Holdet 3y HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Odder Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Louise Margrethe Glejberg Holm Laursen
Hold 2023 HI/y (1y HI, 1y HI DHO, 2y HI, 3y HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks Besættelse
Titel 2 Europæisk Middelalder
Titel 3 Korstogene
Titel 4 DHO forløb: Danmark i 70'erne
Titel 5 Folkedrab
Titel 6 Forbrydelse og Straf
Titel 7 Romerriget
Titel 8 De Store Opdagelser
Titel 9 Kolonisering, Imperialisme og Afkolonisering
Titel 10 Indiens historie efter 1739

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarks Besættelse

Materiale:
Kristian Iversen og Ulla N. Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, side 12-16 og 97-139, Columbus 2014
Carl-Johan Bryld: Danmark – fra oldtid til nutid, s. 212-225, Gyldendal 2002
Oprop til Danmarks Soldater og Danmarks Folk! (1940)
Scavenius om forholdet til Tyskland (1940) i: Frederiksen: Danmark – besat og befriet, s. 58, Systime 2000
Scavenius’ tilbageblik (1948) i: Frederiksen: Danmark – besat og befriet, s. 58-61, Systime 2000
Anders Fogh Rasmussen: Samarbejdspolitikken sikrede ikke demokratiet, Jyllands-Posten 2005
Hans Kirchhoff: Forsvar for historikerne, Information 2005
Artikler fra danmarkshistorien.dk (2012)
-Niels Wium Olesen: Kort artikel om det danske samarbejde i europæisk perspektiv.
-Peter Yding Brunbech: Retsopgøret
Bjørn Pedersen: Likvideringer. Artikel fra befrielsen1945.dk (1995)
Torben Andersen: Danmark under besættelsen i: Historiens kernestof, Columbus 2006

AV: Det dobbelte forræderi, TV2 1995
Store danskere – Scavenius, DR2 2005
Med ret til at dræbe, DR1 2004
Tysk Wochenschau om besættelsen af Danmark 1940
Engelsk syn på den danske modstandsbevægelse 1944
Max Manus, spillefilm, 2008
Den gode nazist, DR K 2015
Brætspil: "Besættelsen i Århus" - udgivet af Besættelsesmuseet i Århus.

Introduktionsforløb til historiefaget om Danmarks besættelse med fokus på præsentation af forskellige materialetyper, historiens betydning for nutiden samt kritisk stillingtagen og vurdering.
Indholdsmæssigt er der fokus på besættelsen, samarbejdspolitikken dengang og i dag, stikkerlikvideringerne samt retsopgøret. Forløbet introducerer også begreberne erindringshistorie, erindringspolitik og historiebevidsthed. Der arbejdes med forskellige former for øvelser og opgaver, både individuelt og i grupper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Europæisk Middelalder

Europæisk Middelalder

Forløbet omhandler perioden fra europæisk middelalder. Der kigges indledningsvis på, hvad der kendetegner middelalderen som periode, herunder det feudale system, kirkens rolle, magtkampene mellem kirke og kongemagt, pesten og de europæiske stridigheder.
Korstogene.

Kernestof:
Sanne S. Knudsen m.fl.: Middelalderen - historie, religion, litteratur og kunst, Systime, 2011, s. 9-15, s. 17-24, 31-32 og s 37-45

Korstogene:

Film: Tempelridderen Arn, 2007

Google site:https://sites.google.com/a/apps.odder-gym.dk/lh---hi---fra-middelalder-til-renaessance/01-samfundet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Korstogene

De middelalderlige korstoge.
Vi arbejder med Det Byzantiske rige og ser herefter på Mellemøsten før korstogene. Vi fokuserer på Pave Urbans tale og det første korstog samt Jerusalems erobring.

Vi ser på film som kilde - med filmen "Arn Tempelridderen" 2007, instrueret af Peter Flinth, som eksempel

Lars Peter Visti Hansen: Korstogene - Ìde og virkelighed, Systime, 2004-2007, s. 29-56, 60-70
Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie - verdenshistorien indtil 1750, Systime, 2000, s. 136 - 141, 146-149
Rasmus Falbe-Hansen: Historie i levende billeder, Columbus, 2013, s. 34-40 og 49-56

Google site til forløbet: https://sites.google.com/apps.odder-gym.dk/lh-middelalderogkorstog/04-det-byzantinske-rige
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO forløb: Danmark i 70'erne


Formål

Formålet med dette tværfaglige  forløb er at give eleverne en fornemmelse af 70'erne som historisk og litterær periode. Som en del af forløbet besøges Den Gamle By, hvor 1974-afdelingen undersøges. Forløbet er inddelt i tre temaer, som hver især munder ud i en mulig opgaveformulering til DHO-opgaven. Temaerne er: 1) Velfærdsstat, 2) Ungdom og ungdomsoprør og 3) Køn og Kvindekamp.

Fokus:

Velfærdsstaten: fokus på udviklingen fra ca. 1849 til i dag.

Ungdomsoprør: ungdomsoprørets forskellige udtryk med særligt fokus på studenteroprøret.

Køn og kvindekamp:  om de ændrede kønsroller og familiemønstre samt rødstrømpebevægelsen

Metode

Der er særligt fokus på at arbejde med forskelligt materiale og hvilke metodiske overvejelser, man bør gøre sig i den forbindelse med udgangspunkt i det funktionelle kildesyn.

Der er indlagt to skriftlige træningsopgaver:
træning i at skrive en redegørelse om et historisk emne
en øvelse i skriftligt at lave en kildeanalyse.

Materiale:  

I forløbet arbejdes der med forskelligt materiale: fremstillingsstof, statistik, synspunktsmateriale, billeder, taler, sange.
Alt materialet er samlet på et googlesite: https://sites.google.com/apps.odder-gym.dk/dho-a-/kampen-om-det-moderne-danmark

Oplæg om Videnskabsteori (kapitel 1 i "Basal Videnskabsteori" af Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov, Gyldendal 2018

1. Velfærdsstaten

Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærd, Fokus 3, s. 48-53 og s. 65-66
Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Fokus 3, s. 53-57 og s. 66-68
Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærdsstat, Fokus 3, s. 57-59
Ebbe Kühle: Danmark-Historie-Samfund, Gyldendal s. 180-181
Jens Petersen: "Vores samfund er ved at falde fra hinanden", Politiken, 15.02.2014
Debat i Aftenshowet om at være kontanthjælpsmodtager: Dovne Robert >< Joachim B. Olsen  (minuttal: 5.27 - 11.32)



2. Ungdomsoprør

Lars Peter Visti Hansen mfl.: Overblik - Danmarkshistorie i korte træk, Gyldendal, 2010, s. 120-124
Danskernes Egen Historie (video) "Christiania Fødes"
Dr artikel: 10 nedslag om Slumstormerbevægelsen: https://www.dr.dk/historie/webfeature/derfor-besatte-de-huse#Maj%201965
Sofiegårdens Manifest
Henrik Jensen: "Nogle Gange er man nødt til at få et radikalt vink med vognstangen for at komme fri af en dysfunktionel kultur" Interview i Jyllandsposten 8. maj 2020.



3. Køn og kvindekamp.

Søren Hein Rasmussen mfl.: Familieliv og kvindefrigørelse fra http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/familieliv-og-kvindefrigoerelse/
Anne Løkke og Anette Faye Jakobsen: Familieliv i Danmark,  Systime 1997 s. 243
Danmarkshistorien.dk "Rødstrømperne og den nye kvindebevægelse" Henriette Løgstrup og Astrid Elkjær Sørensen.
Eva Lankow: "Søsterlil" 1972 (sang)

Reklamer fra 1950erne:

"I god tid med julen ... så bliver den ekstra festlig",
"Tænd en North Side mens De venter",
"På 10 minutter kan De få Deres mand til at tænke på andet en landbrug (Carmen Curlers)",
  "Hvad er livet uden en mand ? (Colgate)"

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Folkedrab

Forløbet er et projektarbejds-forløb, hvor eleverne beskæftiger sig med folkedrab som begreb og med historiske eksempler på folkedrab, der undersøges i grupper (se eksempler nedenfor) og der anvendes folkedrabsteori til analyse og diskussion. Herudover er der et fælles fokus på Holocaust, som vi undersøger grundigere.

Forløbet indeholder:
Teori:
hvordan definerer man et folkedrab:
FN folkedrabskonvention
Geneve konventionen
folkedrabets faser, teoretikere: Barbara Harff, Gregory Stanton, Ervin Staub (med hovedvægt på Stanton).

Der er brugt artikler fra Folkedrab.dk

- Folkedrabet på Bantikka (Dilemmaspil)

Faglige mål:
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af
historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Kilder:
En tysk skolepiges syn på jøderne
Rigsborgerloven
Loven til beskyttelse af det tyske blod og ære
Hvad skal jøden med et klaver ?
Franz Suchomel om jødeudryddelsen
Oplevelser i Treblinka


Følgende folkedrab er undersøgt i projektgrupper:
Armenien 1915-1918
Cambodia og de røde Khmerer 1975-1979
Gulag/Stalinismen 1917-1991
Bosnien - Srebrenica 1992-1995
Rwanda 1994
Saddam Hussein i Irak 1980-2003
Darfur i Sudan 2003 - nu
Namibia 1904-1907

Materiale:

http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Oevrige_temaer/2006/Folkedrab/Topartikler/20060620175636.htm

https://folkedrab.dk/
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/armenien
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/bosnien
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/cambodja
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/darfur
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/irak
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/fokusartikler-om-holocaust/folkedrabet-namibia-1904-1908

https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/dilemmaspillet-folkedrabet-paa-bantikka


Peter Frederiksen: Det tredje rige, Systime 1998 - 2004 s. 75 - 79, 109- 111, 183 - 187, 216 - 219

Interview with a Nazi Officer -https://www.youtube.com/watch?v=-NpF3jGmKOM

https://sites.google.com/a/apps.odder-gym.dk/folkedrab-og-menneskerettigheder-2y-15-16/home

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forbrydelse og Straf

Dette forløb er et lange linjer forløb i Danmarks historie; det undersøger forbrydelse og straf i Danmark fra middelalderen til i dag. Der er fokus på opfattelsen af hvad en forbrydelse er, og hvorfor det er en forbrydelse og hvordan samt hvorfor disse opfattelser ændrer sig gennem tiden. Ligeledes er der fokus på hvilke straffe der er blevet tildelt de forskellige forbrydelser og hvordan menneskesynet og synet på straf har udviklet sig.

Til forløbet er der brugt et google site sammensat af LH:
https://sites.google.com/apps.odder-gym.dk/forbrydelseogstraf/start

Forløbet er underinddelt i følgende fokusområder:
Middelalderens forbrydelser og straffe
Hekse- og Trolddomsprocesser
Seksualitet som forbrydelse
Retssystemets udvikling
Fængsel i Dansk Historie
Moderne Straffuldbyrdelse
Drab i Danmark

Fremstillingstekster er primært fra Danmarkshistorien.dk og Lex.dk

Kilder:
Dommen i sagen mod Erik Klippings drabsmænd, 8.-10. september, 1305
Udvalgte bestemmelser fra Jyske Lov, 1241
Udvalgte citater fra retssagen mod Maren Splid fra Ribe, 1637-1641
Trolddomsforordningen, 1617
Citater fra Anna Bartskjærs erindringer om Køge Huskors
Uddrag fra Ægteskabsordinansen, 1582
Dølgsmaal, benaadning for dødsstraf, Skanderborg Tidende, 1859
Barnefødsel i Dølgsmaal, Østsjællands Folkeblad, 1893
Diskussion af straffelovens forhold til homoseksualitet på Dansk Kriminalist forenings årsmøde 17. oktober 1907
"Løgnens Ansigter" Middagsposten, 1906
Forordning om Tugt- og Børnehuset i København, 1621
Podcast: "Et moderne fængsel skal passe til straffen" Dorte Chakravarty, fra serien Fængselshistorier,. afsnit 5
150 års domme: se hvor hårdt vi straffer idag, artikel DR.dk, Diana Bengtsen, 2018

supplerende materiale:
Podcast. "Er du troldkvinde skal du brændes." af Ruth Storm og Olga Ravn, DR produktion, fra serien Onde Anna, afsnit 3
Mordene på Ejby Mark, 1842 (case)
Tragedien fra Hammar Bakker, 1897 (case)
Illustration: Det Philadelfiske Fængsel
Billede: Horsens statsfængsel
Billeder: Enner Mark fængsel
Enner Mark Fængsels hjemmeside, Kriminalforsorgen.dk
Indefra med Anders Agger, Sæson 9 Vestre Fængsel, afsnit 1 "Buret inde på 9 kvm"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Romerriget

Roms grundlæggelse, myte og historie
Republikken og det politiske magtspil
- Res Publica
- Embedsmandssystemet
- De politiske embeder
- Senatet og folkeforsamlingen
- Kampen om magten
- Nobiliteten
- Klient-systemet
Det Romerske samfund
-Familia, dagligliv, slaver og gladiatorer
Roms Erobringer
           Latinerforbund
- De puniske krige – krigene mod Kartago
- Provinsadministrationen
- Marius’ hærreform
- Den romerske hær
Republikkens fald
- 100 års borgerkrig
- Gracchernes reformforsøg
- Forbundsfællekrigen
- Sullas diktatur
- Pompejus, Crassus og Cæsar
- Det første triumvirat
- Cæsars diktatur
- Octavian og arven efter Cæsar
- Det andet triumvirat
- Octavian opnår eneherredømme
Augustus og Pax Romana
- Fra Octavian til Augustus
- Augustus’ magtposition
- Pax Romana og centraladministrationen
- Udviklingen af kejserdømmet
- Arvefølgen
Det romerske kejserdømme
- De første kejsere – den julisk-claudiske slægt
- Tiberius
- Caligula
- Claudius
- Nero
- Vespasian, Titus og Domitian – den flaviske slægt
- Adoptivkejserne – Nerva, Trajan og Hadrian
- Marcus Aurelius og Commodus
- Politisk og social struktur under kejserdømmet
Romerrigets undergang
- Germanerinvasioner
- Borgerret og skattegrundlag
- Udgifterne til hæren
- Provinserne ofres til fordel for fred i Rom
- Romerrigets deling
- Romersk og germansk kultur
- Årsager til Romerrigets undergang
- Det østromerske rige
- Arven fra Rom



Materiale:
Allan Ahle: Romerriget, Gyldendals Historieportal, 2016
Kapitel 1-7 og 9-10 samt følgende kildetekster
- Marcus Tullius Cicero: Om staten
- Varro og Columella: Om slaven i det romerske landbrug
- Marcus Tullius Cicero: Retfærdighed som menneskelig forpligtelse, 44-43 f.v.t.
- Sueton: Julius Cæsar
- Tacitus: Annales
- Cassius Dio: Oprettelsen af soldaterpensionen med nye skatter
- Det Ny Testamente
- Sueton: Kejserbiografier – Divus Augustus
-Augustus: Res Gestae divi augusti
- Tacitus: Om Roms Brand
- Sueton: om Caligula
- Polyb: Romerske begravelsesskikkeJuvenal: Brød og Skuespil
-Fronto: Kornuddelinger og Skuespil
-En vognkørers karriere
-Juvenal: Gladiatorernes tiltrækningskraft
Artikel om gladiatorer: https://da.wikipedia.org/wiki/Gladiator
Artikel om den italienske mafia: http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Italien_og_Malta/Italien_1815-1860/mafia

AV:
- The Rise of the Roman Empire https://www.youtube.com/watch?v=cZx7Rr3iVvc
- Ancient Rome in 20 Minutes https://www.youtube.com/watch?v=46ZXl-V4qwY
- Colosseum – dødens arena i det gamle Rom, BBC, sendt på TV2 2006 (findes på mitcfu.dk)
- Monty Python: What have the Romans ever done for us? https://www.youtube.com/watch?v=Y7tvauOJMHo
- Romersk militærteknologi og taktik https://www.youtube.com/watch?v=kkgjiCKHvoY
- Filmen ”Gladiator”  Ridley Scott, 2000
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Kolonisering, Imperialisme og Afkolonisering

Kernestof:
Ulrik Grubb m.fl. Historie på tværs: "Europa og De Andre" s. 75-191

Google site: https://sites.google.com/a/apps.odder-gym.dk/fra-opdagelser-til-afkolonisering/kolonisering-og-imperialisme

Dette forløb forløb behandler de store kulturmøder. Vi starter med Kolonisering og de første kulturmøder i Amerika
Den Transatlantiske Slavehandel og Slaveriets afskaffelse
Imperialismen
Afkoloniseringen
Arven fra Kolonitiden - også med Dansk perspektiv. Herunder særligt fokus på Grønland.
Disse er de overordnede temaer, hvor igennem, der er fokus på mødet eller sammenstødet mellem kulturer. Med historiefaglig vinkel, er der fokus på Eurocentrisme som forståelsesfilter samt historiebrug og historieformidling.

Erindringsstedsanalyse. Vi analyserer monumenter, der på forskellig vis knytter sig til Danmarks tid som slavenation. ("I am Queen Mary" på Opheliakaj i København, samt Rytterstatue Christian V på Kgs Nytorv i København)

Dokumentar:
"Racismens historie" (afsnit 2) BBC

Spillefilm: Viften, 2023, Frederikke Aspöck
hertil er brugt materiale fra Filmcentralen

Kilder:
Uddrag af Columbus' dagbog
Francisco de Vittoria "Om Indianerne og krigens love"
John Smith "Sult i Jamestown"
John Easton "A relation of the Indian War"
Olaudah Equianos - indlæg i debat om afskaffelse af slavehandel -fra: "The Interesting Narrative"
Uddrag af den haitianske forfatning 1801
Uddrag af Peter Oxholms beskrivelse af de Dansk Vestindiske øer, 1797
P.P. Sveistrup - Tabel over Dansk Vestindiens sukkerproduktion, import eksport.
P.P. Sveistrup - Opgørelse over udgifter til at drive en plantage, 1829
P.P. Sveistrup - Beregning af udgifter til slaver og arbejdsløn til arbejdere, 1848
Thomas Babington Macaulay "Minute of 2 February on Indian Education"
George Washington Williams - Åbent brev til Kong Leopold II om forholdene i Congo, 1890
Jawarhalal Nehru - "the Unity of India"
Niall Ferguson: "Empire: How Britain made the Modern World"
FN pagten 1945 - Erklæring angående ikke-selvstyrende områder
Kwame Nkruhah "I speak of freedom: A Statement of African Ideology"
Jawaharlal Nehru - De alliancefri lande
Arkivmateriale fra kolonitiden, der bevidst blev fjernet
"Hospitaler og børnehjem i Dansk Vestindien" -uddrag af artikel i Illustreret Tidende, 1905
Hans Hedtoft- Fremtidens Grønland, 1950
Grønlandske børn sendes til Danmark, 1950'erne - uddrag af Tine Bryld: "I den bedste Mening", 2010
Viggo Kampmann - Danmark må være forpligtet over for de nye naboer, 1960
Australiens Premierminister Kevin Rudd - undskyldning til den indfødte befolkning i Australien, 13. feb., 2008
Den Amerikanske Kongres' undskyldning til slavernes efterkommerne i USA, 2009
Arnold Highfield; "Reparations for Virgin Islanders?" - uddrag
"Den Danske Koloniudstilling i Tivoli", 1905
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Indiens historie efter 1739

Dette forløb handler om moderne indisk historie. Der tages afsæt i den britiske kolonitid, men hovedfokus ligger på hhv uafhængighedskampen og primært tiden efter uafhængighed samt moderne indisk politik og sociale forhold, herunder hindunationalisme og kastesystemet og kastediskrimination.
Kernestof:
Niels Brimnes: "Indiens Historie efter 1739"
Indien - et stort land, forskelle og ligheder i geografi, kultur, religion, sociale forhold
1739-1858 Indien bliver en britisk koloni
Sepoyoprøret 1857
1858-1947 Indien under britisk styre
Hinduer vs Muslimer
1947 - Partition
Gandhi og civil ulydighed
1947-1989 Verdens Største demokrati
Nehru
Indira Gandhi
Punjab og Kashmir
Kastesystemet og de Urørlige
Reservationspolitikken
Efter 1989 Indien i en globaliseret verden
moderne indisk politik
økonomisk udvikling
Bollywood

Vigtige begreber:
Eurocentrisme og etnocentrisme
Racisme
Imperialisme
Globalisering
Kastesystemet
Dowry (medgift) som socialt problem både ift. køn og kaste
Hind Swaraj
Swadeshi
Hindunationalisme og hindutva
Britisk Raj
Kongrespartiet
BJP
Muslim League

Historiografi:
Orientalisme
Kolonialisme
Nationalisme
Post kolonialisme
Post orientalisme

Kilder:
T. Rice Holmes: "A History of the Indian Mutiny" 1883
V.D. Savarkar: "The Indian War of Independence of 1857", 1909 (uddrag)
S.N. Sen: "Eighteen Fifty-Seven", 1957
Swami Vivekananda: "Paper on Hinduism", 1893 (uddrag)
M.K. Gandhi: "Hind Swaraj", 1909- revideret oversættelse 1939 (uddrag)
Jawaharlal Nehru: "The Discovery of India", 1946 (uddrag)
M K Gandhi: an Autobiography og the Story of My Experiments With the Truth, 1927-29
M K Gandhi: More about "Antyajas", navijivan, 19.dec. 1920
Dr B R Ambedkar: Annihilation of Caste, 1936
Forordet til 5.udg. af V.D. Savarkar: "Hindutva", 1969 (uddrag)
BJPs historie på www.BJP.org (uddrag)
BJPs Valgprogram på www.BJP.org (uddrag)
RSS om minoriteter i Indien på www.rsss.org (uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer