henrik Petersen: "Vores samfund er ved at falde fra hinanden", Politiken, 15.02.2014
Mette Frederiksens svar til Jørn Henrik Petersen - https://www.information.dk/indland/2014/02/noedt-staa-paa-ret-definere-socialdemokratisk

II. UNGDOMSOPRØR
Ungdomsoprørets forskellige udtryk
Lars Peter Visti Hansen m.fl.: Overblik, Gyldendal 2005 s. 120 - 124


Alternative boligformer
Husbesættelser: https://www.dr.dk/skole/historie/husbesaettelser
Sofiegårdens beboere fortæller: https://www.dr.dk/historie/webfeature/derfor-besatte-de-huse#Maj%201965
Sofiegården ryddes: https://youtu.be/eEVJ67hpDG4?t=2 (=> 3.42)
Sofiegårdens manifest: Sofiegården (anonym), Manifest i Liselotte Frederiksen m.fl. (red.), Litteratur bd. 6: 1968-1982, Gyldendal (1984), s. 22-23.

III. KVINDEKAMP
Ændrede familiemønstre og kvindefrigørelse
Søren Hein Rasmussen mfl.: Familieliv og kvindefrigørelse, fra www.danmarkshistorien.dk    http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/familieliv-og-kvindefrigoerelse/
Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen: De danske kvinders historie, Systime 2014 s. 134 - 135
Anne Løkke og Anette Faye Jakobsen: Familieliv i Danmark,  Systime 1997 s. 243

Rødstrømperne
Rødstrømperne og den nye kvindebevægelse ca. 1970-1985, fra www.danmarkshistorien.dk
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/roedstroemperne-og-den-nye-kvindebevaegelse-ca-1970-1985/?no_cache=1&cHash=cb3823731ab7e5f641d1c7c0fa9dcadf
Video: Kvinders valgret 1915 - 2015: https://www.youtube.com/watch?v=ZGZiFUo4k9M&t=16s

Ekskursion til Den Gamle By i Aarhus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Det Britiske Imperium

Materiale:

Helle Folkersen: Det Britiske Imperium - fra Englands ekspansion til Commonwealth, Systime 2015
side 9-21, 24-91, 95-105, 107-109, 113-123, 129-148

AV: Storbritanniens historie - 11. The Wrong Empire, BBC 2008

Materialer på engelsk:
Theresa May: Brexit Speech, Lancaster House, 17 January 2017

Problemstillinger udarbejdet af eleverne:

1. Hvilke faktorer ligger til grund for Det Britiske Imperiums undergang?

2. Hvilken rolle spillede Det Britiske Imperium for Storbritanniens fortid og nutid?

3. Hvilken indflydelse havde Det Britiske Imperium på resten af verden?

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Folkedrab og Holocaust

Materialer:

Fremgår af sitet til 2a's arbejde med emnet: https://sites.google.com/apps.odder-gym.dk/folkedrab2a24-25aa?usp=sharing

̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kulturmøde i 1500-tallets Mexico

Forløb om mødet mellem indianere og europæere i 1500-tallets Mexico. Med udgangspunkt i en kort karakteristik af det præcolumbianske Mesoamerika arbejdes der med det spanske koloniimperium og erobringen af aztekerriget og Mesoamerika i 1500-tallet. Kulturmødet mellem spansk-europæisk og indiansk-amerikansk undersøges for at opnå forståelse for kolonitiden og kampen for en indiansk identitet. Herunder inddrages historiebrug i både Mexico og Spanien.

Materiale:

Bog:
Allan Ahle m.fl.: Verdenshistorisk oversigt, side 39-41, Systime 2006

Bog:
Jesper Nielsen: Opdaget? Mødet mellem indianere og europæere i 1500-tallets Mexico,
side  9-20, 22-61, 65-78, 79-80, 82-86, 99-105, 119, Columbus 2019

AV:
Tenochtitlan -The Venice of Mesoamerica (Aztec History):  https://www.youtube.com/watch?v=fmHVqb6t__8 (8:12)

Mesoamerican Ball Game (Aztec History)
https://www.youtube.com/watch?v=thMjQ18wprY (10.40)

Ancient Civilizations: The Advanced Aztec Empire | Full History Documentary
https://www.youtube.com/watch?v=xNo2zNPA7dU (52.13)

Mitcfu: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Aztekerne&orderby=title&SearchID=f501309f-8e29-42cc-99d0-eb507b56648c&index=1
Aztekerne (3) Conquistadorernes storhed og fald (47 min.) USA 2023

The Other Conquest (Mexico 1999)
https://www.youtube.com/watch?v=IowjBle9L9k

Handling og filmografi af "The Other Conquest"
https://en.wikipedia.org/wiki/The_Other_Conquest

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Grønland

Forløbsbeskrivelse
Forløbet belyser udviklingen i Grønland fra koloni til selvstændig nation og har særligt fokus på udviklingen i og synet på forholdet mellem Danmark og Grønland. I forløbet har vi arbejdet med erindringshistorie og erindringssteder (både materielle og immaterielle) samt med begreberne historieskabt og historieskabende. Formål med forløbet er at give eleverne en forståelse af, hvilken rolle forholdet mellem Grønland og Danmark har spillet/spiller i den grønlandske selvforståelse.

Faglige mål
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
Winnie Færk: Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid, Columbus 2016 s. 15 (2. spalte)-22, 29-38, 42, 48-72, 77, 82, 85-86, 98-109, 111-112

AV:
Arven fra Hans Egede - undertrykker eller redningsmand? DR2 2022 (mitcfu.dk)
Koloni og kolonimagt kolonimagt og selvforståelse DR2, 2022 (mitcfu.dk)
Historien om Grønland og Danmark, afsnit 3 og 4, DR1 2022 (mitcfu.dk)
Hvorfor vil Grønland gerne løsrive sig fra Danmark?  DR2, 2021(mitcfu.dk)

Brætspillet "Ekspeditionen til Grønland" som introduktion til emnet:
https://rigetinord.com/braetspil-2/

Rollespillet "Dilemmaspil Grønland" om Grønlands overgang fra koloni til dansk amt:
https://rigetinord.com/dilemmaspil/dilemmaspil-gronland/

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Romerriget

Forløb om Romerrigets historie fra Roms grundlæggelse til Romerrigets fald. Fokus på udviklingen fra bystat til imperium og de forskellige styreformer samt brud og kontinuitet i den sammenhæng. Også det romerske slavesystem, familien, klientsystemet, militæret og gladiatorer har været behandlet for at give et alsidigt billede af både de lange linjer samt fokuserede nedslag i Romerrigets historie. Eleverne har spillet rollespil om Valg i den romerske republik med fokus på både magt, politiske, økonomiske og sociale forhold og forskelle i Rom i republikkens tid.

Materiale:
Allan Ahle: Romerriget, Systime Historieportalen: https://historieportalen.systime.dk/?id=129

Kapitel 1-6 og 8-10 samt følgende kildetekster
- Marcus Tullius Cicero: Om staten
- Varro og Columella: Om slaven i det romerske landbrug
- Marcus Tullius Cicero: Retfærdighed som menneskelig forpligtelse, 44-43 f.v.t.
- Sueton: Kejserbiografier – Divus Augustus
- Cassius Dio: Oprettelsen af militærkassen med nye skatter
- Tacitus: Annales
- Ovid: Amores
- Juvenal: Gladiatorernes tiltrækningskraft
- Seneca: En pause i en gladiatorforestilling
- Alexander Demandt: Årsager til Romerrigets undergang, 1984
- Bryan Ward-Perkins: Roms fald og civilisationens afslutning, 2005

Ulrik Grubb m.fl: Overblik - verdenshistorie i korte træk, Gyldendal 2005, side 21-32

Rollespil: Henrik Tuxen: Valg til den romerske republik. https://forlagetplenum.dk/produkt/valg-i-den-romerske-republik-elevhaefte-historie-i-spil


AV:
- Hvordan romerne ændrede verden, DR K 2016 mitcfu.dk
- Colosseum – dødens arena i det gamle Rom, BBC, sendt på TV2 2006 (mitcfu.dk)
- Video: “Ancient Rome in 20 Minutes”  https://www.youtube.com/watch?v=46ZXl-V4qwY

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Japan mellem øst og vest

Mål:
Gennem historien om den japanske nation kobles de tre begreber nation, region og internationalt samfund til en helhed, der åbner for indblik i en region, der ligger fjernt fra elevernes almindelige berøringsflade.
Brud og kontinuitet præger Japan og eksemplificeres gennem landets moderne historie. Der tegner sig et billede af en nation, der fra etableringen og frem til 1980erne har svinget mellem at være orienteret mod vesten og østen – og som fortsat i dag står midt mellem de to identiteter.
Historieforståelse og krigsforbrydelser i forskellige vinkler – historieskabt/historieskabende + historiografi (Offer/aggressor) samt historiebrug udgør den metodiske ramme for forløbet

Materiale:
Annette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest, Systime 2011, side 7-15, 18-43, 47-58, 61, 76-85, 87-95, 97-101, 103-116, 125-128, 140-153, 156-160
AV: Frank Capra: Know Your Enemy – Japan (1945), Japan under the American Occupation – History Channel (1996) samt diverse korte filmklip (Youtube)
Elevoplæg om film:
DVD udlånt af AA: Jan Rabe (2009), Yamato (2010), Chihiro og heksene (2001)
Filmstriben.dk: Flags of our Fathers (2007), Letters from Iwo Jima (2007)
History Buffs (The Last Samurai):
https://www.youtube.com/watch?v=-buQSp6wOMc

2.1. Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Overblik og kronologi (IKKE EKSAMENSEMNE)

Formål: At give eleverne et kronologisk overblik samt at opfylde læreplanskravet om: "I slutningen af 3.g gennemføres et kronologiforløb, hvor stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper."

Materiale: Allan Ahle og Nikolaj Petersen: Verdenshistorisk overblik, Systime 2024, side 6-157.

Arbejdsform: eleverne har i skiftende matrix-grupper arbejdet med bogens fire kapitler. Hver elev har til hver lektion forberedt et afsnit fra et kapitel og har præsenteret afsnittet for de andre i matrix-gruppen. Efter kapitelgennemgang med alle præsentationer i matrix-grupperne, har eleverne læst om lavet metodeopgaverne sidst i hvert kapitel. Disse har følgende temaer, som giver eleverne et godt og bredt fundament for det metodiske arbejde i historiefaget: Brud og kontinuitet, Aktør og struktur, Aspekter af historien, Det lokale, nationale, regionale og globale.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer