Holdet 2ai Ty (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Odder Gymnasium
Fag og niveau Tysk B
Lærer(e) Lone Just Schütt
Hold 2024 Ty/ai (1i Ty, 2ai Ty)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vielleicht Liebe
Titel 2 Märchen/Es war einmal
Titel 3 Geschichte
Titel 4 Identität und Mentalität
Titel 5 Weihnachten und Traditionen
Titel 6 Familie.
Titel 7 Das Dritte Reich
Titel 8 Reisen.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vielleicht Liebe

Flg. tekster læses:
Fra Brennpunkt Deutsch 4/2015:
* Joris: "Herz über Kopf"
Fra Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=Il7yfNoUngI:
* Nena: "Und jetzt bist du weg"
Fra : "Vorwärtsträumen", Gyldendal 1999:
* Milena Moser: "Der Ausflug"
* Heinrich Heine: "Die Lorelei"
* Johann Wolfgang von Goethe: " Heidenröslein"

Kærligheden i alle dens afskygninger: lykkelig og smertefuld, skæbnesvanger og brutal. I både de ældre tekster, "Die Lorelei" og "Heidenröslein", samt de nyere tekster, Herz über Kopf, "Jetzt bist du weg" og "Der Ausflug" skildres en kærlighed, som ikke ligefrem er lykkelig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Märchen/Es war einmal

Flg tekster læses:
Fra "Vorwärtsträumen", Gyldendal 1999:
* Wilhelm Busch: "Max und Moritz"
* Brüder Grimm: "Frau Holle"
* Theodor Storm: "Der kleine Häwelmann"
* Kopka/Thälheim: "Märchen"

Eventyret i forskellige udgaver og med forskellige tolkninger. Vi arbejder med eventyret som genre og ved tolkningen forsøger vi at afdække en eventuel dybere mening. Ofte har eventyrene haft til formål at fortælle børn om godt og ondt, rigtigt og forkert og har dermed samtidig haft en opdragelsesmæssig funktion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Geschichte

Flg. tekster læses:
Fra : "Schicksalsjahre" L&R udd. 2010:
* Klaus Kordon: "Mach die Augen zu und spring!"
fra "Brennpunkt Deutsch, 1/2007:
* "Das berühmte Foto stammt von mir".

Forløbet har fokus på DDR-regimet og flugt fra denne totalitære stat. Den fiktive tekst af Klaus Kordon beretter om en helt almindelig tysk familie, som oplever Muren oprettelse 13. august 1961, og som efterfølgende splittes, fordi forældrene politisk er dybt uenige. Sønnen i familien er dybt ulykkelig, da faderen vælger at flygte.
Billedet af den springende soldat er autentisk og kan i øvrigt ses på museet ved "Check Point Charlie" i Berlin.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Identität und Mentalität

Flg. tekster læses:
Fra "Vorwärtsträumen", Gyldendal 1999:
* Udo Lindenberg: Ich bin ein moderner Sultan"
* Udo Lindenberg: "Die kleine Zockerin"
* Fra "Kurzum", Tyskforlaget 2006: Bildanalyse von Heinrich Campendochs "Bukolische Landschaft", 1913.
* Fra: "Kurzum", Tyskforlaget 2006: Bildanalyse von Ernst Ludwig Kirchners: "Strassenszene bei Nacht", 1926/27
* Fra: "Vorwärtsträumen", Gyldendal 1999:
*Jürgen Benvenuti: "Gnadenfrist"
* Bert Losse: "Der kleine Weg zum Frieden"
Fra: "Die Welt", 2014 artikel af:
* Frederic Schwilden: "Bin ich schön?"
Fra: "LeFloid - Willkommen im Real Life", Piper Verlag 2018:
* Tommy Krappweiss/LeFloid: "Mit welchen Begriffen würdest du deine Schulzeit zusammenfassen?"

Under dette emne læser, analyserer og fortolker vi tekster, med forskellige vinkler på begreberne: identitet og mentalitet. Hvad er et menneske og hvordan vil det gerne se sig selv eller iscenesætte sig selv? Vi lever i en tid med voldsomt forbrug af stort set alt - ikke kun materielt, men også menneskeligt. Her tænkes på udnyttelse af hinanden, svigt, misbrug af følelser samt uforpligtende forhold uden dybere følelser.
Vi spejler os i hinanden og i medier, vil gerne 'likes', men hvis dette er vores eneste indhold i livet - hvem er vi så egentlig?
Vi modnes og træffer valg i en ofte kaotisk og derfor uigennemskuelig verden og håber, på trods af disse vilkår, at finde den indre ro.
Forløbet indledes med en kort introduktion til Søren Kierkegaards stadielære.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Weihnachten und Traditionen

Flg. tekster læses:
Fra: "Vorwärtsträumen", Gyldendal 1999:
* Robert Gernhardt: "Die Falle"
* Hans Scheibner: "Was schenkt man Oma Reimer zu Weihnachten?
Fra: "Brennpunkt Deutsch - 2/2014:
* Hans Scheibner: "Wer nimmt Oma diesmal?"
* Ein Fan von Weihnachten
Fra: "Schreibfreude", v. Kastberg, Aggedam, Dahl, Tyskforlaget 2023:
* Hape Kerkeling: "Der Junge muss an die frische Luft", Piper 2014.

For mange mennesker forbindes julen med hygge, samvær, familie og god mad, og for mange familier er den ét af årets absolutte højdepunkter. Derfor er der også ofte mange følelser involveret i selve afviklingen af arrangementet, det gælder alt lige fra juletræstur, gæsteliste, maden, størrelsen på julegaverne, overnattende gæster, patchwork-familiers forsøg på at løse spørgsmålet ang. børnenes adresse juleaften osv. osv.
Nogle mennesker bliver i denne tid mindet om deres ensomhed, fordi de ikke har nogen at fejre julen med, og det kan være uoverskueligt for disse mennesker at kæmpe sig igennem juledagene. Er man uønsket og føler, man er til besvær, føles isolationen endnu stærkere.
Samtidig kan misbrug af alkohol i udsatte familier være årsagen til, at julen for mange børn er et helvede at komme igennem. Mange traditioner og forventninger knytter sig til julen, og kan man ikke overskue al den hurlumhej, kan man vælge simpelthen at rejse bort.
Kort sagt: der er mange holdninger til julen, hvilket tekstudvalget gerne skulle afspejle.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Familie.

Flg. tekster læses:
Fra "Vorwärtsträumen" Gyldendal 1999:
* Matthias Horx: "Rausschmiss wg. Zweiter Frühling"
* Burkhard Spinnen: "Bluthund"
Fra: "Bild der Frau", 19. Jan. 2024:
* Iris Koch: "Karl (11): "Ich brauche kein Handy"
Fra: "The Red Bulletin"; Dt, Nov. 2019:
* Thilo Mischke: "Begegnungen. Abseits des Alltäglichen".
Fra: Elke Heidenreich: "Der Welt den Rücken" (udd.), Rowohlt Taschenbuch Verlag, 2003:
: "Die schönsten Jahre".

Familien som en bærende institution  i samfundet er ofte udfordret af tempoet i samfundsudviklingen. Alternative familieformer popper op, og familiekonstellationer, som tidligere var uhørte, accepteres i dag som helt almindelige og normale.
Teksterne i forløbet afspejler bl.a. generationskonflikter, som f.eks. i "Rausschmiss wg. zweiter Frühling", og udfordringer relateret til brugen af ny teknologi: "Ich brauche kein Handy".
"Bluthund"-teksten er et eksempel på, hvordan en afvigende menneskelig adfærd kan finde ro og tryghed ved at knytte sig til en hund. Samme tekst viser også, hvordan social ansvarlighed er en vigtig medspiller for sammenhængskraften i et samfund.
Endelig er teksten "Begegnungen. Abseits des Alltäglichen" historien om en soldat, hvis familie er noget utraditionel, nemlig 'Fremmedlegionen'.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Das Dritte Reich

Fra: "Vorwärtsträumen", Gyldendal 1999
"Heil Hitler, Herr Lehrer - 3 Zeitzeugen berichten
- Der Lehrer
- Der jüdische Schüler
- Der "deutsche" Schüler
Fra: "Deutsche Wunder", L&R udd., 2009:
* Melita Maschmann: "Mein Weg in der Hitlerjugend"
Fra: "Schicksalsjahre", L&R udd., 2010:
* Traudl Junge: "Bis zur letzten Stunde", udd.
* Filmen "Der Untergang"

Der blev leflet for ungdommen under Det 3. rige (1933 - 1945). Nazisterne havde en udspekuleret måde at indfange de unge på, således at man som barn eller ung følte sig værdifuld. Melita Maschmann udtrykker det meget klart i sine erindringer, hvori hun pointerer, hvordan det styrkede hendes selvværdsfølelse at blive taget alvorligt.  Man var priviligeret, hvis man støttede systemet, og man fik som medlem af Hitler-Jugend ansvarsfulde  opgaver. Som hun beskriver det, var det livsbekræftende at mærke, at 'man talte med' der, hvor det handlede om vigtige ting.
Traudl Junge var Hitlers sekretær og har i sin bog "Bis zur letzten Stunde" detaljeret fortalt om, hvordan det var at leve tæt på 'Føreren' og hans inderkreds. Hun har på tæt hold været vidne til Hitlers mange rabiate udtalelser og voldsomme vredesudbrud, og har følelsesmæssigt følt både medlidenhed, vrede og afsky imod ham på samme tid.
I filmen "Der Untergang" spilles hun overbevisende af den rumænsk-tyske skuespiller Alexandra Maria Lara, som i filmen formår at skildre den følelsesmæssige ambivalens, som senere skulle plage Traudl Junge, da hun blev ældre og reflekterede over sin rolle under Det 3. Rige.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Reisen.

Fra: "Kurzum", Tyskforlaget 2005:
* Selim Özdogan: "Im Juli"
* MIlena Moser: Die Putzfraueninsel"

fra: "Die Welt, in der wir leben", Tyskforlaget 2009:
* Ulrich Greiner: "In Hammershøis Bildern".

Emnet skal ses som en opfølgning på holdets studietur til Wien. Hvilken betydning kan en rejse få for det enkelte menneske? Kan rejsen være en begyndelse på noget nyt, eller kan den modsat tjene som afslutningen på et liv, som mere har været præget af skuffelser end glædelige oplevelser?
I teksten "In Hammershøis Bildern" skildres nærmest det modsatte af rejseiver og udvé: Hammershøis billeder udtrykker en ro, som Ulrich Greiner (tysk journalist), kalder en nødvendig 'balsam for sjælen ' for det moderne menneske. Greiner skriver videre, at Hammershøi klart har været inspireret af den tyske maler Caspar David Friedrich samt den tyske romantik generelt. Den tyske, romantiske digter Novalis er citeret for flg. "Nach innen geht der geheimnisvolle Weg" - ligeså i Hammershøis billeder, fremhæver Greiner: rejsen mod eget indre er ofte hemmelighedsfuld , men samtidig berigende for det enkelte menneskes selvforståelse. At rejse er på mange måder en personlig rejse mod større selverkendelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer