Holdet 2022 HI/s - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 HI/s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Egaa Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Espen Kirkegaard Espensen
Hold	2022 HI/s (1s HI, 2s HI, 3s HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Vikingtiden
Titel 2	Middelalderen i Europa og Danmark
Titel 3	DHO-forløb Danmarks modernisering 1
Titel 4	Danmarks modernisering II
Titel 5	USA´s Historie
Titel 6	Besættelsestiden
Titel 7	Den Kolde Krig
Titel 8	Velfærdsstat mellem industrialisering og globalise
Titel 9	Romerrigets historie
Titel 10	Holocaust
Titel 11	Kinas historie
Titel 12	Global historie - The great divergence
Titel 13	Kinas historie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Vikingtiden Kort introduktion af historiefaget, ud fra spørgsmålene: Hvad, hvorfor og hvordan. Derefter forløb om vikingetiden med fokus på begrebet vikingetid, grundlæggelse af Danmark og kristendommens indførelse i Danmark. Herudover har fokus været på periodisering og på overgangen mellem oldtid/forhistorie og middelalder. Faglige mål: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer historiebrug og -formidling historiefaglige teorier og metoder. Indhold: Lærebogsmateriale: Frederiksen, Peter mf.: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2006, s. 285-294. Blom, Mads mf. (red.): Vinkler på vikingetiden2, Nationalmuseet, 2013, s. 6-15; 28-43; 59-77; 95-103. Kilder: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/ Filmklip: Historien om Danmark afsnit 3, https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565 Antal sider i alt: 55
Indhold	Kernestof: Velkommen til historie. Som lektie til første gang bedes du gøre følgende: 1) nedskriv et svar på hvad historie er? Begrund dit svar. 2) nedskriv de 5-10 vigtigste historiske begivenheder/udviklinger. Begrund dine svar. Overvej, hvilke forventninger du har til historieundervisningen? Du bedes også studielæse s. 285-288 til afsnittet "Den danske revolution". Danmarkshistorien i korte træk.pdf Du bedes studielæse s. 288-294i pdf-filenDanmarkshistorien i korte træk.pdf . Du skal tage notater til teksten. Samme lektie som til sidste uge: Du bedes studielæse s. 288-294 i pdf-filen. Du skal tage notater til teksten. I bedes downloade bogen "Vinkler på vikingetiden" via linket, som ligger på Teams. I bedes studielæse s. 15-19 i kapitlet "Menneske og samfund". Læsefokus: Hvilke forandringer bliver beskrevet? I bedes normallæse s. 29-37. Læsefokus: Hvilke typer spor har vi efter vikingerne? Hvilke forandringer er beskrevet? I bedes normallæse s. 59-66 (til afsnittet "Kongsgården..."). Læsefokus: Hvad betegnes Jellingstenen som? Er du enig? Hvilken politisk udvikling beskrives? Hvilke bygningsværker nævnes, og hvilken betydning tillægges de? https://gym-trivsel.dk/elevtrivsel/login I bedes også læse siderne 7-10 (fra afsnittet "1700-tallets viking" til afsnittet "Oldtidsminder...") samt siderne 11-14 (fra afsnittet "Videnskabeliggørelse...) Jeg vil dog opfordre jer til at læse hele kapitlet.
