Holdet 3g Ps (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Odder Gymnasium
Fag og niveau Psykologi B
Lærer(e) Lone Vase Bendtsen
Hold 2025 Ps/3g (3g Ps)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Frygt og angst - videnskabsteori og terapiformer
Titel 2 Med eller imod
Titel 3 Forelskelse og kærlighed
Titel 4 Kriminalitet
Titel 5 Lykken og det gode liv
Titel 6 Empirisk projektarbejde
Titel 7 Sorg, kriser og PTSD

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Frygt og angst - videnskabsteori og terapiformer

Frygt og angst vil i forløbet blive behandlet ud fra forskellige psykologiske tilgangsvinkler: Evolutionspsykologiske, psykoanalytiske, behavioristiske, eksistentielle, humanistiske og senmoderne psykologiske teorier.

Der vil i forløbet blive lagt vægt på metodiske, historiske og kulturelle faktorers betydning for fænomenet, og hvilken betydning dette har for behandlingen af mennesker, der lider af angst.

Der vil være fokus på, hvordan forskellige psykologiske teoriers grundantagelser og menneskesyn, får betydning for synet på og behandling af angst og angstlidelser.

Kernestof:
Udviklingspsykologi; Menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, arv, miljø, køn og kultur, tilknytning, sårbarhed og resiliens
Kognition og læring; følelser og kognition
Personlighed og identitet: Personlighed, individuelle forskelle i håndtering af udfordringer.

Supplerende stof: Klinisk psykologi, neuropsykologi

Læst materiale:
Pedersen, Christian Skjødt: "Evolutionspsykologi" Systime 2016 side 131-138
Larsen, Ole Schulz: Psykologiens Veje 3. udgave, Systime 2018 Side 14-16, 277-280, 290-308, 309-319
Ravn og Wolf: Psykologi - fra Celle til Selfie. Columbus 2017 side 59-62,  266-274, 276-278, 287, 290
Psykologiens Veje e-bog:
Side ID p5615: Nervøse tilstande
Side ID p4883: Neuroser
Side ID p5387: Yalom
Side ID p5383, 5382: Rogers og Gestaltterapi
Frankl, Viktor E: Psykologi og eksistens. Gyldendal 1986 side 112-118
Remar, Dorte i Kristeligt Dagblad 22.1.2022: Angst, bekymring og uro fylder alt for meget i vores dagligdag. Og det er helt forventeligt.
Tulinius, Bjørg i Kristeligt Dagblad 22.2. 2019: Stress, angst og ensomhed: "Vi har skabt et samfund, der presser mange unge ud over kanten"  


Udsendelser:
Menneskeforsøg (10) - Frygt. DR3 11.3.2014
I følelsernes vold - angsten DR2 22.6.2015
Mine tvangstanker - til skræk og advarsel DR2 6.7.2016

Links:
Konrad Lorenz  Imprinting: https://www.youtube.com/watch?v=eqZmW7uIPW4
The Little Albert Experiment: https://www.youtube.com/watch?v=9hBfnXACsOI
Bobo Doll Experiment: https://www.youtube.com/watch?v=zerCK0lRjp8
Psychoanalytic Therapy Session: https://www.youtube.com/watch?v=oS_L8efaJ-E


Omfang: ca. 106 sider + links og udsendelser

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Med eller imod

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet tager udgangspunkt i konspirationsteorier: Hvad er en konspirationsteori? Hvorfor opstår de? Hvad kan få mennesker til at tro på konspirationsteorier? Og hvordan kan man hjælpe et menneske op af "kaninhullet"?


Kernestof:
Socialpsykologi - social adfærd, gruppepsykologiske processer, inklusion og eksklusion, social indflydelse, social kognition, stereotyper, fordomme, diskrimination, kulturelle normer og konsekvenser af globaliseringen
Kognition og læring - psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse, følelser og kognition, perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
Personlighed og identitet - individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer


Læst materiale:
Larsen, Ole Schulz: Psykologiens Veje 3. udgave, Systime 2018 side 176-183, 189-192, 195-198, 378-387, 391-395, 411-419, 421-424, 426-429
Ravn og Wolf: Psykologi - fra Celle til Selfie. Columbus 2017 side 146-147, 156-159, 239-240, 245-248
Vollmond og Hansen: Hvem stod bag? - konspirationsteorier, skjulte magter og alternative forklaringer Frydenlund 219 side 24-27, 30-32, 36-38, 42-43, 47-48, 61-65, 77-78, 115-117

Artikler:
Videnskab.dk 13.11.2017: Derfor falder folk for konspirationsteorier. https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-falder-folk-for-konspirationsteorier/
Videnskab.dk 1.11.2020: For at bekæmpe konspirationsteorier skal vi undervise i kritisk tænkning og samfundsværdier. https://videnskab.dk/kultur-samfund/for-at-bekaempe-konspirationsteorier-skal-vi-undervise-i-kritisk-taenkning-og-samfundsvaerdier/
Folkedrab.dk: Konspirationsteorier https://folkedrab.dk/temaer/forskellighed-fordomme/farlige-forestillinger/konspirationsteorier
Tjekdet.dk: Kend dine konspirationsteorier. https://www.tjekdet.dk/kend-dine-konspirationsteorier

Udsendelser og videoklip:
Dr.dk: https://www.dr.dk/nyheder/udland/reels/hvorfor-kan-trump-ikke-ryste-epstein-af-sig
Heider og Simmel animation 1944 https://www.youtube.com/watch?v=sx7lBzHH7c8
De dyre piger Sæson 2 episode 1: Perfekt på insta. 26.6.2022 https://www.dr.dk/drtv/episode/de-dyre-piger_-perfekt-paa-insta_317750
5 Minute History Lesson Episode 3 Robbers Cave https://www.youtube.com/watch?v=8PRuxMprSDQ
Asch Conformity Experiment: https://www.youtube.com/watch?v=TYIh4MkcfJA
Konfrontation TV2 22.5.2006
Konspirationsfolket har ordet (1) DR2 16.9.2021
Hvorfor er konspirationsteorier så tiltalende? DR P3 https://faktalink.dk/titelliste/kons#anchor994
Sådan spotter du en konspirationsteori. Fra TJEK, Videnskab.dk https://www.youtube.com/watch?v=v8XA3netuf8&t=27s


Omfang: ca. 108 sider + udsendelser og links
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forelskelse og kærlighed

Forløbet omhandler forelskelse og kærlighed. Forløbet er inddelt i 4 dele: Tiltrækning, forelskelse, kærlighedsforløbet, udfordringer for det moderne parforhold. Vi har endvidere set på parforholdet i et historisk og kulturelt perspektiv, for at forstå, hvordan vores forestillinger om et parforhold bunder i historiske og kulturelle forhold, samt hvilke muligheder og udfordringer datingapps kan have for individet og parforholdet.

Kernestof:
Udviklingspsykologi; udvikling i livslangt perspektiv, arv, miljø, køn og kultur, tilknytning
Socialpsykologi; social adfærd, gruppepsykologiske processer, kommunikation og konflikt, kulturpsykologi
Personlighed og identitet; selv, identitet og personlighed, individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer

Læst materiale:
Psykologiens Veje e-bog: Side ID p5471 (Forelskelse og kærlighed), Side ID p5473 (Hvem bliver vi tiltrukket af?), Side ID c14624, c14625, c14626 (Det senmoderne forhold), Side ID p5905, c14582, c14581 (Kærlighed)
Larsen, Ole Schultz: Psykologiens Veje 3. udgave Systime 2015 side 100-105, 351-352, 360-362, 430-435,
Wolf Troels, Ravn Phillip André Flemming: Psykologi - Fra celle til selfie, Columbus 2017 side 97-110, 165-169
Nielsen, Thomas: Kærlighed og parforhold - under forskernes lup. Plurafutura 2011. side 19-22, 57-60, 111-115, 161-162
PsykB Temaer til psykologi på B-niveau e-bog: Side ID 305, p319, p318 (Mange slags kærlighed), Side ID p306, p314, p313, p312, p311, p310, p309 (Kærlighed som tilknytning)

Artikler:
Den store danske: Om ægteskab. https://denstoredanske.lex.dk/%C3%A6gteskab_(kulturhistorie)
Hansen og Jakobsen: Mig, mig selv og - mig. Berlingske 30.6.2013
Sommer, Malene Plank: Kan videnskaben forudsige kærlighed? Videnskab.dk 25.11.2015
Astrup, Elisabeth: Forsker har observeret en "datingcyklus" Politiken 24.8.2024
Malmbak og Højbjerg: Vi piner livet ud af vores parforhold som aldrig før. Politiken 8.5.2015
Nielsen, Thomas: Bredden af et parforhold bestemmer længden. Forskningsnyt fra Psykologi 2004 13/(4)


Udsendelser og videoklip:
Mød dit urmenneske (3): Tiltrækning og formering DR1 12.9.2018
Krop eller Sjæl (3) - Forelskelse DR2 17.3.2005  
Den eneste ene? Parforholdets historie DRK 1.9.2016
TEDtalk: Amy Cuddy. Dit kropssprog former, hvem du er.
Klog på konflikter - konflikttrappens 7 trin. https://www.youtube.com/watch?v=G7W-ASmDLjo


Særlige fokuspunkter har været:
Hvem bliver vi tiltrukket af? Betydning af nærhed, kendskab, lighed, kompetencer, fysisk udseende samt status og kønsforskelle.
Kærlighedens 3 komponenter. Roberts Sternbergs kærlighedsteori.
Kærlighedens forløb - Helen Fischer
Forskellige tilknytningsstile og deres betydning for forholdets holdbarhed
Kærlighed i et kulturelt perspektiv
Karakteristika ved det senmoderne samfund
Parforholdets udfordringer i det senmoderne samfund.
Hvilke faktorer, der holder par sammen.

Antal sider læst: 76 sider + udsendelser og links
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kriminalitet

Forløbet har et retspsykologisk fokus. Vi har set nærmere på, hvilke faktorer, der kan bidrage til, at man bliver kriminel. Vi har set på barndommens betydning, neurobiologiske faktorer der spiller en rolle for lav empati, samt gruppens og ens egen rolles betydning for udviklingen af destruktiv adfærd. Vi har endvidere set nærmere på, hvad der motiverer nogle til at vælge den kriminelle løbebane, og om man kan ’lære’ at blive kriminel. Afslutningsvis har vi set på samfundsændringer og den kulturelle frisættelse og på neostammer som en reaktion på det frisatte individ, personlighedens betydning for at søge ’suset’ og den svære vej ud af kriminaliteten.


Kernestof:
Socialpsykologi; social adfærd, gruppepsykologiske processer, inklusion og eksklusion, social kognition, stereotyper, fordomme og diskrimination, kulturelle normer, konsekvenser af globaliseringen
Udviklingspsykologi; udvikling i et livslangt perspektiv, arv, miljø, køn og kultur, tilknytning, omsorg, familiens betydning, sårbarhed og resiliens
Kognition og læring; psykologiske, sociale og kulturelle forholds betydning for læring og motivation
Personlighed og identitet; selv, identitet og personlighed, individuelle forskelle i livsstil og håndteringen af udfordringer
Supplerende stof; retspsykologi


Læst materiale:
Larsen, Ole Schultz: Psykologiens Veje 3. udgave. Systime. side 100-105, 125-129, 224-227, 236-238, 309-316, 378-387, 391-403, 464-487
Bundsgaard og Skov: Hooligan - I'm fuckin' lovin' it! Columbus 2007 side 39-43
Høegh Olesen, Henrik (red.): Mærkelige menneske - moderne personlighedspsykologi. Plurafutura 2014. Side 175-178
Birkeland, Svend Arvid: Vi kan alle blive bødler, Berlingske Tidende 26.6.2006
Vannebo, Astri: Unge begår vold for spændingens skyld. Videnskab.dk 20.8.2012
Kriminalforsorgen: Nye veje ud af kriminalitet 25.12.2015. Kriminalforsorgen.dk
Ringgaard, Anne: Afhoppede bandemedlemmer i Aarhus knytter sig til politibetjente. Videnskab.dk 24.8.2022


Udsendelser og videoklip:
Kan videnskaben spå om fremtiden? (2) Når teenagere kommer på afveje DR2 25.1.2016
Bandekrigerne !1) - en insider åbner op TV2 10.4.2013
Kriminelt for syg til fængsel (5) DR1 25.3.2020
Vestre Fængsel. Indefra med Anders Agger DR1 4.1.2023

Podcast:
Tine mentalundersøger Danmarks farligste kriminelle: Få unikt indblik i retspsykologens arbejde Videnskab.dk

Ekskursion til Fængslet Horsens med guidet rundvisning


Fokus i emnet har ligger på følgende:
- Barndommens betydning for udviklingen af en kriminel løbebane, herunder hvilke neurobiologiske faktorer, der disponerer for lav empati (Baron-Cohen) samt opvækstens betydning (Goldberg) herunder tilknytningens betydning (Bowlby + Ainsworth)
- Omsorgssvigt og konsekvenser af dette (Kari Killen)
- Gruppens magt, herunder typer af grupper, roller i gruppen, gruppeidentitet/gruppepolarisering/gruppetænkning.
- Sherifs Robbers Cave-eksperimentet (egengruppe/fremmedgruppe)
- Aschs konformitetsforsøg (gruppepres- hvor langt vil du gå for at passe ind?)
- Autoritetens magt: Milgrams lydighedseksperiment (ansvarsfralæggelse)
- Referensrammen samt rollens magt: Zimbardos fængselseksperiment.
- Hvad motiverer til at blive kriminel? Indre og ydre motivationsfaktorer.
- Kan man lære at blive kriminel? (Læringsteori)
- Det senmoderne samfund og gruppens betydning for udviklingen af kriminel adfærd: Den kulturelle frisættelse og neostammer. (Maffesoli)
- Hvordan retfærdiggør vi vores handlinger overfor os selv? Albert Bandura og den moralske frakobling
- Personlighedens betydning – The Big Five,  Den forsigtige og den risikovillige type (Høegh Olesen), Donald Hebb og OSN og Zuckermans ’Sensation seeking’
- Dunedin undersøgelsen om hvorfor man bliver kriminel. Ungdomsforbrydere vs. livslange vaneforbrydere.
- Vejen ud af kriminalitet – Resocialisering


Sider læst i alt: 71 + udsendelser og podcast
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Lykken og det gode liv

Forløbet forsøger at indkredse, hvad der gør os lykkelige?
- Seligmans definition af lykke og 3 lykkedimensioner
- Nat Ware: The expectation gap og Festinger: social sammenligningsteori, om hvordan vores lykkeniveau er afhængig af vores forventninger og vores sammenligninger med andre. Her undersøges det også hvilken betydning økonomi og sociale relationer har for vores lykke.
- sammenhæng mellem krop, psyke og natur (meditation og mindfulness)
- trusler mod lykken: Det senmoderne liv, stress og copingstrategier
- Eleverne har taget en lykketest først og sidst i forløbet, samt ført lykkedagbog under forløbet.

Kernestof:
Socialpsykologi; social adfærd, gruppepsykologiske processer
Udviklingspsykologi; udvikling i et livslangt perspektiv, tilknytning, omsorg, sårbarhed og resiliens
Kognition og læring; følelser og perception, perceptionens og tænkningen betydning for forståelsen af sig selv og omverdenen
Personlighed og identitet; selv, identitet og personlighed, individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping

Supplerende stof:
Neuropsykologi, sundhedspsykologi


Læst materiale:
Psykologiens Veje e-bog: side ID 5374 (Positiv psykologi: En psykologi i balance og "et helt liv")
Larsen, Ole Schultz: Psykologiens Veje 3. udgave Systime 2015, 112, 255-258, 405-410, 439-449, 455-457
Wolf Troels, Ravn Phillip André Flemming: Psykologi - Fra celle til selfie, Columbus 2017 side 27-29, 48-52
Greve, Bent: Hvordan måler man lykke? Og hvorfor er danskerne et af verdens lykkeligste folk? Videnskab.dk 25.3.2024
Mosbech og Barfort: Så er det slået fast: Du kan købe lykke for penge. Zetland 5.5.2023
Nielsen, Thomas: Er rige mennesker lykkelige? Forskningsnyt fra Psykologi (2000, 9(5))
Riisager (red) m.fl.: Psyk B. Temaer til psykologi på B-niveau Systime e-bog side ID p290 (Honneth om værdien af anerkendelse)
Lykkegaard, Anne Marie: Her er de vigtigste ingredienser til et langt og lykkeligt liv. Videnskab.dk 14.1.2016
Sørensen, Thea Krogh: Generne afgør hvor lykkelig du er. Jyllandsposten 6.3.2008
Jacobsen og Kröger: Natur på hjernen. DMJX 12.10.2012
Ipsen, Bjarne Frøslee: Hvad gode arbejdspladser for længst har indset - stress og eksistens (uddrag). Psykologisk set april 2005


Udsendelser og TED-talks:
TED-talk: Nat Ware: Why we're unhappy -The Expectation Gap. (materiale på engelsk)
TED-talk: Michael Norton: How to Buy Happiness (materiale på engelsk)
TED-talk: Waldinger: The Good Life (materiale på engelsk)
Why Finland and Denmark are happier than the US https://www.youtube.com/watch?v=6Pm0Mn0-jYU
De stressede danskere TV2 6.11.2006


Antal sider læst: 63 + TED-talks + udsendelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Empirisk projektarbejde

Eleverne har selv designet, gennemført, efterbehandlet og præsenteret et psykologisk eksperiment.
Fokus har været på psykologiske forskningsmetoder, kvantitative og kvalitative metoder, validitet, reliabilitet, databehandling og formidling af eksperimentelt arbejde.

Kernestof:
Psykologisk metode: eksperiment, observation, interview og spørgeskemaundersøgelse samt simpel analyse af data.

Læst materiale
Larsen, Ole Schultz: Psykologiens Veje Systime 2015 side 27-31, 54-56
Psykologiens Veje e-bog Side ID p5642 (Psykologiske feltundersøgelser), side ID p5651 (Observation), side ID p5650 (Eksperiment), side ID p5648 (Spørgeskemaundersøgelse)

Omfang: 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Sorg, kriser og PTSD

Forløbet fokuserer på kriser, typer af kriser, kriseforløb og at komme sig over krisen. Vi har indledningsvist set nærmere på typer af kriser (eller belastningsreaktioner), kriseforløbet i den akutte traumatiske krise (Cullberg), kollektive katastrofer. Afslutningsvis har vi set på PTSD - årsager, symptomer samt behandling.  


Kernestof:
Udviklingspsykologi; Menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, arv, miljø, køn og kultur, Tilknytning, omsorg, sårbarhed og resiliens
Kognition og læring; hukommelse, følelser og kognition, perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
Personlighed og identitet; selv, identitet og personlighed, individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, stress og coping


Supplerende stof:
Klinisk psykologi, neuropsykologi, traumepsykologi, narrativ psykologi.


Materiale:
Psykologiens Veje e-bog: Side ID p5576 - p5590 (Kriser og kollektive katastrofer), side ID p5589 (Kollektive katastrofer), side ID p5588 (Posttraumatisk belastningsreaktion), side ID p5587 (At komme over krisen)
Larsen, Ole Schultz: Psykologiens Veje 3. udgave Systime 2015 side 189-192, 195-198, 447-449, 455-457 (også læst i tidligere forløb)
Wolf Troels, Ravn Phillip André Flemming: Psykologi - Fra celle til selfie, Columbus 2017 side 142-143

Jansen, Jens Einer: Hvad er en livskrise og hvordan kommer man igennem den? metacognition.dk
Thorsted, Louise: Drømmerejsen til Thailand blev et mareridt. Magasinet Liv, 19 december 2014.
Hukommelse og traume - hvad er forbindelsen? Udforsksindet.dk 2.12.2019
Jørler, Helle: Krig gør noget ved en. Hus Forbi 1. december 2009.
Malmbak, Lærke: Forsker i livshistorier: Når livets store skift rammer, er det afgørende, hvad du fortæller om dig selv. Politiken.dk 14.7.2018.  
Barse, Marie: Lille studie: 25 patienter slap af med deres PTSD efter MDMA-terapi. Videnskab.dk 13.11.2018



Udsendelser:
Den overlevende - Morten Boje efter Estonias forlis DR2 ca. 2005
Ud af mørket - med Daniel Rye (4)- - Præstøulykken DR2 1.12.2020
Viden om - Superhukommelse, traumatiske erindringer og kokainmisbrug (Uddrag) DR2 5.4.2011


Særlige fokuspunkter:
- Kriser: Udviklingskriser og akutte traumatiske kriser samt kriseforløbet i en akut krise (Cullberg)
- Forskel mellem akutte og kroniske traumatiske kriser samt kollektive katastrofer
- Livskriser
-  PTSD Belastningsreaktion
- PTSD: Symptomer ICD-10 og OCD11, hvordan opleves det at have PTSD (case)
- Hukommelse og kriser
- At komme sig over krisen: Betydning af sårbarhed og modstandsdygtighed (resiliens) samt copingmekanismer, narrativ psykologi.
- Behandlingsformer i forhold til PTSD


Antal sider læst: 47 + udsendelser

Antal læste sider hele året: 491 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer