Holdet 1b sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Odder Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Tine Sommer Nagel
Hold 2025 sa/b (1b sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#2 Ulighed i Danmark
Titel 2 Forløb#1 Identitet og kønsforskelle i Danmark
Titel 3 Forløb#3 Klimakrisen
Titel 4 Forløb#4 Demokrati og medborgerskab

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#2 Ulighed i Danmark

I dette forløb arbejder klassen tværdisciplinært med emnet: Ulighed i Danmark.

Sociologi: I den sociologiske del tager vi udgangspunkt i social differentiering i Danmark, og undersøger, hvad der definerer sociale forskelle og klasser i dag. Vi arbejder herunder med social arv og Bourdieu (habitus og kapitaler) samt chanceulighed. Vi arbejder endvidere med individets muligheder i det senmoderne samfund og social mobilitet og mønsterbrud. Vi taler om push og pull-faktorer, og som en del af push-faktorer er der fokus på Giddens og Ziehes teorier om det senmoderne samfund herunder aftraditionalisering, individualisering og refleksive valg, kulturel frisættelse og formbarhed.

Politik: I denne del introduceres eleverne til de klassiske ideologier (liberalisme, socialisme, konservatisme), og de forskellige politiske holdninger til ulighed i Danmark, herunder den fordelingspolitiske akse ift. ideologierne.

Økonomi: I denne del arbejder eleverne med velfærdstrekanten og de 3 velfærdsmodeller (universelle, residuale, korporative), velfærdsstatens udfordringer samt mulige løsninger herunder strukturpolitik samt konkurrencestaten. Vi arbejder desuden med de samfundsøkonomiske mål og en diskussion om, hvorvidt lighed i samfundet bør være et mål.

Faglige mål:
̶  anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶  anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶  undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
̶  undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶  formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶  formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶  formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶  argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

Materiale:
- Luk samfundet op, Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen, 2021, Columbus, s. 65-73; s. 86-108; 112-114; 117; 196-207; 214-215
samt lærerproduceret materiale på baggrund af:
- Samfundsfag på tværs, Nikolajsen, Karsten og Thomas Ohnesorge, Systime, 2021.
- Samfundsfag C, Systime, Beyer, Mads, Claus Lasse Frederiksen og Henrik Kureer, Systime, 2017.

- "Fattige danske børn - den usynlige arv", DR, 2012.
- "Fattigdom i børnehøjde. Børns oplevelser af en opvækst i fattigdom". CASA, 2010.
- "Ulighed er ikke et problem i Danmark", Søren Pape Poulsen, fagbladet 3f, set 21.06.24, (uddrag).
- Tale ved Enhedslistens sommergruppemøde, Pelle Dragsted, 03.09.24 (uddrag).
- "Der vil heldigvis altid være ulighed i Danmark", Alex Vanopslagh, Altinget, 07.11.19 (uddrag).
- "Det danske samfund har ikke råd til, at danskerne arbejder mindre", Information, 28.09.23 (uddrag).
- "Vanopslagh: Vi skal blive rige på innovation, ikke på at borgerne skal arbejde mere", Information, 16.10.23 (uddrag).
- Diverse statistikker

Omfang: ca. 50 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#1 Identitet og kønsforskelle i Danmark

Grundforløb i samfundsfag c

Formålet med forløbet er, at eleverne introduceres til samfundsfagets grundlæggende arbejdsformer og faglige vinkler, med fokus på identitet og kønsforskelle. Der arbejdes med sociologi, økonomi og politik, og eleverne opnår færdigheder i at anvende begreber, diskutere aktuelle problemstillinger og analysere data.

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.


Begreber og teorier der er arbejdet med i forløbet:

Sociologi: Socialisering, formelle og uformelle normer, sociale roller, identitetsdannelse, sommerfuglemodel, sanktioner, social kontrol, internalisering, Forskel på biologisk og socialt køn, intro til køn som social konstruktion.
Jeg-identitet, Personlig-identitet, Social identitet, Kollektiv identitet, Mead, Sociale grupper.
Frontstage, backstage, branding, image
Det traditionelle - det moderne - og det senmoderne samfund, herunder Giddens, Ziehe og Beck.

Økonomi:
Økonomiske sammenhænge, økonomisk ulighed, løngab, horisontal og vertikal arbejdsdeling.

Politik:
Magt, forskelsbehandling, Kønsfordeling i politik “ Hvordan ser de politiske forskelle ud mellem kønnene, og hvad kan forklare disse forskelle"?
Køn og uddannelse
Eastons politikbegreb

Materiale:
- Luk samfundet op, Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen, Columbus, 2021.
Side 11-24, 29-43, 52-78
- Køn og ligestilling, Storr-Hansen Anna et al., Columbus, 2020. Side 62-63.

- "Er mænd og kvinder født med forskellige interesser, siden de vælger forskellige uddannelser". Uniavisen. 18.08.20.
- "Tidens største løgn er, at vi kan, hvad vi vil". Zetland. 25.03.21.
- "Kvinder på mandsdominerede uddannelser falder fra. Det samme gør mænd på ’kvindefag’" (uddrag). Information, 02.11.2020
- "Det betyder rigtig meget for mig, at folk vil bruge mine pronominer. Jeg gider ikke sige undskyld og føle, at jeg er en byrde" (uddrag). Femina, 06.01.23.
- Diverse statistikker

Omfang: ca. 75 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Klimakrisen

I dette forløb har vi beskæftiget os med klimakrisen, hvor eleverne har opnået viden om klimaadfærd, klimapolitik og bæredygtig omstilling i Danmark.

Indledningsvist har vi arbejdet med en sociologisk vinkel på klima, hvor vi har undersøgt menneskets klimaadfærd gennem teoretiske perspektiver såsom risikosamfundet samt analyseret sammenhængen mellem forbrug og identitet.

Herefter har vi arbejdet med en økonomisk vinkel på klima, hvor vi har undersøgt de samfundsøkonomiske mål og konflikter mellem disse med særligt fokus på målkonflikten mellem økonomiske vækst og bæredygtig udvikling. Vi har undersøgt regeringens klimapolitik og arbejdet med effekten af afgifter på danskernes forbrug med inddragelse af markedsmekanismen og eksternaliteter.

Afslutningsvis har vi fokuseret på den politiske dagsorden med udgangspunkt i den parlamentariske styringskæde, herunder EU og EU's beslutningsproces, FN og COP-møder samt forskellige interesseorganisationer. Vi har undersøgt de danske partiers holdninger til klimaforandringer og den grønne omstilling samt vælgernes krav og politiske deltagelsesformer.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- velfærdsprincipper herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- kvalitativ og kvantitativ metode

Materiale:
- Luk samfundet op, Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen, 2021, Columbus, s. 73-78, 125-126, 130-140; 144-146; 168-191.

- Klimarådet, Statusrapport 2022, februar 2022 (uddrag).
- "Hvad sker der med Aalborg Portland, hvis en CO2-afgift bliver indført?"Interview med bæredygtighedchef Thomas Uhd, Aalborg Portland, Politiken 27.02.2022.
- "Miljøvismand: Dyrt at give rabat", Politiken 27.02.2022.
- "Dine julegaver kan meget vel være en del af det, vi lukker øjnene for", DR, 2025.
- "Klimaloven", Lov om klima, Retsinformation.dk, LOV nr 965 af 26/06/2020 (uddrag).
- "Signe Molde på udebane: "Der er ingen klimakrise!", DR, 2022.
- Diverse statistikker.

Omfang: ca. 50 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Demokrati og medborgerskab

I dette forløb har vi arbejdet med følgende spørgsmål: Hvad kendetegner et velfungerende demokrati? Hvem bestemmer i Danmark og hvordan påvirkes partier og politik af omgivelserne? I forløbet undersøges forskellige demokratiopfattelser samt kriterier for et velfungerende demokrati – herunder deltagelsesmuligheder. Vi tager udgangspunkt i udlændinge- og integrationspolitik som case ift. medborger-modborger-begreberne og partiernes politik på området.

Vi har afslutningsvis undersøgt mediernes rolle i et demokrati med udgangspunkt i de klassiske mediers rolle. Vi har herefter arbejdet med politisk kommunikation og politikeres brug af medierne (spin, priming, framing), politik på de sociale medier og fake news med udgangspunkt i spørgsmålet: Hvilke muligheder og udfordringer giver sociale medier i et demokrati?

Fokus:
- Styreformer: demokrati, autokrati, teokrati
- Demokratiformer: Direkte demokrati, repræsentativt demokrati
- Demokratiidealer: konkurrence- eller deltagelsesdemokrati
- Kriterier for et velfungerende demokrati (Robert Dahl)
- Den parlamentariske styringskæde, kontrol med regeringen, positiv og negativ parlamentarisme
- Magtens tredeling
- Rettigheder og pligter i et demokrati
- Statsborger, medborger og modborger
- Minervamodellen: vælgersegmenter
- Partiadfærd: Molins model
- Mediernes rolle i et demokrati: gatekeeper, de fire hunde, den fjerde statsmagt
- Politik og medier: spin, framing, priming
- Politisk kommunikation og sociale medier
- Fake news: misinformation, desinformation og malinformation
- AI og valg

Faglige mål:  
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Materiale:
- Luk samfundet op, Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen, 2021, Columbus, s. 110-111; 121-130; 140-144; 152-166
- Samfundsfag på tværs, Nikolajsen, Karsten og Thomas Ohnesorge, Systime, 2021, "Hvad koster indvandringen til Danmark?"
- "Højskolen", Episode 1, TV2, 2026.
- Demokratiindeks, Freedom House, 2025.
- "Nu ved vi, hvem der sidder i toppen af den danske magtelite", Zetland, 26.05.25.
- "Det splittede Danmark", Episode 1, DR, 2016.
- "Hvorfor skiftede Socialdemokratiet udlændingepolitik?", Kristeligt Dagblad, 18.11.2019
- "Lars Boje insisterer: - Ikke op til DR at afgøre valget", TV2, 28.02.2026.
- "Lars Boje Mathiesen langer ud efter TV 2", TV2, 04.03.2026
- "Press Freedom index", Reporters Without Borders, 2026.
- "Su eller cafépenge? Politikerne har altid lavet 'sproglig ju-jitsu' for at kapre dig", DR, 15.05.25.
-”Vi har fået et overfladisk selfiedemokrati”, Berlingske, 07.12.2022 (uddrag).
- ”Demokratiundersøgelsen 2022”, Dansk Ungdoms Fællesråd (udvalgte figurer).
- ”Sociale medier er en gave til demokratiet, hvis vi kommer den barske tone til livs”, tjekdet.dk, 16.12.2020 (uddrag).
- Diverse statistikker.

Omfang: ca. 70 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer