|
Titel
4
|
Utopi og fremskridt
Politisk filosofi.
Fra: "Politisk filosofi", v. K. Michelsen, Gyldendal uddannelse, 1999:
* "Platon: den retfærdige stat og den retfærdige borger" (sek. litteratur), s. 12;
* Platon: "Af staten" (primærlitteratur), s. 13 - 17
* "Kant: Fremskridtets nødvendighed" (sek. litteratur), s. 50
* Kant: "Af idé til en almen historie med verdensborgerlig hensigt (1784)" (primærlitteratur), s. 51 - 54
* "Popper": Den farlige utopi", (sek. litteratur), s. 85
* Karl Popper: "Af det åbne samfund og dets fjender (1945)" (primærlitteratur), s. 85 - 95
* "Per Stig Møller: Konservatismens program" (sek. litteratur), s. 115
* Per Stig Møller: "Af den naturlige orden (1996)" (primærlitteratur), s. 115 - 119
Mere om emne og tekster:
I dette forløb tager vi udgangspunkt i Platon og læser uddraget fra ”Staten” om den retfærdige stat og den retfærdige borger. Platons opfattelse af retfærdighed er på mange måder interessant, idet senere filosoffer har påpeget, at hans utopi kan tolkes som førende til tanker om oprettelse af en totalitær stat.
Samtidig redegør Platon også for det, han kalder ’den retfærdige borger’, som skal besidde de samme egenskaber som staten. Dvs. den indre harmoni mellem stat og borger, hvis det ideale samfund skal virkeliggøres. Det kræver til gengæld en forædling af det enkelte menneskes karakter.
Netop denne forædling af det enkelte menneskes karakter er udgangspunktet for oplysningsfilosoffen Immanuel Kants tanker om 'Fremskridtets nødvendighed'. Uddraget er fra Kants værk om verdensborgeren, som kun vil kunne skabe det ideale samfund, hvis den personlige karakter er kultiveret til at ville det gode. På den måde hænger Kants moralfilosofi nøje sammen med hans tanker om det frie, liberale samfund.
Karl Poppers tanker om det åbne samfund og dets fjender er skrevet kort efter 2. Verdenskrigs afslutning og har naturligt vægten på, hvordan man skaber et samfund, som er åbent, dvs. demokratisk, og liberalt. Popper arbejder med begreberne 'stykvis' og 'utopisk' samfundsmæssigt 'ingeniørarbejde', som i korthed handler om, hvordan man undgår at ende i ekstremerne: kommunisme og fascisme. Poppers tanker angående samfundet har klare paralleller til hans måde at anskue erkendelsesteorien på.
Endelig præsenteres med Per Stig Møllers tekst konservatismen som en vigtig bidragyder til det moderne samfund. Det særligt interessante ved denne tekst er Møllers fremhævelse af tankerne omkring 'den bæredygtige udvikling', som oprindeligt fandtes hos filosoffer som: Edmund Burke, Rousseau og Hume. Heri handler det bl.a. om, hvordan man har pligt til at overdrage en ikke-ødelagt natur til senere generationer.
|