Holdet 2024 fi/2g - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Odder Gymnasium
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Lone Just Schütt
Hold 2024 fi/2g (2g fi)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den første filosofi
Titel 2 Frihed og ufrihed. EKSAMENSGRUNDLAG
Titel 3 Menneskelige relationer. EKSAMENSGRUNDLAG.
Titel 4 Utopi og fremskridt. EKSAMENSGRUNDLAG.
Titel 5 Erkendelse og virkelighed. EKSAMENSGRUNDLAG
Titel 6 Forløb#4

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den første filosofi

Tekster:

Fra: "Den første filosofi", af Astrid Holm, systime 2008:
* Introduktion: Hvad er filosofi? At filosofere er at uddanne sin uvidenhed: s. 7-9
* Urstofteorien: Thales, Anaximander, Pythagoras:  s. 14-18
* Bevægelse og forandring: Heraklit, Parmenides, Zenon: s. 18-23
* Sofisterne, Sokrates og Demokrit: s. 25-36
* "Tavlenoter. Den første filosofi" + "Spørgsmål til urstofteorierne"
Fra "Den første filosofi", systime 2008:
* "Platon" s. 37 (kopi, ialt 20 sider)
Vi beskæftiger os med naturfilosofferne, herunder "Urstofteorierne" med særligt fokus på bevægelse og forandring. Herefter arbejder vi kort med "sofisterne", med Demokrit og Sokrates. Som optakt til Platon gennemgås grundlæggende træk ved den græsk-romerske verden og tænkemåde.
Vi beskæftiger os kort med argumenter, hvorefter vi har fokus på 'den sokratiske dialog'. Under hele forløbet arbejdes med grundlæggende begreber som: ontologi, kosmos><logos, rationalisme><empirisme, materialisme, monisme, deduktion><induktion, relativisme><absolutisme, samt skepticisme. Forløbet tjener samtidig til et mindre kursus i erkendelsesteori.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Frihed og ufrihed. EKSAMENSGRUNDLAG

Menneskesyn/antropologi

I forløbet arbejdes med et dualistisk,  et eksistentialistisk menneskesyn samt et kommunikativt menneskesyn
Tekster:
* Som optakt til Platon læses: "Tavlenoter. Den græsk-romerske verden" samt "Platon. Den udødelige sjæl".
Fra: "Fire menneskesyn", v. Astrid Holm, systime 2005, (Bog udleveret i klassesæt), s. 9-13:
* Platons menneskesyn
* Platon: af "Faidon"
* Eftervirkninger
Fra "Fire menneskesyn", v. Astrid Holm, systime 2005: s. 15-24:
* Descartes' menneskesyn
* René Descartes: af "Metafysiske meditationer":
* Anden meditation
* Dok.: "Tavlenoter til René Descartes" + "R.D. Grundlæggeren af den moderne filosofi"
Fra:  Astrid Holm, systime 2005: s. 67-81:
* S. A. Kierkegaard: af "Enten-Eller": Et ekstatisk foredrag
* S. A. Kierkegaard: af "Enten-Eller": Ligevægten mellem ..."
* S. A. Kierkegaard: af "Frygt og bæven"
* Tro over for viden
* Eftervirkninger
* Dok.: "S.K. Subjektiviteten og lidenskaben", "Sammenfatning af Kierkegaards: Et ekstatisk foredrag samt Ligevægten mel. det æstetiske og etiske i personlighedens udarbejdelse" og "S.K. En sammenfatning af Troelsen fremstilling i "Idéens politispion"
* K. E. Løgstrup: af "Den etiske fordring",
* K. E. Løgstrup: af "Norm og spontanitet"
Fra "Menneske, Samfund, Natur", Gyldendal 1993:
* s. 146 - 151 (Platon); s. 99 - 103 (Løgstrup); s. 80 - 88 (Kierkegaard)



Artikler:
Fra JP, 29. marts 2015:
* E. Hauen, kronik: "Det største tabu"
Fra JP, marts 2017:
* Th. Høi: "Japans fængsler bliver til plejehjem for ensomme"

Med udgangspunkt i tre forskellige menneskesyn søger vi en forståelse for, hvordan opfattelsen af mennesket som væsen og individ har været - og er, i den tid vi lever i.  Hvilke vilkår er det moderne menneske underlagt? Hvilke faktorer er identitetsskabende? Hvordan ser det ud med hensyn til frihed for det moderne menneske?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Menneskelige relationer. EKSAMENSGRUNDLAG.

Etiske teorier og problemstillinger
Tekster:

Fra: "Moralen og dens begrundelse", v. B. Troelsen, systime 1995 (bog udleveret i klassesæt):
* Thomas Hobbes: Af "Leviathan", s. 31-32
* David Hume: Af "En undersøgelse af moralens principper", s. 34-38
* Jeremy Bentham: "En indføring i principperne for moral og lovgivning", s. 39-44
* Immanuel Kant: Af "Grundlæggelse af moralens metafysik", s. 47-53

Artikler:
Fra:  JP, 3. dec. 2024, af Jette Elbæk Maressa:
* "Biden benåder Biden - så meget for moral og respekt for retsstat"

* Til Th. Hobbes: etikken begrundes i mennesket og ikke udenfor. Ved hjælp af sin fornuft indser mennesket i naturtilstanden fordelen i at opbygge en civilisation og skabe tryghed og velfærd i sin tilværelse. Såvel samfundet som den etik, der muliggør det, opfattes som det fornuftige menneskes egen skabelse.

* Til Hume: Etikken bliver reduceret til det, der fører til menneskelig lykke og velfærd og ikke mindst til det, der er nyttigt for mennesket. Det gode, er det, der nyttigt for mennesket. Etikkens grundlag findes i mennesket selv, oftest i dets fornuft, som et moralsk instinkt eller som en følelse. Menneskevenlighed f.eks. forståes som en naturgiven del af menneskets følelsesmæssige udrustning.

* Jeremy Bentham er eksemplet på den rene utilitarisme el. nyttefilosofi; hans lykkekalkule er udtryk for at alt, også følelser og det enkelte menneskes personlighed kan måles og vejes.

* Til Kant: Kant mener på ingen måde, at samfundsnytte og følelser har noget med moral at gøre. De nævnte begreber kan aldrig nogensinde stå som højeste principper for menneskelig adfærd. Mennesket er et fornuftsvæsen og skal ikke reduceres til et stykke natur. Mennesket kan ved hjælp af sin vilje hæve sig over naturtvangen, og det kan stille sin vilje i pligtens tjeneste. Menneskets vilje har frihed til at være en god vilje, det eneste ubetinget gode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Utopi og fremskridt. EKSAMENSGRUNDLAG.

Politisk filosofi.
Fra: "Politisk filosofi", v. K. Michelsen, Falcon 2007, (Bog udleveret i klassesæt):
* Platon: "Den retfærdige stat og den retfærdige borger"
* Kant: "Fremskridtets nødvendighed"
* Fukuyama: "Anerkendelse og demokrati"
* Film: "Jugend ohne Gott", Constantin Film 2017.

Mere om emne og tekster:
I dette forløb tager vi udgangspunkt i Platon og læser uddraget fra ”Staten” om den retfærdige stat og den retfærdige borger. Platons opfattelse af retfærdighed er på mange måder interessant, idet senere filosoffer har påpeget, at hans utopi kan tolkes som førende til tanker om oprettelse af en totalitær stat.
Samtidig redegør Platon også for det, han kalder ’den retfærdige borger’, som skal besidde de samme egenskaber som staten. Dvs. den indre harmoni mellem stat og borger, hvis det ideale samfund skal virkeliggøres. Det kræver til gengæld en forædling af det enkelte menneskes karakter.
Netop denne forædling af det enkelte menneskes karakter er udgangspunktet for oplysningsfilosoffen Immanuel Kants tanker om 'Fremskridtets nødvendighed'. Uddraget er fra Kants værk om verdensborgeren, som kun vil kunne skabe det ideale samfund, hvis den personlige karakter er kultiveret til at ville det gode. På den måde hænger Kants moralfilosofi nøje sammen med hans tanker om det frie, liberale samfund.
Endelig læser vi Francis Fukuyama: "Anerkendelse og demokrati"; Fukuyama trækker tråde tilbage til Hegel, Nietzsches 'sidste menneske' og Kojeve, som alle har gjort sig tanker o, hvad det egentlig er, der driver historien fremad.

* Filmen: Jugend ohne Gott, er en filmatisering af Ödön von Horváths roman af samme navn, som er historien om en drengeklasse og dens lærer tilbage i Tysklands Tredje rige. Filmen skildrer et fremtidens digitalt overvågningssamfund, et socialt stejlt hierarki med top og bund. Selve udvælgelsesprocessen af samfundets kommende ledere er moralsk set kritisabel og får tragiske konsekvenser.
* Dokumentarudsendelse i DR: "Hævnens time" om retsopgøret efter besættelsen. Omdrejningspunktet i den efterfølgende diskussion  er ordet retfærdighed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Erkendelse og virkelighed. EKSAMENSGRUNDLAG

Vi læser flg. tekster:

Sekundærlitteratur:
Fra: "Erkendelse og virkelighed", v. Jessen og Sørensen, systime 2003, (Bog udleveret i klassesæt):
*Indledning: "Græsk oldtid", s. 7-9
* "Middelalder" s. 9-10
* "Fra renæssancen til 1800-tallet", s. 10-12
* "Nye horisonter", s. 12-13
:Primærlitteratur:
Fra: "Erkendelse og virkelighed", v. Jessen og Sørensen, systime 2003:
* René Descartes: "Om metoden", s. 30-34
* K. Popper: "Om kilderne til erkendelse og til uvidenhed".
I emneforløbet arbejder vi med traditionel erkendelsesteori samt berører teknologiforståelse.
Vi sætter fokus på begreber som: induktion, deduktion, empirisme og rationalisme. På hvilken måde adskiller begreberne sig fra hinanden og på hvilken måde supplerer de hinanden, når målet er for mennesket at opnå sikker erkendelse af verden.  Vi berører samtidig også andre emneområder for menneskelig erkendelse end udelukkende den videnskabelige: hvordan kan vi f.eks opnå en større erkendelse og forståelse af etiske problemstillinger? I hvilket omfang kan vi f.eks. stole på mediernes informationsdata og er det muligt at opstille sandhedskriterier? Hvad er egentlig viden i en tid, hvor man arbejder med 'kunstig intelligens'?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb#4

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer