Holdet 2024 sa/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Odder Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Heidi Volsgaard
Hold 2024 sa/y (1y sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitet og kønsforskelle i Danmark (grundforløb)
Titel 2 Demokrati, magt og politik i Danmark
Titel 3 Velfærd og økonomi
Titel 4 Ulighed og kulturelle forskelle i Danmark

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitet og kønsforskelle i Danmark (grundforløb)

I forløbet har eleverne beskæftiget sig med identitet, køn og ligestilling ud fra både sociologiske, politologiske og økonomiske perspektiver.

Faglige mål der berøres i grundforløbet:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Begreber og teorier der er arbejdet med i forløbet:
- Ligestilling, kønroller, kønsrolle, kønsrollemønster, socialt mønster
- Primær/sekundær socialisering, dobbelt-/multisocialisering, formelle og uformelle normer, sociale roller, identitetsdannelse, sommerfuglemodel, sanktioner, social kontrol, internalisering, sociale roller, rollekonflikt
- Forskel på biologisk og socialt køn, køn som social konstruktion.
- Jeg-identitet, personlig-identitet, social identitet, kollektiv identitet, sociale grupper.
- Goffmans teori (frontstage, backstage, face, setting, branding, image)
- Det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund, herunder Giddens, Ziehe og Beck.
- Maslows behovspyramide, markedet, udbud/efterspørgsel, velstand/velfærd, den danske velfærdsmodel
- Lighedsbegreber (formel lighed, chancelighed, resultatlighed)
- Smalt og bredt politikbegreb

Følgende dele af kernestof berøres i forløbet:
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering.
- sociale og kulturelle forskelle.

Økonomi:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Politik:
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Metode:
- kvantitativ og kvalitativ metode

Primært materiale: (OBS - Se nærmere under hold 4 samfundsfag 2024/2025 - studieplan)
- Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen (2021). Luk samfundet op, 4. udgave, s. 11-19, 29-43, 52-60, 61-78, 167-172, 196-201. Columbus.
- Storr-Hansen, Anna m.fl. Køn og ligestilling, s. 7-12, 62-63, 77-81. Columbus.

Sekundært materiale:
- "Er mænd og kvinder født med forskellige interesser, siden de vælger forskellige uddannelser". Uniavisen. 18.08.20.
- "Tidens største løgn er, at vi kan, hvad vi vil". Zetland. 25.03.21.
- "Ku' godt, må godt - fortællinger fra et åbent forhold". Afsnit 1. DR. 26.08.18.
- Thomas Magnussen i Stress og trivsel reklamen: https://www.youtube.com/watch?v=IqOZ1OQDReM
- "Mandlige lønmodtagere: Vi har masser af ligestilling". Fagbevægelsens Hovedorganisation. 08.03.19.
- "Afskaf tilskud for famlier uden behov". Jyallnds-Posten. 03.11.15.
- "Pia Kjærsgaard: De feminister må have en trist tilværelse". Jyllands-Posten. 05.06.20.
- Diverse statistikker
Indhold
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Demokrati, magt og politik i Danmark

Forløbet begynder med en introduktion til demokrati samt indretningen af det danske politiske system. I den forbindelse lærer eleverne også om hvordan Danmarks beslutningsprocesser indimellem er styret af f.eks. EU eller lignende globale organisationer. Derudover er fokus på, hvordan politiske deltagelsesmuligheder omfatter en række forskellige muligheder for at påvirke politiske beslutninger og deres implementering.

Dernæst arbejder vi med ideologiernes betydning, hvor fokus er på de klassiske ideologier liberalisme, konservatisme og socialisme. Her kommer vi blandt andet ind på ideologiernes menneske- og samfundssyn samt syn på staten, men også ideologiernes styrker og svagheder. De ideologiske forgreninger berøres desuden kort. Herefter ses på de klassiske politiske skillelinjer værdi- og fordelingspolitik. Eleverne har ligeledes undersøgt, hvilke ideologier partierne i Folketinget repræsenterer, og hvor de ligger placeret i det politiske kompas.

Afslutningsvis arbejder vi med de rettigheder og pligter, der følger af at leve i et demokratisk samfund. Både statsborgerskab og det bredere medborgerskab inddrages, og eleverne opnår en bevidsthed om rollen som aktiv medborger. Endelig undersøger vi, hvilke udfordringer det danske demokrati står overfor i dag og diskuterer mulige løsninger på disse udfordringer.

Kernestof
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark og i en global sammenhæng
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- Kvalitativ og kvantitativ metode

Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Velfærd og økonomi

Formålet med forløbet er, at eleverne introduceres til forskellige velfærdsmodeller i forskellige lande og deres sammenhæng med de politiske ideologier. Derudover arbejdes der indgående med den danske velfærdsmodel, og de udfordringer den har, og det er således også målet, at eleverne kan analysere og diskutere løsninger på disse udfordringer. Endelig får eleverne viden om grundlæggende økonomiske sammenhænge, herunder økonomiske mål, konjunkturer og forskellige økonomiske politikker (finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik).

I forløbet arbejdes der med følgende begreber, teorier og modeller, som eleverne forventes at kende til og at kunne anvende:
- Velfærdsmodeller (universel, residual, korporativ)
- De økonomiske mål
- Det økonomiske kredsløb
- Konjunkturer (høj-, lav-, nedgangs- og opgangskonjunktur)
- Økonomiske politikker (ekspansiv/kontraktiv finans- og pengepolitik, strukturpolitik, herunder stramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien)
- Udfordringer for velfærdsstaten
- Løsninger på velfærdsstatens udfordringer
- Konkurrencestaten, herunder konkurrencestatsvindere og -tabere

Følgende dele af kernestof berøres i forløbet:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
- kvantitativ og kvalitativ metode

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Materiale:
Brøndum og Hansen. Luk samfundet op. 4. udgave. S. 172-192, 197-220
Diverse artikler og statistisk materiale
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Ulighed og kulturelle forskelle i Danmark

Formålet med dette forløb er at give eleverne en forståelse for de sociale og kulturelle forskelle, der er i Danmark, samt give dem en samfundsfaglig begrebslig og teoretisk ramme til at forstå og undersøge disse forskelle. Forløbet indledes med et blik på forskellige livsstile og levevilkår, hvorefter vi ved hjælp af både kvalitative og kvantitative data kigger på, hvordan ulighed måles. Dette fører os videre til en undersøgelse og diskussion af, hvorvidt vi har fattigdom i Danmark, samt et blik på forskellige politiske partiers holdninger til ulighed. I slutningen af forløbet vender vi blikket mod de kulturelle forskelle, hvor vi undersøger begrebet kultur og forskellige identitetsformer. Forløbet afsluttes med en diskussion om integration i Danmark ud fra forskellige integrationstyper og hvilken rolle anerkendelse spiller ift. den vellykkede integration.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

I forløbet arbejdes der med følgende begreber, teorier og modeller, som eleverne forventes at kende til og at kunne anvende:
- Minervamodellen
- Bourdieus teori
- Bernsteins teori
- Social arv og social mobilitet
- Absolut og relativ fattigdom
- Marginalisering
- Politiske ideologier (fokus på de klassiske ideologier)
- Politiske skillelinjer (fokus på fordelingspolitik i dette forløb)
- Molins model
- Hofstedes løgmodel over en kulturs dimensioner
- Jeg-kultur og vi-kultur
- Hylland Eriksens identitetstyper
- Honneths anerkendelsesteori
- Integrationsformer

Følgende dele af kernestof berøres i forløbet:
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- kvantitativ og kvalitativ metode

Materiale:
- Brøndum og Hansen. Luk samfundet op. 4. udgave. S. 26, 43-52, 83-99, 118-120
- Diverse artikler og statistisk materiale
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer