Holdet 3i HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Odder Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Allan Ahle
Hold 2023 HI/i (1i HI, 1i HI DHO, 2i HI, 3i HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks besættelse
Titel 2 Vikingetiden - erindringshistorie
Titel 3 DHO-forløb
Titel 4 Grønlands historie
Titel 5 Den franske revolution
Titel 6 Romerriget
Titel 7 Japan mellem øst og vest
Titel 8 Det perfekte samfund? (inkl. holocaust)
Titel 9 Overblik og kronologi (IKKE EKSAMENSEMNE)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarks besættelse

Introduktionsforløb til historiefaget om Danmarks besættelse med fokus på præsentation af forskellige materialetyper, historiens betydning for nutiden samt kritisk stillingtagen og vurdering.
Indholdsmæssigt er der fokus på besættelsen, samarbejdspolitikken dengang og i dag, stikkerlikvideringerne samt retsopgøret. Forløbet introducerer også begreberne erindringshistorie, erindringspolitik og historiebevidsthed. Der arbejdes med forskellige former for øvelser og opgaver, både individuelt og i grupper.

Historiefaget skydes i gang med kronologisk overblik
Introduktionsmateriale:
Allan Ahle m.fl.: Verdenshistorisk oversigt, Systime 2006, side 49-52, 64-73

Materiale: Kristian Iversen og Ulla N. Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, side 10-20 og 146-181, 2. udgave, Columbus 2020

Scavenius om forholdet til Tyskland (1940) i: Frederiksen: Danmark – besat og befriet, s. 58, Systime 2000
Anders Fogh Rasmussen: Samarbejdspolitikken sikrede ikke demokratiet, Jyllands-Posten, 4. maj 2005
Hans Kirchhoff: Forsvar for historikerne, Politiken, 28. maj 2005
Artikler fra danmarkshistorien.dk (2012):
        -Niels Wium Olesen: Kort artikel om det danske samarbejde i europæisk perspektiv.
-Peter Yding Brunbech: Retsopgøret
         Oprop til Danmarks Soldater og Danmarks Folk! (1940)
Besættelsesmuseet Aarhus: Avisartikler fra besættelsen med tilhørende opgaver
https://www.lectio.dk/lectio/254/lc/51294782203/res/51294782204/Arbejdsspørgsmål%20til%20Demokraten%20-%20ungdomsuddannelser_2021.pdf
Den trykte avis er købt i ca. 100 eksemplarer hos Besættelsesmuseet/Den Gamle By

AV: Det dobbelte forræderi, TV2 1995 (mitcfu.dk)
Store danskere – Scavenius, DR2 2005 (mitcfu.dk)
Med ret til at dræbe, DR1 2004 (mitcfu.dk)

Den gode nazist, DR K 2015 (mitcfu.dk)

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/private-fotos-fra-befrielsesdagene-i-aarhus-maj-1945/
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/briterne-bomber-aarhus-universitet-de-militaere-maal/

Spil og Leg: Allan Ahle: Det Store Historiespil (Danmarks besættelse), Odder Gymnasium 2021 (egen produktion)
Allan Ahle: Timeline Spil (Danmarks besættelse), Odder Gymnasium 2021 (egen produktion)
Allan Ahle: Spillet ”Hvorfor samarbejde Danmark?”, Odder Gymnasium 2021 (egen produktion)
Besættelsesmuseet Aarhus: Dilemmaspil (brætspil)
https://historielab.dk/fire-nye-dilemmaspil-danmarks-besaettelse/

Problemstillinger:
Samarbejdspolitikken
Hvorfor valgte den danske regering at samarbejde med tyskerne fra 1940 - 1943 og hvilke fordele og ulemper var der forbundet med samarbejdspolitikken?

Hvordan har man vurderet samarbejdspolitikken i eftertiden?

Nazisternes sympatisører
Hvordan reagerede befolkningen og modstandsbevægelsen på bl.a. stikkere og soldater fra Frikorps Danmark, og hvordan fungerede retsopgøret efter besættelsen?

Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingetiden - erindringshistorie

Forløb om Vikingetiden med særligt fokus på erindringshistorie, historiografi og historiebrug. Med udgangspunkt i en kort karakteristik af vikingetidens samfund arbejdes der intensivt med vikingetidens erindringshistorie fra 1800-tallet til nutiden. Der indgår ligeledes historiografisk arbejde med både synkron og diakron analyse, herunder debat om Vikingeudstilling på Nationalmuseet.

Materiale:
Bog: Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel,
side 26-41 og 45-61, 2. udg. Columbus 2020

Kopi: Førkristen nordisk religion og vikingetid samt Gefjun-fortællingen i Gylfaginning (på originalsproget oldnordisk og i dansk oversættelse) i:
Allan Ahle og Christian Vollmond: Vikingernes religion, Columbus 2023, side 8-13

Olaf Søndberg m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, side 27-37, 44-47, Systime 1. udgave 2006

AV:
Dokumentarudsendelse fra DR1, 2017: ”Historien om Danmark – vikingetiden” (mitcfu.dk)


Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO-forløb

DHO-forløb med fokus på tre temaer i 1960ernes og 1970ernes Danmark:
1. Velfærdsstaten
2. Ungdomsoprøret
3. Kvindekampen

Formål
Formålet med dette tværfaglige  forløb er at give eleverne en fornemmelse af 70'erne som historisk og litterær periode. I forløbet er det primært det realistiske islæt, der arbejdes med. Forløbet er inddelt i tre temaer, som hver især munder ud i en mulig opgaveformulering til DHO-opgaven. Temaerne er: 1) Velfærdsstat, 2) Ungdom og ungdomsoprør og 3) Kvindekamp.

Fokus:
Velfærdsstaten: fokus på udviklingen fra ca. 1849 til i dag.
Ungdomsoprør: ungdomsoprørets forskellige udtryk med særligt fokus på studenteroprøret.
Køn og kvindekamp:  om de ændrede kønsroller og familiemønstre samt rødstrømpebevægelsen
Metode
Der er særligt fokus på at arbejde med forskelligt materiale og hvilke metodiske overvejelser, man bør gøre sig i den forbindelse med udgangspunkt i det funktionelle kildesyn.

Materiale:  
I forløbet arbejdes der med forskelligt materiale: fremstillingsstof, statistik, synspunktsmateriale, billeder, taler, sange.
Intro

I. VELFÆRDSSTATEN
1. Fra forsorg til velfærd ca. 1890 - 1935
Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærd, Fokus 3, Gyldendal 2009, s. 48-53
Velfærd - fra vugge til grav (29. min), DR2, 2005 - mitcfu.dk
Ernst Hansen: Liver som arbejdsløs i 1930erne, i Lars Andersen m.fl. Fra verdenskrig til velfærd, Fokus 3,  Gyldendal 2009 s. 65 - 66
2. Velfærdsstaten 1945 - 1973
Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Fokus 3, Gyldendal 2009, s. 53-57
Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften i Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Fokus 3, Gyldendal 2009, s. 66 - 67
Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat i Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Fokus 3, Gyldendal 2009, s. 67 - 68

3. Velfærdsstaten i krise
Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Fokus 3, s. 57-59
Ebbe Kühle: Danmark-Historie-Samfund, Gyldendal 1994, s. 180-181 (2 tabeller)

4. Hvad skal der ske med velfærdsstaten?
Jørn Henrik Petersen: "Vores samfund er ved at falde fra hinanden", Politiken, 15.02.2014
Mette Frederiksens svar til Jørn Henrik Petersen - https://www.information.dk/indland/2014/02/noedt-staa-paa-ret-definere-socialdemokratisk

II. UNGDOMSOPRØR
Ungdomsoprørets forskellige udtryk
Lars Peter Visti Hansen m.fl.: Overblik, Gyldendal 2005 s. 120 - 124


Alternative boligformer
Husbesættelser: https://www.dr.dk/skole/historie/husbesaettelser
Sofiegårdens beboere fortæller: https://www.dr.dk/historie/webfeature/derfor-besatte-de-huse#Maj%201965
Sofiegården ryddes: https://youtu.be/eEVJ67hpDG4?t=2 (=> 3.42)
Sofiegårdens manifest: Sofiegården (anonym), Manifest i Liselotte Frederiksen m.fl. (red.), Litteratur bd. 6: 1968-1982, Gyldendal (1984), s. 22-23.

III. KVINDEKAMP
Ændrede familiemønstre og kvindefrigørelse
Søren Hein Rasmussen mfl.: Familieliv og kvindefrigørelse, fra www.danmarkshistorien.dk    http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/familieliv-og-kvindefrigoerelse/
Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen: De danske kvinders historie, Systime 2014 s. 134 - 135
Anne Løkke og Anette Faye Jakobsen: Familieliv i Danmark,  Systime 1997 s. 243

Rødstrømperne
Rødstrømperne og den nye kvindebevægelse ca. 1970-1985, fra www.danmarkshistorien.dk
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/roedstroemperne-og-den-nye-kvindebevaegelse-ca-1970-1985/?no_cache=1&cHash=cb3823731ab7e5f641d1c7c0fa9dcadf
Video: Kvinders valgret 1915 - 2015: https://www.youtube.com/watch?v=ZGZiFUo4k9M&t=16s

Ekskursion til Den Gamle By i Aarhus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Grønlands historie

Forløbsbeskrivelse
Forløbet belyser udviklingen i Grønland fra koloni til selvstændig nation og har særligt fokus på udviklingen i og synet på forholdet mellem Danmark og Grønland. I forløbet har vi arbejdet med erindringshistorie og erindringssteder (både materielle og immaterielle)  samt med begreberne historieskabt og historieskabende. Endelig inddrages også perspektiver på fortællinger om Grønland eksemplificeret ved Kim Leine samt om diskussionen om historisk korrekthed og skønlitteratur. Formål med forløbet er at give eleverne en forståelse af, hvilken rolle Danmark har spillet/spiller i den grønlandske selvforståelse.

Faglige mål
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder

Materiale:

Winnie Færk: Undskyld? Kampen om  Danmark og Grønlands fælles fortid, Columbus 2016 s. 15 (2. spalte)-22, 29-38, 42, 48-72, 77, 82, 85-86, 98-109, 111-112

AV:
Arven fra Hans Egede - undertrykker eller redningsmand? DR2 2022 (mitcfu.dk)
Koloni og kolonimagt kolonimagt og selvforståelse DR2, 2022 (mitcfu.dk)
Historien om Grønland og Danmark, afsnit 3 og 4, DR1 2022 (mitcfu.dk)
Hvorfor vil Grønland gerne løsrive sig fra Danmark?  DR2, 2021(mitcfu.dk)

Brætspillet "Ekspeditionen til Grønland" som introduktion til emnet:
https://rigetinord.com/braetspil-2/

Rollespillet "Dilemmaspil Grønland" om Grønlands overgang fra koloni til dansk amt:
https://rigetinord.com/dilemmaspil/dilemmaspil-gronland/


Elevernes problemstillinger:
Problemstillinger - Grønland:
1.Hvilken betydning har Danmarks kolonisering af Grønland haft for Grønlands fortsatte udvikling og modernisering?
2. Hvordan påvirkede Hans Egedes missionering og oprettelsen af handelskompagniet Grønlands udvikling og forholdet til Danmark?
3. Hvordan påvirkede G50- og G60-projekterne Grønlands modernisering og forholdet til Danmark i perioden efter 1953?
4. Hvilken indflydelse havde USA's tilstedeværelse på Grønland?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den franske revolution

Forløb om Den franske Revolution, der har fokus på den periode i fransk og europæisk historie, hvor Oplysningstidens filosofiske og naturvidenskabelige idéer blev forsøgt omsat til praksis. Resultatet var som bogens titel siger både en triumf og en tragedie. Forløbet undersøger, i hvilket omfang, der var tale om en triumf og eller en tragedie. Forløbet fungerer desuden som optakt til klassens studietur til Paris med fagene historie og dansk.

Materiale:
Rasmus Kjærgaard Petersen: Den franske revolution - triumf eller tragedie, Systime 2024, side 9-30, 35-68, 71-83, 87-101, 104-105, 107-121, 124, 129-152, 155-168, 173-184

Podcast: "Den franske revolution - Lex mig" med Nicolai von Eggers

Studietur til Paris med bl.a. besøg på Paris byhistoriske museum Musée Carnavalet: https://www.carnavalet.paris.fr/musee-carnavalet
med fokus på udstilingen om Den franske Revolution.

Byløb i Paris med poster ved de vigtigste lokationer fra Den franske revolution i Paris


2.1. Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Studietur til Paris med fokus på bl.a. Den franske Revolution i Paris og Napoleons magtovertagelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Romerriget

Forløb om Romerrigets historie fra Roms grundlæggelse til Romerrigets fald. Fokus på udviklingen fra bystat til imperium og de forskellige styreformer samt brud og kontinuitet i den sammenhæng. Også det romerske slavesystem, familien, klientsystemet, militæret og gladiatorer har været behandlet for at give et alsidigt billede af både de lange linjer samt fokuserede nedslag i Romerrigets historie. Eleverne har spillet rollespil om Valg i den romerske republik med fokus på både magt, politiske, økonomiske og sociale forhold og forskelle i Rom i republikkens tid.

Materiale:
Allan Ahle: Romerriget, Systime Historieportalen: https://historieportalen.systime.dk/?id=129

Kapitel 1-6 og 8-10 samt følgende kildetekster
- Marcus Tullius Cicero: Om staten
- Varro og Columella: Om slaven i det romerske landbrug
- Marcus Tullius Cicero: Retfærdighed som menneskelig forpligtelse, 44-43 f.v.t.
- Sueton: Kejserbiografier – Divus Augustus
- Cassius Dio: Oprettelsen af militærkassen med nye skatter
- Tacitus: Annales
- Ovid: Amores
- Juvenal: Gladiatorernes tiltrækningskraft
- Seneca: En pause i en gladiatorforestilling
- Alexander Demandt: Årsager til Romerrigets undergang, 1984
- Bryan Ward-Perkins: Roms fald og civilisationens afslutning, 2005

Ulrik Grubb m.fl: Overblik - verdenshistorie i korte træk, Gyldendal 2005, side 21-32

Rollespil: Henrik Tuxen: Valg til den romerske republik. https://forlagetplenum.dk/produkt/valg-i-den-romerske-republik-elevhaefte-historie-i-spil

AV:
- Hvordan romerne ændrede verden, DR K 2016 mitcfu.dk
- Colosseum – dødens arena i det gamle Rom, BBC, sendt på TV2 2006 (mitcfu.dk)

2.1. Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Japan mellem øst og vest

Mål:
Gennem historien om den japanske nation kobles de tre begreber nation, region og internationalt samfund til en helhed, der åbner for indblik i en region, der ligger fjernt fra elevernes almindelige berøringsflade.
Brud og kontinuitet præger Japan og eksemplificeres gennem landets moderne historie. Der tegner sig et billede af en nation, der fra etableringen og frem til 1980erne har svinget mellem at være orienteret mod vesten og østen – og som fortsat i dag står midt mellem de to identiteter.
Historieforståelse og krigsforbrydelser i forskellige vinkler – historieskabt/historieskabende + historiografi (Offer/aggressor) samt historiebrug udgør den metodiske ramme for forløbet

Materiale:
Annette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest, Systime 2011, side 7-15, 18-43, 47-58, 61, 76-85, 87-95, 97-101, 103-116, 125-128, 140-153, 156-160
AV: Frank Capra: Know Your Enemy – Japan (1945), Japan under the American Occupation – History Channel (1996) samt diverse korte filmklip (Youtube)
Elevoplæg om film:
DVD udlånt af AA: Jan Rabe (2009), Yamato (2010), Chihiro og heksene (2001)
Filmstriben.dk: Flags of our Fathers (2007), Letters from Iwo Jima (2007)
History Buffs (The Last Samurai):
https://www.youtube.com/watch?v=-buQSp6wOMc

2.1. Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det perfekte samfund? (inkl. holocaust)


Materiale:
Allan Ahle og Nikolaj Petersen: Verdenshistorisk overblik, Systime 2024, side 117-122

Rollespil om 1. Verdenskrig og Versaillestraktaten med udgangspunkt i upubliceret materiale fra Henrik Tuxen, Rungsted Gymnasium
Forskelligt materiale kollektivt og individuelt i grupper

Allan Ahle: Tematisk verdenshistorie. Forestillingen om det perfekte samfund: kommunisme, fascisme og nazisme - tre totalitære ideologier, Forlaget Columbus/Plenum, 2022 (upubliceret materiale under udgivelse). Kompendier med fremstillings- og kildemateriale (kan fremsendes på anmodning)
Kildematerialet:
- Lenins aprilteser (uddrag) Fra: Erik Bach Nielsen i: Den russiske revolution 1917, Munksgaard 1980
- Hans Scherfig: Rejse i Sovjetunionen, 1951. Det følgende er uddrag fra Scherfigs rejseindtryk, der var blevet offentliggjort som kronikker i den kommunistiske avis ”Land og Folk” og som i 1951 blev samlet og udgivet i bogen ”Rejse i Sovjetunionen”.
- Karl Eskelund: Sort kaviar og rød optimisme. En rejse i Rusland, 1961 (uddrag)
- Leninstatuen på Arbejdermuseet i København: Fire forslag til plaketten på Leninstatuen, Berlingske Tidende, 27. maj 2014
- Kim Kristensen: 100 år efter revolutionen gør Lenin comeback på Arbejdermuseet,  Dagbladet Information, 14. august 2017

- Mussolini: Opposition er unødvendig, 1927
- Ferdinando Loffredo: Fascistisk syn på kvinder, 1938. I sin bog ”Familiepolitik” fra 1938 gav Fernandino Loffredo udtryk for den italienske fascismes kvindeopfattelse. Det følgende er et uddrag fra bogen.
- Carlo Invernizzi-Accetti: En lille italiensk by kan lære verden hvordan man undgår strid om kontroversielle monumenter, The Guardian, 6. december 2017
- Ny lov til debat: Ikke mere Mussolini-vin, ikke flere Hitler-kager? 2017, Thedailybeast.com 16.09.2017 (Barbie Latza Nadeau)
- Josh Jones: Umberto Ecos liste med 14 karakteristiske træk ved fascisme, 2016 http://www.openculture.com/2016/11/umberto-eco-makes-a-list-of-the-14-common-features-of-fascism.html
- Versaillestraktaten om Tyskland, 1919 (uddrag)
- NSDAP's partiprogram "De 25 punkter", 1920
- Aarhus Stiftstidendes to interviews med Hitler 1922-1923
- Adolf Hitler: Det "nationale" og det "sociale", 1922 (uddrag af talen)
- Adolf Hitler: Kampen mellem racerne, fra Mein Kampf , 1925 (uddrag)
- Adolf Hiter: Om kunstens funktion, 1937. Det følgende er uddrag af Hitlers tale ved åbningen af ”Haus der Deutschen Kunst” i 1937.
- Optagelsesceremoni i Hitler Jugend, 1940
- Nürnberglovene, 1935. Uddrag af "Lov til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære"
- Richard J. Evans: Et folk for historiens domstol, Geo Epoche, 2022

Stantons teori og kategorier om folkedrab. Fra Folkedrab.dk
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier

Individuel læsning på folkedrab.dk om koncentrations- og udryddelseslejre: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/udryddelses-koncentrationslejre/koncentrationslejrene-kz-lejrene

- The Times om Sudeterkrisen, 1938
- Görings ordre til Heydrich, 1941 (om planlægningen af udryddelsen af jøderne i Europa)
- Franz Suchomel om Treblinka-udryddelseslejren, 1987. Den følgende tekst er uddrag af et interview, der blev lavet til Claude Lanzmanns film Shoa i 1987

Dilemmaspil: Folkedrabet på Bantikka https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-andre-folkedrab/dilemmaspillet-folkedrabet-paa-bantikka

Rollespil: Folkedrabet i Rwanda. Historielab, 2023 https://historielab.dk/wp-content/uploads/2024/05/Dilemmaspil-Rwanda.pdf

AV-materiale:
Industrialiseringen. Verdenshistorie, afsnit 7: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000021950

Stalinismens fascination
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000007411&s=45629488&n=10&o=hits

Ondskabens ansigter: Josef Stalin
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000107722&s=45629488&n=12&o=hits

Kampen om Ruslands historie (Horisont 25 min.)
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000102577&s=45629488&n=3&o=hits

En verden i krig: Afsnit 1: Det nye Tyskland, BBC 1974

Mordfabrikken Auschwitz (del 4 af serien "Hitlers Holocaust"), mitcfu.dk

PowerPoint med nazistisk propganda og propagandabilleder

Inkursion: Oplæg om folkedrabet i Rwanda af tutsi-øjenvidne fra Rwanda

Folkedrabet i Rwanda, USA-dokumentar 2023 https://mitcfu.dk/Login/?path=L21hdGVyaWFsZWluZm8uYXNweD9tb2RlPTImcGFnZT0zJnBhZ2VTaXplPTYmc2VhcmNoPWVtbmVvcmQ6JTIwUndhbmRhJm9yZGVyYnk9dGl0bGUmU2VhcmNoSUQ9ZDhiODE5MDQtZTY5MC00ZDE0LThmZTgtNDg0MjhlZTcwNzM1JmluZGV4PTY=






2.1. Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Overblik og kronologi (IKKE EKSAMENSEMNE)

Formål: At give eleverne et kronologisk overblik samt at opfylde læreplanskravet om: "I slutningen af 3.g gennemføres et kronologiforløb, hvor stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper."

Materiale: Allan Ahle og Nikolaj Petersen: Verdenshistorisk overblik, Systime 2024, side 6-157.

Arbejdsform: eleverne har i skiftende matrix-grupper arbejdet med bogens fire kapitler. Hver elev har til hver lektion forberedt et afsnit fra et kapitel og har præsenteret afsnittet for de andre i matrix-gruppen. Efter kapitelgennemgang med alle præsentationer i matrix-grupperne, har eleverne læst om lavet metodeopgaverne sidst i hvert kapitel. Disse har følgende temaer, som giver eleverne et godt og bredt fundament for det metodiske arbejde i historiefaget: Brud og kontinuitet, Aktør og struktur, Aspekter af historien, Det lokale, nationale, regionale og globale.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer