Holdet 2022 DA/s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Egaa Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Dorthe Fynbo Thorning
Hold 2022 DA/s (1s DA, 2s DA, 3s DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb i dansk
Titel 2 Mundtlighed
Titel 3 Kreativ skrivning
Titel 4 Værklæsning: "Hvis der skulle komme et menneske.."
Titel 5 Dansk – historieforløb 2023
Titel 6 Den reflekterende artikel
Titel 7 Dystopi forløb og værk + medieværk
Titel 8 Nyhedsformidling og podcast
Titel 9 Krimi forløb med selvvalgt værk.
Titel 10 Populærvidenskabelig formidling (som genre)
Titel 11 Lyrikforløb - Når sproget spiller
Titel 12 Autofiktion
Titel 13 Eksistentialisme med særlig fokus på 60'erne

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb i dansk

Grundforløb: Overgange
Stikord og tekster til forløbet:
- syndefald
- Anders Bodelsen: Drivhuset
- Klaus Rifbjerg: Engang
- Charlotte Weitze: Villy
Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Mundtlighed

Eleverne har i dette forløb arbejdet med retorik, argumentation og mundtlighed. Eleverne har endvidere skrevet og efterfølgende afholdt deres egen tale for en mindre gruppe af elever, i den forbindelse har eleverne ligeledes givet hinanden respons og feedback. Vi har derudover arbejdet med at eleverne har lavet deres egne reklamefilm og lavet paneldebatter. Her har vi haft fokus på argumentation og det at lytte til andre og interagere.

Eleverne har arbejdet med retorikkens overbevisningsformer, herunder transaktionsanalyse. Her har de primært fokuseret på den receptive vinkel af mundtlig kommunikation.
I deres arbejde med den mere produktive vinkel af mundtlig kommunikation har eleverne arbejdet med retorikkens faser i det mundtlige oplæg, og lavet en række øvelser, som har kunnet styrke deres forståelse af begrebet mundtlighed (bl.a. aflæsning af kropssprog, hvorledes man bygger et budskab op, omskrivningsøvelser, transaktionsanalyse, appelformer m.m.).
Bl.a. har eleverne lavet kommunikationsanalyse af uddrag fra den norske serie SKAM.

Materiale vi har arbejdet med og analyseret:
- SKAM sæson 3, afsnit 3, 4 og 9
- Uddrag af forskellige taler og valgvideoer, bl.a. tale af Alex Vanopslagh.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 5 Dansk – historieforløb 2023


Dansk – historieforløb 2019

Forløbsbeskrivelse:
Flerfagligt forløb med historie som optakt til DHO. Forløbet opfylder læreplanens krav om en introduktion til litteraturhistorisk læsning i samarbejde med historie. Det er formålet, at eleverne gennem forløbet opbygger en "historisk knagerække", som den efterfølgende litteraturhistoriske læsning kan bygge videre på.

Materiale:
Uddrag af ”Brug litteraturhistorien” herunder:
- Folkevise ”I bondedatterens vold”
- Folkevise ”Elverhøj”
- Komedie ”Jeppe på bjerget” af Ludvig Holberg (uddrag)
- Digt ”Morgenvandring” Oehlenschläger (uddrag)
- Novelle ”Ane-Mette” af Henrik Pontoppidan (uddrag)
- ”Pelle Erobreren” af Martin Andersen Nexø (uddrag)

Moduler: 4 lektioner anvendes til oversigtsforløb - 3 lektioner til nedslag i tidsperiode(7 i alt)

Lektions plan:

1. Middelalder
”En bid af historien” (30 min)
”I bondedatterens vold”
+ ”Elverhøj” (Video)

2. Oplysningstid
”En bid af historien” (20 min) + spg.
Holberg ”Jeppe pa bjerget”

3. Romantikken
”En bid af historien” (25 min) + tjekliste
Nationalromantik: ”Morgenvandring”
Nedslag i N.F.S. Grundtvigs digt "Folkeligheden" 1848


4. Det moderne Gennembrud
”Ane-Mette” med perspektivering til ”Pelle Erobreren”  


5-7. Det Moderne Gennemnbrud (fordybelse)
"Nådsensbrød" (Henrik Pontoppidan)
Samt dokumnentaren: 1800-tallet på vrangen (afsnit 7).

Supplerende tekste til nedslagsområdet:
- "Den sidste balkjole" (Herman Bang,1887 )
- "Ørneflugt" (Henrik Pontoppidan, 1899)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reflekterende artikel (værk) 21-04-2023
DHO formalia 09-05-2023
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Den reflekterende artikel

I dette forløb har vi arbejdet med både det argumenterende og det reflekterende, som en optakt til den reflekterende og debaterende artikel.
Eleverne har primært arbejdet øvelsesbaseret både individuelt og i grupper.
De har bl.a. arbejdet med platformen: MinLæring
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Dystopi forløb og værk + medieværk

Dystopiforløb og værklæsning
I dette forløb har formået for eleverne været at fordybe sig i den dystopiske genre.
Vi har arbejdet med historiske tendenser indenfor dystopisk litteratur og ligeledes med dystopiske træk og kendetegn fra litteraturen og filmverdenen. Desuden har eleverne arbejdet med professor og sci-fi-forsker Darko Suvin ved University of Montreal og hans teori om, hvorfor vi fascineres af dystopi og sci-fi-litteratur.
Han mener:
Vi har en naturlig nysgerrrighed over for det ukendte, og sci-fi konfronterer vores normative og lukkede syn på verden med nogle nye normer og et nyt verdensbillede. Vi kan genkende den verden vi præsenteres for, men føler os samtidig fremmedgjorte. Sci-fi undersøger hvad nuværende problemer kan føre til, og det er derfor en alternativ imaginær ramme i kontrast til vores verden. Dette kaldes kognitiv fremmedgjorthed (cognitive enstrangement).

Eleverne har gennem dette mene beskæftiget sig med forskellige former for dystopisk litteratur og derigennem diskuteret deres egen verdensopfattelse.
Ligeledes er der gennem medieværket "The Walking Dead" sæson 1, afsnit 1 blevet arbejdet med medieanalyse og filmiske virkemidler og gennem værklæsning af romanen "9 år efter loopet"  har vi analyseret og arbejdet med forståelsen af dystopi som genre også i forhold til utopi eller mere romantiske tekster.

Eleverne har læst følgende litteratur:
Værklæsning:
- "År 9 efter loopet", (2013) af Peter Adolphsen
- "The Walking dead " sæson i, afsnit 1 (medieværk) (2010) af Frank Darabont
- "Katastrofen" (Fem års litteratur)
- "Genretræet" (Krydsfelt)
- "Lad os sige" (2013) digt af Theis Ørntoft
- "Litteraturens Veje" afsnittet om Drama.
- "The Walking dead" tegneserieuddrag fra 1. bind på dansk af Robert Kirkman og Tony Moore (uddrag side 1-28).
- "Lotteri" novelle af Anja Otterstrøm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Nyhedsformidling og podcast

Forløbet nyhedsformidling har givet eleverne en viden omkring nyhedsformidling gennem aviser. Eleverne har gennem forløbet arbejdet med begreber som nyhedstrekanten, de fem nyhedskriterier, forskellige nyhedsgenrer og layout.

"Ryd forsiden" s. 44-55, s.70-76 af Henning Olsson & Henrik Poulsen (Dansklærerforeningen, 2004).

Eleverne har arbejdet med avistyper og ligeledes beskæftiget sig med nyheder på nettet og undersøgt hvordan de selv modtager nyheder. Her har eleverne bl.a. forholdt sig til Metroxpress fem nye såkaldte “sociale nyhedskriterier”:
https://quantum.dk/metroxpress-introducerer-sociale-nyhedskriterier/

Ligeledes har eleverne selv arbejdet med de forskellige nyhedsgenrer og reklamer.

Afslutningsvis i forløbet har eleverne arbejdet med podcasten som genre og lavet deres egen podcast.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
  • Konferencesystem
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 9 Krimi forløb med selvvalgt værk.

Vi har arbejdet med krimigenren - både den klassiske krimi og True Crime, men primært dykket ned i genren Nordic Noir, hvor vi har arbejdet med "Broen" (DR, afsnit 1) som eksempel og set dokumentarfilmen "Nordic Noir - krimi i verdensklasse" (DR).

Eleverne har arbejdet med hvad der psykologisk gør at vi læser krimier. Her har vi arbejdet med Freuds teori om det ubevidste (underjeg), overjeg og jeg. Ligeledes har eleverne læst om forsvarsmekanismer og karakterdannelse, som elementer i menneskets fascination at krimier og død og ødelæggelse.
Her har vi arbejdet med fag-teksten "Hvorfor læser vi krimier" (ukendt - vedhæftet undervisningsbeskrivelsen).

Eleverne har arbejdet med krimitræk med fokus på følgende tekster:
- "Mordene i Rue Morgue"  af Edgar Allan Poe
Fokus på verdens første krimi og hvad der tegner genren.
- "Dommeren" af Svend Åge Madsen
Alternativ krimi, med en utroværdig fortæller.
- Præsten i Vejlby (Blicher)

Nøgleord fra undervisningen:
- Den dobbelte historie
Krimien består af to historier, der fletter sig ind i hinanden: 'den skjulte' og 'den synlige'. Begge historier rummer nogle oplysninger, som vi som læser eller seer har brug for at kende, når vi sammen med opklareren (politibetjent, detektiv, journalist el.lign.) skal løse krimigåden.
Krimihistorien er som et puslespil. Mange brikker skal passe sammen, og udfordringen er, at mange af brikkerne er usynlige fra start (Fabula og sjuzét).
- Det lukkede rum
- miljø og personkarakteristik.
- spor i teksten, finde morderen.

Nordic Noir (definition):
Skandinavisk krimifiktion
Udførlige og genkendelige karakteristikker af det skandinaviske velfærdssamfund.  
Mørk stemning, melankolsk
Mest skræmmende er det miljø som på overfalden ser velfungerende ud, men viser sig at dække over skræmmende forbrydelser af makaber karakter.  
Inspiration fra fransk noir – pessimistisk livssyn.  
Fokus på at forstå forbrydelsen med afsæt i en analyse ag, hvordan sociale omstændigheder kan være årsag til kriminalitet.  
Forsøger ofte at forstå det bagvedliggende motiv for forbrydelsen.  
Sammensat plot
Klassisk krimiplot tilføjes social-psykologisk drama (både ved forbryder og opklarer).  

Eleverne har lavet analyse af afsnit 1 af Katanjemanden (Netflix, 2023) - medieanalyse.


Som afslutning på forløbet har eleverne læst en selvvalgt krimi og hold oplæg på klassen i matrixgrupper.










Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Populærvidenskabelig formidling (som genre)

Populærvidenskab og forskningsformidling
• Professor Sophie Scott: Why we laugh (TED2015):       https://www.ted.com/talks/sophie_scott_why_we_laugh

• Irene Petersen: “Forskningsformidling er kærlighed til faget”. Interview med professor Peter Kjærgaard på videnskab.dk (14/6-2013): https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskningsformidling-er-kaerlighed-til-faget

• Aarhus Universitetsforlag: Formidlingsgreb. I: Forfatterguiden til Tænkepauserne (2016)

• Julian Treasuere: How to speak so that people want to listen (TEDglobal 2013): https://www.ted.com/talks/julian_treasure_how_to_speak_so_that_people_want_to_listen?subtitle=da

• Individuel værklæsning og mundtlig formidling: En selvvalgt Tænkepause omsat til TED-talk

• Katinka Paludan: Tre krav til populærvidenskabelig formidling. I: At fortælle om videnskab (Speciale, Københavns Universitet, 2005)

• Søren Brier: Populærvidenskabens kredsløb og definition (uddrag). I: Populærvidenskab, dannelse og tro årgang 2003: http://wayback-01.kb.dk/wayback/20100504122056/http:/www2.kb.dk/guests/natl/db/bv/04/3/brier.htm

• Jakob Stegelmann: Science vs. Fiction – Monstre (2022): https://jakobstegelmann.dk/scivsfi2/

Læreroplæg om
• mundtlighed og formidling
• at tale til alle sanser
• populærvidenskab som genre

Videnskabsformidling. Hvordan formidler man bedst, så publikum/læsere får mest muligt ud af det?

Vi har arbejdet med:

- Populærvidenskabens genrekendetegn
- Forskningsformidling eksemplificeret gennem flere medier: litteratur (Tænkepauser), artikler (tidsskrifter og web), levende billeder (tv-medie og web) og foredrag (TED-talks)

Fagbegreber: appelformer, triader (the rule of three), konkreter, abstrakter, beretninger og beskrivelser


Klasseundervisning, gruppearbejde
Individuelt arbejde i udarbejdelse af TED-talk over en selvvalgt Tænkepause

Værklæsning: Tænkepauser (tilfældige).

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Lyrikforløb - Når sproget spiller

Grundbog: "Lyrik - når sproget spiller" (2016) af Mette Ewald og Rikke Taber (Systime).

Eleverne arbejder med analyse og fortolkning af lyrik ud fra en nykritisk model:
- Det visuelle
- Kompositionen
- Det lydlige
- Udsigelsen  og stemmen
- Syntaks og ordklasser
- Stil: troper og figurer
- Motiv, tema og det samlede udsagn.

Anvendt tekster til belysning af de forskellige dele af analysemodellen:
Halfdan Rasmussen: ABC (udvalgte digte)
Inger Christensen: Sommerfugledalen
Per Højholt: henry (uddrag)
Søren Ulrik Thomsen: Levende
Emil Aarestrup: Angst
Benny Andersen: Tilbagetog
Nephew og Marie Key: Gå med dig
Tom Kristensen: Det er Knud som er død
H.C. Andersen: I Danmark er jeg født
Johannes V. Jensen: Hvor smiler fager den danske kyst
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Autofiktion

Dette forløb går på tre ben. For det første skal eleverne arbejde teoretisk med autofiktion. Hvad kendetegner genren? Og de skal læse autofiktive tekster, herunder værket "Hovedstolen" af Christina Hesselholdt. For det andet skal eleverne selv skrive autofiktion. For det tredje får vi besøg af digteren Mads Mygind, og i den forbindelse læser eleverne digte af ham, og han laver skriveøvelser med dem.

Tekster:
Claus Christensen og Peter Jensen: Livsværk, s. 11-22
Mikael Bertelsen: Den 11. time med Christel Wiinblad
Christel Wiinblad: Christiansminde, Svendborg d. 13. april 2006
PP om autencitetsmarkører
Musikvideo: Sys Bjerre: Malene
Uddrag af Knud Romer: Den der blinker er bange for døden
Christina Hesselholdt: Hovedstolen
Mads  Mygind: to digte fra Min hule hånd
Svend Brinkmann:  Hvorfor læser vi egentlig litteratur
Karl Ove  Knausgård: Sommernat

Eleverne undersøgte Hesselholdts måde at skrive på, og i skriveøvelser efterlignede de hendes teknik. Forløbet blev afsluttet med at elevtekster blev hængt op i Central Park, og vi holdt en fernisering med gæster.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Eksistentialisme med særlig fokus på 60'erne

Søren Kierkegaards eksistentialisme bliver gennemgået, med særlig vægt på de fire livsstadier. Dernæst bliver Camus gennemgået, og med udgangspunkt i disse teoretikere vil vi analysere tekster fra 1950'erne og 1960'erne. Vi ser på litteraturhistorien i 50'erne og 60'erne.

Tekster:
Eksistentialisme i dansk, s.  9-25 + 40-45.
Anders Fogh Jensen: "Filosoffen - om Søren Kierkegaard"
PP om de fire livsstadier
Albert Camus: af "Sisyfos-myten"
Halfdan Rasmussen: Noget om at være
Otto Brandenburg: "Noget om at være"
Martin A Hansen: "Roden"
Karen Blixen: af "Mit livs mottoer"
Peter Seeberg: "Hvile"
Klaus Rifbjerg: Det er blevet os pålagt
Leif Panduro: "Tur i natten"
Anders Bodelsen: "Pointen"
Woody Allen: "Midnight in Paris"
Brug litteraturhistorien: "Efterkrigstiden: skæbne og valg" + "1960'erne: forbrug og fremmedgørelse"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer