Holdet 2022 DA/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Egaa Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Jette From Jensen
Hold 2022 DA/z (1z DA, 2z DA, 3z DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundbøger
Titel 2 Grundforløb - Overgange
Titel 3 Tag ordet og lyt
Titel 4 Hvis der skulle komme et menneske forbi (Værk 1)
Titel 5 A clockwork Orange og dramagenren
Titel 6 Nyhedsformidling
Titel 7 Besættelsen - optakt til DHO
Titel 8 Dokumentaren som genre (Værk 2)
Titel 9 Slægt og ære i historisk perspektiv (Værk 3)
Titel 10 Barok og oplysning
Titel 11 Argumenter for forandring
Titel 12 Fædre og sønner (Værk 4)
Titel 13 At være menneske i den digitale verden
Titel 14 Danskfaglig metode i teori og praksis
Titel 15 Den personlige stemme (Værk 5)
Titel 16 Romantik og romantisme
Titel 17 Det moderne gennembrud
Titel 18 Realisme og modernisme (Værk 6)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundbøger

Vi har brugt følgende digitale grundbøger i og sprogligt opslagsværk 1, 2 og 3g:

https://www.minlaering.dk/ (God stil og DanskGram)

Mimi Sørensen og Mads Rangvid: "Brug Litteraturhistorien", Systime iBog https://bl.systime.dk/?id=1

ordnet.dk
Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Grundforløb - Overgange

Introduktion til genrer og metode - et fællesforløb i dansk for alle GF-hold.

Kernestof
-       Syndefaldsmyten. Første mosebog
- Brødrene Grimm: Rødhætte (Folkeeventyr)
- Jomfruen i Fugleham (Folkevise)
- Klaus Rifbjerg ”Engang” (1965)
- Karen Blixen ”Ringen” (1958)
- Anders Bodelsen ”Drivhuset” (1960)
-       "Vilddyret" (2010) - kortfilm af Ask Hasselbach

- Klip fra Tim Burtun ”Corpse Bride” , (2005; 4. – 16. min)

OM AT ANALYSERE l DANSK
Klip fra Håndbog i dansk, OleSchultz Larsen, Systime
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Skrive
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 3 Tag ordet og lyt

Forløbet er en introduktion til forskellige faglige aspekter af mundtlighed. I forløbets første del arbejder vi med kommunikationsmodellen og samtalen som genre, inddrager i den sammenhæng også betydningen af kropssprogsprog, mimik og stemmeføring. Vi arbejder her både med det sproglige og det litterære perspektiv, og derfor har eleverne også fået udleveret et kompendium med materiale om analyse af epik, der samler de teoretiske input, der blev givet i grundforløbet.

I forløbets anden del fordyber vi os i talen som genre. Eleverne introduceres til argumentationsanalysen, retorik og de tre talegenrer: Den politiske tale, den informative tale og lejlighedstalen.

Forløbet afsluttes med at eleverne skal anvende deres faglige viden i praksis idet de skal skrive deres egen tale og holde den.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hvis der skulle komme et menneske forbi (Værk 1)

Værklæsning af Thomas Korsgaards roman "Hvis der skulle komme et menneske forbi" (2017) med særlig fokus på komposition, personer og relationer, miljø, semantiske felter og temaer, samt perspektivering til social realismen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 A clockwork Orange og dramagenren

Et kort forløb med introduktion til dramagenren i forbindelse med teatertur til Århus Teater, hvor vi så A Clockwork Orange. I analysen har vi haft fokus på en karakeristik af hovedpersonen samt de scenekunstneriske virkemidler.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hvis der skulle komme et menneske forbi 26-02-2023
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Nyhedsformidling

I forløbet om nyhedsformidling har vi fokus på nyhedsbegrebet og nyhedsformidlingens betydning for det enkelte menneske og funktion i samfundet. Forløbet giver overblik over nyhedsformidlingens udvikling i Danmark samt de forskellige nyhedsmedier, og så zoomer vi ind på mediebilledet i dag, bl.a. med fokus på gatekeeper-begrebet og det individualiserede nyhedsforbrug som web 2.0 har ført med sig.

Vi arbejder med de klassiske fem nyhedskriterier: aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation samt det uventede, men indddrager også eksempler på kriterier der er kommet til i de senere år: Entydighed, kontinuitet samt referencer til elitenationer og -personer.
Derudover inddrager vi vinkling af en nyhedshistorie og nyhedskompasset hvor vi ser på de roller journalisten kan indtage.

Vi beskæftiger os også med pressefotoet som genre og et element i nyhedsformidlingen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Besættelsen - optakt til DHO

I  DHO-forløbet skal vi i dansk arbejde med analyse og fortolkning af tekster, der beskæftiger sig med besættelsen, nogle produceret før og under besættelsen, andre efter. ​Vi undersøger bl.a. hvordan det enkelte individ forholder sig til besættelsen - med passivitet eller modstand - og hvilke motiver det har for sine valg.

​Materialer:

Roni Ezra/Tobias Lindholm: "9.april" (2015, film)
Kjeld Abell: Fra et Vindu (1938)
Tage Skou- Hansen : uddrag fra "De nøgne træer", (1957)
Lotte Tarp: uddrag af "Det sku’ nødig hedde sig"(1997)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Dokumentaren som genre (Værk 2)

I forløbet skal vi have et kendskab til hvad der kendetegner dokumentaren som genre, hvilket fører frem til en fordybelse i Testamentet, som vi vil bruge som dokumentarværk.

Vi inddrager følgende:
- filmiske virkemidler
fakta-og fiktionskoderr samt auteticitetsbegrebet; blandinger mellem fakta og fiktion
- dokumentarfilmens forhold til virkeligheden, herunder hvordan genren defineres
- dokumentarens undergenrer: (Den autoritative, den observerende, den deltagende, den poetiske, den refleksive samt den performative
- dramaturgi og opbygning (særligt bølgemodellen)
- etiske problematikker i dokumentaren

-
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forberedelse til debatterende artikel 27-08-2023
Debatterende artikel 10-09-2023
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Slægt og ære i historisk perspektiv (Værk 3)

Et litteraturhistorisk overbliksforløb om vikingetiden og middelalderen, inkl. læsning af Gunlaug Ormstunges saga som værk.

I forløbet fordyber vi os i sagatiden med fokus på:
- slægtens betydning - og individets rolle
- æresbegrebet og blodhævn
- sagaens univers, herunder fortælleteknik og sprog
- kønsroller
- fristat og retssamfund
- Sturlungatiden
- mellem hedenskab og kristendom

Herudover har vi i overblik beskæftiget os med middelalderens samfund og folkevisen med fokus på riddervisen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Barok og oplysning

Forløbet introducerer til barokken som litteraturhistorisk periode med afsæt i det feudale samfund og enevælden, og det kristne, dualistiske livssyn både i salmegenren samt i billedkunsten med vanitas-motivet. Eleverne skal desuden have en forståelse af hvad der kendetegner salmen som genre, så de kan få øje på og reflektere over den kommunikationssituation som er indeholdt i Thomas Kingos “Den siette Morgensang: Nu rinder Solen op af Østerlide”. Vi har haft fokus på komposition, udsigelsessituationen, sprog og stil, samt synet på mennesket og den dualistiske livsopfattelse

Barokkens syn på verden og mennesket sættes i perspektiv til oplysningstiden som vi læser om i overblik. Her er der fokus på at forstå hvad der kendetegner oplysningstiden både samfundsmæssigt, religiøst og i forhold til idealer om fremskridt og frihed. Vi har brugt filmen "Livlægens besøg" som en åbning af snakken om perioden, og derudover læst en epistel af Holberg ud fra det sproglige perspektiv (argumentation, retorik og sprog- og stil)

Materiale udover hvad der er anført under Kernestof:

Thomas Kluge: Portræt af den kongelige familie (2013) Tekstens findes i link til Brug Litteraturhistorien.  

Thomas Kingo: “Dend siette Morgen-sang". Teksten findes i Falkenstjerne bd. 1

Ludvig Holberg: Uddrag af Epistel 91 (om Kaffedrikning). Teksten findes i Brug Litteraturhistorien, i link angivet under kernestof.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Argumenter for forandring

I forløbet arbejder vi med kampagnen som genre, med særlig fokus på den multimodale  kampagne. Vi repeterer Toulmins Argumentationsmodel og appelformerne, og udvider forståelse af argumenation med andre argumentationsgreb samt måder at skabe opmærksomhed. Desuden introduceres AIDA-modellen.

Afslutningsvist skal eleverne i grupper udarbejde deres egen kampagne med en kampagnevideo.

Materiale:
Mads Rangvid og Mimi Sørensen: "Argumentationsgreb", samt  uddrag af "Du skal forandre dit liv - klimakampagner" Kopieret fra "Perspektiver i dansk. Systime iBog (Uddrag af kapitlet: Argumenter for forandring).

Ellen Holmboe: "Kort og godt - at argumentere for en holdning", s. 4-18 + 40-42. Dansklærerforeningen 2006
- Appelformerne
- Praktisk argumentation (påstand, belæg, hjemmel/underliggende belæg)
- den udvidede model (styrkemarkører, gendrivelser, rygdækning )
- Opmærksomhed og Aida-modellen

Centrale begreber fra "Perspektiver i dansk"
- Argumentationsgreb: ( Ekspertargument - Autoritetsargument - Erfaringsargument - Eksempler - Gendrivelse -Generalisering - Ordvalgsargument  - Naturlighedsargument  - Glidebaneargume-  Skræmmeargument  - Ad hominem-argument - Stråmandsargument)

- Definition på kampagnen som genre og Multimodalitet

Nature is speaking - Julia Roberts is Mother Nature (kampagnevideo)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Fædre og sønner (Værk 4)

Forløbet har fokus på tre værker hvor forholdet mellem fædre og sønner tematiseres,. Vi læser Art Spiegelmann grafiske roman "Maus" som værk, og beskæftiger os i den sammenhæng også med den grafiske roman som genre. Centrale begreber er her:
Tegneseriens grundelementer:
- billede (tegning/rå skitse/fotografi)
- rammen (reel/imaginær, variation i størrelse, kontur, form og placering
- rendestenen
- tale/tankebobler
- tekstbokse
- etager
- Tøvende billeder
- Cliffhangers
- Closure

Den grafiske romans stil og virkemidler
- Det enkelte billede: beskæring, synsvinkel, komposition
- Rammen (form, kontur, størrelse og placering, reel eller imaginær)

I analysen af Maus fokuserer vi både på fremstilling af personer og relationer, af miljø og den historiske tid. Derudover undersøger vi hvordan genrens særlige form og virkemidler understøtter indholdet.

Dokumentarfilmen "Family" og uddraget af Glen Bechs "Farskibet" analyserer og fortolker vi på deres egne præmisser, for derefter at inddrage dem i en tematisk perspektivering. I den forbindelse inddrager vi også teoritekstren "Død, tab, sorg".
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 At være menneske i den digitale verden

Forløbet har fokus på at undersøge menneskets vilkår i den digitale tidsalder ud fra et eksistentielt perspektiv: Hvad vil det sige at være menneske i en tid hvor kunstig intelligens og andre digitale teknologier er allestedsnærværende?  

Vi bruger Kierkegaards livspositioner som udgangspunkt for at kunne diskutere den betydning de valg vi træffer når vi bruger teknologien, har for vores forståelse af os selv og af virkeligheden. For at styrke og nuancere elevernes refleksion inddrager vi basal viden om kunstig intelligens, algoritmer og afhængighedsskabende interaktionsdesign.  

Forløbet har til formål at styrke elevernes digitale dannelse ved både at give dem en konkret viden om teknologierne, et teoretisk fundament med Kierkegaard der kan understøtte deres forståelse og argumentation samt et blik for dilemmaer og det menneskelige aspekt gennem de litterære tekster vi læser.  

Det litterære perspektiv er det primære i vores tilgang til teksterne, men det sproglige inddrages også, med særlig fokus på lyriklæsning. Vi vil træne evnen til at lave centrale tekstnedslag og kunne hæve sig over dem vha. relevante analysebegreber og fortolkende udlægninger.  Det er målet at eleverne når forløbet er slut, har styr på forholdet mellem tekstens “hvad”, “hvordan” og “hvorfor”.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forberedelse dansk stil 1 22-08-2024
Dansk stil 1 01-09-2024
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Danskfaglig metode i teori og praksis

Forløbet er en optakt til det sidste tværfaglige projektforløb i 3g, hvor også studieretningsfagene samt historie indgår. Forløbet har fokus på de danskfaglige litterære metoder samt basal videnskabsteori. Det introducerer desuden til danskfaglige metoder i forbindelse med det sproglige perspektiv i form af faglig formidling og den populærvidenskabelige artikel. Eleverne skal både analysere en konkret artikel fra Samvirke, samt selv skrive en del af en populærvidenskabelig artikel og efterfølgende en metareflekterende tekst.

I forbindelse med introduktionen til de danskfaglige metoder har vi læst følgende fra Litteraturens veje:

H.C. Andersen: Tepotten
En nykritisk læsning
En strukturalistisk læsning
En psykoanalytisk læsning
En læserorienteret læsning
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Den personlige stemme (Værk 5)

I forløbet har vi fokus på at identificere "den personlige stemme" i forskellige tekster, at undersøge hvordan den skabes og at udvikle vores egen.
Udover at analysere skønlitterære tekter, arbejder  vi med forskellige skriveøvelser, hvor vi med sproglige greb som fx. ordklasser øver os på at få en særlig følelse skrevet frem og at skabe fremdrift.
Vi anlægger også perspektivet med den personlige stemme i vores arbejde med "Find Holger Danske", og inddrager her bl.a. virkningen af "ready mades".
Undervejs i forløbet samarbejder vi med digter Mads Mygind om at skrive poesi med personlige stemmer og læse det op.


Tekster:
Maja Lee Langvad: Find Holger Danske (2006) (Værk)
Karl Ove Knausgård: "Sommernat" (2016)
Mads Mygind: To digte fra digtsamlingen "I min hule hånd" (2023)

2 kreative lektioner med Mads Mygind om at skrive poesi
1 fællestime for hele årgangen med Mads Mygind om at være forfatter, skrive autofiktion og oplæsning af digte fra "I min hule hånd" (2023)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Romantik og romantisme

Forløbet tager afsæt i præromantikken som overgang mellem oplysningstiden og romantikken, eksemplificeret ved Thomasine Gyllembourgs skilsmissebrev til P.A. Heiberg, som behandles både ud fra et sprogligt perspektiv (Analyse af kommunikationssituationen) samt et litteraturhistorisk.
Fra denne optakt forfølger vi borgerskabets værdier og kvindeopfattelsen i et uddrag af "Den lille Karen".  Vi åbner også for vi en forståtelse af romantikkens syn på livet, naturen og kunstneren gennem de filosofiske retninger (organismetanken og nyplatonismen) med Oehlensclägers Simon Peder og Schack Staffeldts "Indvielsen". Nationalromantikken kommer i spil gennem Grundvigs "Langt højere Bjerge".
Romantismen introduceres gennem Steen Steensens Blichers "Ak, hvor forandret". Vi bruger samtidig teksten til at undersøge Blichers særlige fortælleteknik.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Det moderne gennembrud

Overbliksforløb om Det moderne Gennembrud, hvor vi har fokus på naturalisme og impressionsme. Tematisk undersøger vi kvindens rolle og forholdet mellem kønnene, samt samfundskritikken. Som perspektivering inddrager vi Jonas Eikas tale da han modtog Nordisk Råds Litteraturpris.

Tekster udleveret i kompendium:
- Henrik Ponotppidan: Ane Mette
- Herman Bang: "Den sidste Balkjole"
- Henrik Ibsen: af "Et Dukkehjem"
- Amalie Skram: af Professor Hieronimus.

Links til Brug Litteraturhistorien kan ses som links under Kernestof
Derudover har vi læset et uddrag om Herman Bang og de stille eksistenser samt Det naturalistiske drama - begge tekster er Systimes iBog: Det moderne Gennembrud #Mee Too af Susan Mose og Maja Bødtcher-Hansen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Realisme og modernisme (Værk 6)

Forløbet tager afsæt i en forståelse af modernitetens gennembrud i perioden 1850-1920, og de konsekvenser det fik for samfundet, litteraturen og det at være menneske. Vi bruger her Johannes V. Jensen og Edith Södergrann som litterære eksempler.

På baggrund af denne forståelse læser vi  modernisme- og realismeformater i overblik med centrale nedslag:
1) Ekspressionisme, modernisme i 1960erne og 80'er modernisme
2) Social realisme, realisme med eksistentialistisk perspektiv i efterkrigstiden, minimalisme.

Afslutningvist læser vi Alberte Caroline Minors novellesamling "Velsignelser" som værk, vi kobler til realismen. Vi har fokus på fremstillingen af personer og relationer samt "Tomme pladser" som særligt fortælleteknisk greb. Tematisk undersøger vi hvordan novellerne omhandler mennesker der forsøger at håndtere et retningsløst liv, hvordan sorg og tab påvirker samt betydningen af novellesamlingens titel: "Velsignelser".

Vi læser følgende teksterr:

- Johannes V. Jensen: "Interferens" (1906)
- Edith Södergrann: "Dagen Svalner" (1916)

- Tom Kristensen: Middag (1920)
- Rudolf Broby Johansen: Bordelpige dræber ufødt (1922)
- Klaus Rifbjerg: "Firkanter" (1957)
- Michael Strunge: "Det kommende" (1978)

- Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag" (1900)
- Martin A. Hansen: "Roden" (1955)
- Helle Helle: "Film" (1996)

Caroline Alberte Minor: "Velsignelser" (2017, Værk)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer