Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Odder Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Musik C
|
|
Lærer(e)
|
Susanne Christiansen
|
|
Hold
|
2025 mu/g (1g mu)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Sang og sammenspil
Enstemmige sange:
Sensommervise
Drømte mig en drøm i nat
Lullaby of Birdland
Go Down Moses
Dont Look Back in Anger
Hvem sidder der bag skærmen
Fællessange til skolens fællessamlinger:
Septembers himmel er så blå
Nu falmer skoven trindt om land
Juletræet med sin pynt
Den Blå Anemone
Danmark, nu blunder den lyse nat
Flerstemmig sang/sammenspil
1) Hjem fra fabrikken (Andreas Odbjerg) (2-stemmigt kor + rytmegruppe) Hele årgangen til introdøgn.
2) Hele skolen synger Dejlig er Jorden i 3-stemmig arrangement til juleafslutningen
Sammenspil i grundforløbet:
1) Oye Como Va (Santana) Trommer, percussion, bas, sang
2) Seven Nation army (White Stribes Ben O'ncle Soul) Trommer, bas, guitar x 2, blæs, kalver, keyboard, vokal x 3)
3) Zombie (Cranberries) Trommer, bas, guitar, klaver, keyboard, 2-stemmig sang.
4) Nobodys Man (Tina Dickow) Cajon, bas, guitar, klaver, 2 x keys 3 x sang.
Julesammenspil
Last Christmas (Wham) (Tr, bas, 2 x guitar, klaver, keyboard, 2 x vokal)
Bluessammenspil
You ain't nothing but a Hound Dog (Tr, 2 x bas, 2 x guitar, klaver, keyboard, 2 x vokal)
Eksamenssammenspil
Every Breath You Take (The Police) Tr, drumpad, 2 x bas, 2 x guitar, klaver, keys, vokal
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Tematisk forløb 1: Musikteori/analyseparametre
Der er arbejdet med følgende grundparametre
Form (Pop-form, udvidet popform, AABA-form, Rondoform, Strofisk form og hitskabelonen)
Eksempler: Dont Look Back in Anger (Oasis), The Show Must go On (Queen) 10.000 Nights of Thunder (alphabeat) Vivaldi foråret, Lullaby of birdland, Bluesrundgang.
Instrumentroller (Hovedstemme, akkompagnerende (ostinat) og kommenterende funktioner (riff, fill, call'n'response)
Noder (noder i g-nøgle, noder i f-nøgle, fortegn)
Rytmer (nodeværdier, punktering, bindebuer, synkoper, optakt)
Groove (Beatmarkerende, modrytmisk, underdelende, ostinater, sammenfald og komplementær-rytmik)
Skalaer: Dur, mol, pentaton, bluesskala
Læst:
Johannes Grønager: C-nøglen, Systime 2005 siderne: 7-11 i uddrag (toner i g- og f-nøgle) + 21-29 i uddrag (skalaer) + 39-63 i uddrag (rytmer) (ialt 5 sider)
Lasse Gruppe: Musikipedia om form: https://www.musikipedia.dk/formanalyse
Grønager, Aare m.fl: Rockmusik i tid og rum, Systime 2002: uddrag af afsnit om hook, break og gimmick (s 22-26 i uddrag), tid og rum (s.16-19) groove (4 sider lærerproduceret)
Kernestof:
– grundlæggende musiklære og hørelære
– musikalske parametre studeret gennem væsensforskellige perioders og genrers musik, herunder vestlig kunstmusik
Forløbet opfylder følgende faglige mål for musikfaget:
-identificere musikalske parametre og deres anvendelse og virkning i væsensforskellige perioder, stilarter og genrer gennem analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer med anvendelse af elementær musikfaglig terminologi og metode
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Tematisk forløb 2: De tre hovedgenrer Folkemusik
Vi har i tre af de tematiske forløb arbejdet med en overordnet tredeling af musikalske genrer ud fra materialet:
Christiansen, Susanne og Mette Rigtrup Haaning: Folkemusik, kunstmusik, populærmusik - undervisningsmateriale til Musik C - som kan findes her: https://gymmus.dk/folkemusik-kunstmusik-populaermusik/
Opdelingen fremkommer især ved at se på musikken funktion i forskellige sammenhænge.
Folkemusikken har fokus på modtageren og har til formål at bekræfte en identiet/sammenhold/nationalitet eller lign hos tilhørerne.
Populærmusikken har fokus på udøveren og har til formål at underholde og har et kommercielt sigte
Kunstmusikken: Her er fokus på skaberen/komponisten af musikken. Formålet er at udfordre lytteren, at provokere, at "ændre verden" eller at give komponistens syn på verden/stemninger. Vi har haft fokus på Barokken og på musik præget af musikalsk "system-tænkning"
Folkemusiktraditionen i Danmark:
Historisk vue over folkemusikken. Fra folkevise, vuggesange, sanglege og drilleråb over instrumentalmusikken til dansk folk i 60'erne og 70'erne (Dissing m.fl)
Vi har berørt følgende numre:
Drømte mig en drøm i nat
Valravnen (dansk folkevise - sunget fra sangbog - strofisk form)
Carl Nielsen: Jens Vejmand
Aura for laura og andre drilleråb
Folkemusik bliver populærmusik (Sorten Muld: "Ravnen" på baggrund af folkevisen Valravnen)
Baggrundslitteratur:
Artikel om folkemusik fra: Christiansen, Susanne og Mette Rigtrup Haaning: Folkemusik, kunstmusik, populærmusik - undervisningsmateriale til Musik C, side 13-20
Folkemusik i andre kulturer/etnisk musik:
Etnisk musik (gætteleg med lydeksempler fra hele verden), fremmede instrumenter.
Spirituals, Blues og Gospel som udtryk for de sortes identitet
Berørt numrene: Hoe Emma Hoe, Go Down Moses, Back Water Blues
Eleverne har derudover lavet deres egen blues.
Baggrundslitteratur: "Spirituals og tidlig blues som udtryk for afroamerikansk identitet" i: Christiansen, Susanne og Mette Rigtrup Haaning: Folkemusik, kunstmusik, populærmusik - undervisningsmateriale til Musik C (side 23-27)
Folkedans-/folkemusik-workshop med Mads Hansens Kapel (med perspektivering til Lanciers)
Bobby McFerrin and the Power of the Pentatonic Scale: https://www.youtube.com/watch?v=ne6tB2KiZuk
Kernestof:
– musikalske parametre studeret gennem væsensforskellige perioders og genrers musik, herunder vestlig kunstmusik
– væsensforskellige perioders og genrers musikhistoriske og musikkulturelle forhold, herunder danske
Forløbet opfylder følgende faglige mål for musikfaget:
-identificere musikalske parametre og deres anvendelse og virkning i væsensforskellige perioder, stilarter og genrer gennem analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer med anvendelse af elementær musikfaglig terminologi og metode
̶ sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og stil- og genremæssig sammenhæng
̶ opsøge og anvende fagrelevant kildemateriale
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Tematisk forløb 4 De 3 hovedgenrer: Populærmusik
Vi har i tre af de tematiske forløb arbejdet med en overordnet tredeling af musikalske genrer ud fra materialet:
Christiansen, Susanne og Mette Rigtrup Haaning: Folkemusik, kunstmusik, populærmusik - undervisningsmateriale til Musik C - som kan findes her: https://gymmus.dk/folkemusik-kunstmusik-populaermusik/
Opdelingen fremkommer især ved at se på musikken funktion i forskellige sammenhænge.
Folkemusikken har fokus på modtageren og har til formål at bekræfte en identiet/sammenhold/nationalitet eller lign hos tilhørerne.
Populærmusikken har fokus på udøveren og har til formål at underholde og har et kommercielt sigte
Kunstmusikken: Her er fokus på skaberen/komponisten af musikken. Formålet er at udfordre lytteren, at provokere, at "ændre verden" eller at give komponistens syn på verden/stemninger.
Pop/rock-analyse og Jazz-analyse:
Rock-analyse: Analyseret værk: Oasis: Dont Look Back in Anger (taktart, form, hook, break og gimmick, instrumentroller)
Dizzy Mizz Lizzy: Love i a Loosers Game
Rockanalysen gennemgået efter principperne i Aare, Grønager, Rønnenfelt: Rockmusik i tid og rum, Systime Aarhus 2000.
Følgende afsnit er gennemgået: Tid og rum, Hook, break og gimmick, form, sound (meget grundlæggende ikke detaljeret), kort om melodik.
Jazz-analyse
Analyseret værk: Lullaby of Birdland ( Sarah Vaughans udgave) Form, instrumentroller, improvisation
Lyttet til:; Autum Leaves (3 udgaver: Oscar Peterson, Miles Davis og Carsten Dahl) Fokus på tema og tema-variation/improvisation
Baggrundslitteratur: Karsten Tangaard: Jazz en arbejdsbog, Edition Egtved 1980, s 10-12 (3 sider)
Shapiro & Hentoff: Jam Session oversat af Kurt Kreutzfeld kbh 1956 (1,5 side)
Hitskabelonen
Uddrag fra Henrik Masrstal og Morten Jaeger: Hitskabelonen – mod popmusikkens ensretning, Lindhardt og Ringhof 2003 (korte uddrag fra afsnittene: Sådan laver man et hit, Form, sound og flow - med stopuret i hånden)(2 sider)
Kort analyse af formen i ???? mhp på sammenligning med Hitskabelonen.
Baggrundsstof om populærmusik
Artikel om Populærmusik i: Christiansen, Susanne og Mette Rigtrup Haaning: Folkemusik, kunstmusik, populærmusik - undervisningsmateriale til Musik C - side 69-76.
Kernestof:
– musikalske parametre studeret gennem væsensforskellige perioders og genrers musik, herunder vestlig kunstmusik
– væsensforskellige perioders og genrers musikhistoriske og musikkulturelle forhold, herunder danske
Forløbet opfylder følgende faglige mål for musikfaget:
-identificere musikalske parametre og deres anvendelse og virkning i væsensforskellige perioder, stilarter og genrer gennem analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer med anvendelse af elementær musikfaglig terminologi og metode
̶ sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og stil- og genremæssig sammenhæng
̶ opsøge og anvende fagrelevant kildemateriale
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Særligt studeret emne: Soul - sot musik i 60'erne
Holdet har arbejdet med Soul-musik som det særligt studerede emne.
Eleverne har analyseret følgende numre:
Sam and Dave: Soul Man
The Four Tops: Its the Same Old Song
Aretha Franklin: Respect
Følgende parametre er inddraget:
Fom, hook, break, gimmick, instumenter og instrumentroller, melodik og tonemateriale (om blå toner og kort om cyklisk/lineært), rytmer og groove, sound (kort)
Tekstanalyse, perspektivering til soulmusikken generelt.
Der er arbejdet komparativt med Sydstatssoul og Motown-soul som to forskellige udtryksformer.
Presse-billeder af de 3 kunstnere er inddraget. Ligesom billeder af James Brown og The Supremes er anvendt.
Baggrundsmateriale:
Jakob Jensen: Soul - sort musik i 1960'erne, Systime 1999 s. 16-20, 23-30, 82-101 (20 sider)
Uddrag fra Henrik Marstal og Morten Jaeger: Hitskabelonen – mod popmusikkens ensretning, Lindhardt og Ringhof 2003 (korte uddrag fra afsnittene: Sådan laver man et hit, Form, sound og flow - med stopuret i hånden)
Kernestof:
– et særligt studeret område
Forløbet bidrager til opfyldelse af fagets faglige mål for musikfaget:
̶ sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og stil- og genremæssig sammenhæng
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
̶ identificere musikalske parametre og deres anvendelse og virkning i væsensforskellige perioder, stilarter og genrer gennem analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer med anvendelse af elementær musikfaglig terminologi og metode
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Tematisk forløb 3: Kunst/kompositionsmusik
De tre hovedgenrer Kunst-/kompositionsmusik
Vi har i tre af de tematiske forløb arbejdet med en overordnet tredeling af musikalske genrer ud fra materialet:
Christiansen, Susanne og Mette Rigtrup Haaning: Folkemusik, kunstmusik, populærmusik - undervisningsmateriale til Musik C - som kan findes her: https://gymmus.dk/folkemusik-kunstmusik-populaermusik/
Opdelingen fremkommer især ved at se på musikken funktion i forskellige sammenhænge.
Folkemusikken har fokus på modtageren og har til formål at bekræfte en identiet/sammenhold/nationalitet eller lign hos tilhørerne.
Populærmusikken har fokus på udøveren og har til formål at underholde og har et kommercielt sigte
Kunstmusikken: Her er fokus på skaberen/komponisten af musikken. Formålet er at udfordre lytteren, at provokere, at "ændre verden" eller at give komponistens syn på verden/stemninger. Vi har haft fokus på Barokken og på musik præget af musikalsk "system-tænkning"
Kunstmusik som et produkt af samtiden: eksempel fra Barokken.
Antonio Vivaldi: De fire årstider - forår 1. sats (eksempel på barok rondo form og programmusik) analyseret form og talt om dynamik/ terrassedynamik, rondoform, solo/Tutti, programmusik osv.
Edward Grieg: Morgenstemning
Kunstmusik der udfordrer og forandrer:
John Cage 4'33''
Pelle Gudmundsen Holmgren "Plateaux pour deux".
Symfoniorkestret, dets instrumenter og dirigenten.
Baggrundslitteratur: (7,5 sider)
Aage Hansen: Noget om Musik, Wilhelm Hansen musik-forlag, Kbh. 1965, side34-35 (barokkens komponister), 89-91 (om koncertformen)
Jørgen Floris: Musikoplevelse, Nyt Nordisk Forlag, Kbh. 1966 side 38-40 (rondo), 72-74 (baroktiden)
Artiklen: "Kunstmusik" i: Christiansen, Susanne og Mette Rigtrup Haaning: Folkemusik, kunstmusik, populærmusik - undervisningsmateriale til Musik C side 38-48.
Ekskursion - generalprøve med Aarhus Symfoniorkester - koncerten hed: forførelsens kunst og vi hørte følgende værker.
Richard Strauss: Don Juan
Carl Nielsen: Koncert for fløjte
Maurice Ravel: Valses nobles et sentimentales
A. Roussel: Bacchus et Ariane – Suite nr. 2
Kernestof
– musikalske parametre studeret gennem væsensforskellige perioders og genrers musik, herunder vestlig kunstmusik
– væsensforskellige perioders og genrers musikhistoriske og musikkulturelle forhold, herunder danske
Forløbet opfylder følgende faglige mål for musikfaget:
-identificere musikalske parametre og deres anvendelse og virkning i væsensforskellige perioder, stilarter og genrer gennem analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer med anvendelse af elementær musikfaglig terminologi og metode
̶ sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og stil- og genremæssig sammenhæng
̶ opsøge og anvende fagrelevant kildemateriale
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/254/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70866786537",
"T": "/lectio/254/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70866786537",
"H": "/lectio/254/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70866786537"
}