Holdet 3a re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Odder Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Susanne Christiansen, Tine Sommer Nagel
Hold 2025 re/3a (3a re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til religionsfaget
Titel 2 Forløb#1 Islam
Titel 3 Forløb#2 Hinduisme
Titel 4 Forløb#3 Kristendom
Titel 5 Forløb#4 Vikingernes religion og asatro

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til religionsfaget

Forløbet havde til formål at indkredse, hvad religion er, samt give eleverne en fornemmelse af forskellen på indefra- og udefra-synsvinkel på religion, samt et kendskab til religiøse symboler. Derudover har vi været inde på følgende fagbegreber:

Essentialisme og socialkonstruktivisme
Religionsfænomenologi/religionssociologi – herunder Ninian Smarts model
Maksimalisme/minimalisme
Myter (forskellige typer), ritualer og ritualanalyse
Jan Hjärpes model

Religionsdefinitioner
• Ninian Smarts religionsmodel (De syv dimensioner) i E. Andreasen/A. Poulsen (red) Religion og kultur-en grundbog, Systime 2002, s. 265f
• Armin Geetz’s og Per Bildes religionsdefinitioner (kopi fra religionsseminar, Århus Universitet - ikke udgivet)

Primærtekster:
Michael Rothstein: Hvad er religion
https://videnskab.dk/forskerzonen/kultur-samfund/hvad-er-religion?

Michael Rothstein: Fra: Lidt om guder eller mangel på samme i: At leve og dø uden religion : En humanistisk antologi, Viborg 2007 ( i uddrag)

Fra: Lene Madsen m.fl (red) Grundbogen i Religion C, Systime 2022
Hvad kan man bruge faget religion til (i uddrag) (1 side)
Tekst 1: Danskernes religiøsitet i tal (tabel)

Forsker: Danmark er verdens mindst religiøse land (Phil Zuckerman) Jesper Bech Pedersen (jbpe@jfmedier.dk) 29 jul. 2013 ( i uddrag)

- Billeder af Seder-tallerken (jødedom) https://pxhere.com/da/photo/282864/ Cred. Robert Couse-Baker
- Hopi-pige klædt ud som majs fra: Armin Geertz: "Og da blev jeg en sky...", Gyldendal 1986 side 134
- Videoklip med nutidige filippinske påske-pinsler (Kristendom) https://youtu.be/rh73ICWjRks
- Sufi-dansere (islam) https://youtu.be/G5goISKPSH8
- Sandmandala (Klip fra House of Cards) (Buddhisme) https://youtu.be/5HhInqnBXxw


Lærerproduceret sekundær-materiale på baggrund af:
Allan Ahle m.fl (red) Horisont – grundbog i religion, Systime 2022 (side 37 + 39)
Fagbegreber i religion – af Jørn Borup på www.religion.dk/fagbegreber
https://www.oldtidskundskab.dk/oldlitteratur/oldepos/oldeposmytologimytekarakteristik.html (1 side)
Christina Egholm (red): Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime 2022 (3 sider)
D. T. Motzfelt: Religion: Teori – fænomenologi – metode, Systime 2022 (3 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#1 Islam

Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster.
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Temaer:
Den rituelle og praktiske dimension:
Søjle 2: Bønnen
Allan Ahle m.fl.: Horisont C Systime 2022 side 170-171 (renselse) +
Allan Ahle m.fl: Horisont - Grundbog i religion, Gyldendal 2013,  tekst 8 side 188 (Koranen om bøn)

Kate Østergaard: Danske Verdensreligioner - Islam, Gyldendal 2006, Tekst 33 (Wudu) og tekst 34 (Guide for bøn)
Guide til bønnen: https://youtu.be/PT10MZnrgDU
App med bedetider: https://youtu.be/kRqg-352ye0

Søjle 5: Hajj
Film ”Hajj – pilgrimsrejse til Mekka” DR2 9. januar 2003 (på mit cfu)
Guide til hajj fra: www.bdouin.com
Oversigt over Ihram: https://vid.alarabiya.net/images/2013/10/04/f0047437-4771-4308-b8ea-7e6da9fc066a/f0047437-4771-4308-b8ea-7e6da9fc066a.jpg
http://www.barn-i-islam.dk/pilgrimsrejse.htm

Den mytiske og narrative dimension
Skabelsen og uddrivelsen af paradis
• Sura 2,30-39: Menneskets skabelse, englene og Iblis pdf'ens side 19
• Sura 32,7-9: Menneskets skabelse pdf'ens side 575-576
• Profetens himmelrejse - Jens Forman: Muslimernes religion: Tekst 6

Den dogmatisk/filosofiske dimension:
• Troens grundbegreber
• Koranen om Guds storhed + Guds egenskaber fra Jens Forman: Muslimernes religion:

Dommedag, forudbestemmelsen, paradis og helvede:
• Jens Forman Tekst 14: Sura 56,1-56: Koranen og Hadith om Dommedag  +  Sura 23, 102-105 + Sura 4,115-117
•  Jens Forman Tekst 16: Koranen og Hadith om fri vilje og forudbestemmelse

Islamisk livsstil (herunder kvindens stilling)
•  Jens Forman: Tekst 47: Koranen om kvindens stilling (Sura 4,1-35 i uddrag)

Jakob Skovgaard-Petersen: Moderne islam – muslimer i Cairo, Gyldendal 1995 s. 131
• Tekst 29: Sura 5,1-5 (Slagtning og spiseregler)

Korancitater om påklædning Sura 33,59 + 24,30 – 24,31 (pdf'ens side 591 + 485)

Moderne opfattelse af islam (Sharia, fatwa'er, jihad, demokrati etc.)
Lærerproduceret baggrundsmateriale på baggrund af :
Allan Ahle m.fl (red) Horisont C, Systime 2022
Deniz Kitir: Klassisk og moderns islam, Systime 2022 (afsnit 2.1, 4.2, 5.3)
Lene Madsen m.fl: Grundbogen til religion C, Systime 2022 (tabel 4.3, 4.4, 4.5, 4.6 + side 221-223)
Lene Madsen m.fl Grundbogen til religion C, Systime 2012 side 92-93
Religion: Teori – fænomenologi – metode, Systime 2022

• Tekst: Shaykh Abdullah al-Qalqili: Familieplanlægning i Islam fra: Jens M. Steffensen: Islam – fra beduinkultur til verdensreligion (Systime 2002) s. 96-98 (fatwa)

• Tekst: http://www.islamweb.net/ver2/Fatwa/ShowFatwa.php?tang=E&Id=87487&Option=Fatwald - Fatwa om kosmetik – læst i sammenhæng med Markusevangeliet 7,1-16 (i uddrag) om rent og urent.

• Tekst: Interview med Sherin Khankan om sharia i Danske verdensreligioner: Islam, Kate Østergaard, Gyldendal, 2006
• Tekst: ”Uddrag af løbeseddel om danske politikere”, www.hizb-ut-tahrir.dk, 12.03.2016
• Tekst: Ramadan – den islamiske faste – Af Aminah Tønnsen i Danske verdensreligioner: Islam, Kate Østergaard, Gyldendal, 2006

• Tekst 29: Osama bin Ladens krigserklæring i Forman: Mulimernes religion
• Tekst 28 Jihadformer i Jens Forman: Muslimernes religion

Sufisme:
Lærerproduceret materiale (3 sider) på baggrund af:
Mennesket og Magterne, Gyldendal 2002 s 109-110,
Allan Ahle m.fl (red) Horisont C, Systime 2022,
Deniz Kitir: Klassisk og moderns islam, Systime 2022

• Tekst: De tre former for viden: fra: (Mennesket og magterne Tekst 26)
• Tekst: Kate Østergaard: Danske Verdensreligioner - Islam, Gyldendal 2006 Tekst Interview med Abu Laban i Allan Ahle m.fl (red) Horisont C, Systime 2022 side 207.

Baggrundslitteratur:
Jens Forman: Muslimernes religion – Tro, praksis og sharia (2006) s. 9-35 i uddrag
Jakob Skovgaard-Petersen: Moderne islam – muslimer i Cairo, Gyldendal 1995 s. 23-25 (om koranen og Hadith)
Omfang: ca. 50 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#2 Hinduisme

Forløbet tager udgangspunkt hinduismens udvikling fra induskultur, vedaerne, upanishaderne til klassisk hinduisme. Fokuspunkter er hinduismens pluralisme og lange udvikling, de forskellige helligtekster og forståelse af begreberne brahman, samsara, karma, atman og moksha. Med inddragelse af Bhagavad Gita skal klassen arbejde med forståelsen af frelsesbegrebet og vejene til frelse i hinduismen. Herefter vil vi med udgangspunkt i Puranaerne arbejde med de personlige guder og dyrkelsen af guder og puja.

Afslutningsvis arbejder vi med moderne hinduisme med fokus på etik og samfundet (herunder kastesystemet, kønsroller og livsstadier i Indien) samt hinduisme i Vesten med fokus på tamilere i Danmark.

Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Fokus:
- Centrale forestillinger i hinduismen: atman, brahman, samsara, karma og moksha
- De tre frelsesveje
- Puja
- De fire livsstadier og saddhuer
- Helligteksters betydning i hinduismen
- Guder, polyteisme og monisme
- Hinduisme i Danmark
- Kastesystemet og dalitter
- Rent og urent

Kernestof:
- væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Primærtekster:
Skabelse: Purusha-hymnen (fra Rig Veda)
Karma: Maitrayaniya-Upanisad 4 (fra Upanishaderne)
Forgængelighed og forholdet til kroppen: Maitrayaniya-Upanisad 1 (fra Upanishaderne)
"Lallo Devi om puja" af Silje Lyngar Einarson fra Varanasi – hinduismens brændpunkt, Systime, 2015.
"Indiens hellige mænd", dokumentar fra DR3, 2019.
Kastesystemet: "Født til prostitution", dokumentar fra DR2 2002.
De fire livsstadier: "Manus' lovbog" (tekst 5)
"Tamiler - indefra med Anders Agger", dokumentar, DR, 2019.
"Hvad betyder det at være Hindu", dokumentar, DR, 2022 (udvalg af ritualer: navngivning, bryllup)

Grundbog: Hinduismen, Poulsen, Allan, Systime, 2022.
Sidetal: 11-12; 28-31; 38-42; 56-59; 68-70; 93-94; 100-105; 167-170

Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#3 Kristendom

Forløbet tager udgangspunkt i kristendommens grundlæggelse med fokus på det historiske og religiøse miljø som Jesus-bevægelsen og den tidlige kristendom opstod i, herunder arbejdet med den gamle pagt og messiasforventninger. Derefter skal klassen arbejde med den nye pagt, Jesus-bevægelsen, herunder passionshistorien, og forskellen mellem den historiske og mytiske Jesus.

Herefter vil vi arbejde med kristen etik med udgangspunkt i Bjergprædikenen og Næstekærlighed. Klassen vil arbejde med Reformationen med fokus på Luthers 95 teser og reformationen i Danmark, ritualanalyse af den kristne dåb samt folkekirken i dag. Afslutningsvis præsenteres klassen for moderne kristendom med fokus på individualisering, spiritualitet, afmytologisering og sekularisering.

Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Fokus:
- Skabelsesmyten
- Syndefaldsmyten
- Arvesynd
- Den gamle og den nye pagt
- Messiasforventninger i israelitisk religion
- Jesus' rolle i kristendommen
- Den historiske og mytiske Jesus
- Paulus' betydning for kristendommen
- Gudsopfattelsen i kristendommen (treenigheden og Jesu to-naturlære)
- Kristen etik: bjergprædikenen, næstekærlighed, den gyldne regel og det dobbelte kærlighedsbud.
- Martin Luthers grundlæggende tanker
- Reformationen
- Folkekirken og folkekirkens retninger
- Senmoderne religion
- Ritualanalyse: dåben som overgangsritual

Kernestof:
- kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Primærtekster
Skabelsen: 1. Mosebog kapitel 1-2
Syndefaldet: 1. Mosebog kapitel 3
De 10 bud: 2. Mosebog kapitel 20, v. 1-21
Åbenbaringen på Sinaj: 2. Mosebog kapitel 19, v. 5-6
Pagtslutningen på Sinaj: 2. Mosebog kapitel 24, v. 1-8
Messiasforventninger: Daniels bog kapitel 7,1 og 13-14
Messiasforventninger: Esajas kapitel 53, v. 4-5 og 9-12
Passionshistorien: Markus kap. 14-16
Paulus’ brev til Galaterne kap. 5, v. 2-12: Kristus eller omskærelse
Bjergprædikenen: Matthæus kapitel 5 v. 11-48
Næstekærlighed: Lignelsen om den barmhjertige samaritaner: Lukas kapitel 10, 23-37
Lignelsen om farisæeren og tolderen, Lukas kapitel 18, 9-14
Treenigheden: Den apostolske trosbekendelse
Luther: uddrag af de 95 teser fra Folkekirkens hjemmeside, https://www.folkekirken.dk/tro/reformation/luther/luthers-skrifter/95-teser-mod-afladen
"Den syriske flygtning er ikke min næste", Marie Krarup, 6. oktober 2015, Kristeligt Dagblad.
"Dåben giver tryghed", Folkekirken.dk

Videoer:
"De unge præster" afsnit 1, DR, 2016.
"Min tro", Jasmin Lind, Youtube, https://www.youtube.com/watch?v=yAY3KsrDiIU, 28. januar 2020.

Grundbog: Religion og kultur - en grundbog, Andreasen, Esben et al., Systime, 2009.
Kapitel: Kristendom (uddrag)

Omfang: ca. 75 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#4 Vikingernes religion og asatro

I forløbet tager vi udgangspunkt i den før-kristne religion i norden, som vi betegner som nordisk religion og vikingernes religion. Som introduktion til nordisk religion er kildernes kvalitet blevet problematiseret med følgende: indefra/udefra, få samtidige kilder, geografisk repræsentativitet, overklassereligion og at mytologien fylder væsentligt mere end ritualer i kilderne.

Derudover har vi arbejdet med Skabelsesmyten fra Den Yngre Edda, samfundsordenen i vikingetiden, guderne og deres funktioner, kamp mellem kaos (jætter) og kosmos, ritualer såsom begravelsesritual og blót samt religiøse specialister.

Afslutningsvis har vi undersøgt asatroen som et senmoderne fænomen med besøg fra Forn Sidr.

Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Fokus:
- Frugtbarhedsreligion vs. frelsesreligion
- Indefra / udefra og kildekritik
- Helligt vs. profant
- Samfund, slægt, ære
- Polyteisme
- Myter: Herunder mytisk tid/sted, kosmogoni, kosmologi, antropogoni, teogoni, ætiologi samt kort om eskatologi.
- Dumézils 3-funktionalitet
- Ritualer: Blót, kommunikationsform, vedligeholdelsesritual, afværgeritual, overgangsritualer, Axis Mundi, do-ut-des, offertyper (gaveoffer, konvivieoffer, kommunionsoffer)
- Sekularisering og afsekularisering
- Affortryllselle og genfortryllelse
- Fra institutionaliseret til ikke-institutionaliseret religion
- Individualisering

Kernestof:
- væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Primærtekster til Nordisk religion og moderne asatro:
- "Heimdals vandring", Snorris Edda, ca. 1220
- "Verdens skabelse i nordisk mytologi", Nordiske myter og sagn. Vilhelm Grønbechs gendigtning, 1927.
- "Thors brudefærd", Snorris Edda, ca. 1220
- Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus') skikke, ca. 922 (uddrag).
- "Blot i Harreskoven", fra Harreskovens Blotgildes hjemmeside, ritualbeskrivelse
- Ole Gotved: Forn Siðrs Trosbekendelse
- TV-udsendelse: "Hedningen, Heksen og Hyldemor", DR, 2022 (1. afsnit).

Baggrundsstof lærerproduceret materiale på baggrund af:
- Begrebsnøglen til religion - teori og metode, Lykke-Kjeldsen, Carsten et al., Systime, 2016.
- Vikingernes religion, Allan Ahle & Christian Vollmond, Columbus, 2023.

Omfang: ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer