Holdet 2024 la/3g2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Odder Gymnasium
Fag og niveau Latin C
Lærer(e) Lars Vilhelm Sloth Eskesen
Hold 2024 la/3g2 (3g2 la)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til latin på begynderniveau
Titel 2 Phaedrus og den romerske fabel
Titel 3 Martial og det romerske epigram/den romerske elegi
Titel 4 Catullus og kærligheden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til latin på begynderniveau

Introduktion til latin på begynderniveau

...
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Phaedrus og den romerske fabel

Phaedrus og fablen

I forløbet ”Phaedrus og fablen” har eleverne mødt et udvalg af fabler, der tilsammen illustrerer de væsentligste træk ved den litterære form, Phaedrus’ latinske fabel har som en isoleret, mindre og marginal genre i kejsertidens kultur. Der er tale om fablen som en folkelig genre i traditionen efter Aesopus, men med Phaedrus’ formgivning i jambiske trimetre (senarii) efter et bevidst standardmønster.

Klassen har mødt en kort gengivelse af, hvad vi ved om Phaedrus’ biografi, og enkelte detaljer om den samtid, Phaedrus producerede sine fabler til, herunder styreformen og magtforholdene under de tidlige kejsere over det romerske imperium og Phaedrus’ konflikt med Aelius Seianus.

De litterære aspekter, klassen har mødt i fablerne, er især følgende:
• persona-teorien om Phaedrus’ fravær som privatperson og tilstedeværelse som en digtermaske
• forestillingen om imitation (imitatio), emulation (aemulatio) og plagiat (furtum) i Phaedrus-prologen
• allegorien som litterær form under repressive styreformer, herunder de typiske karaktertræk
• fablen som en abstrakt verden med en generisk scene for moraliserende kritik af mere specifikke samfundsforhold: slavens liv, ufriheden, den stærkeres ret mm.
• promythion og epimythion
• uitium og flagitium
• moralsk og politisk anliggende som emne for fablens morale
• humanisering af dyr som udtryk for generelle mennesketyper med en stereotyp psykologi
• kritik af den ”den stærkes lov” som en social realitet for de nedre klasser i Rom
• satiriserende kritik af generelle mennesketyper snarere end individer
• prologerne som udgangspunkt for Phaedrus’ litterære program: breuitas, uarietas, didaxis (belærende funktion) og underholdning

Klassen har i dette forløb foruden ovenstående arbejdet med forståelsen for elementære dele af det romerske samfund og romerske magtformer, ligesom klassen også har arbejdet med basal oversættelsesstrategi, morfologisk og syntaktisk analyse.

Statarisk læst
Phaedrus:
1. Prologus 1.1. (1 side)
2. Ranae regem petierunt 1.2. (2 sider)
3. Lupus et agnus 1.155 (1 sider)
4. Rana rupta et bos 1.24 (1 side)

Læst i oversættelse
1. Koen, geden, fåret og løven (1.6)
2. Ræven og ravnen (1.8)
3. Ræven og storken (1.12)
4. Kejseren og slaven (1.14)
5. Kællingen og vinkarret (1.16)
6. Hunden og ulven (1.17)
7. Den legende Æsop (1.18)

Supplerende læsning
Conte, Gian Biagio, Latin Literature - A History, JHU Press, Baltimore (1999): 433-436 (5 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Martial og det romerske epigram/den romerske elegi

Martial og det romerske epigram

I forløbet ”Martial og det romerske epigram” har eleverne mødt et udvalg af Martials digtning både i det elegiske versemål (elegisk distichon) og i hinkejamben, som illustration af epigrammets litterære former og funktioner som komik, satire og spejl for generelle mennesketyper i en traditionel romersk forstand og med udgangspunkt i Terents’ motto: Homo sum, nihil humani a me alienum puto.

Forløbet har kort introduceret eleverne til Martials biografi på et elementært niveau. Forløbet har ikke interesseret sig videre for de skiftende kejsere i Martials produktive periode, men har nævnt betydningen af Domitians regeringstid.

I forløbet har eleverne stiftet bekendtskab med epigrammets græske historie og forbindelse med elegien og videre udvikling frem til dets romerske form med en længere objektiv del og en subjektiv kommentar efterfulgt af et fulmen in clausula, ofte i spørgende form, ligesom de læste tekster har illustreret nogle af epigrammets centrale temaer: køns-/kropsmoral og seksualitet (sympotiske og erotiske temaer), religion og religiøse normer og uformelle samfundsstrukturer som clientela og forholdene heri såvel som sorgen i mødet med døden.

Forløbet har introduceret eleverne for en række begreber af relevans for de læste epigrammer:

• den uartige digter-persona og den kyske forfatter (pagina lasciua, uita proba)
• adressaten i vokativ er blot et generisk navn
• sal Atticum eller ”bid og vid”
• forventning (Erwartung) og afslutning (Aufschluss)  
• det skoptiske (”hånende”) invektiv (”personangreb”) i satiren mod adressaten: fysisk abnormitet, sexuel afvigelse, passiv homoseksualitet, hor og lesbianisme
• inspirationen fra Catullus med yderligere specialisering af epigrammet hos Martial
• fulmen in clausula ”lynnedslaget i udgangen”
• Det obskøne i satirens sproglige udtryk: lasciua uerborum ueritas ”ordenes uartige sandhed” (sexuel explicitering) over for den traditionelle romerske dignitas (værdighed); det kollokviale sprog; det poetiske sprog
• mytologiske paradigmer/eksempler

Statarisk læst
Martial
1. De cathedra quotiens surgis 11.99 (1 side)
2. Multis dum precibus 12.77 (1 side)
3. Ille manus quondam 1.101 (1 side)
4. Habere amicam nolo 11.100 (1 side)

Læst i oversættelse
1. Livsstilssygdomme (12.17)
2. Mand ægter mand (12.42)
3. Kvindens fysik contra mandens (11.43)
4. Hustru og hetære (11.104)
5. Til den fordrukne Fescennia (1.87)
6. Vejen til frihed (2.53)
7. Tak til Marcella (12.21)
8. Jeg er en mand nu! (11.39)
9. Du får ved at give (5.42)
10. Det simple digterliv (1.55)
11. Carpe Diem (5.58)

Supplerende læsning:
Ole Thomsen, Pluk dagen, Aarhus Universitetsforlag, 2008, ss. 261-273.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Catullus og kærligheden

Catullus og kærligheden

I forløbet ”Catullus og kærligheden” har eleverne stiftet bekendtskab med et forholdsvist smalt udvalg af Catullus’ hendekasyllaber og elegiske digte med henblik på at give et indtryk af de poetiske konventioner omkring neoterikernes digtning, digternes værdisæt, fornyende og traditionsbundne praksis, såvel som det hovedtema, Lesbia-karakteren og digtene herom udgør. Lesbia-digtene er her læst som en potentiel udviklingsfortælling i forholdet mellem digter-persona’en Catullus og Lesbia-karakteren og med en konstatering af Lesbia-karakteren som et pseudonym for Clodia Metelli.

Forløbet har søgt at vise eleverne den typiske struktur(er) og centrale temaer i Catullus’ digtning, ligesom det også har søgt at tydeliggøre Catullus’ sproglige virkemidler.   

Forløbet har introduceret eleverne for en række begreber af relevans for de læste digte:

• Catullus’ digter-persona: den traditionelle romer-maskulinitet og det effeminiserede digter-jeg
• Neoterikerne (poetae noui), deres modernisme og værdier: uenustas ”charme”, teneritas ”sarthed”, doctus poeta ”den lærde digter”
• Catullus’ fokus på tid og følelse: fortid, nutid og fremtid som strukturelle elementer i digtene
• Catullus’ forhold til lediggang (otium) og virksomhed (negotium), troskab (fides) og utroskab (adulterium), det reciprokke forhold (foedus) og romersk pligtfølelse og mandsmod (pietas og uirtus) over for krænkelse (iniuria)
• Catullus’ forhold til sin egen digtnings korthed/komprimerede form (breuitas), digterens status som lærd digter (poeta doctus) og det ironiske i at opfatte egen digtning som bagateller (ineptiae, nugae) med et dybt forhold til tidligere (alexandrinsk) digtning
• Catullus og invektivet, det obskøne og det satiriske.

Statarisk læst
Catullus
1. Carmen 70 (1 side)
2. Carmen 8 (1 side)
3. Carmen 85 (1/2 side)
4. Carmen 72

Læst i oversættelse
1. Catullus 5
2. Catullus 75
3. Catullus 77
4. Catullus 79
5. Catullus 83
6. Catullus 87

Supplerende læsning:
Ole Thomsen, Pluk dagen, Aarhus Universitetsforlag, 2008, ss. 99-108.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer