Holdet 3y re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Odder Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Jakob Sønderskov Sørensen
Hold 2025 re/3y (3y re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Religion, samfund og natursyn
Titel 2 islam
Titel 3 kristendom
Titel 4 Buddhisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Religion, samfund og natursyn

Forløbet fungerede dels som et introforløb, der præsenterede grundlæggende religionsfaglige begreber og fænomener, og dels arbejdede vi med religion i de tre samfundsformer, som Giddens definerer – det traditionelle, moderne og senmoderne samfund, samt med, hvordan religion forholder sig til forskellige syn på naturen - antropocentrisk, biocentrisk og økocentrisk,
Først arbejdede vi med, hvordan religion kan defineres, og vi inddrog Podemann Sørensens religionsmodel, som vi anvendte på DR-programmet ”Hedningen, heksen og hyldemor – ritualer”, der også er et udtryk for senmoderne religion.
Vi arbejdede med salmen ”Du gav mig, o Herre” som udtryk for religion i det traditionelle samfund, og vi læste Skabelsesberetning som eksempel på en myte, der fastlægger et antropocentrisk natusyn. Dernæst arbejdede vi med ritualer, herunder Podemann Sørensens ritual-myte-model, og med van Genneps model for overgangsritualer. I den forlængelse læste vi inuit-teksten Igjugarjuk som eksempel på et overgangsritual i det traditionelle samfund med et forytryllet natursyn, og vi inddrog Smarts 7 dimensioner.
I behandlingen af religion i det moderne samfund arbejdede vi med begreberne indefra/ udefra i henhold til to islamtekster, vi arbejdede med Ateistisk Selskab som udtryk for et sekulariseret, affortryllet verdensbillede. I forlængelse heraf berørte vi de sekulære etiske teorier pligtetik og nytteetik.
Dernæst kom vi ind på natursyn og etik - debatten om det kristne natursyn som antropocentrisk hos Jens-André Herbener, og penanerne som eksempel på et økocentrisk natursyn.
Endelig arbejdede vi med religion i det senmoderne samfund i henhold til danskernes religiøsitet som den er beskrevet i Grundbogen til Religion C, og vi læste kildetekster med eksempler på den religiøse aktør i et genfortryllet, sekulariseret samfund. Vi arbejdede med moderne asatro som et udtryk for senmoderne religiøsitet. I den forbindelse inddrog vi også Rambos konversionsmodel.

Kernebegreber og teorier i grundforløbet.
Podemann Sørensens religionsmodel: det hellige og det profane.
Smarts 7 dimensioner.
Myte: ætiologi, kaos/ kosmos, mytens tid: urtid eller religionens formative tid (de mytiske forbilleder), klassifikationer.
Ritual: Podemanns ritualmodel - det rituelle plan, det mytiske plan og virkningsplanet.
Strukturen for overgangsritualer: udskillelsesfase, liminalfase og inkorporationsfase.
Religion i de tre samfundsformer: deocentrisk, antropocentrisk og polycentrisk samfund, sekularisering og afsekularisering, fortryllelse, affortryllelse og genfortryllelse, individet som den religiøse aktør, pluralisme og eklekticisme.
Pligtetik og nytteetik
Natursyn: antropocentrisk, biocentrisk og økocentrisk.
Rambos konversionsmodel

Omfang af det faglige stof: 41 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 islam

I islamforløbet arbejdede vi først med islams selvforståelse som konsekvent monoteisme og som universalistisk religion.
Vi arbejdede derefter med islams formative historie og med profeten Muhammeds rolle som mytisk forbillede og det perfekte menneske.
Desuden havde vi fokus på de seks trosartikler, særligt på forståelsen af Koranen som den endelige åbenbaring og på gudsopfattelsen i islam.
I arbejdet med de fem søjler havde vi fokus på, hvordan det rituelle markerer skellet mellem rent og urent, når muslimen træder over tærsklen fra den profane til den hellige sfære. Vi fokuserede særligt på en analyse af bønnen og af fasten i ramadanmåneden.
Endeligt arbejdede vi med sharia forstået som religiøs praksis i bredeste forstand. Vi inddrog Jan Hjärpes sharia-model - modernisme - traditionalisme og islamisme – sekularisme. Her arbejdede vi med Hizb-ut-Tahrir som repræsentanter for islamisme og Demokratiske Muslimer som sekularister.
I den sidste del af forløbet arbejdede vi med forskellige opfattelser af kvindens rolle inden for islam - med særligt fokus på debatten om kvindelige imamer. Her diskuterede vi med forskellige traditionalistiske og modernistiske positioner, blandt andet Sherin Khankan. Endelige inddrog vi tekster om konversion til islam i det senmoderne samfund.

Omfang af det faglige stof: 55 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 kristendom

I kristendomsforløbet arbejdede vi først med DR-dokumentaren "Tro til salg" og drøftede Folkekirkens udfordringer i det senmoderne samfund.
Derefter inddrog vi den Apostolske Trosbekendelse og dogmet om den treenige Gud samt om Jesus som både menneske og Gud – Jesus og Kristus. I  forlængelse af det arbejdede vi med messiasforventninger i Det Gamle Testamente (Salme 2 og Herrens lidende tjener) . Derefter havde vi fokus på Bibelens status og opbygning. Efterfølgende arbejdede vi med det dobbelte menneskesyn i kristendommen – at mennesket både er skabt i Guds billede og syndigt, og her læste vi syndefaldsmyten. Derefter inddrog vi apostlen Paulus og hans rolle som den første teolog og hans formulering af "løsningsmyten" i Romerbrevet.
I arbejdet med kristen etik inddrog vi Jesu konflikt med farisæerne, og vi læste uddrag af Bjergprædikenen, hvor Jesus skaber en sindelagsetik, der er en radikalisering i forhold til den jødiske regeletik. Vi læste lignelsen om den barmhjertige samaritaner og diskuterede i den forbindelse opfattelsen af næstekærlighed som fjendekærlighed. Med udgangspunkt i debatten om næstekærlighed i forhold til ukrainske flygtninge arbejdede vi med tolkninger af næstekærligheden som hhv situationsetik og biblicistisk etik og som hhv en individuel og en social forpligtelse.
Vi arbejdede endvidere med Luther og med hans kritik af gerningsretfærdigheden og forestillingen om retfærdiggørelse gennem tro, og vi analyserede dåben som overgangritual og sakramente.
I den sidste del af forløbet arbejdede vi med Folkekirkens udfordringer i det senmoderne samfund. Vi arbejdede med Viggo Mortensens 4 menighedstyper – kernemenighed, associeret menighed, servicemenigheden og patchwork-menigheden, og vi arbejdede med Niebuhrs strategier i forhold til den moderne kultur – afvisning, omfavnelse og tilpasning. Som case arbejdede vi med debatten om dåben i Folkekirken, herunder drop-in-dåb og dåben som åndelig oprustning.

Tekstomfang: 71 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Buddhisme

I buddhismeforløbet arbejdede vi først med forskellene mellem buddhisme i øst og vest – den traditionelle buddhisme vs den senmoderne, vestlige buddhisme. Dernæst arbejdede vi med buddhismens dogmer om samsara og karma. Vi læste buddhalegenden med de fire syn, og vi talte om de fire ædle sandheder og om de 8-ledede middelvej. Vi betragtede derefter livshjulet og inddrog begrebet an-atman (genfødsel uden sjæl). I arbejdet med praksisformer i buddhismen brugte vi Spiros begreber om nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme. Derefter arbejdede vi mere indgående med mahayanabuddhismen, herunder med boddhisattvaen som ideal og med forestillingen om buddhanaturen hos hvert enkelt væsen. Endelig arbejdede vi med hhv zen-buddhismen som eksempel på en nirvanisk klosterbuddhisme og det rene land (shiinto-buddhismen) som eksempel på en karmisk lægmands-buddhisme.

Tekstomfang: 37 sider


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer