Holdet 3n HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Odder Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jakob Bang
Hold 2023 HI/n (1n HI, 1n HI DHO, 2n HI, 3n HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Besættelsestiden
Titel 2 Middelalderen - Livssyn og korstog
Titel 3 DHO: Velfærdsstat, ungdomsoprør og kvindekamp
Titel 4 Danmark i støbeskeen (1800-tallet)
Titel 5 Ideologiernes kamp (I): Folkedrab/msk. rettigheder
Titel 6 Ideologiernes kamp (II): Det Tredie Rige
Titel 7 Konflikten mellem Israel og Palæstina
Titel 8 Kina (fra midten af 1800-tallet til i dag)
Titel 9 Romerriget
Titel 10 Vietnamkrigen
Titel 11 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Besættelsestiden

Intro til historie. Følgende to historiske problemstillinger bliver omdrejningspunkt for dette forløb, der skal belyse to sider af besættelsestiden i Danmark.
1. Samarbejdspolitik: Hvad gik denne ud på? Hvilke bagvedliggende årsager kan forklare samarbejdet med den tyske besættelsesmagt? Hvordan blev samarbejdspolitikken modtaget af den danske befolkning (og de andre krigsførende nationer)? Og endelig: Hvordan ser eftertiden på samarbejdspolitikken?
2. Modstand: Fokus er stikkerdrab. Hvordan var modstanden organiseret? Hvem traf beslutningen om likvidationerne? Hvem var stikkerne? Hvordan er stikkerdrabene blevet behandlet i eftertiden? (Punkt to er særligt blevet behandlet via lyd og filmmateriale - både dokumentar og dokudrama)

Da dette også er en intro til historiefaget, fokuseres der også på de mere metodiske sider af faget - hvordan arbejder man med historisk materiale? Elementær kildekritik. Fremstillingsstof. Lyd, billede og film. Historisk bevidsthed.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:
Carl-Johan Bryld: Danmark - fra oldtid til nutid; 212-225
Peter Frederiksen: Danmark - besat og befriet; 58-61
Torben Peter Andersen: Historiens kernestof; 11-19
https://web.archive.org/web/20201126035939/https://www.befrielsen1945.dk/temaer/modstandskamp/stikkerlikvidering/index.html (linket er dødt - se fil)


Film: Flammen og Citronen, 2008

Dokumentarfilm:
”Med ret til at dræbe”, DR1, 21/4 2008 (59 min)
”Store danskere – Scavenius”, DR2, 23/3 2005 (39 min)
"Dobbelt forræderi - Frikorps Danmark og retsopgøret", TV2
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Middelalderen - Livssyn og korstog

I dette forløb sættes der fokus på europæisk middelalder. Forløbet undersøger samfundsindretningen, den katolske kirkes betydning, korstogene og pesten.

Forløbet fokuserer således bl.a. på mødet mellem den kristne og muslimske kultur. Vi beskæftiger os med forudsætningen for korstogene og deres konsekvenser.

Anvendt materiale:
Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 – i dansk perspektiv (Systime 2008) s. 80-89, 93-100
Carstensen, Mogens og Jørgen Olsen: Middelalderliv (Gyldendal 1987) s. 21-34
Danielsen, Kim Beck m.fl.: Fra antikken til reformationen (Fokus – kernestof i historie 1, Gyldendal 2007) s. 134-38
DR2 2/3 2004: Pest over Europa, Det store mysterium (om Den sorte Død og dens spredningsårsager)
DR2 11/9 2006: Hellige krigere, afsnit 1
Grubb, Ulrik m.fl.: Overblik. Verdenshistorie i korte træk (Gyldendal 2006) s. 45-51, 56-59, 64-66
Hansen, Lars Peter Visti: Korstogene. Idé og virkelighed (Systime 2004) s. 7-14, 55-56
Thiedecke, Johnny: Hellig Krig. Korstog og Kulturmøder i Middelalderen (Pantheon 1999) s. 108-09, 139-43
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO: Velfærdsstat, ungdomsoprør og kvindekamp

Formål
Formålet med dette tværfaglige  forløb er at give eleverne en fornemmelse af 70'erne som historisk og litterær periode. I forløbet er det primært det realistiske islæt, der arbejdes med. Forløbet er inddelt i tre temaer, som hver især munder ud i en mulig opgaveformulering til DHO-opgaven.

Temaerne er: 1) Velfærdsstat, 2) Ungdom og ungdomsoprør og 3) Køn og Kvindekamp.

Fokus:
Velfærdsstaten: fokus på udviklingen fra ca. 1849 til i dag.
Ungdomsoprør: ungdomsoprørets forskellige udtryk.
Køn og kvindekamp:  om de ændrede kønsroller og familiemønstre samt rødstrømpebevægelsen

Metode
Der er særligt fokus på at arbejde med forskelligt materiale og hvilke metodiske overvejelser, man bør gøre sig i den forbindelse med udgangspunkt i det funktionelle kildesyn.

Skriftlige træningsopgaver:
Der er indlagt to skriftlige træningsopgaver:
- træning i at skrive en redegørelse om et historisk emne
- en øvelse i skriftligt at lave en kildeanalyse.

Materiale:  
I forløbet arbejdes der med forskelligt materiale: fremstillingsstof, statistik, synspunktsmateriale, billeder, taler, sange.

OBS, OBS: Benyt dette link til vores gamle site:
https://sites.google.com/apps.odder-gym.dk/jbhooddergymnasiumb-/velkommen-til-1970erne?authuser=0


Intro
Oplæg om Videnskabsteori (kapitel 1 i "Basal Videnskabsteori" af Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov, Gyldendal 2018

1. Velfærdsstaten
Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærd, Fokus 3, s. 48-53 og s. 65-66
Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Fokus 3, s. 53-57 og s. 66-68
Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Fokus 3, s. 57-59
Ebbe Kühle: Danmark-Historie-Samfund, Gyldendal s. 180-181
Jens Petersen: "Vores samfund er ved at falde fra hinanden", Politiken, 15.02.2014
Debat i Aftenshowet om at være kontanthjælpsmodtager: Dovne Robert >< Joachim B. Olsen  (minuttal: 5.27 - 11.32)

2. Ungdomsoprør
Lars Peter Visti Hansen mfl.: Overblik - Danmarkshistorie i korte træk, Gyldendal, 2010, s. 120-124
Slumstormerbevægelsen: https://www.dr.dk/historie/webfeature/derfor-besatte-de-huse#Maj%201965
https://www.youtube.com/watch?v=eEVJ67hpDG4

3. Køn og kvindekamp.
Søren Hein Rasmussen mfl.: Familieliv og kvindefrigørelse fra http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/familieliv-og-kvindefrigoerelse/
Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen: De danske kvinders historie, Systime 2014 s. 134 - 135
Anne Løkke og Anette Faye Jakobsen: Familieliv i Danmark,  Systime 1997 s. 243
Rødstrømperne og den nye kvindebevægelse ca. 1970-1985 + seks lydfiler, hvor Karen Jespersen og Karen Syberg fortæller om rødstrømpebevægelsen:  http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/roedstroemperne-og-den-nye-kvindebevaegelse-ca-1970-1985/?no_cache=1&cHash=cb3823731ab7e5f641d1c7c0fa9dcadf

Reklamer fra 1950erne:
"I god tid med julen ... så bliver den ekstra festlig",
"Tænd en North Side mens De venter",
"På 10 minutter kan De få Deres mand til at tænke på andet en landbrug (Carmen Curlers)",
"Hvad er livet uden en mand ? (Colgate)"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Danmark i støbeskeen (1800-tallet)

Forløbet skal give eleverne indblik i de faktorer, der havde betydning for Danmarks demokratisering og industrialisering. Der bliver således bl.a. fokuseret på oplysningstankerne i 1700-tallet, romantikkens spiren i begyndelsen af 1800-tallet, Danmarks tab af Norge, enevældens problemer, De Nationalliberale, Grundtvig, national identitet, skolevæsenet, stridighederne i og om hertugdømmerne, Grundloven, Treårskrigen, 1864, forfatningskampen, det industrielle gennembrud og andelsbevægelsen.

Et gennemgående tema i forløbet er bøndernes ændrede rolle i samfundet i løbet af 1800-tallet.

I forløbet har der også været fokus på erindringshistorie.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ideologiernes kamp (I): Folkedrab/msk. rettigheder

Eleverne introduceres til folkedrabsbegrebet og arbejder i grupper med forskellige historiske eksempler på folkedrab. Eleverne fremlægger deres resultater for hinanden i matrixgrupper.

På klassen fokuseres der særligt på Holocaust og benægtelse.
Som opfølgning diskuteres menneskerettighedsbegrebet som et middel til at sikre det enkelte individ, herunder dets universelle gyldighed.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Konflikten mellem Israel og Palæstina

Forløb om konflikten mellem Israel og Palæstina. Fokus på konfliktens begyndelse i slutningen af 1800-tallet med den spirende arabiske nationalisme og zionisme, den britiske mandatperiode, oprettelsen af staten Israel, PLO, de mellemøstlige krige, fredsprocessen, Intifadaen, bosætterproblematikken og den nylige krig i Gaza.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kina (fra midten af 1800-tallet til i dag)

I dette oversigtsforløb trækkes de store linjer op i moderne kinesisk historie. Der ses nærmere på kejserrigets fald, borgerkrigene, kommunisternes magtovertagelse, maoismen, Deng, oprøret på Den Himmelske Fredsplads og opbygningen af statskapitalismen.
Der gives således en forståelse af, at Riget i Midten i slutningen af denne periode har tilbage erobret sin internationale magt position.

Dokumentar: Mao: Troldmandens lærling (2)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Romerriget

Dette forløb undersøger Romerrigets turbulente overgang fra republik til kejserdømme, dets politiske struktur, sociale klassefordeling, samt romerne selv; deres dagligdag, myter og religion. Forløbet portrætterer Roms kejsere og deres respektive regeringsperioders særpræg og historiske indflydelse. I rigets tusinde år nåede den romerske hær at underlægge sig folk og land fra Lilleasien til England. Fjernt fra Rom, oplevede befolkningerne streng kontrol fra deres fremmede herrer, men også lange perioder med fred og stabilitet – Pax Romana.

Fra puslespillet af provinser fik Rom finansieret storslået kunst, arkitektur og markeder, der handlede med alverdens ting og mennesker. Men intet varer evigt, og det enorme rige blev efterhånden reduceret, delt og opløst. Romerriget er dog ikke helt væk. Foruden de mange skriftlige kilder, kan vejene til den romerske civilisation bl.a. spores i antikkens skulpturer, badehuse, veje, cirkusarenaer, villaer og vægmalerier.

Materiale:
Allan Ahle: "Romerriget" - Historieportalen, Systime

Video om en romersk retssag (Murder in Rome)
Video om gladiatorkampe (Colosseum – dødens arena)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Vietnamkrigen

Omdrejningspunkt: Vietnamkrigen. Herunder: Fransk afkolonisering som optakt til konflikten. Krigsudvikling: Stigende amerikansk engagement. Fra hemmelig til officiel krig. "Varm krig" som led i den kolde krig. Stormagtspolitik. De amerikanske soldater og hjemmefronten. Krigsafslutningen.

Dokumentar:
"Den Kolde Krig", afsnit 11, "Vietnam 1963-1968", DR2
"My Lai-massakren"
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer