|
Titel
2
|
Phaedrus og den romerske fabel
Phaedrus og fablen
I forløbet ”Phaedrus og fablen” har eleverne mødt et udvalg af fabler, der tilsammen illustrerer de væsentligste træk ved den litterære form, Phaedrus’ latinske fabel har som en isoleret, mindre og marginal genre i kejsertidens kultur. Der er tale om fablen som en folkelig genre i traditionen efter Aesopus, men med Phaedrus’ formgivning i jambiske trimetre (senarii) efter et bevidst standardmønster.
Klassen har mødt en kort gengivelse af, hvad vi ved om Phaedrus’ biografi, og enkelte detaljer om den samtid, Phaedrus producerede sine fabler til, herunder styreformen og magtforholdene under de tidlige kejsere over det romerske imperium og Phaedrus’ konflikt med Aelius Seianus.
De litterære aspekter, klassen har mødt i fablerne, er især følgende:
• persona-teorien om Phaedrus’ fravær som privatperson og tilstedeværelse som en digtermaske
• forestillingen om imitation (imitatio), emulation (aemulatio) og plagiat (furtum) i Phaedrus-prologen
• allegorien som litterær form under repressive styreformer, herunder de typiske karaktertræk
• fablen som en abstrakt verden med en generisk scene for moraliserende kritik af mere specifikke samfundsforhold: slavens liv, ufriheden, den stærkeres ret mm.
• promythion og epimythion
• uitium og flagitium
• moralsk og politisk anliggende som emne for fablens morale
• humanisering af dyr som udtryk for generelle mennesketyper med en stereotyp psykologi
• kritik af den ”den stærkes lov” som en social realitet for de nedre klasser i Rom
• satiriserende kritik af generelle mennesketyper snarere end individer
• prologerne som udgangspunkt for Phaedrus’ litterære program: breuitas, uarietas, didaxis (belærende funktion) og underholdning
Klassen har i dette forløb foruden ovenstående arbejdet med forståelsen for elementære dele af det romerske samfund og romerske magtformer, ligesom klassen også har arbejdet med basal oversættelsesstrategi, morfologisk og syntaktisk analyse.
Statarisk læst
Phaedrus:
1. Prologus til første bog. (1 side)
2. Ranae regem petierunt 1.2. (2 sider)
3. Lupus et agnus 1.1 (1 sider)
4. Rana rupta et bos 1.24 (1 side)
Læst i oversættelse
1. Koen, geden, fåret og løven (1.6)
2. Ræven og ravnen (1.8)
3. Ræven og storken (1.12)
4. Kejseren og slaven (1.14)
5. Kællingen og vinkarret (1.16)
6. Hunden og ulven (1.17)
7. Den legende Æsop (1.18)
Supplerende læsning
Conte, Gian Biagio, Latin Literature - A History, JHU Press, Baltimore (1999): 433-436 (5 sider)
|