Holdet 3i SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Odder Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Heidi Volsgaard, Tonni Nørgaard Bøjstrup
Hold 2023 SA/i (1i SA, 2i SA, SRO 2i SA, 3i SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Identitet og kønsforskelle
Titel 2 Ideologier, partier og vælgere 1
Titel 3 Real News - Fake news
Titel 4 Ulighed og fattigdom i den danske velfærdsstat 1
Titel 5 Det politiske EUropa
Titel 6 Klima & bæredygtighed
Titel 7 Kampen om det Hvide Hus – Det amerikanske præsiden
Titel 8 Integration og kulturforskelle
Titel 9 Dit demokrati!
Titel 10 Dansk økonomi i en global verden 1
Titel 11 Den nye verdensorden: Kaos eller stabilitet
Titel 12 Ideologier, partier og vælgere 2
Titel 13 Ulighed & fattigdom i den danske velfærdsstat 2
Titel 14 Kriminalitet
Titel 15 Dansk økonomi i en global verden 2
Titel 16 Eksamensforberedelse
Titel 17 Tilladt elektronisk undervisningsmateriale 3i

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Identitet og kønsforskelle

Grundforløb Identitet og kønsforskelle
Vi skal arbejde med dele af kernestoffet i sociologi, økonomi og politik, hvor fokus er på køn, ligestilling og identitet i forhold til uddannelsesvalg, arbejdsmarkedsforhold, velfærdsstat, politisk deltagelse mv. Forløbet udgør grundforløbet i samfundsfag.

Kernestof
Sociologi:
- Identitetsdannelse og socialisering.
- Sociale og kulturelle forskelle.

Økonomi:
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Politik:
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Metode:
- Kvantitativ og kvalitativ metode

Faglige mål:
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre.
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
   og diskutere løsninger herpå.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


Materiale
”Luk Samfundet op!” 4. Udgave af Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, forlaget Columbus 2021, s. 11 – 19, 20-24, 29-43, 52-60, 61-78, 167-172, 196-201,

Hansen – Storr Anna, Ditlevsen Kia m.f., Køn og ligestilling Columbus: s. 7-12, 62-63, 77-81

Menneskedyret (afsnit 2), TV2, 2005, minut 16.14-21.21, CFU.dk

Jyllands-Posten - Pia Kjærsgaard De feminister må have en trist tilværelse - Mediearkiv - Infomedia.pdf

Familien Danmark i forandring (Afsnit 3), DR1, 2015, minut 3:23-5.22, MitCFU.dk

Artikel: Dansk statistik ”Var alting bedre i gamle dage?” ,15 august 2019

Artikel: ”Kvinder tjener millioner mindre end mænd i løbet af livet”, Morten Laugesen, 29.11.2019, Berlingske

Artikel: ”Mandlige lønmodtagere: Vi har masser af ligestilling”, Majbritt Berlau 8.3.2019, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ideologier, partier og vælgere 1

Fokus i forløbet er de tre klassiske politiske ideologier: Liberalisme, konservatisme og socialisme – herunder arbejdes der også med forgreningerne af de klassiske ideologier. Efterfølgende arbejdes med skillelinjen mellem fordelings- og værdipolitik samt hvordan de politiske partier forholder sig til disse. Afslutningsvis arbejdes der med de politiske partier i grupper, hvor endemålet er en politisk debat i udvalgte fordelings- og værdipolitiske emner.

Kernestof
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Faglige mål
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Real News - Fake news

Forløbet omhandler mediernes rolle I et demokratisk samfund – herunder udfordringen fra fake news. Der startes med at se på, hvad fake news er og hvordan man spotter fake news. Derefter kigges på mediernes rolle i et demokratisk samfund, med inddragelse af begreber som nyhedskriterier, medialisering, priming, framing. Vi arbejder også med den politiske kommunikation herunder priming, framing og spin. Afslutningsvis ses der på de sociale medier og adfærden herpå.

Kernestof:
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Materiale
Jensby Jakob Glenstrup & Brøndum Peter ”Politikbogen”, 2 udg. 2022, Columbus: side 155-174

Tobias Matthiesen mfl.: Fri eller fortabt? Columbus, 2019: S. 65-67, 140-142

Supplerende
Jeppe Kyhne Knudsen: Opfundet af Bill Gates og kan kureres med hvidløg: Nettet vrimler med 'fake news' om coronavirus, dr.dk, 12.03.2020

Rikke Louise Alberg Peters: Fake news om coronavirus er variationer over gamle travere inden for konspirationsteorier, Information, 18.03.2020

Mark S. Fleeton: Interview: Pierre Collignon: ”Man skal se fake news som toppen af isbjerget i forhold til en større udfordring med misinformation” , Ræson, 09.02.2018

Statistik fra kulturministeriets rapport om mediernes udvikling i Danmark, 2019.

Samfundsstatistik 2023, tabel 4.1, 4.2, 4.5, 4.10 og figur 4.1a og 4.1b

MandagMorgen ”Medierne bestemmer fremtiden”, 2015 nr. 5

DR2. ”Debatten: Håb for klimaet?”, 23.11.23

Malene Charlotte Larsen: ”Skriver jo ikke selv, at jeg er smuk”, information, 04.08.2012

Tea Krogh Sørensen: Eksperter: Vores adfærd på nettet er normløs, Jyllands-Posten, 16.08.14

Lars Lundmann: Debat: Anerkendelse på Facebook gør dig ikke til den, du håber på, information.dk, 20.07.12
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ulighed og fattigdom i den danske velfærdsstat 1

Fokus i forløbet er på fattigdom, ulighed og velfærd.
Første del af forløbet ser på fattigdom i Danmark, men også hvordan fattigdom defineres og måles samt hvem de socialt udsatte er. I den forbindelse er vi på en Poverty Walk i Aarhus. Efterfølgende arbejdes der med det danske velfærdssamfund, udfordringer og løsninger og den offentlige sektor generelt.

Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det politiske EUropa

Forløbets udgangspunkt er at få en forståelse for EU’s formål, historie og institutioner, hvor der har været øget fokus på Europa-Parlamentet og de danske spidskandidater i forbindelse med det kommende EP-valg.

Kernestof:
̶Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
̶ Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Faglige mål:
̶  Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶  På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Klima & bæredygtighed


Indhold:
Forløbets problemformulering lyder: Hvordan oplever man i den lokale kontekst/situation muligheder og begrænsninger for at understøtte en bæredygtig udvikling?
Forløbet har 3 hoveddele.
1. Mikroøkonomi (markedet, markedsfejl og regulering heraf).
2. Klima og sociologi: Giddens (reaktionsmønstre) og Bourdieu (habitus)
3. Kvalitativ metode.

Som afslutning på forløbet skal eleverne forberede, afholde og efterbehandle interviews.

Kernestof:
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- Social differentiering og kulturelle mønstre
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kampen om det Hvide Hus – Det amerikanske præsiden

Formål
Fokus i forløbet er på det kommende præsidentvalg i USA 2024. I forløbet arbejdes med de to præsidentkandidater, de amerikanske værdiforestillinger, de to partier samt hvorfor nogle svingstater modtager en større opmærksomhed fra præsidentkandidaterne. Herefter var fokus på det amerikanske politiske system, de føderale institutioner og valgsystemet. Forløbet afsluttes med et fokus på de amerikanske vælgere – herunder parti- og vælgeradfærd og den stigende polarisering i USA.

Kernestof
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark



Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Integration og kulturforskelle

Forløbsbeskrivelse
Forløbet omhandler spørgsmålet om integration i det danske samfund. I forløbet arbejdes der primært sociologisk og til dels politologisk med problemstillinger vedrørende integration og nationalisme i Danmark. Indledningsvis undersøgte vi, hvordan det egentlig går med integrationen i Danmark. Der blev taget udgangspunkt i statistik vedrørende flygtninge og indvandrere i Danmark, hvor vi blandt andet vurderede de nyeste tabeller fra integrationsbarometret. Derudover er fokus på kulturbegrebet og på, hvad danskhed er. Identitet og national identitet sættes i relation til såvel danskere som andre etniske grupper.

Desuden har vi arbejdet med forskellige typer af integration, stereotyper og fordomme samt begrebet sammenhængskraft. Bourdieu inddrages, hvor vi trækker tråde til social arv og symbolsk vold samt en diskussion vedrørende aktør eller struktur. Integrationsbegrebet behandles såvel set fra samfundets side som fra den enkelte. Afslutningsvis er fokus på politikernes rolle ift. integration med fokus på politisk kommunikation, hvor diskursanalyse inddrages, som metode til at undersøge italesættelsen af indvandrere som en udfordring for integrationen.

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark, social mobilitet og samfundsforandring.
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dit demokrati!

Formålet med dette forløb er at give eleverne viden om det danske demokrati og politiske system for derved at give dem lyst og mod til at deltage aktivt i det. Forløbet indledes med et fokus på magt, herunder hvad magt er, hvilke magttyper der findes, og hvordan vi kan undersøge, hvem der har magt. Herefter kigger vi nærmere på såvel empiriske som normative demokratiformer/-opfattelser og diskuterer fordele og ulemper ved disse. I forlængelse af dette zoomer vi nu ind på det danske demokrati og undersøger det politiske system, herunder regering, folketing, parlamentarisme, valgmåder og lovgivningsproces. I forløbets næste del får eleverne viden om rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, og vi undersøger, hvordan man på forskellig vis kan være en god medborger i samfundet. Forløbet afsluttes med en diskussion af, hvorvidt demokratiet er i krise, og vi fokuserer her særligt på populisme, og hvorvidt den udgør en trussel for demokratiet.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

I forløbet arbejdes der med følgende begreber, teorier og modeller, som eleverne forventes at kende til og at kunne anvende:
- Magttyper og metoder til at undersøge magt (magt som ressource, institutionel magt, direkte magt, indirekte magt, skjult magt, symbolsk magt, positionsmetoden, beslutningsmetoden, reputationsmetoden)
- Magtens tredeling
- Direkte og indirekte (repræsentativt) demokrati
- Konkurrence-, deltagelses- og deliberativt demokrati
- Negativ og positiv parlamentarisme
- Mistillidsvotum
- Præsidentialisme
- Den parlamentariske styringskæde (den normative og den virkelighedsnære variant)
- Folketing og regering
- Flertalsvalg i enkeltmandskredse
- Forholdstalvalg, herunder spærregrænse, kreds- og tillægsmandater
- Den danske lovgivningsproces, herunder initiativ-, forberedelses-, beslutnings- og implementeringsfasen.
- Statsborgerskab
- Politisk identitet, politisk fællesskab og nationalt fællesskab
- Medborgerskabstyper (den ansvarlige, den demokratiske, den værdiorienterede, den økologiske medborger)
- Rettigheder (sociale, politiske, civile) og pligter (formelle, uformelle)
- Populisme

Følgende dele af kernestof berøres i forløbet:
Politik:
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Dansk økonomi i en global verden 1

Formålet med forløbet at eleverne lærer om en række økonomiske mål samt økonomiske styringsinstrumenter der omfatter økonomisk politik. Eleverne arbejder således med at få en grundlæggende forståelse for makroøkonomiske forhold. Desuden arbejdes der med det økonomiske kredsløb, de økonomiske skoler, konjunkturer samt arbejdsmarkedet. Afslutningsvis arbejder eleverne med, hvilken betydning Danmarks medlemskab af EU har for den danske handlefrihed.

Kernestof:
̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
̶ makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Den nye verdensorden: Kaos eller stabilitet

Forløbet indleder med at kigge på de magtforskydninger, der ses i verden – på tidligere verdensordener, den aktuelle verdensorden og på fremtidens verdensorden. Herefter ses på aktører, magt og følgende udvalgte teorier om international politik: realisme, neorealisme og liberalisme. Denne første del af forløbet, som fokuserer på international politik, efterfølges af en anden del, som fokuserer på udenrigspolitik, herunder mål, midler, udenrigspolitisk adfærd, sikkerhedspolitik og konflikt. Afslutningsvis ses på skiftene i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik samt EU som global aktør, herunder teorier om europæisk integration. Herved bygges der videre på forløbet "Det politiske EUropa" i 2g.

Kernestof
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Ideologier, partier og vælgere 2

Forløbet koncentrerer sig om partiadfærd og vælgeradfærd - og bygger videre på forløbet fra 1g om ideologier og fordelings-/værdipolitik. Forløbet indledes med en genopfriskning af forløbet fra 1g.  Endvidere arbejdes med statistisk usikkerhed.

Kernestof:
Politik
̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.

Metode:
- statistiske mål (statistisk usikkerhed)

Faglige mål:
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Ulighed & fattigdom i den danske velfærdsstat 2

Forløbet bygger videre på forløbet med samme navn fra 1.g, hvor der bl.a. var fokus på fattigdom og ulighed, velfærdsmodeller, velfærdsstatens problemer og mulige løsninger på disse. Vi starter med at undersøge årsager til ulighed. Derefter arbejder vi med hvorfor ulighed opstår, hvor vi trækker på sociologisk teori. Dernæst arbejder vi med ulighed i et ideologisk perspektiv og i forlængelse heraf taler vi om hvem der har ansvaret. Afslutningsvis arbejder vi med et kvantitativt projekt.

Følgende kernestofområder behandles i forløbet:
- Politiske ideologier
- Social differentiering, herunder inddragelse af forskellige klassifikationer, teorier om social differentiering, social arv og social mobilitet
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

Metode
- kvantitativ metode, herunder gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Kriminalitet

Forløbet omhandler kriminalitet og problemstillingen vedrørende straf eller forebyggelse. Vi vil undersøge hvorfor man bliver kriminel, hvilken betydning forskellige variable som køn, alder, socioøkonomisk baggrund, miljø etc. kan have for kriminelle. Der fokuseres på kriminalitetens omfang, sociologiske grundbegreber, teorier om hvorfor vi begår kriminalitet, hvem er de kriminelle. Afslutningsvis taler vi om straf, hvorfor straffer vi og hvilke former for straf virker. I forlængelse heraf ses på de politiske partiers holdning til retspolitikken.

Kernestof
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier  
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

- kvalitativ og kvantitativ metode
- komparativ metode og casestudier




Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre  
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder  
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Dansk økonomi i en global verden 2

Forløbet omhandler den globale økonomi. Der kigges på hvorfor lande handler med hinanden, og hvorfor de ikke handler med hinanden (protektionisme). Der ses herefter på den økonomiske integration og på globaliseringen, og der arbejdes med global ulighed, handelsteorier og udviklingsstrategier.

Kernestof:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
– undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
– formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
– argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Eksamensforberedelse

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Tilladt elektronisk undervisningsmateriale 3i

Indhold
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer