Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Odder Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Kenneth Blach Hansen
|
|
Hold
|
2023 SA/z (1z SA, 2z SA, SRO 2z SA, 3z SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Identitet og kønsforskelle
Beskrivelse:
Vi skal arbejde med dele af kernestoffet i sociologi, økonomi og politik, hvor fokus er på køn, ligestilling og identitet i forhold til uddannelsesvalg, arbejdsmarkedsforhold, velfærdsstat, politisk deltagelse mv. Forløbet udgør grundforløbet i samfundsfag.
KERNESTOF:
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering.
- sociale og kulturelle forskelle.
Økonomi:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Politik:
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Metode:
- kvantitativ og kvalitativ metode
Faglige mål:
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre.
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå.
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Materiale:
Peter Brøndum mfl: Luk samfundet op! 4. udgave, 2021; sider: 11-24, 29-43, 52-78, 167-172, 196-201
Anna Storr-Hansen mfl: Køn og ligestilling, Columbus, 2017; sider: 7-12, 62-63, 77-81
Arbejdsark - Biologisk eller socialt køn.docx
Er kvinder og mænd født med forskellige interesser siden de vælger forskellige uddannelser - UDDRAG.pdf
Arbejdsark om det traditionelle og det moderne samfund.docx
Det senmoderne - Giddens spørgsmål.docx
Skriv en historie om en fiktiv person.docx
Tjek på lektien side 37-43.docx
Grupper - skema hold4.docx
Tjek på lektien, s. 52-60.docx
Brug for mere backstage - arbejdsark.docx
Arbejdsark - Ligestilling mellem kønnene med økonomiske briller.docx
Arbejdsark Luk samfundet op s. 196-201.docx
Debatten DR2: Lige løn, lige køn, 3. sep. 2020
Kvinder i politik.docx
Køn - det private og det politiske.docx
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Ideologier, partier og vælgere 1
Indhold:
Forløbet er et forløb om de 3 klassiske politiske ideologier: Liberalisme, konservatisme og socialisme - og om forgreningerne af ideologierne. Herefter ses på skillelinjen mellem fordelingspolitik og værdipolitik. Og der arbejdes med hvad et politisk parti er.
Afslutningsvis indeholder forløbet en politisk diskussion med udgangspunkt i udvalgte fordelings- og værdipolitiske emner.
Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Faglige mål:
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Demokrati og deltagelse
Indhold:
Forløbet omhandler det danske demokrati. Der fokuseres på, hvad der kendetegner et demokrati, fx direkte og repræsentativt demokrati, konkurrence- og deltagelsesdemokrati og der ses på tilliden til demokratiet.
Herefter arbejdes med rettigheder og pligter og medborgerskab. Og på deltagelsesformer. Inden der afsluttes med en diskussion om udfordringerne for demokratiet.
Kernestof:
̶ magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Faglige mål:
̶anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Jacob Jensby mfl.: Politikbogen, 2. udgave, Columbus, 2022; sider: 64-67, 193-212
-
Sign in - Google Accounts Demokrati og deltagelse
-
Folkeafstemninger: Direkte demokrati eller en utrolig dårlig idé?
-
Demokrati - idealer og magt, Danskernes Akademi, DR2, 2010 (minut 1-15)
-
Uddrag af Danmarks Riges Grundlov 5. juni 1849, §85-99 - fra www.danmarkshistorien.dk
-
Oliver Boserup Skov mfl.: Samf på B, Columbus, 2. udgave, 2019; sider: 113, 144-146
-
Jesper H. Rasmussen: Politik, Colombus, 2014; sider: 64-71
-
Benny Jacobsen: Den politiske dansker, Columbus, 2002; sider: 62-63
-
Uddrag fra Demokratianalysen, 2022. Dansk Ungdoms Fællesråd (5 figurer)
-
Kommission: Er vores demokrati i krise?
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Den pressede velfærdsstat
Indhold:
Forløbet omhandler områderne fattigdom, ulighed og velfærd.
Der startes med at se på fattigdom i Danmark, hvordan fattigdom defineres og måles og hvem de socialt udsatte er. Herunder en Poverty Walk i Aarhus. Herefter arbejdes der med det danske velfærdssamfund, udfordringer og løsninger, den offentlige sektor, konkurrencestaten.
Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Sign in - Google Accounts Den pressede velfærdsstat
-
Dokumentar: Blok på bistand (1)
-
Jakob Glenstrup Jensby mfl.: Ulighedens mange ansigter, Colombus, 2015; sider: 47-52, 54-59, 214-219
-
Færre børn vokser op i fattigdom i de senere år
-
Joachim B. Olsen og Özlem Cekic - Fattigdom
-
Følg en hjemløs i et døgn
-
UP | DR - Livet som hjemløs fra et ungt perspektiv
-
Hjemløshed i Danmark 2022, National kortlægning, VIVE 2022; sider: 8-12
-
Peter Brøndum mfl: Luk samfundet op! 4. udgave, 2021; sider: 171-172, 197-200, 204-214
-
Velfærd fra vugge til grav (5): Fra udvikling til udfordring, DR2, 2005 (første 17 minutter)
-
Oliver Boserup Skov mfl.: Samf på B, Columbus, 2. udgave, 2019; sider: 154-159, 185-194
-
Horisont: Offentlig sygesikring - nej tak, DR1, 2009
-
Kirsten Krehan mfl: Tyskland - et land i forandring, Columbus, 2016; sider: 86-91
-
Henrik Kureer: Økonomi NU, Systime, 2011; sider: 172-187
-
PW grupper 1z.docx
-
Torben K Andersen mfl: Danskerne køber sig til mere og mere privat velfærd, Mandagmorgen, 14.08.2023
-
Mona Striib: FOA: Mere frivillighed er ikke et quickfix af velfærdsstaten, Altinget, 19.12.2022
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Den Europæiske Union
Indhold:
Forløbet starter med at kigge på det kommende Parlamentsvalg - på Parlamentets rolle, på de danske EU-Parlamentarikeres holdninger, på grupperne i Parlamentet og på konfliktlinjerne i den europæiske politik. Herefter arbejdes der med det politiske system, det demokratiske underskud, lobbyismen og beslutningsprocessen i EU.
Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Sign in - Google Accounts Den Europæiske Union
-
Folketinget: EU på kryds og tværs, 2. udgave, februar 2024; sider: 41-80, 90-105, 116-129
-
Ny måling: Klimaet er igen det vigtigste emne for danskerne til næste sommers Europa-Parlamentsvalg
-
Crises have split European voters into five ‘tribes’, survey suggests
-
Politiske grupper i Parlamentet
-
Første EU-måling: Alle partier står til en plads i Europa-Parlamentet – undtagen ét
-
P1 Debat | Splittelse i EU? | DR LYD
-
Hans Branner: ”Det politiske Europa”, 3.udgave, Columbus, 2017; sider: 29-34, 84-91
-
SIDDEPLADSER OG NETVÆRKSGRUPPER 1Z, 13.5.24.pdf
-
Dokumentar: Kampen om kemikalierne, TV2, 30.04.2008
-
Europaudvalget
-
Peter Nedergaard: "Hvordan fungerer den europæiske union?", Columbus, 2013; sider: 15-23
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Klima og bæredygtighed
Indhold:
Forløbets problemformulering lyder: Hvordan oplever man i den lokale kontekst/situation muligheder og begrænsninger for at understøtte en bæredygtig udvikling?
Forløbet har 3 hoveddele: 1. Teorier om klimaadfærd, 2. Mikroøkonomi (markedet og regulering heraf), 3. kvalitativ metode. Som afslutning på forløbet skal eleverne forberede, afholde og efterbehandle interviews.
Kernestof:
-̶ velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
USA går til valg: Trump eller Harris?
Indhold:
Forløbet handler om det forestående præsidentvalg i USA. Der arbejdes med de amerikanske værdiforestillinger, med de to præsidentkandidater og på de politiske partier, Republikanerne og Demokraterne. Endvidere ses på vælgerne og på mediernes rolle. Afslutningsvis arbejdes med vejen til Det Hvide Hus og med det amerikanske politiske system.
Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Ideologier, partier og vælgere 2
Indhold:
Forløbet koncentrerer sig om partiadfærd og vælgeradfærd - og bygger derved videre på forløbet fra 1g om ideologier og fordelings-/værdipolitik. Endvidere fokuseres på den kvantitative metode og på statistisk usikkerhed. Samt på magtbegreber.
Forløbet fungerer som optaktsforløb til klassens SRO.
Kernestof:
̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
Faglige mål:
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Sign in - Google Accounts Ideologier, partier, vælgere 2
-
Poul Madsen: Socialdemokratiet er fanget i et næsten uløseligt problem mellem land og by
-
Deadline, 7. september 2022: Land og by (10.10-19.40 min.)
-
Jacob Jensby mfl.: Politikbogen, 2. udgave, Columbus, 2022; sider: 91-108, 128-147, 180-189
-
Deadline DR2, 28.02.2024: De troløse vælgere (indtil minut 9.25)
-
www.surveybanken.aau.dk
-
Samfundsstatistik 2024, tabel 1.9
-
Thue Ahrenkilde Holm: Vanopslagh, Støjberg og Løkke er måske de bedste eksempler på tendensen. Nogle mener, at den vil »ændre dansk politik fundamentalt« Berlingske Tidende, 22. juli 2023
-
Johanne Glavind Grøndahl mfl: Gode spørgsmål, rigtige svar, 2. udgave, Gyldendal, 2019; sider: 103-107
-
Statistisk usikkerhed
-
Vibeke Allerup Petersen mfl: Metodebogen, Columbus, 2018; sider: 18-20, 25-28, 37-42, 83-91, 93-97, 101-102
-
Nikolaj Rytgaard: Forstå målingerne: Fem gode råd gør dig klogere end en kommentator, Jyllandsposten, 06.10.2022
-
Mette F: Klimaomstilling må ikke skade sammenhængskraften
-
Jeg er ikke længere rød før grøn, siger Mette Frederiksen
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Dansk økonomi i en global verden 1
Indhold:
Der arbejdes med de økonomiske mål, økonomisk politik og de økonomiske skoler, det økonomiske kredsløb og konjunkturer samt arbejdsmarkedet. Og på EUs betydning for dansk økonomi. Alt sammen i lyset af den nuværende økonomiske situation.
Kernestof:
̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
̶ makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Sign in - Google Accounts Dansk økonomi 1
-
Lene Nibuhr Andersen mfl: Økonomibogen, 2. udgave, 2021; sider: 85-96, 99-102, 108-127, 138-147, 151-164, 241-247
-
www.dst.dk
-
Det danske arbejdsmarked, Beskæftigelsesministeriet; sider: 2-5
-
Den danske model
-
Regeringen lægger pres på den danske model med afskaffelse af store bededag, siger forsker
-
Hvad er den danske model?
-
Det danske arbejdsmarked - Det danske arbejdsmarked
-
Fødevarepriserne har aldrig været højere – her er de ti varer, der er steget mest
-
Deflation og inflation
-
Forskere forsøger at lave et miljøvenligt bruttonationalprodukt
-
Indkomstulighed DST
-
Mads Jensen: Uligheden i Danmark slår rekord: De rigeste stikker af, mens bør nefattigdommen stiger, Information, 27.11.2024
-
Multiplikatoreffekt og finanspolitik
-
Hans Branner: ”Det politiske Europa”, 3.udgave, Columbus, 2017; sider: 45-48
-
David Bentow: Bekymret nationalbankdirektør: Danmark vil blive massivt ramt af global handelskrig, Børsen, 12.02.2025
-
Oliver Boserup Skov mfl.: Samf på B, Columbus, 2. udgave, 2019; sider: 243
|
|
Omfang
|
Estimeret:
19,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Verden i opbrud
Indhold:
Forløbet indleder med at kigge på de magtforskydninger, der ses i verden - på den aktuelle verdensorden og på fremtidens verdensorden. Herefter ses på aktører, magt, sikkerhed og teorierne om international politik.
Afslutningsvis ses på skiftene i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik med særlig fokus på den pragmatiske idealisme.
Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Sign in - Google Accounts En verden i opbrud?
-
Trine Flockhart: Den gamle verdensorden er død - længe leve den nye, Ræson, 02.05.2022
-
Hans Branner: Global politik, 4.udg, Columbus, 2019; sider: 35, 46, 76
-
Deadline: Trump skaber plads til Kina, DR2, 27.02.2025
-
Lille regneøvelse 2z.docx
-
Jesper H. Rasmussen mfl: IP-bogen, 2. udgave, 2023; sider: 17-23, 25-28, 32-48, 52-66, 92-99, 104-111, 114-117, 144-151, 197-201, 219-220, 224-225, 227-232, 234-240
-
Ole Ryborg: Analyse: Mens EU forberedte sig på Trump, sov Nato i timen. Og nu er alliancen død, dr.dk, 01.03.2025
-
Verdenssituationen med Clement: Trump-doktrinen, DR2, 23.03.2025
-
Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035, Den sikkerhedspoliti ske analysegruppe, september 2022; sider: 4-5, 60-62
-
Fragile States Index | The Fund for Peace
-
DRTV - Explainer: Hvorfor har nogle lande mere magt end andre?
-
Kasper Støvring: ”Ruslands invasion: den liberale drøm ved vejs ende” og ”Realismen har svagheder, men er stadig den bedste teori til at forklare Ukraine-krisen”. Årsskriftet Critique. 30.3.2022 og Berlingske. 16.3.2022. Begge uddrag
-
Structural Realism - International Relations (1/7)
-
Anne-Marie Slaughter og Ian Shapiro: “Den gyldne måge går i krig”. Project Syndicate. 20.7.2022. Uddrag.
-
Deadline 17.08.2021 (Afghanistan), 20 minutter
-
Hvordan blev Danmark en krigsnation?
-
Lars Løkke Rasmussen: Vi skal se verden, som den er – ikke som vi ønsker, den skal være, Altinget, 17.05.2023
-
Deadline, DR2, 17.05.2023 (Den nye UP-strategi)
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Dansk økonomi i en global verden 2
Indhold:
Forløbet omhandler den globale økonomi. Der kigges på hvorfor lande handler med hinanden. Og hvorfor de ikke handler med hinanden (protektionisme). Der ses herefter på den økonomiske integration og på globaliseringen. Og der arbejdes med global ulighed, handelsteorier og på udviklingsstrategier og dansk udviklingspolitik.
Kernestof:
– makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
– globalisering og samfundsudvikling.
Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
– undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
– formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
– argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Dansk økonomi i en global verden 2
-
Ulrik Bie: Nu er Trumps handelskrige i gang. Det er verdenshistorie for åben skærm, Berlingske Tidende, 5. marts 2025
-
Deadline Told mod EU
-
Lene Nibuhr Andersen mfl: Økonomibogen, 2. udgave, 2021; sider: 212, 215-222, 227-237, 255-275
-
Trump sidder klar med toldhammeren, men hvordan er det nu lige, told fungerer?
-
David Bentow: Bekymret nationalbankdirektør: Danmark vil blive massivt ramt af global handelskrig, Børsen, 12.02.2025
-
Verdenshandel og globalisering: Hvorfor handler lande med hinanden? DR2, 14.01.2010 (ca. 20 min)
-
Henrik Kureer: Økonomi NU, Systime, 2011; sider: 220-230
-
Rammevilkår | Konkurrenceevnebarometer
-
Verdenshandel og konkurrenceevne - Priskonkurrenceevne
-
Verdenshandel og konkurrenceevne - Porters diamant
-
Jesper H. Rasmussen mfl: IP-bogen, 2. udgave, 2023; sider: 140-142, 155-159
-
www.globalis.dk
-
UN Gapminder
-
Voxmeter080925 Øvelse 3z.xlsx
-
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2026; sider: 2-3
-
Verden i opbrud - partnerskaber i udvikling, Danmarks udviklingspolitiske strategi, juni, 2025; sider: 5-9
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Integration og kulturforskelle
Indhold:
Forløbet omhandler spørgsmålet om integration Der ses indledningsvis på, hvor mange indvandrere og efterkommere, der bor i Danmark samt på de politiske holdninger hertil.
Der arbejdes med danskhed og national identitet, med stereotyper og fordomme, statsborgerskab og medborgerskab, Honneth og anerkendelse og med begrebet sammenhængskraft. Hofstedes begreber bruges til at se på kulturelle mønstre i forskellige lande. Integrationsbegrebet behandles, såvel set fra samfundets side som fra den enkelte.
Kernestof:
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Sitet Integration og kulturforskelle
-
Hvor mange og hvem er indvandrere i Danmark? — Integrationsbarometer
-
Oliver Boserup Skov mfl.: Samf på B, Columbus, 2. udgave, 2019; sider: 35-40, 72-74
-
Kristian Iversen: Nationer og nationalisme, Columbus, 2017; sider: 11-21, 34-43, 134-142, 144-154
-
Vi er enormt stolte over at være danskere, viser det sig. Men ikke på den nationalistiske måde
-
Robbers Cave
-
Morten Hansen Thorndal: Ærkedansker Perkerdansker, 2.udgave, Columbus, 2018; sider: 13-16, 81-82
-
Mustafa Topal: Danskhed er blevet en national religion, som man ikke kan konvertere til, Information, 14.06.2017
-
Er danskheden truet? Langt fra Borgen, 2016
-
Tilladte elektroniske hjælpemidler 3z SA.docx
-
Indfødsretsprøve 2025
-
DRTV - Explainer: Sådan bliver man dansk statsborger
-
Langt fra Borgen: Skal vi have indvandrer-kvoter på gymnasierne? DR1, 08.02.2018
-
De nationale målsætninger — Integrationsbarometer
-
Morten Hansen Thorndal: Ærkedansker perkerdansker, Colombus, 2011; sider: 83-85, 87-92, 105-107, 109-110
-
Tarek Omar: Debat: Sludder, vi modarbejder da fordomme, Politiken, 19. januar 2013
-
Det slører stadig (14), DR2, 21.02.2013
-
Sahar Asif og Sama Sadat: DRs "perkerhumor" skaber fordomme, Politiken, 19. januar 2013
-
Lille opgave 3z statistisk usikkerhed.docx
-
Jakob Glenstrup Jensby mfl.: Ulighedens mange ansigter, 2. udgave, 2019; sider: 8-10
-
Morten Hansen Thorndal: Sociologiens kernestof, Columbus, 2021; sider: 224-236
-
Country comparison tool
-
Johanne Glavind Grøndahl mfl: Gode spørgsmål, rigtige svar, 2. udgave, Gyldendal, 2019; sider: 109-110
-
Vibeke Allerup Petersen mfl: Metodebogen, Columbus, 2018; sider: 75-80
-
Pernille Vermunds tale ved Nye Borgerliges årsmøde, 29. okt. 2023. Uddrag
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Ideologier, partier og vælgere 3
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Ulighed i sundhed
Indhold:
Forløbet undersøger uligheden i sundhed i Danmark. Dette gøres med inddragelse af Bourdieu, social arv og mobilitet, livsstil og aktør-struktur. Der ser på de økonomisk omkostninger og diskuteres om sundhed er et individuelt eller kollektivt ansvar.
Kernestof:
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
̶ komparativ metode og casestudier
Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Site: Ulighed i sundhed
-
Dokumentar: En syg forskel (afsnit 1), DR1, 2016
-
Danskernes Sundhed
-
Oliver Boserup Skov mfl.: Samf på B, Columbus, 2. udgave, 2019; sider: 56-60, 66-67
-
Jakob Glenstrup Jensby mfl.: Ulighedens mange ansigter, Colombus, 2015; sider: 125-136
-
Poul Brejnrod: Sociologi, Gyldendal, 2009; sider: 139-141
-
testdigselv.htm
-
Rasmus Tranegaard Andersen m.fl.: Sundhed, Columbus, 2025; sider: 42-50, 62-72
-
Jakob Glenstrup Jensby mfl.: Ulighedens mange ansigter, 2. udgave, 2019; sider: 8-10
-
Rasmus Tranegaard Andersen m.fl.: Sygt sund, Columbus, 2014; sider: 52-53
-
Se, hvad dit parti mener: Er sundhed statens eller dit eget ansvar?
-
Samf maj 2022 Sammenhold del 1.pdf
-
Samf maj 2022 Sammenhold del 2.pdf
-
Gode råd skriftlighed terminsprøven og eksamen 3z.docx
-
Skriftlighed - forberedelse til terminsprøve og eksamen 3z.docx
-
Kernestof samfundsfag A 3z.docx
-
Tilladt elektronisk materiale 3z skriftlig samfundsfag.docx
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Medierne og det politiske system
Indhold:
Forløbet omhandler mediernes rolle i et demokratisk samfund - herunder udfordringen fra fake news.
Der kigges på mediernes rolle i et demokratisk samfund, med inddragelse af begreber som nyhedskriterier, medialisering og effektteorier og der arbejdes arbejdes med fake news og hvordan man spotter fake news.
dAfslutningsvis se på et politiske system i Danmark.
Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Faglige mål:̶
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Site: Medierne og det politiske system
-
Jacob Jensby mfl.: Politikbogen, 2. udgave, Columbus, 2022; sider: 156-174, 218-253
-
Sitet
-
Oppositionen er "sat skakmat" på danskernes vigtigste politiske tema
-
Spin, magt og skandaler, DR2, 13.09.12 (minut 14.37-36.30) - (om spin og spindoktorer)
-
Mark S. Fleeton: Interview: Pierre Collignon: ”Man skal se fake news som toppen af isbjerget i forhold til en større udfordring med misinformation” , Ræson, 09.02.2018
-
'Fake news' og propagandaafdelinger: 'Der er en bekymrende mistillid til journalister i USA'
-
DRTV - Explainer: Hvad er en dronningerunde?
-
Politiske embedsmænd er det eneste, der kan genskabe tilliden til embedsstanden - Altinget
-
Dokumentar: Demokrati - idealer og magt, DR2, 27.09.2010 (15.10-22.10)
-
Øvelsesopgaver 3z.docx
-
Excel DK-Dem.xlsx
-
Den d´Hondske metode og FV26.docx
-
Lovgivningsprocessen
-
Samfundsstatistik 2025, tabel 2.5
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/254/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59045528911",
"T": "/lectio/254/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59045528911",
"H": "/lectio/254/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59045528911"
}