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Middelalderen i Europa og Danmark Forløb med fokus på at øge elevernes historiske viden og kundskaber. Dermed har fokus været på identitet gennem historie og indsigt i egen kulturelle baggrund og dermed også i andre kulturer. Fokuspunkter: Periodisering Korstog Kongemagt og kirke. Faglige mål: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag. Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne. Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie. Indhold: McGuire, Brian: Europæisk middelalder i Fokus – kernestof i historie 1, Gyldendal, 2007, s. 95-112. Thiedecke, Johnny: Europa i støbeskeen, Forlaget Pantheon 2006, s. 94-102. Hansen, Lars Peter Visti: Kristendom og islam i Fokus – kernestof i historie 1, Gyldendal, 2007, s. 125-142. Knudsen, Sanne Stemann og Danielsen, Kim Beck: Middelalderen, Systime, 2011, s. 157-160. Antal sider: 48
Indhold	Kernestof: Vi begynder et nyt forløb om middelalderen. I bedes studielæse s. 95-97 og normallæse s. 101-103 i bogen Fokus. Læsefokus: Hvad kendetegnede middelalderen? Hvad kendetegnede klostervæsnet? Hvorledes passer oplysningerne i teksten med vores viden fra I bedes studielæse s. 104-108. Læsefokus: Hvilke økonomiske og teknologiske forhold nævnes? Hvilke byggerier nævnes? Hvordan var samfundet opbygget? I bedes studielæse s. 110-112. Hvilke konflikter beskrives? I bedes orientere jer i vedhæftede dokument.kilder investiturstriden.pdf I bedes normallæse s. 126-132 og skrive svarene på følgende spørgsmål i elevfeedback: Hvilket persisk rige gik under? Hvad var ikke tilladt for kristne under muslimsk herredømme? Hvilken videnskabelig udvikling foregik inden for de islamiske riger? Vi arbejder videre med Omars pagt, og I bedes normallæse s. 132-138. Læsefokusspørgsmål, som besvares i elevfeedback: Hvad lovede paven? Hvad motiverede deltagerne i korstogene? Hvad opnåede korsfarerne? I bedes studielæse vedhæftede dokument. Find et positivt syn på middelalderen og find et negativt syn på middelalderen.Synspunkter middelalderen.pdf
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	DHO-forløb Danmarks modernisering 1 Forløbet er udviklet i samarbejde med danskfaget for at lede eleverne frem til skrivning af dansk-historie-opgaven. Der har været fokus på særligt den sociale og økonomiske udvikling i det danske samfund i 1800-tallet. Det er meningen at forløbet skal udgøre første del af et forløb om Danmarks modernisering, hvor fokus i anden del i særlig grad vil være på den politiske udvikling. Formål: At give eleverne historisk viden, kundskaber og identitet og stimulerer deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden. At give eleverne reflekteret indsigt i deres egen og andres historicitet og dermed kvalificere deres historiske bevidsthed. At give eleverne indsigt i historisk og kulturel forandring, og styrke deres evne til at forstå egen kultur. At give eleverne redskaber til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet historisk materiale, herunder forskellige former for historieformidling og historiebrug. At styrke elevernes forståels for historisk metode i arbejdet med historisk materiale opøves elevernes kritisk-analytiske, kreative og innovative evner. Faglige mål: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie. redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling. analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne. reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Indhold: Frederiksen, Peter mf.: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2006, s. 123-129 og s. 153-167. Frederiksen, Peter mf.: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2006, s. 144-147 og s. 173-181 (kildetekster). 1800-tallet på vrangen, sæson 2, episode 2: https://www.dr.dk/drtv/se/1800_tallet-paa-vrangen_-kulturkamp-kapitalisme-og-bordelromaner-1864_1880_70416 ca. 30 sider.
Indhold	Kernestof: I bedes studielæse s. 123-129 (sidetal nederst på siderne) i vedhæftede dokument. Læsefokus: Hvilken økonomisk udvikling begyndte i anden halvdel af 1700-tallet? Hvilke store reformer blev indledt i slutningen af 1700-tallet? Hvad gik disse reformer Du bedes studielæse s. 153-158 i kompendiet. Læsefokusspørgsmål: Hvilke oplysninger om uddannelse indeholder teksten? Hvilke demografiske, økonomiske, sociale og politiske oplysninger får vi? Skriv dine svar ind på elevfeedback. I bedes studielæse s. 158-163. Notér i elevfeedback de 5 vigtigste oplysninger og vær klar til at begrunde dine valg. I bedes studielæse afsnittet "Gårdmændenes tid" i DHO-kompendiet, det er s. 163-167. I bedes i kompendiet med kildetekster læse teksten ”35. Andelsmejerier, 1885” til afsnittet ”kontrakt fra Strelluf…”. Læsefokus: Hvad vil du tage med i en redegørelse for indholdet i kilden. Ingen ny lektie.
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Danmarks modernisering II Forløbet handler om Danmarks modernisering. Fokus er på den politiske modernisering med enevældens fald og grundlovens givelse i 1848-1849. Der trækkes dog også tråde bagud til landboreformerne og oplysningstiden over den nationalliberale bevægelse, bondebevægelsen og det slesvigske spørgsmål. De slesvigske krige inddrages. Der arbejdes fremad mod den økonomiske modernisering i form af industrialiseringen. Ligeledes inddrages forfatningskampen for parlamentarisme og systemskiftet i 1901. Fokuspunkter og indhold: Danmarks økonomiske og politiske modernisering. Demokratiets indførelse Det slesvigske spørgsmål Partiernes og det politiske livs etablering i Danmark Danmark og oplysningstiden i Europa Faglige mål: Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie. Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer Politiske og sociale revolutioner Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv Politiske ideologier Materiale: Søndberg, Olaf: Den danske revolution 1830-1866, Systime, 2004. s. 14-15; 22-43; 47-53; 61-74. Kilde nr. 8 (s. 91-92) kilde nr. 30 (s. 125-126) Sang: Dengang jeg drog afsted, https://www.youtube.com/watch?v=xMjWsGXI2xc (s. 115-116) Film: Grundloven, folket og magten ( 8 ) Indholdsbeskrivelse: Dansk dokumentarserie i 10 afsnit. Lars Mikkelsen fortæller om 1800 tallet, som er den periode i Danmarkshistorien, hvor enevælden afskaffes og hvor danskerne får deres første grundlov og folkestyre. Men kampen for et mere lige og retfærdigt samfund er lang, og kræver store ofre undervejs. Ikke mindst for de laveste klasser i samfundet, bondebefolkningen og den gryende arbejderbevægelse. Og i slutningen af århundredet resulterer en anspændt situation mellem bondepartiet Venstre og godsejerpartiet Højre i et attentat på den siddende regeringschef Estrup. "Slagtebænk Dybbøl: https://vimeo.com/88728643. Grundtvig: "Der var en sommermorgen": http://www.ugle.dk/det_var_en_sommermorgen.html www.ordnet.dk ca. 70 sider.
Indhold	Kernestof: Velkommen tilbage fra sommerferien. Lektien består i, at du skal repetere, hvad du har lært i historie i 1.g. Du skal skrive nogle stikord hertil i elevfeedback. Du skal inddele stikordene i tre grupper: 1. faktuel læring; 2. metodisk/teoretisk lærin I bedes repetere jeres viden fra DHO-forløbet samt studielæse s. 14-15 (afsnittene "Danmark og hertugdømmerne" og "De rådgivende stænderforsamlinger") plus s. 22-24 fra afsnittet "Ny konge". I bedes normallæs s. 25-33 til afsnittet "Skandinavismen". I behøver ikke læse teksten i kursiv. Eventuelle ord, I ikke forstår, skal I slå op f.eks. på www.ordnet.dk I bedes studielæse s. 33-39 (Til afsnittet "Martsdagene...). Læsefokus: 1) Hvad var arvefølgespørgsmålet? 2) Hvilken betydning havde dette spørgsmål? 3) Nævn de nationale argumenter? 4) Hvilken betydning fik begivenheder uden for den danske konges ri I bedes studielæse s. 39-43. Læsefokus: Hvilke problemer, havde den preussiske konge? Hvad ansporede stemningen i København? I bedes studielæse s. 43-46. Læsefokus: Hvad var "ånden fra 48"? Studidelæs s. 47-53 og besvar spørgsmålene: I bedes bringe jer ajour i læsningen, samt bruge lektietiden til at arbejde på jeres "breaking news-opgave". I bedes studielæse s.61-66. Kære 2.s I skal arbejde selv i modulet i dag. Årsagen er, at jeg har feber, det er et symptom på, at jeg er blevet vaccineret mod gul feber. Det skal imidlertid ikke gå ud over jeres uddannelse så I skal udføre opgaven i det vedhæftede arbejdsark. 23
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	USA´s Historie Forløbet handler om USA's historie, men har særligt fokus på årsagsforklaringer til Den amerikanske borgerkrig. Forløbet indledes dog med at belyse USA's tilblivelse og de ideer, USA bygger på. Faglige mål: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv Indhold: Bjerre-Poulsen, Niels: USA – Historie og identitet, Systime, 2023, s. 8-11; 14-17 og 24-25. Fokus: s. 13-22 Verdenshistorie 2: s. 8-22 og s. 30-33. Ahle, Allan: Den amerikanske borgerkrig, Systime, 2001, s. 24-32; 46-58 og 63-66. Uddrag af filmen "12 years a slave".
Indhold	Kernestof: Vi begynder et nyt forløb om USA´s historie med fokus på årsager til den amerikanske borgekrig. I bedes studielæse s. 8-11 i "Bjerre-Poulsen" begyndende med afsnittet "Hvad skal vi..." og svare på spørgsmålene sidst i afsnittene. Teksten er i kompend Ingen ny lektie. Læs kollektivt i grupperne s. 12-22 i Fokus. •I må gerne opdele teksten imellem jer men notér fem punkter under jeres læsning. Forklar efter læsningen indholdet i jeres respektive afsnit for hinanden •Eksempel på opdeling: •s. 12-14 •s. 14-16 •s. 17 I bedes studielæse s. 24-30 (i kompendiet begynder med "2 Slaveriet". Læsefokus: Hvilke stridspunkter opstod mellem nord og syd? forklar disse uenigheder? I bedes studielæse s. 30-33 plus 46-48(i kompendiet begynder med "Præsidentvalget 1860", som er en del af bogen "Den amerikanske borgerkrig"). Læsefokus: Hvad er Lincolns synspunkter vedr. slaveri og unionen? I bedes normallæse s. 55-58. I bedes normallæse artiklen (se link), repetere forløbet og overveje, hvad I ved om besættelsen af Danmark under Den Anden Verdenskrig? https://jyllands-posten.dk/international/ECE3445362/USAs-sorte-kr%C3%A6ver-erstatning-for-slaveri/
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Besættelsestiden Forløb, der er bygget op om problemstillingen: "Skulle den danske regering have handlet anderledes i forhold til den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig?". Forløbet fokuserer på den danske regerings samarbejdspolitik og debatten om regeringens linje i samtiden og i nutiden. Besættelsestiden gennemgås med fokus på samspil mellem internationale begivenheder og udviklingen i Danmark. Der er fokus på, hvorfor Danmark blev besat, hvad samarbejdspolitikken var, dannelsen af modstandsbevægelsen, augustoprøret og retsopgøret. Der fokuseres på beherskelse af forskellige analysemetoder (primært materialekritik og kausalanalyse) men også på opgavetekniske færdigheder, herunder problemformulering på de 3 taksonomiske niveauer. Faglige mål: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: Ideologiernes kamp. Danmarks internationale placering Indhold: Blüdnikow, Bent: ”Europa betalte prisen for vores egoisme”, interview med Jørgen Kieler bragt i Berlingske Tidende, 22. august 2004. Kirchhoff, Hans: ”Fogh dæmoniserer historien”, kronik bragt i Information 16. oktober 2003. Frederiksen, Peter: Danmark besat og befriet, Systime, 2009, s. 12-16, 22-36; 38-41; 47-51; 100-114; 134-138; 162-167 og 177-179. TV-udsendelse: Jagten på historien afsnit 8: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=serietitel:%20Jagten%20p%C3%A5%20historien&orderby=title&SearchID=671045a6-bc86-449b-91be-dddbe0ccd695&index=1 To afsnit af DR's serie "Store danskere" om hhv. Erik Scavenius og Frode Jakobsen.
Indhold	Kernestof: Repetér jeres viden om besættelsen og den anden verdenskrig fra sidste modul og medbring bogen "Danmark besat befriet" samt normallæse s. 14-16 og s. 22-26. Genlæs s. 22-26. Link: https://gym-trivsel.dk/elevtrivsel/login I bedes studielæse s. 26-28. Læsefokus: Hvad var samarbejdspolitikken og hvordan blev den skabt? I bedes studielæse s. 36-38. Læsefokus: Hvilke konsekvenser fik det tyske angreb på Sovjetunionen i Danmark? I bedes studielæse s. 47-50. Læsefokus: Hvad var telegramkrisen? Hvordan fik udviklingen i verdenskrigen indflydelse i Danmark? I bedes studielæse s. 100-103 (hele siden). I bedes studielæse s. 110 (fra opløsningen af det danske politi) - s. 114. Samme lektie som til i går. I bedes logge ind på https://mitcfu.dk/ og se filmen "Erik Scavenius", som er bestilt til jer. I bedes studielæse s. 162-165. Hvilke problemer stod Danmark overfor ved befrielsen? Vi arbejder videre med retsopgøret, men I bedes også normallæse s. 169-176. Læsefokus: Hvad forsøgte Danmark udenrigspolitisk efter krigen? I bedes studielæse vedhæftede dokument. Læsfokus: Hvad var den kolde krig og hvorfor udbrød den?Barner 17-23.pdf I bedes studielæse vedhæftede dokument. Læsefokus: Hvorfor blev TysklandBarner 31-37.pdf delt?
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Den Kolde Krig Forløbet tager udgangspunkt i den kolde krigs udbrud og årsagerne hertil frem til Koreakrigen. Derefter arbejder eleverne selvstændigt med individuelle projekter om forskellige emner i tiden frem til ca. 1980 og den kolde krigs afslutning. Det er meningen med disse projekter, at eleverne gruppevis skal præsentere deres emner for klassen og dermed oplyse de øvrige elever om deres emne. I den tredje fase af forløbet arbejdes der med den kolde krigs afslutning Det er således særligt årsager til begyndelsen og til afslutningen på den kolde krig, der er forløbets centrale problemstillinger. Indhold og formål: Perioden 1914-1989: Kampen om det gode samfund Ideologiernes kamp Afkolonisering Murens fald 1989-i dag: Det globale samfund Nye grænser og konflikter Formål: Viden om periodens centrale udviklingslinjer og begivenheder. formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien. formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem. Faglige mål: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ globalisering ̶ historiebrug og -formidling historiefaglige teorier og metoder. Materiale: Barner, Kai Otto v.: Den Kolde Krig, Systime, 2011, s. 17-23; 31-43; 149-156 Kühle, Ebbe: Hvorfra – Hvorhen – Hvorfor – en verdenshistorie, Gyldendal, 1998, s. 215-221. Kilde: Melvyn P. Leffler & David S. Painter, Origins of the Cold War - an International History, 1994. Taget fra: https://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=606 Lassen, Mikkel Thrane: Historie – metode – teori – filosofi, L&R, 2017, s. 103-107. 40 sider
Indhold	Kernestof: I bedes studielæse vedhæftede dokument. Læsfokus: Hvad var den kolde krig og hvorfor udbrød den?Barner 17-23.pdf I bedes studielæse vedhæftede dokument. Læsefokus: Hvorfor blev TysklandBarner 31-37.pdf delt? I skal være færdige med jeres præsentationer om Marshall-planen. Vi begynder med at høre to oplæg. I bedes studielæse det vedhæftede dokument. Læsefokus: Hvad mener traditionalisterne? Hvad mener revisionisterne? Hvad mener du selv?240206 Ansvaret for den kolde krig.pdf I skal forberede jer på at arbejde videre med jeres filmprojekt. I første halvdel af modulet skal I som gruppe være klar til kort at præsentere for EE, hvilke materialer I bruger, hvilken problemstilling indenfor jeres tema, filmen især beskæftiger s Vi ser jeres film om Den kolde krig i modulet. Det vil sige, at alle grupper skal have uploadet deres film eller link hertil på Teams inden modulets start.
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Velfærdsstat mellem industrialisering og globalise Forløbet er et danmarkshistorisk forløb med velfærdsstaten som omdrejningspunkt. Tids- og emnemæssigt strækker forløbet sig fra den første industrialisering i sidste halvdel af 1800-tallet over velfærdsstatens etablering og Danmarks medlemskab af EF/EU til de udfordringer fra internationalisering og globalisering, som Danmark og velfærdsstaten står overfor i begyndelsen af det 21. århundrede. Faglige mål: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer politiske og sociale revolutioner demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede globalisering historiebrug og -formidling historiefaglige teorier og metoder. Indhold Rasmussen, Martin Cleemann m.f.: Danmarks historie – Det 20. og 21. århundrede. Andersen, Lars mf.: Fokus kernestof i historie 3 – Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, 2006. Schroeder, Peter: Det 20. århundredes Danmarkshistorie, Columbus, 2007. Petersen, Klaus mf. 13 historier om den danske velfærdsstat, 2012.
Indhold	Kernestof: Kære 3.s velkommen tilbage fra ferien. Der er ikke en lektie, men I må gerne være forberedte på at tale om, hvad I har lært indtil nu. I bedes normallæse s. 161-167. Læsefokus: Hvilke politiske og økonomiske forandringer beskrives? I bedes normallæse s. 48-57 i Fokus ("Fra fattighjælp til velfærdsstat"). I bedes studielæse kildeteksterne "En demokratisk forsørgelseslovgivning"; "Velfærdsstaten sløver modstandskraften" og "Den aktive velfærdsstat". Hvilke forskellige synspunkter fremsættes i teksterne? I bedes studielæse artiklerne "Velfærdsstatens er en kristen opfindelse" og "De nordiske statskirker og velfærdsstaterne". Læsefokus: Identificér synspunkter og argumenter, samt overvej, hvad du selv mener? Lektien er at være helt færdige med at læse og kommentere de tre tekster, vi arbejdede med i sidste uge. I bedes læse s. 133 ("Efter 2001") - 135. I bedes læse s. 141-149. Det er en lang tekst, men I fik også tid i modulet i sidste uge til at læse en god del af den.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Romerrigets historie Formålet med forløbet er at give eleverne viden om og indsigt i romerrigets historie. Fokus har været på kejser Augustus' cementering af sin magt, og på hvorledes Augustus valgte at udøve magten og iscenesætte sig selv. Derudover har der været fokus på romerrigets undergang og kristendommens fremgang. Faglige mål: Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling Dokumentere viden om forskellige samfundsformer Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien Formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie forskellige styreformer og samfundsorganiseringer materiale: Carlsen, Jesper: Romerriget, Systime, 2001, s. 9-29.
Indhold	Kernestof: I bedes læse s. 49-56 i vedhæftede dokument, det er afsnittet "Hvorfor sejrede kristendommen".240527 Rom tekster.pdf Lektien er at læse teksterne på Teams til eksamensøvelsen, som vi arbejder videre med i modulet. Ingen lektie. Vejen til folkedrab.pdf
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Holocaust Forløbet skal opfylde det faglige mål om at beskæftige sig med Holocaust og andre folkedrab. Der er fokus på Holocaust og nationalsocialismens vej til magten i Tyskland. Faglige mål redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof forskellige styreformer og samfundsorganiseringer nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer politiske og sociale revolutioner demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv Holocaust og andre folkedrab politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede globalisering historiebrug og -formidling historiefaglige teorier og metoder. Materialer: Berlau, Solvej mf.: Vejen til folkedrab, Columbus, 2023, s. 12-21 og s.94-123 og s. 174-183. Frederiksen, Peter: Det tredje rige, Systime, 2004, s. 15-53.
Indhold	Kernestof: I bedes læse s. 15-19 i vedhæftede pdf fra bogen "Det tredje rige".Det tredje rige.pdf I skal være færdige med jeres præsentation af situationen i Tyskland, som I begyndte på sidste gang. I bedes også læse s. 24-27. Læs s. 29-35. Læsefokus: 1.Hvad indeholdt den nationalsocialistiske ideologi? 2.Hvorledes var NSDAP opbygget? 3.Hvorledes adskilte den tyske nationalsocialisme sig fra den italienske fascisme? 4.Hvilke ideer fra ”Mein Kampf” er særligt nævnt? 5.Hvad I bedes læse s. 45-48. Læsefokus: Hvem allierede Hitler sig med? Hvordan afskaffede Hitler demokratiet? I bedes læse s. 48-53. Læsefokus: Hvilken konflikt i Nazi-partiet beskrives? Hvad gik den ud på? Hvilke tegn var der på, at den demokratiske retsstat var afskaffet? I bedes læse s. 96-101 i vedhæftede dokument.Vejen til folkedrab.pdf I bedes læse s. 106-111. I bedes læse s. 119-123 og s. 176-180. Ingen lektie.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Kinas historie
Indhold	Kernestof: I bedes læse s. 175-183 om holocaust-benægtelse. 2025 Kinas Historie Kompendium.pdf 1_2_3_merged.pdf I bedes læse s. 35-37 (begyndende med "4. Mao's Kina") i vedhæftede kompendium. I bedes læse s. 37-41. Hvilke reformer blev gennemført af Mao? I bedes læse s. 40-45. I bedes læse s. 37-41 (indsatte sidetal, det er fra pdf s. 53, begynder med teksten: "Kinasyndrom: Massemorderen Mao").
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Global historie - The great divergence Verdenshistorie/globalhistorie med fokus på kronologi og på spørgsmålet om, hvorfor "the great divergence" opstod. Altså hvorfor den vestlige verden blev dominerende i forhold til resten af verden. Forløbet indledes med et verdenshistorisk oversigtsforløb, med fokus på periodisering og kronologi. Derefter analyseres forskellige forskeres bud på, hvorfor Vesten er dominerende i verden i dag - fra eurocentriske kulturforklaringer som David Landes' til deterministiske som André Gunder Franks. Analyserne sker med henblik på en vurdering af korrektheden og rækkevidden af de enkelte forklaringer og med henblik på en overordnet diskussion af, hvilke faktorer der har været bestemmende for den globale udvikling. Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ globalisering ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder. Faglige mål: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Materiale: Foredrag af Niall Ferguson: https://www.youtube.com/watch?v=xpnFeyMGUs8 Den globalhistoriske udvikling - kompendium; sider: 6-38. Larsen m.fl: Introduktion til historie, Systime 2005; sider: 44-56. Sammenstødet i Cajamarca (Fra: Jared Diamond: Vejen til verden af i dag, Akademisk Forlag 2002, s. 81-86). Niels Brimnes: Udfordring til Eurocentrismen; i Den Jyske Historiker, nr. 100 Mellem Civilisationshistorie og globalhistorie s.78-98 i uddrag. Teknologi og konkurrence (uddrag af Peder Meyhoff m.fl.: Teknologihistorie, Systime 2005); sider: 176-180. Uffe Østergård: Europa – Identitet og identitetspolitik, Munksgaard 1998; sider: 49-53. Frederik Stjernfelt: Bondesnu, Weekendavisen, 17. december 1999. ca. 90 sider.
Indhold	Kernestof: Lektien er at repetere alt hvad du ved i historie og nedskrive de fem mest betydningsfulde nedslag i verdenshistorien. Vær klar til at begrunde dine valg. I bedes læse s. 6-11 (de indsatte sidetal - det er indtil romerriget) i vedhæftede pdf.Kompendium - Den globalhistoriske udvikling - s. 5-39.pdf I bedes læse s. 14-21 (til afsnittet "Økonomi og...") Noter de fem vigtigste oplysninger og skriv dem i elevfeedback. I bedes læse s. 24-28 og skrive de fem vigtigste oplysninger i stikord ind i elevfeedback. I bedes læse s. 49-52 i vedhæftede pdf-fil.Kompendium - Den globalhistoriske udvikling - s. 1-73-48-73.pdf I bedes læse s. 53-58 om David Landes' tese. Teksten er svær! Læsefokus: Hvordan vil du med få ord beskrive Landes' forklaring på "the great divergence"? I bedes læse s. 58-63 om Andre G. Franks tese. Hvad kan man med et ord sige er hans forklaring på the great divergence? I bedes læse s. 64-66 om demokrati og kapitalisme i Europa. I bedes læse s. 67-69 om teknologi og konkurrence. I bedes læse s. 70-73 om Jared Diamonds forklaring på the great divergence. I skal forberede jer på at blive "eksamineret" i "Eksamenssæt nr. XX". Endvidere kan I, hvis I har lyst læse vedhæftede materiale, som vedrører en film om at gå til eksamen, som vi måske får tid til at se.Ved det grønne bord bilag Historie-A-2020-Bil
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Diskutere Almene (tværfaglige) Analytiske evner Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning

Titel 13	Kinas historie Forløb om Kinas historie med særligt fokus på udviklingen i Kina fra kommunisternes magtovertagelse i 1949 til Maos død i 1976. Hovedvægten lægges på de to centrale begivenheder: Det Spring Store Fremad og Kulturrevolutionen, hvor der i bearbejdningen lægges vægt på såvel tankerne bag som konsekvenserne af disse to politiske initiativer (kausal-/motiv-analyse). Endvidere fokuseres der på Maos rolle i den politiske udvikling i denne periode, idet der i både indledningen til og afslutning på forløbet analyseres fremstillinger af Mao fra hans egen samtid og fra eftertiden - såvel i Kina som i omverdenen (brug af historien). Faglige mål: analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ globalisering ̶ historiebrug og -formidling Materialer: Madsen, Jens-Peter Fage: Ansigt til ansigt med kineserne, Pantheon, 2012, s. 26-33 og s. 69-83. Jensen, Kim Rathcke: ”Man bukker for at tilbede Mao” i Politiken 24/12-2013 og ”Xi Jinping genopliver Mao til eget brug” i Politiken 24/12-2013. Madsen, Jens-Peter Fage: Kina på tærsklen til det 21. århundrede, forlaget Lee, 2000, s. 35-45. Mette Holm: Kina – fra kejserdømme til kapitalisme, Frydenlund, 2001, s. 72-77. Kilder fra www.his2rie.dk Hundevadt, Kim: ”Kina-syndrom . massemorderen Mao” i Jyllands-Posten 11/11-2005 og ”Idoldyrkelse – opgøret med fortidens synder i Danmark” i Jyllands-Posten 12/11-2005. ca. 50 sider.
Indhold
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb