Holdet 3a ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Odder Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Dorthe Friis Sarno
Hold 2025 ol/3a (3a ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Kulturoptimisme vs. kulturpessimisme
Titel 2 2 Rejsen - epos
Titel 3 3 Skæbne - tragedie
Titel 4 4 Arkitektur
Titel 5 5 Stoicismen - filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Kulturoptimisme vs. kulturpessimisme

Verdensaldre-myten / kulturoptimisme vs. kulturpessimisme

Forløb med udgangspunkt i en moderne problemstilling: Teknikkens velsignelser og forbandelser og menneskets evne til at forvalte sine opfindelser på forsvarlig vis.
Læsning af tekster relateret til Prometheusmyten og verdensaldre-myten med fokus på kulturoptimisme vs. kulturpessimisme. Forløbet introducerer også en anden type epos end det homeriske helteepos, nemlig det didaktiske epos (læredigtet).

PRIMÆRTEKSTER:
Hesiod: Prometheus-myten + myten om Pandora samt Verdensaldremyten i Værker og dage, vv.
Ovid: Verdensaldremyten i Metamorfoser, vv.
Platon: uddrag af Protagoras

Supplerende:
Anne Mette Borcher Hansen og Anne Chresteria Neutzsky-Wulff, Prometheusmyten, Systime (2011), s. 9-11 (indledn.), 159-161 (genfortælling), 20-25 (af Hesiod: Værker og dage), (18 sider).

Perspektivering:
Kristian Handberg: ”Prometheus i Prypjat” (2010), Kunsten.nu, 2. oktober 2010
uddrag af af Leopardi, "Prometheus indgår et væddemål" i Anne Mette Borcher Hansen og Anne Chresteria Neutzsky-Wulff, Prometheusmyten, Systime (2011), 115-120.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2 Rejsen - epos

Rejsen og mødet med det fremmede er det overordnede tema for denne søjle, hvor vi læser uddrag af Odysséen.
I vor kultur er rejsen et væsentligt element i dannelsen af identitet, og rejsen bruges ofte som metafor for livet. Der kan således være tale om en konkret, fysisk såvel som en eksistentiel rejse. Hvad udgøres Odysseus identitet af? Hvad er han for en mand? Hvorfor kan han ikke stille sig tilfreds på den paradisiske ø Ogygia hos den underskønne Kalypso?
I den rejsendes møde med det fremmede spejles hans egen kultur og normer (fx gæstevenskabet). Dette ses fx både i Odysseus' møde med kyklopen, men også i den måde han betragter landskabet på.
Vigtige begreber i læsningen er: timé (ære) og kleos (ry), oikos (slægt), moira (skæbne), dødelighed/udødelighed, natur/kultur m.fl.
Vi vil også have fokus på eventyrtræk i især 9. sang samt karakteristiske træk ved det homeriske epos generelt.

Homer (ved Otto Steen Due): Homers Odysse - ny udgave, Klassikerforeningens Kildehæfter: side 7-9, 77-83, 136-149.
= uddrag af 1. og 5. sang samt hele 9. sang.
1. sang vv. 1-105
5. sang vv. 1- 227
9. sang, vv. 1-566

Supplerende materiale:
Aegean: The Legacy of Atlantis Lost Civilizations Ep. 4

Perspektiverende materiale:
Coen-brødrene: O Brother, Where Art Thou? (2000)
Bo Tao Michaëlis: "Den aldrig forlegen vendekåbe" - artikel om receptionen af Odysseus-figuren. ??????
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3 Skæbne - tragedie

Vi læser Sofokles tragedie Kong Ødipus med fokus på begreber som skæbne, subjektiv og objektiv skyld, hybris, ate, nemesis og sofrosyne. Opfattelsen af skæbnen er central. Kan man påvirke/ændre sin skæbne, hvordan forholder man sig til en skæbnebestemt tilværelse? Hvordan placeres skyld og ansvar?
Vi forfølger to spor i læsningen: 1) Ødipus som detektiven, der skal opklare et mord, 2) Ødipus' søgen efter sandheden om sig selv og sit ophav: Hvem er jeg?
Dramaturgiske begreber: bl.a. peripeti, anagnorisis, tragisk ironi, agon og stichomyti.

Perspektiverende materiale:
Erik Lund m.fl., De europæiske ideers historie, Gyldendals Bogklubber (1993), s. 44-49: "Skæbnen".
Oldtidens Grækenland 1: "Demokrater" DRK (2016) (om dramaets forbindelse til demokratiet som styreform)
Max Frisch: uddrag af romanen Homo Faber (fokus på skæbnesyn og menneskets kontrol eller mangel på samme over egen skæbne).
Bodil Due, Centrale temaer i Sofokles' tragedier fra: https://denstoredanske.lex.dk/Sofokles

Klassen har desuden set en opførelse af Sofokles' Antigone ved Teater ZeBU.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4 Arkitektur

Kort arkitekturforløb med fokus på de græske søjleordner og tempeltyper samt romerske bidrag til det antikke formsprog og reception af det antikke formsprog i eftertiden.
Særligt forkus på Parthenon.
Vi har også rundet Vitruvs tre kernebegreber, firmitas, utilitas og venustas.

Holm, Katja og Marie Kluge, "Kunsten at se på monumenter", Systime, 2020
kap. 1: Hvad er arkitektur (3,5 sider)
kap. 2: Kunsten at se (6,4 sider)
kap. 3: Den græske forhistorie (8 sider)

Gennemgang af Parthenon

Anders Holm Rasmussen, "Politikens bog om de gamle grækere", s.101-109: Perikles byggeprogram - fokus på Parthenon (9 sider)

Khan Academy: Parthenon (video: 16 min.)

Kristina Bonde, "Græsk arkitektur og sporene i eftertiden", Meloni (2017), s. 49-62 (= dok. "Nogle arkitekturhistoriske perioder"). (14 sider)

Henrik Bolt-Jørgensen, "Arkitekturhistorisk oversigt - Fra middelalder til funktionalisme" (2006), redigeret udgave af "Arkitekturens veje fra oldtid til nutid": http://old.thisted-gymnasium.dk/klassiker/Arkitekturens%20veje.htm (dødt link?). (6 sider)


Elevpræsentationer af:
Hera 2 i Pæstum + romansk arkitektur
Aphaiatemplet på Aigina + gotisk arkitektur
Erechtheion + renæssance arkitektur
Maison Carrée i Nîmes +  barok arkitektur
Pantheon +  klassicistisk arkitektur uden for DK
Templet for Hercules på Forum Boarium i Rom  + klassicistisk arkitektur med fokus på Kbh.
Konstantin-buen + historicistisk arkitektur
Colosseum + fascistisk arkitektur
Templet for Athena Nike på Akropolis + modernistisk/funktionalistisk arkitektur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5 Stoicismen - filosofi

En introduktion til den yngre stoicisme med fokus på centrale stoiske begreber og stoicismens genkomst som en populær filosofi i nyere tid.

Vi læser tre breve fra Seneca d. Yngre til Lucilius:
Ep. Mor. I.1: Om tiden
Ep. Mor. V.47: Slavebrevet
Ep. Mor. XVIII.107: Om skæbnen

Perspektivering:
Hakon Mosbech, "Hvorfor alt fra erhvervsbosser til topatleter er begyndt at læse en 2.000 år gammel filosofi? “Det er et våben mod magtesløshed” på Zetland.dk 14. februar 2020: https://www.zetland.dk/historie/s8qDdMQ1-a8dQKjjz-b2c7d
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer