Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Odder Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Matematik B
|
|
Lærer(e)
|
Lars Mølgaard Sørensen, Mikkel Strange Jensen
|
|
Hold
|
2024 Ma/a (1a Ma, 2a Ma)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1.g matematik
Pensum.
Her findes en oversigt over pensum, samt hvilke emner fra lærerplanen, der er dækket.
Fra bogen Kernestof Mat 1 stx (1. udgave):
Afsnit 2.5, side 34- 35
lineære funktioner
Kapitel 3, side 46 - 55
Deskriptiv statistik: Beskrivelse og grafisk repræsentation af ugrupperet og grupperet observationsmateriale, statistiske deskriptorer.
Kapitel 4, side 66 - 69
Sandsynlighedsregning: Sandsynlighed, sandsynlighedsfelt, særligt symmetrisk sandsynlighedsfelt. Hændelse. Kombinatorik,
herunder kombinationer.
Kapitel 6, side 112 - 119
Procent- og rentesregning: Procentregning. Relativ vækst, vækstrate, fremskrivningsfaktor, renteformlen.
Kapitel 7: siderne 130 - 135 og 138 - 139
eksponentialfunktioner.
Kapitel 8, side 150 - 153
ligefrem proportionalitet og omvendt proportionalitet.
Kapitel 9: siderne 162 - 165 og 168 - 171
potensfunktioner
Kapitel 11: siderne 210 - 215
ekstrema og monotoniforhold.
Kapitel 12: siderne 230 - 235 og 238 (beviset for Sætning 48 er udeladt).
andengradspolynomier, 10-tals logaritmen og den naturlige logaritme.
Fra bogen Kernestof Mat 1 stx (2. udgave):
Kapitel 5: siderne 80 - 85 og 88 - 99.
Beviserne for sætning 67 og sætning 74 er udeladt.
De fem trekantstilfælde er dækket i en afleveringsopgave.
Trigonometri: Trekanter, herunder ensvinklede og retvinklede trekanter. Pythagoras’ sætning. Sinus, cosinus og tangens
anvendt på retvinklede trekanter. Sinus- og cosinusrelationerne. Beregning af sider, vinkler og areal i vilkårlige trekanter.
Fra bogen Kernestof Mat 2 stx:
Kapitel 1: siderne 8 - 13.
mere om andengradspolynomier, samt andengradsligninger.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
62 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Mængder og talmængder
Indhold
Mængder, og talmængder.
Listeform, mængdediagram, delmængder, den tomme mængde.
Fælles-, forenings-, differens- og komplementærmængde.
Talmængder, herunder hele tal, rationelle tal og reelle tal.
Intervaller: skrevet med almindelig mængde-notation { x | ..... } , intervalnotation og grafisk (på en tallinje).
|
|
Indhold
|
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Skrive
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Ansvarlighed
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Pararbejde
|
|
Titel
3
|
Analytisk geometri 1
Indhold:
Tallinjer.
Numerisk værdi og afstand mellem tal.
Retvinklet koordinatsystem.
Punktmængder.
Afstand mellem to punkter (afstandsformel).
Cirklens ligning.
Linjens ligning på formen ax + by + c = 0.
Skæring mellem to linjer.
Forløbet hænger sammen med forløbet om ligninger: vi beskriver geometriske figurer som løsningmængder til specielle ligninger.
Forløbet lægger op til forløbet om grafer og funktioner: grafen betragtes som en punktmængde beskrevet ved en særlig type ligning (funktionsforskriften).
Vi får desuden brug for vores viden om talmængder, særligt intervaller, til at angive definitionsmængde og værdimængde.
|
|
Indhold
|
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
30 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Ligninger
Indhold:
1. Udsagn, åbne udsagn, løsningmængde, grundmængde,
2. Implikation og biimplikation.
3. Ligninger af første grad og anden grad.
4. Løsning af ligninger med analytiske, grafiske og digitale metoder.
Forløbet hænger sammen med forløbet om analytisk geometri, hvor vi lærer at beskrive geometriske figurer (cirkler og linjer) som løsningsmængder til bestemte ligninger (cirklens ligning og linjens ligning)
Forløbet hænger desuden sammen med projektforløbet om andengradsligninger.
|
|
Indhold
|
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Projekt om andengradsligninger
Eleverne arbejder med andengradsligninger og når igennem en induktiv metode frem til den generelle løsningsformel.
Projektet er formuleret i Afleveringsopgave 3.
Projektet kører parallelt med forløbet om ligninger.
Projektet lægger naturligt op til forløbet om grafer og funktioner, hvor eleverne møder parabler og andengradspolynomiet.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Skrive
- Projektarbejde
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
6
|
Funktioner
Indhold.
1. Funktioner forstået som punktmængder, herunder "lodretkriteriet".
2. Definitionsmængde og værdimængde.
3. Grafisk og formel repræsentation.
4. Vækstegenskaber og monotoniforhold.
5. Modellering, herunder regression
Vigtige funktionsfamilier:
Lineære funktioner
Polynomier (særligt 2. grads polynomier)
Potensfunktioner.
Eksponentielle funktioner
Kun for A-niveau:
Parallelforskydning af grafer.
Evt. sammensatte funktioner.
Evt. trigonometiske funktioner.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
39 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Statistik
Indhold:
Deskriptiv statistik, herunder ugrupperet data og brug af Maple.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Andengradspolynomier
Vi har arbejdet med følgende:
- Koefficienterne i en andengradsligning
- Diskriminant
- Løsningsformlen for andengradsligninger
- Forskriften for andengradspolynomier samt konstanternes betydning for parablens forløb.
- Skæring mellem parabler
- Parallelforskydning
- Toppunkt og rødder
- Nulreglen
- Faktorisering
- Polynomier af højere orden
- Polynomiel regression.
Kernestof Mat 1 stx (1. udgave), Gregersen og Skov, Praksis, side 230-233.
Kernestof Mat 2 stx (1. udgave), Gregersen og Nørregaard, Praksis, side 8-17, 32-33 og 148-149
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Sandsynlighedsregning og Binomialfordelingen
Vi har arbejdet med følgende:
- Udfald, hændelse, (symmetrisk) udfaldsrum.
- Additions- og multiplikationsprincippet
- Tælletræer
- Simulering af sandsynlighedstabel
- Fakultet
- Permutationer, kombinationer og binomialkoefficient
- Stokastisk variabel samt middelværdi, varians og spredning for denne
- Binomialfordeling, herunder begreberne antalsparameter, basissandsynlighed og uafhængighed
- Middelværdi, varians og spredning for binomialfordelingen
- Binomialtest, herunder begreberne nulhypotese, signifikansniveau, acceptmængde og kritisk mængde
Kernestof Mat 1 stx (1. udgave), Gregersen og Skov, Praksis, side 66-79.
Kernestof Mat 2 stx (1. udgave), Gregersen og Nørregaard, Praksis side 66-75, 82-87.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Differentialregning
Vi har arbejdet med følgende:
- Tangenter og tangenthældninger.
- Grænseværdi
- Differentialkvotienten og afledet funktion.
- Sum-, differens- og produktreglen samt reglen for funktioner ganget med en konstant.
- Sammensatte funktioner og differentiation af disse (kædereglen).
- Bestemmelse af tangentens ligning.
- Monotoniforhold og optimering.
Kernestof Mat 2 stx (1. udgave), Gregersen og Nørregaard, Praksis, side 24-31, 92-103, 110-113 og 122-131.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Læs side 92-95 i Kernestof 2.
-
Se mine kommentarer til din Aflevering 5
-
Genlæs side 94-95 i Kernestof 2 som vi arbejdede med i sidste time. Læs derefter side 96-97. Brug særligt tid på at se på eksemplerne side 97, og hvordan tabellen på side 96 bruges.
-
I skal sætte jer spredt i Auditoriet og kun have blyant, viskelæder og formelsamling fremme. Til prøven må I gerne høre musik, hvis det ikke forstyrrer.Er man syg, tager man prøven næste matematiktime.
-
Genlæs side 96-97 i Kernestof 2 om Afledet funktion. Læs derefter side 110-111 om de tre regneregler, vi arbejdede med i timen. Brug særligt tid på at læse eksemplerne.
-
Afledte funktioner.docx
-
Genlæs side 110-111 I Kernestof 2. Læs derefter side 122 og prøv langsomt at læse side 123 som gennemgår en metode i hånden til at bestemme monotoniforhold.
-
Genlæs side 122-123 i Kernestof 2 og læs side 124-125 om forholdet mellem en funktion og dens afledede.
-
Genlæs side 124-125 i Kernestof 2
-
Læs side 126-127 i Kernestof 2. Start med afsnittet om tangentens ligning og læs Eksempel 19 grundigt. Læs derefter resten, som drager konklusioner ud fra det, vi har arbejdet med.
-
Læs også det lille bevis på side 128 hvor vi vender tilbage til andengradspolynomiet. Beviset side 129 skal vi arbejde med i timen.
-
Genlæs side 128 og beviset for x-koordinaten for toppunktet side 129. Prøv også langsomt at læse beviset for y-koordinatet.
-
Læs side 98-99 i Kernestof 2 om sekanter. Skriv noter til, hvad en sekant er og hvordan, man bestemmer dens hældning.
-
Læs beviset side 101 igen. Der er små ting, der skrives lidt anderledes end jeg gjorde sidste modul. Men det er det samme, de går i udregningerne.
-
Læs gerne beviset side 101 igen, eventuelt sammen med side 98-100 for at få sammenhængen i tretrinsmetoden med.
-
Læs side 112 i Kernestof 2 om produktreglen og eksempler på brugen af den. Lav derefter Øvelse 18 b og c, hvis du ikke nåede det i sidste modul.
-
Læs side 30-31 i Kernestof 2 om sammensatte funktioner (Jeg kom til at sige Kernestof 1 i timen, for jeg huskede forkert)
-
Genlæs side 30-31 i Kernestof 2 om Sammensatte Funktioner og lav Øvelse 38-40, hvis du ikke nåede igennem dem i timen.Hvis du vil læse fremad, kan du se på Kædereglen, side 112-113, hvor der er eksempler på, hvordan man differentierer en sammensat fu
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Trigonometri
Vi har arbejdet med følgende:
- Ensvinklede trekanter
- Retvinklede trekanter
- Enhedscirklen, sinus, cosinus og tangens.
- Pythagoras og formler for sider og vinkler i en retvinklet trekant.
- Arealformlen, sinusrelationerne og cosinusrelationer til beregning af sider og vinkler i en vilkårlig trekant.
Kernestof Mat 1 stx (2. udgave), Gregersen og Skov, Praksis, side 80-98.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Deskriptiv Statistik
Vi har arbejdet med følgende:
- Ugrupperede og grupperede observationer.
- Hyppighed, frekvens, kummuleret hyppighed og kummuleret frekvens.
- Middelværdi og (udvidet) kvartilsæt.
- Trappediagram, Sumkurve, Histogram og Boksplot.
Kernestof Mat 1 stx (2. udgave), Gregersen og Skov, Praksis, side 44-52.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Analytisk Plangeometri - Linjer og Cirkler
Vi har arbejdet med følgende:
- Linjens ligning og bestemmelse af denne ud fra to punkter eller hældning og punkt.
- Hældningsvinkel.
- Ortogonale linjer.
- Afstand mellem punkter. Midtpunkt af linjestykke.
- Afstand fra punkt til linje.
- Cirklens ligning.
- Kvadratkomplettering (omskrivning af cirklens ligning).
- Skæring mellem linjer og mellem linjer og cirkler.
- Tangenter til cirkler.
Kernestof Mat 2 stx (2. udgave), Gregersen og Nørregaard, Praksis side 114-135.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Funktionstyper - Repetition
Vi har arbejdet med følgende som repetition:
- Lineære, Eksponentielle, Potensfunktioner og Logaritmefunktionen
- Topunktsformler
- Fordoblings- og halveringstid for eksponentielle funktioner
- Vækstegenskaber (absolut og relativ)
- 10-talslogaritmen og den naturlige logaritme
- Enkeltsidet og dobbeltsiddet logaritmisk papir
- Parallelforskydning af grafer
Kernestof Mat 1 stx (1. udgave), Gregersen og Skov, Praksis, Kapitel 2, 7 og 9.
Kernestof Mat 2 stx (1. udgave), Gregersen og Nørregaard, Praksis, Kapitel 2.5 + Kapitel 4.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Annuitetsopsparing og -lån
Vi har arbejdet med følgende:
- Annuitetsopsparing
- Annuitetslån
- Gennemsnitlig rente
- Omskrivning fra månedlig til årlig rente
- Nominel og Effektiv rente
Kernestof Mat 1 stx (1. udgave), Gregersen og Skov, Praksis, Kapitel 13
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Repetition
Repetition til eksamen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Forløb#10
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/254/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63318348660",
"T": "/lectio/254/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63318348660",
"H": "/lectio/254/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d63318348660"
}