Holdet 3k id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Odder Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Tonni Nørgaard Bøjstrup, Tove Thomassen
Hold 2023 id/k (1k id, 2k id, 3k id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Boldbasis
Titel 2 X-fit
Titel 3 Rytmisk opvarmning (Genre: Musik og bev.) EKSAMEN
Titel 4 Basketball
Titel 5 Ultimate (Genre: Boldspil) EKSAMEN
Titel 6 Pickleball (Genre: Nye og klassiske) EKSAMEN
Titel 7 Pardans
Titel 8 Flagfootball og træning (Genre: Boldspil) EKSAMEN
Titel 9 Akrobatik (Genre: Nye og klassiske) EKSAMEN
Titel 10 Lanciers (Genre: Musik og bevægelse) EKSAMEN

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Boldbasis

Grundforløb:

Introduktion til boldspil med særlig fokus på kaosspil.

Vi arbejder med følgende konkrete elementer: afleveringer og modtagninger/spilbarhed/banens bredde og dybde/sociale og psykiske elementer/ angreb og forsvar. Desuden fokus på spilkonstruktion og spiljustering via redskabet "spilhjulet".

Aktiviteter:
- Forskellig basisspil, der træner specifikke taktiske grundelementer i boldspil.
- Gruppearbejde omkring regeltilretning.
- Gruppearbejde, hvor eleverne evt. laver eget boldspil, afprøver det og reflekterer i processen.

Målet med forløbet er, at eleverne skal:
- Opnå forståelse for taktiske elementer i
holdbaserede boldspil (f.eks. udnyttelse af bredde og dybde,
spilbarhed, bevægelse på banen, finter osv.).
- Opnå forståelse for betydningen af samarbejds- og kommunikationsevner.
-  Arbejde innovativt og kreativt og afprøve ideer i praksis.
-  Øve deres formidlingsevner.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 X-fit

Formålet med forløbet er at eleverne opnår en indsigt i kroppens bevægelsesmønstre og derigennem udvikler kropsbevidsthed, hvilket vil sige, at eleven bliver i stand til at analysere, beskrive og ændre bevægelsesmønstre. At eleverne gennem forløbet forbedrer deres fysiske kapacitet.

Formålet med CrossFit-forløbet er desuden en grundlæggende indføring i Crossfit som træningsform, kendskab til de centrale tekniske øvelser og forståelse for de forskellige måder, træningen kan sammensættes på.
I de første lektioner vil fokus primært være på øvelser med egen kropsvægt, og i de følgende lektioner vil der blive inddraget forskellige redskaber. I hver lektion skal eleverne desuden lære en ny måde at sammensætte træningen på.
Forløbsprøven tager udgangspunkt i de gennemgåede tekniske øvelser og de forskellige måder at sammensætte træningen på. Eleverne skal lave/konstruere deres egen WOD (workout of the day), som de også skal udføre.

Kernestof:
- Aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet
- Aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse
- Aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik
- De for undervisningen relevante digitale redskaber

Faglige mål:
- gennem alsidig idrætsundervisning opnå god fysisk kapacitet
- udvikle kropsbevidsthed
- Eleverne skal have indgående kendskab til de 7 grundlæggende bevægelsesmønstre, og kunne genkende bevægelsesmønstrene i de praktiske øvelser.
- Eleverne skal kunne udføre bevægemønstrene teknisk korrekt og kunne fejlrette hinanden.
- Eleverne skal have kendskab til CrossFit-terminologien og kunne sammensætte en alsidigt udfordrende WOD, hvori der indgår flere forskellige bevægelsesmønstre.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Rytmisk opvarmning (Genre: Musik og bev.) EKSAMEN

Formålet med forløbet er, at eleverne bliver i stand til at planlægge og udføre eget rytmiske opvarmningsprogram til musik, som varmer kroppen op og gør udøveren klar til at dyrke idræt bagefter. Derudover skal eleven have en teoretisk og praktisk forståelse for, hvorfor det er en god idé at varme op, opbygningen af et rytmisk opvarmningsprogram, hvilke øvelsestyper der skal medtages samt hvordan musikken anvendes aktivt.

Hvad skal eleverne kunne?
- Høre musikkens tælling og starte bevægelsen på 1. taktslag i musikken
- Holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
- Planlægge øvelserne til et opvarmningsprogram til musik på ca. 15 min
- Finde egnet musik til de fundne øvelser
- Udføre eget opvarmningsprogram og instruere en gruppe/et hold i det
- Argumentere for opbygningen af programmet, øvelserne og musikvalget
- Demonstrere forståelse for progression i intensitet og øvelsesvalg
- Koordinere bevægelser og udføre opvarmningsøvelser teknisk korrekt
- Reflektere og kommentere på andre gruppers opvarmningsprogrammer
- Vise teoretisk forståelse for, hvorfor man varmer op

Kernestof
- Udvikling af opvarmningsprogram

Hvorfor skal jeg vide noget om opvarmning i idræt?
- Du lærer, hvorfor man bør varme op i alle idrætstimerne
- Hvordan man kan lave et rytmisk opvarmningsprogram til musik med følgende elementer; gang, løb, sving, styrke og hop.
- Du får altså en forståelse for formålet med opvarmning samt en viden om, hvordan et opvarmningsprogram kan struktureres. Derved får du nemmere ved lave opvarmningsprogrammer og øvelser, der passer til de discipliner, du skal igennem i idrætsundervisningen.

Evaluering
- Musikforståelse
- Er du i stand til at vælge relevant musik i forhold til tempo og musikkens karakter
- Rytme og takt
- Er du i stand til at holde rytmen og udføre bevægelser i takt til musikken
- Opbygning og øvelsesvalg
- Er du i stand til at opbygge et opvarmningsprogram korrekt ift. valg af øvelser og progression i intensitet.
- Kropsbeherskelse og instruktion i øvelser
- Er du i stand til at koordinere bevægelser og instruere tydeligt (både verbalt og non-verbalt).

Materialer:
Fra ”Idræt C – teori i praksis” af Jan Kahr Sørensen og Rasmus Pöckel:
Kap. 11. Opvarmning, træning og test, s. 119-123 (5 sider)
Fra "Idræt C - teori i praksis” af Jan Kahr Sørensen og Rasmus Pöckel:
Kap. 8.3 "Samspillet mellem musik og bevægelse" s.90-92 (3 sider)
I alt 8 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Basketball

Formålet med forløbet i basketball er en grundlæggende indføring i centrale dele af basketball. Der lægges i forløbet vægt på de tekniske elementer i spillet som afleveringer, driblinger, skud, lay-up og finter. Desuden taktiske elementer som ”løb i det tomme rum” og at ”sætte sin forsvarer af” med forskellige cuts i små afleverings- og løbemønstrespil.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Lay-up, hvor bolden ”lægges” kontrolleret i kurven og ikke ”kastes” (brug pladen)
- Skud, hvor bolden styres med den ene hånd, mens den anden hånd skyder
- Drible (kigge op imens)
- Aflevere på forskellig vis (stødaflevering, studs og over hovedet)
- Finter fx cross-step finte (skudfinte)
- Forståelse for udførelsen af rebound både i isolerede øvelser og i kamp
- Taktisk forståelse af cuts og ideen i opstilling i både forsvar og angreb
- Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden, og spiller den videre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ultimate (Genre: Boldspil) EKSAMEN

Formål
Formålet med ultimateforløbet er at indlære og træne de basale kaste- og gribeteknikker. De tekniske færdigheder, som der er i fokus: kast med disc: forhånd, baghånd, upside-down (hammer), V-cut (retningsskift), placeringen som forsvarsspiller og spilforståelse (overblik og vurderingsevnen). Herefter arbejdes der med de taktiske færdigheder, hvor eleverne skal arbejde med forskellige løbebaner og forståelse af forskellige roller. Herunder arbejdes der også med teamudvikling, som et teoretisk afsæt. Under forløbet er der ligeledes en konkurrence, hvor alle 2g klasserne på Odder Gymnasium møder hinanden på kryds og tværs. Til konkurrencen er klassen delt i hold, hvor hvert hold skal arbejde med forskellige spil/stack - både ift. angreb og forsvar, samt bruge den nye viden om teamudvikling. Forløbsprøven tager udgangspunkt i de gennemgåede elementer og selvfølgelig evnen til at kunne deltage i det færdige spil.


Faglige mål
De tekniske færdigheder:
- Kast med disc: forhånd baghånd, upside-down/hammer
- Spilbarhed: V-cut retningsskift temposkift, spil i frie rum
- placeringen som forsvarsspiller
- Vurderingsevne (træffe den rigtige beslutning i kampsituationer)

De taktiske færdigheder
- Forståelse af forskellige løbebaner og kastebaner (at kunne læse spillet)
- Forståelse af spilsystem - standardsystemer fx stack
- Forsvarsforståelse - hvor vil man som hold gerne have disc'en spillet hen


HVAD SKAL JEG KUNNE? (ELEV)
- Beherskelse af baghåndskast til makker 5-10 meter væk med god præcision
- Kendskab til forhåndskast og mulig aflevering til makker 5-10 meter væk
- Kendskab til hammerkast og mulig aflevering til makker 5-10 meter væk
- Gribe disken med pandekagegrebet hvis discen afleveres korrekt
- Gribe disken med pincetgreb hvis afleveringen ligger til det
- Taktisk kendskab til basale regler og ”spirit of the game”
- Taktisk evne til at gøre dig spilbar i de tomme rum
- Du skal vide, hvad det vil sige at være ”handler”
- Du skal kunne pivotere under pres og aflevere til makker
- Du skal kunne udføre et ”cut” under modtagelse af en aflevering


Materiale
Yubio 2023 s. 663 – 668
- Afsnit 15.1 og 15.2 om Ultimates historie samt regler og organisering.

Yubio 2023 s. 138 - 145
- Afsnit 5.3 om holdets toppræstation: Det velfungerende team, sammenhold og kohæsion, roller og kommunikation

Yubio 2023 s. 690 – 692
- Afsnit 15.6: Spirit of the game
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Pickleball (Genre: Nye og klassiske) EKSAMEN

Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i reglerne, teknikken og taktikken i Pickleball. Først læres grebet og de forskellige slag. Herefter sættes slagene sammen i forskellige slagserier, og der spilles en masse kamp. Ofte vil slagene øves på halvbane for at få så mange boldberøringer som muligt, men der spilles doublekampe.

Forløbet afsluttes med en forløbsprøve, hvor elevernes egenfærdigheder inden for nogle isolerede øvelser testes. Desuden bedømmes eleverne på deres evner i kamp.

Kernestof:
- Aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet
- Aktiviteter, der fokuserer på samarbejde

Faglige mål
Praktiske mål
Eleven skal kunne:
- Kende slagene serv, grundslag/returnering, dink, dropshot, lob & flugtning/smash
- Være bekendt med de grundlæggende regler i pickleball
- Rimelig beherskelse af grundslag, dink, flugtning og dropshot (både i for- og baghånd)
- Rimelig beherskelse af serv, returnering og smash i forhåndssiden
- Kunne udføre slagsekvenser, hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget
- Have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen

Teoretiske mål
Eleven skal kunne:
- Redegøre for pickleballs historie, regler, idé og organisering
- Redegøre for korrekt teknik i de forskellige slag.
- Teori om komplekse bevægelser (afsnit 22.6)

Materiale
Yubio 2023 s. 1254 - 1262
- Afsnit 210.1: Pickleballs historie
- Afsnit 210.2: Regler, idé og organisering.

Yubio 2023 s. 880- 883
- Afsnit 22.6 om komplekse bevægelser
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Pardans

Forløbsplan pardans
Formålet med forløbet i Pardans er at opnå en forståelse af de centrale elementer i dansene Vals og Cha Cha Cha.
I den første del af forløbet vil fokus være på trin, teknikker, enkelte variationer, samt på at få en musikforståelse for dansens rytme og tælling. Senere vil fokus være på at få bygget flere variationer på og finpudse dansens trin, teknik og udtryk. Forløbet afsluttes med en rutine i hver dans, der fremvises i et afsluttende modul.

Faglige mål
- Beherske grundrytme i chachacha og vals
- Beherske enkelte figurer i chachacha og vals
- Kunne demonstrere og danse med forskellige fatninger
- Kunne finde takten i forskellige musikstykker indenfor 3/4 og 4/4 musik
- Kunne føre og/eller følge partner rundt på dansegulv udenom par

HVAD SKAL JEG KUNNE (elev)
Efter forløbet skal du i Cha Cha Cha kunne:
- Beherske korrekt kropsholdning og dansefatning
- Danse med korrekt bevægelse af fødderne, vægt på midtfod i trin.
- Bevæge hofterne (8-tals bevægelse ved at skyde hoften ud med trinnene)
- Grundtrin
- Variationerne: New York, Lockstep, spot-turn og damedrejning
- Mindst 1 ud af følgende varianter: Hand to hand, Turkish Towel, Cuban breaks, skulder ved skulder eller natural top.
- Sætte variationer sammen og udføre en kort rutine
- Bevæge dig i takt til musikken og begynde på det korrekte taktslag
- Føre en partner og lade dig føre

Efter forløbet skal du i Vals kunne:
- Beherske korrekt kropsholdning og dansefatning
- Danse med korrekt bevægelse af fødderne. Hæl-tå-tå.
- Grundtrin og box-step
- Mindst 2 ud af de tre variationer: Højredrejning, venstredrejning og Whisk med chassé.
- Sætte variationer sammen og udføre en kort rutine
- Bevæge dig i takt til musikken og begynde på det korrekte taktslag
- Føre en partner og lade dig føre

Teoretisk materiale
Yubio 2023 s. 1337 – 1339
- Afsnit 32.1: Standard og latin

Yubio 2023 s. 1341-1342.
- Afsnit 32.2: Cha Cha Cha
- Afsnit 32.2.1: Musikforståelse og Teknik

Yubio 2023 s. 1425 - 1427
- 34.7 om kontinuerlig træning

”Føring i pardans”, Fra Sundhed, samvær, og show s. 21-23, DGI dans og musik, 2008
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Flagfootball og træning (Genre: Boldspil) EKSAMEN

Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i teknik og taktik i flagfootball. Der arbejdes med forskellige tekniske færdigheder såsom kaste/gribe samt forskellige teknikker til at løbe i fri position. Derudover arbejdes der også med det taktiske element i flagfootball og ikke mindst holdsamarbejdet. I hele forløbet er man inddelt i faste hold for at kunne udarbejde en god playbook.

Evaluering:
Forløbet afsluttes med en "forløbsprøve", hvor man testes i sine tekniske og taktiske færdigheder Disse filmes og lægges deles med læreren.

Faglige mål:

Teknik:
- Kaste og gribe
- Retningskift og temposkift
- Koordination

Taktik:
- I samarbejde udvikle playbooks
- Forstå forskellige løbebaner
- Forstå hvad ens opgave på holdet er i forskellige spilsituationer

Materialer: Skadhede, Thomas m.fl. Yubio - idræt C+B 2024:
16.1: Flagfootballs historie s. 701-702 (2 1/2 side)
16.2: Regler, idé & organisering s. 703-709 (6 sider)
16.3: Øvelser: Greb s.710 (1 side)
5.3: Holdets toppræstation s. 139-146 (6 sider)
I alt 15 1/2 side

Da forløbet kører sideløbende med træningsprojektet, er den teori der hører til træningsprojektet også pensum i dette forløb. Der ligger links med mere i den skabelon eleverne har brugt til deres træningsdagbøger. Dokumentet er vedlagt den time, hvor eleverne har taget den indledende konditionstest.
Ud over teori-links er kap 20 i Yubio s. 806-813 også pensum
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Akrobatik (Genre: Nye og klassiske) EKSAMEN

I akrobatik er der fokus på tillid og samarbejde og på generelle kropslige færdigheder så som spænding, fornemmelse for tyngdepunkt, statisk arbejde og balance. Desuden fokus på sikkerhed/modtagning.
Først er der stram styring mht. tillidsøvelser og opstillinger. I slutningen af forløbet arbejder eleverne selvstændigt og kreativt med at sammensætte opstillinger til en slags forestilling. I denne proces skal eleverne selv arbejde med at finde ud af at afklare egne kompetencer: hvem kan bære (være bund), hvem tør løftes og hvem er smidige. I den forbindelse skal eleverne have styr på begreberne: base, flyver og spotter, og "bonestacking".

Materialer:
Skadhede, Thomas m.fl. Yubio - idræt C+B 2023:4
Følgende øvelser: fra kapitel 27
A1-8, B4-6, D1-9, D11-12
Fra “Akroyoga i Gymnasiet” af Simon Christian Larsen, 2020:
Følgende sider: s. 3, 4, 7-9, 16
I alt 5 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Lanciers (Genre: Musik og bevægelse) EKSAMEN

Læringsmålene for forløbet er følgende:
Eleverne skal:
- Kunne udføre de forskellige trin såsom chassétrin, gåtrin samt danse i takt til musikken
- Kunne opøve musikforståelse så̊ man kan høre, hvornår sekvenser i turene starter og slutter
- Kunne føre eller blive ført af en partner
- Kunne danse med korrekt dansefatning og holdning
- Kunne huske de forskellige danse udenad, så man kan danse med passende udtryk
- Kunne lave sin egen koreografi på baggrund af den basale lanciers-dans
- Kunne arbejde kreativt ud fra dansen
- Kunne redegøre for de vigtigste elementer ved dansens historie samt kropskultur

Materialer:
Kapitel 2 "Musik og bevægelse - Kreativ bevægelse og bevægelse til musik" fra Wolf, Troels m.fl.: "Grundbog i Idræt C - Praksis og Teori", Gyldendal, 2018. Side 14-24 (7 normalsider)
Kapitel 7 "Det dansende menneske" fra Estrup, Claus m.fl.: "Idræt C - Teori og Praksis", Systime, 2006 (2.udg.) Side 67-74 (7 normalsider)
Skadhede, Thomas m.fl. Yubio - idræt C+B 2023: kap 31.1 s. 1315 (Folkedansens historie) til og med side 1319. (3 normalsider)
I alt 17 normalsider

Supplerende materiale:
Artikel fra Videnskab.dk: "Derfor danser vi lanciers" af Niels Ebdrup. https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-danser-vi-lanciers/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer