|
Titel
4
|
Kriminalitet
Forløbet har et retspsykologisk fokus. Vi har set nærmere på, hvilke faktorer, der kan bidrage til, at man bliver kriminel. Vi har set på barndommens betydning, neurobiologiske faktorer der spiller en rolle for lav empati, samt gruppens og ens egen rolles betydning for udviklingen af destruktiv adfærd. Vi har endvidere set nærmere på, hvad der motiverer nogle til at vælge den kriminelle løbebane, og om man kan ’lære’ at blive kriminel. Afslutningsvis har vi set på samfundsændringer og den kulturelle frisættelse og på neostammer som en reaktion på det frisatte individ, personlighedens betydning for at søge ’suset’ og den svære vej ud af kriminaliteten.
Kernestof:
Socialpsykologi; social adfærd, gruppepsykologiske processer, inklusion og eksklusion, social kognition, stereotyper, fordomme og diskrimination, kulturelle normer, konsekvenser af globaliseringen
Udviklingspsykologi; udvikling i et livslangt perspektiv, arv, miljø, køn og kultur, tilknytning, omsorg, familiens betydning, sårbarhed og resiliens
Kognition og læring; psykologiske, sociale og kulturelle forholds betydning for læring og motivation
Personlighed og identitet; selv, identitet og personlighed, individuelle forskelle i livsstil og håndteringen af udfordringer
Supplerende stof; retspsykologi
Læst materiale:
Larsen, Ole Schultz: Psykologiens Veje 3. udgave. Systime. side 100-105, 125-129, 224-227, 236-238, 309-316, 378-387, 391-403, 464-486
Bundsgaard og Skov: Hooligan - I'm fuckin' lovin' it! Columbus 2007 side 39-43
Høegh Olesen, Henrik (red.): Mærkelige menneske - moderne personlighedspsykologi. Plurafutura 2014. Side 175-178
Birkeland, Svend Arvid: Vi kan alle blive bødler, Berlingske Tidende 26.6.2006
Vannebo, Astri: Unge begår vold for spændingens skyld. Videnskab.dk 20.8.2012
Kriminalforsorgen: Nye veje ud af kriminalitet 25.12.2015. Kriminalforsorgen.dk
Ringgaard, Anne: Afhoppede bandemedlemmer i Aarhus knytter sig til politibetjente. Videnskab.dk 24.8.2022
Udsendelser og videoklip:
Kan videnskaben spå om fremtiden? (2) Når teenagere kommer på afveje DR2 25.1.2016
Bandekrigerne !1) - en insider åbner op TV2 10.4.2013
Kriminelt for syg til fængsel (5) DR1 25.3.2020
Vestre Fængsel. Indefra med Anders Agger DR1 4.1.2023
Podcast:
Tine mentalundersøger Danmarks farligste kriminelle: Få unikt indblik i retspsykologens arbejde Videnskab.dk
Ekskursion til Fængslet Horsens med guidet rundvisning
Fokus i emnet har ligger på følgende:
- Barndommens betydning for udviklingen af en kriminel løbebane, herunder hvilke neurobiologiske faktorer, der disponerer for lav empati (Baron-Cohen) samt opvækstens betydning (Goldberg) herunder tilknytningens betydning (Bowlby + Ainsworth)
- Omsorgssvigt og konsekvenser af dette (Kari Killen)
- Gruppens magt, herunder typer af grupper, roller i gruppen, gruppeidentitet/gruppepolarisering/gruppetænkning.
- Sherifs Robbers Cave-eksperimentet (egengruppe/fremmedgruppe)
- Aschs konformitetsforsøg (gruppepres- hvor langt vil du gå for at passe ind?)
- Autoritetens magt: Milgrams lydighedseksperiment (ansvarsfralæggelse)
- Referensrammen samt rollens magt: Zimbardos fængselseksperiment.
- Hvad motiverer til at blive kriminel? Indre og ydre motivationsfaktorer.
- Kan man lære at blive kriminel? (Læringsteori)
- Det senmoderne samfund og gruppens betydning for udviklingen af kriminel adfærd: Den kulturelle frisættelse og neostammer. (Maffesoli)
- Hvordan retfærdiggør vi vores handlinger overfor os selv? Albert Bandura og den moralske frakobling
- Personlighedens betydning – The Big Five, Den forsigtige og den risikovillige type (Høegh Olesen), Donald Hebb og OSN og Zuckermans ’Sensation seeking’
- Dunedin undersøgelsen om hvorfor man bliver kriminel. Ungdomsforbrydere vs. livslange vaneforbrydere.
- Vejen ud af kriminalitet – Resocialisering
Sider læst i alt: 97
|