Holdet 3k HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Odder Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jesper Kullegaard Brun Sørensen
Hold 2023 HI/k (1k HI, 1k HI DHO, 2k HI, 3k HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks besættelse
Titel 2 Korstog og kulturmøder
Titel 3 Velfærd, ungdomsoprør og kvindekamp (DHO)
Titel 4 Danmark i støbeskeen (1800-tallet)
Titel 5 Japan mellem øst og vest
Titel 6 Folkedrab og msk.rettigheder
Titel 7 Fra Den kolde krig til ny kold krig?
Titel 8 Romerriget
Titel 9 USA - drøm og identitetet
Titel 10 Folkedrab genbesøgt - nazisternes vej til magten
Titel 11 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarks besættelse

Danmarks besættelse

BESKRIVELSE AF FORLØBET

Introduktionsforløb til historiefaget om Danmarks besættelse med fokus på præsentation af forskellige materialetyper, historiens betydning for nutiden samt kritisk stillingtagen og vurdering.

Indholdsmæssigt er der fokus på besættelsen, samarbejdspolitikken dengang og i eftertiden, stikkerlikvideringerne samt retsopgøret.

Desuden indeholder forløbet et lokalhistorisk perspektiv (besættelsen på Odder egnen) samt et erindringshistorisk perspektiv på samarbejdspolitikken.

Da dette også er en intro til historiefaget, fokuseres der også på de mere metodiske sider af faget - hvordan arbejder man med historisk materiale? Elementær kildekritik. Fremstillingsstof. Lyd, billede og film. Historisk bevidsthed.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


MATERIALER:

GRUNDBOG
- Carl-Johan Bryld "Danmark - fra oldtid til nutid": side 212-225

SUPPLERENDE MATERIALE
- Danmarkshistorien.dk: OPROP - fra den tyske besættelsesmagt 9. april 1940 (https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/oprop-fra-den-tyske-besaettelsesmagt-9-april-1940/)
- Ufa-Tonwoche 1940: Occupation of Denmark (https://www.youtube.com/watch?v=oBasq2kxeKs)
- Trailer til filmen: 9. APRIL, Nordisk Film 2015 (https://www.youtube.com/watch?v=UmcttiebIN0&t=2s)
- To nazistisk hverveplakater (kilde ukendt - se den oprettede hjemmeside lektion 3)
- Danmark kæmper for friheden - Propagandafilm fra 1944 om den danske modstand mod den tyske besættelsesmagt (https://www.youtube.com/watch?v=6xvGYn76ylk&t=536s)
-Tre tekster om opfattelsen af samarbejdspolitikken i eftertiden (kilde?):
- Eksempel nr. 2: Danmark under besættelsen


- Store Danskere, Erik Scavenius  DR2, 2012 (39 min) (mitCFU)

- Scavenius om forholdet til Tyskland (1940) og Scavenius´tilbageblik - begge i Frederiksen. Danmark - besat og befriet, Systime 2000 s. 58 - 61


- Peter Øvig Knudsen: Med ret til at dræbe, DR1 2004 (113 min.) (mitCFU)

-Anders Fogh Rasmussen: Samarbejdspolitikken sikrede ikke demokratiet, Jyllands-Posten 2005

-Hans Kirchhoff: Forsvar for historikerne, Information 2005

- Hvidsten Gruppen - nogen må dø for at andre kan leve, Regner Grasten Film 2012 (FILM) (mitCFU)
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Korstog og kulturmøder

Indhold:
Forløbet omhandler perioden europæisk middelalder med særligt fokus på korstogene.
Indledningsvis ses på, hvad der kendetegner middelalderen som periode, herunder det feudale system og kirkens rolle. Derefter fokuseres på korstogene og mødet mellem den kristne og den muslimske kultur. Dette gøres såvel ved hjælp af film/serie som vha. fremstillingsstof og kildemateriale. Der arbejdes med synspunktsmateriale vedrørende synet på korstogene i eftertiden. Og korstogstanken føres op til 2001 med 9/11 og krigen mod terror.

Kernestof:
- hovedlinjer fra Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Velfærd, ungdomsoprør og kvindekamp (DHO)

DHO-forløb med fokus på tre temaer i 1960ernes og 1970ernes Danmark:
1. Velfærdsstaten
2. Ungdomsoprøret
3. Kvindekampen

Formål
Formålet med dette tværfaglige  forløb er at give eleverne en fornemmelse af 70'erne som historisk og litterær periode. I forløbet er det primært det realistiske islæt, der arbejdes med. Forløbet er inddelt i tre temaer, som hver især munder ud i en mulig opgaveformulering til DHO-opgaven. Temaerne er: 1) Velfærdsstat, 2) Ungdom og ungdomsoprør og 3) Kvindekamp.

Fokus:
Velfærdsstaten: fokus på udviklingen fra ca. 1849 til i dag.
Ungdomsoprør: ungdomsoprørets forskellige udtryk med særligt fokus på studenteroprøret.
Køn og kvindekamp:  om de ændrede kønsroller og familiemønstre samt rødstrømpebevægelsen
Metode
Der er særligt fokus på at arbejde med forskelligt materiale og hvilke metodiske overvejelser, man bør gøre sig i den forbindelse med udgangspunkt i det funktionelle kildesyn.

Materiale:  
I forløbet arbejdes der med forskelligt materiale: fremstillingsstof, statistik, synspunktsmateriale, billeder, taler, sange.
Intro

I. VELFÆRDSSTATEN
1. Fra forsorg til velfærd ca. 1890 - 1935
Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærd, Fokus 3, Gyldendal 2009, s. 48-53
Velfærd - fra vugge til grav (29. min), DR2, 2005 - mitcfu.dk
Ernst Hansen: Liver som arbejdsløs i 1930erne, i Lars Andersen m.fl. Fra verdenskrig til velfærd, Fokus 3,  Gyldendal 2009 s. 65 - 66
2. Velfærdsstaten 1945 - 1973
Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Fokus 3, Gyldendal 2009, s. 53-57
Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften i Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Fokus 3, Gyldendal 2009, s. 66 - 67
Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat i Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Fokus 3, Gyldendal 2009, s. 67 - 68

3. Velfærdsstaten i krise
Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Fokus 3, s. 57-59
Ebbe Kühle: Danmark-Historie-Samfund, Gyldendal 1994, s. 180-181 (2 tabeller)

4. Hvad skal der ske med velfærdsstaten?
Jørn Henrik Petersen: "Vores samfund er ved at falde fra hinanden", Politiken, 15.02.2014
Mette Frederiksens svar til Jørn Henrik Petersen - https://www.information.dk/indland/2014/02/noedt-staa-paa-ret-definere-socialdemokratisk

II. UNGDOMSOPRØR
Ungdomsoprørets forskellige udtryk
Lars Peter Visti Hansen m.fl.: Overblik, Gyldendal 2005 s. 120 - 124


Alternative boligformer
Husbesættelser: https://www.dr.dk/skole/historie/husbesaettelser
Sofiegårdens beboere fortæller: https://www.dr.dk/historie/webfeature/derfor-besatte-de-huse#Maj%201965
Sofiegården ryddes: https://youtu.be/eEVJ67hpDG4?t=2 (=> 3.42)
Sofiegårdens manifest: Sofiegården (anonym), Manifest i Liselotte Frederiksen m.fl. (red.), Litteratur bd. 6: 1968-1982, Gyldendal (1984), s. 22-23.

III. KVINDEKAMP
Ændrede familiemønstre og kvindefrigørelse
Søren Hein Rasmussen mfl.: Familieliv og kvindefrigørelse, fra www.danmarkshistorien.dk    http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/familieliv-og-kvindefrigoerelse/
Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen: De danske kvinders historie, Systime 2014 s. 134 - 135
Anne Løkke og Anette Faye Jakobsen: Familieliv i Danmark,  Systime 1997 s. 243

Rødstrømperne
Rødstrømperne og den nye kvindebevægelse ca. 1970-1985, fra www.danmarkshistorien.dk
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/roedstroemperne-og-den-nye-kvindebevaegelse-ca-1970-1985/?no_cache=1&cHash=cb3823731ab7e5f641d1c7c0fa9dcadf
Video: Kvinders valgret 1915 - 2015: https://www.youtube.com/watch?v=ZGZiFUo4k9M&t=16s

Ekskursion til Den Gamle By i Aarhus
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Danmark i støbeskeen (1800-tallet)

Forløbet skal give eleverne indblik i de faktorer, der havde betydning for Danmarks demokratisering og opbygningen af den nationale identitet. Der bliver således bl.a. fokuseret på oplysningstankerne i 1700-tallet, romantikkens spiren i begyndelsen af 1800-tallet, Danmarks tab af Norge, enevældens problemer, De Nationalliberale, Grundtvig, national identitet, skolevæsenet, stridighederne i og om hertugdømmerne, Grundloven, Treårskrigen, 1864 og forfatningskampen.

I forløbet har der også været fokus på erindringshistorie og historiebrug med udgangspunkt i krigen 1864.


Tekster:
-Historien om Danmark (Enevælde og oplysningstid)
-Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten (DR)
-1800-tallet på vrangen (2) "Gud, konge og politistat". (DR)
- Klaus Birch: "Slagtebænk Dybbøl - historien om slaget ved Dybbøl 1864", 2014, 58 min.-
-Bornedal, Ole: "1864" (2014) (serien) (Hele afsnit 3 og de første 30 min. af afsnit 4), DR
-Debat om 1864 i Deadline (2014) (ca. 30 min.):
https://www.youtube.com/watch?v=khspXDFIars
- ”I Danmark er jeg født” 1850 H.C. Andersen
- Grundtvig, "Folkeligheden" (Uddrag fra digtet), 1848,
- HistorieLab: Film, historiebevidsthed og kollektiv erindring (Peter Brunbech) - link: https://www.youtube.com/watch?v=sBI7BsvTxYY

- Larsen, Pelle Oliver: "Dybbøl i erindringskulturen efter 1864", Danmarkshistorien.dk, LINK: https://danmarkshistorien.lex.dk/Dybb%C3%B8l_i_erindringskulturen_efter_1864
- Faber, Kim, "Den store danske fortrængning", Politiken, 2010 (artikel)
- Frederiksen, Grundbog til Danmarkshistorien, s. 116-117 (Kongeloven, 1665), og s. 123-132,  Systime, 2012)
- Søndberg, Olaf : Den danske revolution, Systime: side 12-46 (vi har IKKE læst afsnittene  "Skandinavismen" og "arvefølgespørgsmålet") og side 78-80 (Kilde 2).
- Inge Adriansen m.fl.: Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, 2007: side 114-125.


- Iversen og Pedersen, Danmarks Historie - mellem erindring og glemsel, 12-22)
- Christen Hansen ser tilbage (Kilde).
- Kildekritik (OGs Historiehjemmeside).
- Enevældens faser (Danmarkshistorien.dk)

- Danmarkshistorien.dk: "Krigen i 1864 (2. Slesvigske Krig)", https://danmarkshistorien.lex.dk/Krigen_i_1864_(2._Slesvigske_Krig)

- Frederiksborg Nationalhistorisk museum, "Rum 65" - (Virtuelt museumsbesøg) - LINK: https://dnm.dk/virtuelt-museum/
- Historiecenter Dybbøl Banke, "Præsentation af Historiecenter Dybbøl Banke", Youtube - LINK: https://www.youtube.com/@HistorieCenterDybbol
- Horsens kunstmuseum: "Hvad er et museum" - LINK: https://horsenskunstmuseum.dk/unge/hvad-er-et-museum/

- Vilhelm Rosenstand: Ottende brigades angreb ved Dybbøl 18. april 1864 (1894)
- Martin Bigum: National Retreat (1996)
- Lars Lilholt, Danmarks Killing Fields, fra "Stilheden Bag Støjen", Udgivet: 2012
- Poulsen, Jens Aage: "1864: Hvad lærte eleverne? Om nederlaget og historiebrug i skiftende tiders skolebøger",  Syddansk Universitetsforlag, 2023 (uddrag på ca. 1,5 side)

- Vurderet omfang: 112 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 23,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Japan mellem øst og vest

FORLØBSBESKRIVELSE OG CENTRALE PROBLEMSTILLINGER
Forløbet har fokus på udviklingen i Japans historie fra det åbningen mod vesten i 1853 til en imperialistisk stormagt i tiden op til 2. verdenskrig. . Forløbet tager afsæt i et  ikke - vestligt - perspektiv og med fokus på udviklingen i Japan som nation  og som regional aktør i Østasien.  

Hvad kendetegnede det feudale Japan?
Hvilken betydning har Meiji- restorationen for Japans modernisering?
Hvad var baggrunden for den japanske imperialisme?
Hvilke syn er der på Japansk imperialisme i tiden op til 2. verdenskrig idag?

ANSLÅET OMFANG:

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

KERNESTOF
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

MATERIALE
01.
- Annette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest, Systime 2011 side 7-8
- "Danskerne i Japan", DR (2020)

02. Det feudale Japan møder Vesten

- Short Social Studies: "Flavors of Feudalism (Europe vs Japan)" - LINK: https://www.youtube.com/watch?v=Rk9kX2yS4VU

- Martin A. Husted: Globalisering 1850 - 1914 - da verden blev mindre, Systime 2015 side 68 - 72
- Kilde: Brev fra Millard Filmore til kejseren af Japan 13/11/1852 i https://globalisering1850-1914.systime.dk/?id=158

- Kilde: Kommandør Matthew C. Perry, US Navy, 14/7/1853 i https://globalisering1850-1914.systime.dk/?id=159


03. Meiji - restorationen 1868

Martin A. Husted: Globalisering 1850 - 1914 - da verden blev mindre, Systime 2015 side 72 - 77


04. Den politisk - økonomisk udvikling 1850 - 1890

Martin A. Husted: Globalisering 1850 - 1914 - da verden blev mindre, Systime 2015 side 79 - 85

Kilde: skolelærebog om Meiji - kejseren, 1912 i Annette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest, Systime 2011 s.

Ten Minute History: The Empire of Japan 1853 - 1947: https://www.youtube.com/watch?v=Oc_un-o4hGc

TV Japan - storhed og fald (1), Discovery Channel 2013 (20 minutter)


05. Japan bliver stormagt

Martin A. Husted: Globalisering 1850 - 1914 - da verden blev mindre, Systime 2015 side 85 - 90

Kilde: Kort over Japans ekspansion i Annette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest, Systime 2011

Kilde: Postkort  med vestens opfattelse af Japan i Annette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest, Systime 2011 s 60 - 61


06. FILM: Den sidste Samurai


07. Massakren i Nanjing 1937

Annette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest, Systime 2011 s. 87-89

Kilde: Vidnesbyrd af Wen Sunshi https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/index.php?id=178

Krigshelt hyldet med statue: Reddedde 10.000 kinesere fra døden https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/krigshelt-hyldet-med-statue-reddede-10000-kinesere-fra-doden

08. Nanjing-massakren og eftertiden

Annette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest, Systime 2011 side 145-153

Kilde: Tanaka Masaaki: Illusionen om Nanjingmassakren (1984)

Kilde: Saburō Lenaga: Stillehavskrigen 1968

09. Japanske krigsforbrydelser og eftertiden
Akiko Izumitani: "Japans krigsforbrydelser"  (tidskode: 0-30 + 52-1.24)

- Vurderet omfang: 75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Folkedrab og msk.rettigheder

Ideologiernes kamp (1) - Folkedrab og menneskerettigheder

Eleverne introduceres til folkedrabsbegrebet og arbejder i grupper med forskellige historiske eksempler på folkedrab. Eleverne fremlægger deres resultater for hinanden i matrixgrupper.

På klassen fokuseres der særligt på Holocaust og benægtelse.
Som opfølgning diskuteres menneskerettighedsbegrebet som et middel til at sikre det enkelte individ, herunder dets universelle gyldighed.

Fra "Folkedrab.dk"
Folkedrabskonventionen
Svært at definere et folkedrab
Folkedrab og andre internationale forbrydelser
Folkedrabets aktører
Gerningsmænd - kan alle blive gerningsmænd?
Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud

Peter Frederiksen: "Det Tredie Rige", Systime, 2. udg., 2004: side 75-79
Peter Frederiksen: "Det Tredie Rige", Systime, 2. udg., 2004: side 109-111
Morten Skærbæk: "Studerende narres til at fornægte holocaust", Nyhedsavisen d. 30. okt. 2007
Blum og Bøggild: "Auschwitz og benægtelse", Jepsen & Co., 2006: side 51-57
Lars Andersen m.fl.: "Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd", Gyldendal 2006: side 107-109, 116-121, 132-133


- Vurderet omfang: 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 9 USA - drøm og identitetet

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer