|
Titel
2
|
Kriminalitet
Forløbet har et retspsykologisk fokus og genopfrisker og bygger videre på pensum fra psykologi på C-niveau. Vi har set nærmere på, hvilke faktorer, der kan bidrage til, at man bliver kriminel. Vi har set på barndommens betydning, neurobiologiske faktorer der spiller en rolle for lav empati samt gruppens og ens rolle heris betydning for udviklingen af destruktiv adfærd. Vi har endvidere set nærmere på, hvad der motiverer nogle til at vælge den kriminelle løbebane og om man kan ’lære’ at blive kriminel. Vi har dernæst set på samfundsændringer og den kulturelle frisættelse, der følger med disse og på neostammer, som en tryghed for det frisatte individ. Vi har også set på personlighedens betydning for at søge ’suset’ og om anerkendelse eller mangel på samme har en betydning. Afslutningsvis har vi set på den svære vej ud af kriminaliteten. Vi har desuden besøgt Horsens Statsfængsel for at opnå en dybere forståelse for straffens historiske udvikling i Danmark
Kerne-og supplerende stof: Retspsykologi, socialpsykologi, udviklingspsykologi, kognitiv psykologi, personlighedspsykologi og neuropsykologi.
Psykologiens veje samt Fra Celle til Selfie er udleveret til eleverne, men materialet er også indscannet og samlet på dette google site: https://sites.google.com/s/1PTucHqNkK2MrjPfa3MjsVi2C1NAe7eRu/p/1gmpaGi9h-k1CIPx7jJAN1ySeiD-tn6k9/edit
Psykologiens Veje af Ole Schultz Larsen, Systime, 2008 - 18 3. udgave. Sider: 125-129, 464-465, 100-105, 465-467, 378, 401-403, 385-387, 381-384, 470-477, 481- 486, 477-481, 224-227, 236-238, 341-344, 311-316.
Fra Celle til Selfie af Flemming Ravn og Troels Wold, Colombus 2015. Sider: 97-102.
Mærkelige menneske- moderne personlighedspsykologi af Henrik Høgh Olesen m.fl, Plurafutura, 2016. 175 - 178
Hooligan, Richard Bundsgaard et al, Columbus, 2007 side 39 – 43.
Om Axel Honneths anerkendelsesteori fra samfundsfag.dk https://samfundsfag.dk/begreber/sociologi/generel-sociologi/honneth-axel/
Artikler:
'Farvel til bandekriminalitet' fra Jyllands-Posten, 24. februar, 2014.
Træning af synopsis:
'Blev kriminel som barn: I starten var det for at slukke smerten' fra tv2.dk 14. juni, 2018.
'7 afgørende faktorer: Disse børn har højst risiko for at blive ungdomskriminelle' fra tc2.dk, 15. november, 2016.
'Kold og kynisk: Sådan rekrutterer banderne ensomme drenge' fra tv2.dk, 8. august, 2017.
Dokumentar:
Bandekrigerne. Afsnit 1 og 2 fra dr.dk
Fokus i emnet har ligger på følgende:
- Omsorgssvigt og konsekvenser af dette (Kari Killen) herunder tilknytningsens betydning (Bowlby + Ainsworth)
- Barndommens betydnings for udviklingen af en kriminel løbebane, herunder hvilke neurobiologiske faktorer.
der disponerer for lav empati (Baron-Cohen) samt opvækstens betydning for aggressiv adfærd (Goldberg)
- Gruppens magt, herunder typer af grupper, roller i gruppen, gruppeidentitet/gruppepolarisering/gruppetænkning.
- Filterbobler og ekkokamre
- Aschs konformitetsforsøg (gruppepres- hvor langt vil du gå for at passe ind?)
- Autoritetens magt: Milgrams lydighedseksperiment (ansvarsfralæggelse)
- Referensrammen samt rollens magt: Zimbardos fængselseksperiment.
- Hvad motiverer til at blive kriminel? Indre og ydre motivationsfaktorer.
- Kan man lære at blive kriminel? (Læringsteori)
- Det senmoderne samfund og gruppens betydning for udviklingen af kriminel adfærd: Den kulturelle frisættelse, (Giddens) reaktionsmønstre på dette (Ziehe) og retraditionalisering: neostammer. (Maffesoli)
- Hvordan retfærdiggør vi vores onde handlinger overfor os selv? Albert Bandura og den moralske frakobling)
- Personlighedens betydning og forklaringer for, hvorfor vi er så forskellige – Den risikovillige og forsigtige type (Høgh Olesen), Donald Hebb
og OSN og Zuckermans ’Sensation seeking’ .
- Vejen ud af kriminalitet – Resocialisering
Sider læst i alt: 100
|