Holdet 3n GR (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Odder Gymnasium
Fag og niveau Græsk A
Lærer(e) Lars Vilhelm Sloth Eskesen
Hold 2023 GR/n (2n GR, SRO 2n GR, 3n GR)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 GRÆSK BEGYNDERFORLØB
Titel 2 GRÆSK SKULPTUR
Titel 3 GRÆSKE FABLER AF BABRIOS
Titel 4 ANAKREONTEA
Titel 5 HERODOTS HISTORIE, KROISOS-LOGOS
Titel 6 HOMERS ODYSSE - ET NOSTISK EPOS
Titel 7 EURIPIDES, TRAGEDIE, BACCHAE
Titel 8 GRÆSK ARKITEKTUR
Titel 9 TILLADTE ELEKTRONISKE HJÆLPEMIDLER
Titel 10 LYSIAS - MORDET PÅ ERATOSTHENES
Titel 11 PLATON, HULELIGNELSEN OG SYMPOSION

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 GRÆSK BEGYNDERFORLØB

GRÆSK BEGYNDERFORLØB

I forløbet "Græsk begynderforløb" bliver eleverne introduceret til faget græsk og begynder at lære det oldgræske sprogs basale sproglige forhold helt fra bunden.

Først introduceres det græske alfabet, og eleverne lærer at afkode tegnsættet med gradvis automatisering som mål. Forløbet gør brug af skrive- og læseøvelser, ligesom det også gør brug af oplæg om de nærmere detaljer ved det græske skriftsprog (grafem-fonem-korrespondens, accenterne, aspirationstegnene, assimilation, elision og tegnsætningen i græske tekster).

Dernæst påbegyndes den egentlig læsning af adapterede græske tekster, og forløbet bruger Reading Greek (JACT Greek Course, Cambridge University Press, Cambridge (2007).

I begynderforløbet læses først "Section One, Athens at Sea" og dernæst "Section Two, The Glorious Past?" (pp. 1-30, section one A-E), og her introduceres en længere række grammatiske, dvs. morfologiske og syntaktiske, grundforhold:

Morfologi:
- deklination af de tre substantivklasser
- deklination af adjektiverne efter 1. og 2. deklination
- den definitte artikel
- det personlige pronomen ἐγώ, σύ, ἡμεῖς og ὑμεῖς
- det indefinitte pronomen τις
- det interrogative pronomen τίς
- demonstrativerne οὗτος og ἐκεῖνος
- det possessive pronomen ἐμός, ἡμέτερος, σός etc.

- konjugation af tematiske verber på -ω og verba contracta på -άω, -ἐω og -όω
- konjugation af det atematiske verbum εἰμί (og ellipse heraf)
- konjugation af den resultative perfektum οἶδα
- imperfektiv præsens
- person og numerus
- aktiv/medium: personmorfemerne i aktiv og medium
- simplex- og komposita-verber (præfikser)
- tempus/aspekt, modus og diatese

- Partikler og konjunktioner
- Præpositioner

Syntaks:
- Nexus: S/V + implicit S
- V
-DO
- SP/OP
- A(adv)/A(præp)
- kongruens (S/V)
- IO

- Skelnenen mellem HS og LS og et begyndende fokus på den syntaktiske funktion af LS

Hertil kommer begyndersystemets fokus på indlæring af ordforråd og oversættelsespraksis. Til Section One og Section Two har klassen læst Aischylos' Perserne (overs. Lars Eskesen, oversættelsen kan findes på EMU under forløbet "At lide med fjenden")

Videre har klassen arbejdet med Section Three og Section Four, henholdsvis "Athens and Sparta" og "Moral Decay" (pp. 31-51), hvor især følgende sproglige forhold introduceres sammen med kulturindhold fra den Peloponnesiske krig, pesten i Athen og endelig sofisternes entre i en athensk oplysningstid.

- imperfektiv præsens participium, aktiv og medium/passiv
- substantivernes tredje deklination
- anvendelsen af fast udtryk med prædikative participier: τυγχάνω, φθάνω, φαίνομαι, λανθάνω, παύομαι, παύω, δῆλός εἰμι, καίπερ/ὡς + participium

Fra Section One til og med Section Four dækkes Reading Greek - Grammar and Exercises, pp. 1-91, og i forbindelse med læsningen af Section Three og Section Four har eleverne også læst i "The World of Athens" (JACT, ...



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 GRÆSK SKULPTUR

Forløb i græsk skulptur fra arkaisk til hellenistisk tid.


Forløbet i græsk skulptur omfatter skulpturer fra tidlig arkaisk tid til hellenistisk tid og tager sigte på at indarbejde analysefærdigheder i forhold til skulpturernes: 1) proveniens, 2) type, 3) materiale, 4) Original/kopi, kunstner, 5) funktion, 6) stillingsmotiv (frit, kontrapost), 7) perspektiv, 8) proportion (højde, omfang af lemmer), 9) anatomi, 10) periode og datering, 11) funktion, 12) beskrivelse; alt dette med inddragelse af en længere række særlige beskrivelsesformer for hver enkelt periode i forhold til frontalitet, profil, statisk eller dynamisk skulptur, plasticitet/overfladebehandling, ciselering, fysiognomi (arkaisk smil, mandeløjne) og hårets udseende, beklædning, produktionsform (cire perdue, ægyptisk kanon), realisme, naturalisme, idealisme, sensualisme, for den arkaiske periode en vis "impressionisme" og for hellenismen også "rokoko" og "barok" som stemningsbilleder.  

Som en del af forløbet har eleverne besøgt Ny Carlsberg Glyptothek og Nationalmuseet i København og lavet små oplæg om en af de skulpturer, de har udvalgt i disse samlinger; eleverne har skullet finde repræsentative skulpturer fra alle de dækkede perioder i forløbet.

I forløbet indgår også perspektivskulpturer fra især Renæssancen, men også senere perioder, som eleverne selv har fundet og forholdt sig til efter en kort gennemgang af almindelige nedslagspunkter i sammenligningen mellem ældre og senere skulptur, der er i dialog.


Gennemgåede skulpturer i forløbet

1. Auxerre-kore
2. Nikandre-kore
3. Phrasikleia-kore
4. Sounion-kouros
5. New York-kouros
6. Dioskouroi/Kleobis og Biton
7. Berlin-kore
8. Moschophoros-kouros
9. Anavyssos-kouros
10. Peplos-kore
11. Chiotissa-kore
12. Kritios-drengen
13. Den blonde dreng
14. Herakles og de stymfaliske fugle (Zeus-templet i Olympia)
15. Herakles og hesperidernes æbler (Zeus-templet i Olympia)
16. Apollon fra Zeus-templet i Olympia
17. Vognstyreren i Delphi/Heniochos
18. Zeus/Poseidon fra Artemision
19. Diskobolos
20. Riace-bronzerne
21. Sørgende Athena
22. Såret Amazone
23. Spydbæreren/Doryphoros
24. Diadoumenos
25. Apollon fra Kassel
26. Athena Lemnia
27. Paionios' Nike
28. Frejus Aphrodite
29. Sandalbindende Nike
30. Døende Niobide
31. Epheben fra Antikythera
32. Hermes med Dionysosbarnet
33. Epheben fra Marathon
34. Aphrodite fra Knidos
35. Hagias fra Daochos-monumentet
36. Barberini-faunen
37. Laokoon-gruppen
38. Aphrodite Kallipygos
39. Aphrodite Slipper-Slapper
40. Drukken Olding

Nogle af de senere skulpturer i forløbet er:
"Adam-Kadmon", Christian Lemmerz (2000)
"Venus fra Milo med skuffer", Salvador Dalí (1936)
"Pluto og Proserpina", Gian Lorenzo Bernini (1621-1622)
"Den triumferende Amor", Bertel Thorvaldsen (1814),
"Stående kvinde", Astrid Noack (1939-1945).


Eleverne har læst om græske skulpturer i Paideia (Andreassen et al.): 47-55, 93-101, 129-137, 171-177 og 201-207 og i Græsk Kunst (Fick et all.): sidetal mangler
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 GRÆSKE FABLER AF BABRIOS

GRÆSKE FABLER AF BABRIOS

I det korte forløb om fabler af Babrios møder eleverne en sen udgave (den Anden Sofistik) af den antikke fabel i traditionen efter Aisopos, der hører til i atticismen her. Eleverne stifter her bekendtskab med fabelgenrens konventioner og udtryksformer, især 1) karaktergalleriet og dets psykologi, 2) aitiologien, 3) allegorien, symbolikken og metaforen, 4) fablen som folkelig/mundtlig/skriftsproglig genre, 5) fablens funktioner som didaktik og humor, 6) fablen som samfundskritisk genre, 7) fablens typisk komposition og 8) fablens sproglige karaktertræk.

Statarisk læst: Babrios 28, 74 og 78 (Babrius, Phaedrus. Fables. Translated by Ben Edwin Perry. Loeb Classical Library 436. Cambridge, MA: Harvard University Press, 1965+ gloser, støtteoversættelse og bemærkninger).

Eleverne har desuden læs Phaedrus i oversættelse og på latin, ligesom de også har læst af Fontaines fabler, 3.6 (Ørnen, vildsoen og katten), 3.13 (Ulvene og lammene), 6.1 (Hyrden og løven) og 6.3 (Solen og blæsten).

Morfologi:
I forløbet introduceres for første gang det samlede græske verbalparadigme, særligt personmorfemernes primære og sekundære former i aktiv og medium/passiv, futurum og imperfektiv, aorist og perfektiv som aspekter samt både participiernes, imperativernes og infinitivernes endelser.
Nominalparadigmerne mødes nu i alle tre deklinationer, men introduceres i øvrigt gradvist, som formerne bliver anvendt i teksterne.

Syntax:
Eleverne møder her de frie prædikater og særligt participium conjunctum  i mere udfoldet brug end i tidligere læste tekter, ligesom de også bliver introduceret mere indgående til infinitte nexus (NCI/ACI) og ledsætningernes syntaktiske funktioner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 ANAKREONTEA

I forløbet "Anakreontea" møder eleverne en sen udgave af digte i traditionen efter Anakreon (1. årh. f.v.t. og nogle århundreder frem), der kredser om velkendte temaer fra symposiet: 1) vin og beruselse, 2) erotik og sexualitet, 3) dyrkelsen af guderne Eros/Aphrodite og Dionysos. Forløbet introducerer basale genrekonventioner i lyrikken, såsom  digter-jeg'et og det subjektive, kærlighedens metaforik, genrens typiske kompositionsfigurer (ringkomposition, vignette/iscenesættelsen).

Rent sprogligt introducerer forløbet verbalparadigmet i de fleste aspekter, herunder modaliteterne konjunktiv og optativ, syntaxen i infinitte konstruktioner som ACI og NCI

Statarisk læst: 21 (ἡ γῆ μέλαινα), 45 (ὅταν πίνω), 6 (Στέφος πλέκων), 7 (Λέγουσιν αἱ γυναῖκες), 35 (Ἔρως ποτ' ἐν ῥόδοισι), 52 (Τί με τοὺς νόμους διδάσκεις), 23 (θέλω λέγειν Ἀτρείδας). Digtene er læst efter: David A. Campbell, 1988, Greek Lyric II: Anacreon, Anacreontea, Choral Lyric from Olympus to Alcman (Loeb Classical Library 143).

Perspektivtekster: Charles Baudelaire, Helvedsblomsterne (Les fleurs du mal (1861)) oversat af Peter Poulsen (1997): "Vinens sjæl" (digt 104), "Den ensommes vin" (digt 107), "De elskendes vin" (digt 108), "Amor og kraniet" (digt 117).






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 HERODOTS HISTORIE, KROISOS-LOGOS

I forløbet "Herodots Historie, Kroisos-logos" stifter eleverne bekendtskab med historikeren og historiefortælleren Herodot og dennes formgivning af historievidenskaben mellem en mytologisk fortællekultur og en rationel kritikkultur.
I forløbet møder eleverne en introduktion til Herodots Historieværk i dets overordnede linier, dets fokus og hovedinteresser, herunder Herodots anvendelse af Kroisos-logos som et historisk mikroparadigme, der illustrerer det historiske makroparadigme, som perserkrigene var. Eleverne erhverver et mere indgående kendskab til værkets formsprog, fortællestruktur og kulturelle grundsyn: 1) Herodots fortælleteknik, 2) prosatragedien (hamartia, ate, agon, katharsis, peripeteia og anagnorisis), 3) den didaktiske historiefortælling, 4) xeinia-ritualet, renselsesritualet og skamkulturen, 5) vigtige begreber i Herodots udsyn som historiker (hybris, nemesis/tisis, time/kleos, aidos, sophrosyne/dikaiosyne, moira/tukhe/skæbnesyn) og i sammenligning med Solon-skikkelsens udsyn (telos-etikken), 6) historiske og religiøse værdibegreber.
Herodotforløbet introducerer tillige elverne for Solon-skikkelsen som optakt til forløbet om Solon.


Statarisk læst: Herodot Hist. 1.34-1.35, 1.37-1.38 og 1.43-44
Kursorisk læst: Herodot Hist. 1.1 (programerklæringen), 1.5-1.7 (den mytiske optakt), 1.27-1.29 (Kroisos før tragedien), 1.30-33, 1.36, 1.39-1.42 og 1.45

Materiale:
Selvproduceret kompendium over Kroisos-logos med gloser, paralleloversættelse og noter.  (i kompendiet findes oversatte uddrag af David Asheri (et al.), A Commentary on Herodotus, Books I-IV, Oswyn Murray/Alfonso Moreno (edd. with a contribution by Maria Brosius), Oxford, OUP, New York (2007) og Burkert, W.,  Greek Religion, Harvard University Press, Cambridge Mass. (1985).
Paideia, Refslund, J. & Andreasen, B. (Systime 2011), ss. 20-25 (om den antikke historiografi)
Hellenere og barbarer - udvalg af Herodots historie (Gyldendal 1996), ss. 1-31, 37-42
Poul Birk Nielsen, Torv og Tempel - livsvilkår og mentalitet i den græske bystat, ss. 12-13, 19-25 og 36-38
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 HOMERS ODYSSE - ET NOSTISK EPOS

Homers Odyssé: et nostisk epos
I forløbet "Homers Odyssé: et nostisk epos" stifter eleverne bekendtskab med centrale udtryk for det homeriske (orale) epos, herunder værkets formsprog og genrekonventioner. Forløbet har til formål at give eleverne et kendskab til Odysseus som episk helt, prototypisk menneske (et humanistisk perspektiv i begreberne "térpsis" og "pêma") og mennesket på rejse, herunder såvel den ydre fysiske rejse som den indre mentale.
Statarisk læst: Homers Odyssé 6.148-185 (Nausikaa og Odysseus) og 9.224-251 (Apólogos: Kyklopen Polýphemos).
Kursorisk læst: Homers Odyssé 9.347-370
Læst er også 1.1-94 samt mindre uddrag af 5. og 8. sang, hele 6. sang og 9. sang i oversættelse. Homers Odyssé, Otto Steen Due, Gyldendal 2002.
Materiale: Selvproduceret kompendium til Homers Odysse med gloser, paralleloversættelse og noter. Paideia: 11-38
Særligt fokus
• Oralkompositorisk teknik (formularfrasen, formelverset, improvisationen)
• Narrativ i Homer (narratorvinkler: intern og ekstern fokalisation, Homer som narrator + Odysseus som narrator, ringkomposition, pro- og analepsis (flashback/-forward))
• Transitionsritualet i Odysseus nóstos (præliminal/separation/symbolsk død, liminal/reintegration/partiel revitalisering og postliminal fase/endelig reintegration/total revitalisering)
• Odysseus-karakteren (Homers sociologi: Objektorienteret. Begreberne: mêtis "kløgt", kléos "ære", aidós "skam", timé "respekt/hæder" og empeiría "erfaring")
• Xeinía-ritualet og det reciprokke gæstevenskabs betydning
• Odysseéens mûthos og fortællestruktur
Perspektiverende tekster: Tennyson, A., Ulysses, fra: Poems (1842). • Alfred Lord Tennyson, Ulysses
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 EURIPIDES, TRAGEDIE, BACCHAE

Euripides, Bacchae
I forløbet "Euripides, Bacchae" erhverver eleverne sig et almindeligt kendskab til den græske tragedie og dens genrekonventioner, dens fortællestrukturer og persongalleri, dens produktionsmæssige omstændigheder og opførelseskontekst. Endvidere får eleverne et kendskab til tragediens formsprog og sproglige virkemidler.
I forløbet ligger det tematiske fokus på myten om Dionysos og dennes betydning for den athenske polis' selvforståelse og selviscenesættelse som poliskultur; Dionysos-myten forstås som en syndebukkefortælling, der udvirker og udskiller ambivalens og modstand mod Dionysos som en central skikkelse i poliskulturens selvopretholdelse mellem aktiv kontrol i normalsituationen og passiv hengivelse til den dionysiske enthousiasmos, ekstasis, mania og endelig sparagmos: Myten forstås som en aitiologi over både Dionysos-kulten og tragedien som kultisk fortælleform. I løbet af forløbet får eleverne et kendskab til Dionysos-kultens formål og form og den almindelige skelnen mellem det dionysiske og det apollinske.
I forløbet stifter eleverne et videre bekendtskab med den aristoteliske opfattelse af den græske tragedies funktion og virkemidler, samt et overblik over det væsentligste aristoteliske begrebsapparat i den henseende: hamartia, hybris/ate, agon, katharsis, peripeteia og anagnorisis, samt eleos og phobos.

Materialer:
Selvproduceret kompendium med indledning, gloser, tekst, paralleloversættelse efter Euripides – Bacchae, With an Introduction, Translation and Commentary, Aris & Phillips Classical Texts, Oxford (1996); i kompendiet findes oversatte passager fra Sophie Mills, The Duckworth Companion to Greek and Roman Tragedy, Euripides: Bacchae, Duckworth, London (2006): 41-42; Nancy Sorkin Rabinowitz, Greek Tragedy, Blackwell Publishing, Oxford (2008): 67-73 + 81-8; René Girard, Violence and the Sacred, trans. Patrick Gregory, Johns Hopkins University Press, Baltimore (1977): 120,134.

Euripides – Bacchae, With an Introduction, Translation and Commentary, Aris & Phillips Classical Texts, Oxford (1996)
Statarisk læst: Euripides, Bacchae, vv. 1-63, vv. 800-848
Kursorisk læst: Euripides, Bacchae, vv. 481-508
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 GRÆSK ARKITEKTUR

Græsk arkitektur

I forløbet om græsk arkitektur stifter eleverne bekendtskab med den græske arkitektur gennem mødet med en længere række eksempler herpå: I mødet lægger forløbet vægt på arkitekturens formsprog og funktioner. Forløbet inddrager i forbindelse med en studietur til Athen/Delphi særligt eksempler på arkitekturen, som den fremstår her, men inddrager også især templer fra andre [FORTSÆTTES HERFRA]
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 TILLADTE ELEKTRONISKE HJÆLPEMIDLER

Tilladte elektroniske hjælpemidler til skriftlig eksamen i græsk

Berg, Græsk-dansk ordbog: https://ordnet.dk/gdo/

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 LYSIAS - MORDET PÅ ERATOSTHENES

Lysias: Mordet på Eratostenes

I det korte forløb "Lysias, Mordet på Eratosthenes" møder eleverne et eksempel på den antikke retoriske og logografiske praksis samt et eksempel på, hvordan Lysias forvalter denne tradition for retorik med dennes helt særlige vægtning af de retoriske discipliner: Eleverne introduceres til de forskellige talegenrer, hyldesttalen, den politiske tale og den juridiske tale og disses strukturelle elementer: Prooimion, diegesis, pisteis, epilogos, samt elenkhos. Talen læses som et dokument over Lysias' prosopografiske evner og anvendelsen af appelformer.

I talen introduceres eleverne for den athenske retspraksis og særligt for den athenske samfundsnorm omkring kønnenes forhold, slaver og herrer og seksualpraksis.
Statarisk læst: Lysias, 1.1-5 (prooimion og 1.6 (diegesis) Kursorisk læst: Resten af talen er læst i oversættelse.
Materiale: Selvproduceret kompendium over Lysias' forsvarstale i sagen om mordet på Eratosthenes med gloser, paralleloversættelse og noter.
Hansen, M. H., Lysias' taler - oversat med indledning og kommentar, Museum Tusculanum, København (1990): 11-26 og første tale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 PLATON, HULELIGNELSEN OG SYMPOSION

Platons Symposion
I forløbet "Platon, Hulelignelsen og Symposion" har eleverne stiftet bekendtskab med Platons filosofi i hovedtræk og med dialogformen (her særligt den metafysiske dialog) som formidling af denne. Eleverne har mødt et udsnit af samtidens væsentligste konfliktpunkter mellem retorikken og dens brugere, sofisterne og filosofien og de indbyrdes modsætninger i dialogen Symposions persongalleri, samt den ontologiske/epistemologiske dimension af Platons filosofi i mødet med Hulelignelsen/Staten.

Særlige fokuspunkter
Platons filosofiske begreber: Epistéme "erkendelse", dóxa "formodning", idéa "idéen", phainómenon "fænomenet", anámnesis "generindringen", psukhé "sjælen", sôma "kroppen", areté "godheden/fremragenheden", sophrosúne "besindelsen", andreía "mod", agathón/kakón "det gode/slette", kalón/aiskhrón "det smukke/grimme".
Platons etik og æstetik, ontologi, erkendelsesteori og metafysik, som de fremgår af Symposion/Hulelignelsen, i hovedtræk.
Et metafysisk perspektiv på Sokrates' og Diotimas dialog i Symposion og metaforikken/allegorien i Hulelignelsen; mûthos-diskurs over for lógos-diskurs; Platons metaforik.
• Symposion: Dialogens struktur, befolkning og affatning (dramatiske tider i introduktion og narrativ + nedskrivningstidspunktet).
• Symposion'ets/Drikkegildets begreber: Andrón "herreværelset", symposiets typiske træk: hetaîra og porné, symposíarkhos, klíne, musik/diskussion, spondé/libation.
• Genren enkómion: Genrens typiske karakteristika som en "verbal kappedyst" (agón).
• Eros: Homoerotik og heteroerotik i Athen: erastés og erómenos som sociologisk institution, seksualiteten som subjektets identitetsdannelse, enkráteia "selvstyring", sophrosúne "besindelse". Seksualiteten som udtryk for samfundets normer og traditioner, (Foucaults begreb) "heautokratisk princip".
• Sokrates: Biografisk oversigt, Platons diálogos, "maieutisk metode", élenkhos, eironeía "sokratisk ironi/forstillelse", kort om argumentationsteori (induktiv argumentation, analogislutning).

Statarisk læst: Hulelignelsen på græsk 514a-516b
Kursorisk læst: Symposion i oversættelse, Hele hulelignelsen af Staten (514a-520a).

Den græske tekst er læst efter eget udvalg og med egne noter og gloser. Hele Symposion er desuden læst i oversættelse.

Til læsningen er udleveret følgende dokumenter: 1. Platons Idélære - et skema, 2. Platons Symposion (generelt om Platons liv, filosofi og symposion'et som institution), 3. Sokrates' élenkhos af Agathon og samtale med Diotima, 4. Ivar Gjørups "tegneserie"-gengivelse af Symposions indhold, 5. Ark over fejlslutninger og uformel argumentation]

Supplerende: Gjørup, I., Staten på 80 minutter, ss. XXX, XXX + Sevelsted, R. & Tortzen, Chr. Gorm, Platon i udvalg II, Symposion og Alkibiades, Gyldendal 2013: ss. 7-39 + selve oversættelsen.

Perspektivtekst: Thomas Mann, Døden i Venedig (1912), uddrag af 4. kapitel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer