Holdet 2022 HI/t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Egaa Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mads Peter Fuglsang
Hold 2022 HI/t (1t HI, 2t HI, 3t HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. verdenskrig
Titel 2 Oplysningstiden
Titel 3 Europæisk middelalder
Titel 4 Velfærdsstaten
Titel 5 Fascisme og nazisme
Titel 6 Vietnam-krigen
Titel 7 Mellemøsten efter 2VK
Titel 8 USA's historie
Titel 9 Romerriget
Titel 10 Kommunismens sammenbrud
Titel 11 Det britiske imperium
Titel 12 Forløb#2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. verdenskrig

1. verdenskrig er en vigtig del af Europas, men også verdens historie. Især hvis man forsøger at forklare krigen som et resulat af en udvik-ling, der strækker sig tilbage i 1800-tallet og involverer de europæiske stormagtsforhold og bestræbelser på at opbygge verdensomspændende kolonier. Vi starter forløbet med imperialismen og stormagternes forsøg på at legitimere deres kolonier og herredømme over store befolkninger i kolonierne. Spændingerne var tydelige i forholdet til den fremadstormende stormagt, Tyskland, men også mellem de tog gamle kolonimagter Frankrig og England.
Vi arbejder med årsager til krigsudbruddet, måden krigen blev udkæmpet på og konsekvenserne af den. Både de økonomiske, geopolitiske, menneskelige.
Krigen og den måde, den sluttede på, blev en vigtig del af forklaringen på 2. verdenskrig. Vi slutter af med at se på, hvordan 1. verdenskrig påvirker og er til stede i Danmark, Europa og verden i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede - historiebrug og formidling - historiefaglige teorier og metoder Fokuspunkter - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale europæiske og globale udvikling - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - formulere historisk problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 Oplysningstiden

Forløbet udgør emnet for dansk-historie opgaven. Eleverne vælger en opgaveformulering, der tager udgangspunkt i en del af det gennemgåede forløb.
Selve forløbet starter med en karakteristik af enevældens samfund. Vi ser på, hvordan magten var samlet hos enevælden, og hvordan enevælden legitimerede sin magt. Gennem analyser af kongeportrætter finder vi ud af, hvordan enevælden iscenesatte sin magt. Vi arbejder både med den danske enevælde og med udviklingen i Europa.
Oplysningstankerne bliver vi kloge på ved at læse uddrage af kendte oplysningsfilosoffer: Locke, Rousseau, Montesquieu og Voltaire. Stru-ensees rolle i historien og oplysningstidens indvarsling i Danmark belyser vi med filmen ”En kongelig affære”. Herefter ser vi på konsekven-serne af oplysningstiden i Danmark med landbrugsreformerne og den måde kongemagtens forhold til det omgivende samfund ændrede sig med den oplyste enevælde.
Mod slutningen af forløbet vil vi igen fokusere på den europæiske udvikling med den franske og amerikanske revolution og de centrale dokumenter, der blev resultater af udviklingen her – den amerikanske uafhængighedserklæring og menneskerettighederne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof - forkskellige styreformer og samfundsorganiseringer - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks - politiske og sociale revolutioner - historiebrug og formidling Faglige mål - redergøre for sammenhæng mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - formulere hisrtoriske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige vælg. - behandle problemstillinger i samspil med andre fag - demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 3 Europæisk middelalder

Vi starter med at middelalderbegrebet og vores (for)forståelse af dets betydning. Vi kommer i den forbindelse også ind på, hvordan vores forestillinger om perioden er blevet brugt i forskellige aktuelle sammenhænge, fx brugen af tillægsordet ”middelalderligt” samt de populære middelalderfestivaler, som findes i flere danske byer. Diskussionen om individets betydning og mulighed for at udfolde sig kommer til at løbe som en rød tråd gennem hele forløbet.
I gennemgangen af den historiske periode fra ca. 500 til 1500 vil vi løbende se på og tale om, hvordan man skal forstå kirkens, kongens, adelens og bøndernes magt og betydning i middelaldersamfundet. Vi arbejder med rivaliseringen mellem Gregor 7. og Henrik 4, og vi kommer ind på feudalismen som samfundsstruktur. Forståelsen af hvordan de verdslige og religiøse aktører brugte deres magt afdækker vi gennem analyse af malerier, kalkmalerier og kildetekster.
Til slut i forløbet berører vi kort renæssancen og reformationen, og vi vil her tage stilling til, hvorvidt man kan betragte middelalderen som en mørk, stillestående eller en lys, fremgangsrig og dynamisk petiode, og om man altså med rimelighed kan skelne skarpt mellem middelalderen og senere perioder i historien. Her vil vi komme ind på periodisering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks • politiske og sociale revolutioner • historiefaglige teorier og metoder Fokuspunkter • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodieringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 4 Velfærdsstaten

Erindringshistorie og spørgsmålet om hvilken rolle velfærdsstaten spiller som et nationalt erindringsfællesskab og bliver brugt erindringspolitisk står centralt i forløbet. Sideløbende med analysen af velfærdsstatens udvikling og tilblivelsen af centrale reformer, der har været med til at skabe den velfærdsstat, vi har i Danmark, vil vi arbejde med historiebrug og især den socialdemokratiske fortælling om, at velfærdsstaten er et resultat af Socialdemokratisk velfærdspolitik.
Vi vil i forløbet analysere både tekster og kvantitative materialer som statistik, der kan give et billede af den politiske og økonomiske udvikling. Den kulturelle udvikling er i høj grad et spejl af den politiske og økonomiske udvikling. Vi kommer til at analysere forskellige kulturelle udtryk og forsøge at forklare dem som resultat af de økonomiske konjunkturer og samfundsudviklingen.
Forløbet afsluttes med de poltisk-ideologiske erindringsfællesskaber: den socialdemokratiske, den borgerligt-liberale og den nationalkonservative. Her får eleverne mulighed for at se tilbage på forløbet og arbejde med de perioder og reformer, som har en central plads i fortællingerne.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundreder - historiebrug og formidling. Fokuspunkter - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 5 Fascisme og nazisme

Forløbet handler om de totalitære ideologier i mellemkrigstiden, fascismen og nazismen. De starter med at analysere de strukturelle økonomiske og politiske forhold i Europa og verden efter 1VK og hvordan de havde betydning for udviklingen i Italien og Tyskland. Vi indkredser og definerer totalitarisme-begrebet og karakteriserer den fascistiske stat og ideologi.
Gennem arbejdet med en dokumentar og en forskellige fremstillinger forsøger vi at forklare, hvordan Hitler kunne komme til magten i Tyskland. Det munder ud i en skriveøvelse.
Til slut ser vi på indholdet i nazismen og konsekvenserne af ideologien. Her kommer vi ind på antisemitismen, holocaust og helt kort på 2. verdenskrigs forløb. Til slut arbejder vi med erindringshistorie og tyskernes bearbejdning af holocaust.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - politiske og sociale revolutioner - politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede - historiebrug og formidling - historiefaglige teorier og metoder Fokuspunkter - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 6 Vietnam-krigen

I forløbet tager vi udgangspunkt i Vietnams nyeste historie fra 2. verdenskrig og frem til slutningen på Vietnam-krigen. Vi starter med tiden som fransk koloni, Ho Chi Minh og kommunismens tiltrækningskraft i Nordvietnam og kravene om selvstændighed fra Frankrig, der blev fremsat på Geneve-konferencen. Det stod klart, at Vietnam var blevet del af den kolde krig og USA, Kina og Sovjetunionen havde interesser i løsningen af konflikten mellem nord og syd.
I den sidste halvdel af forløbet fokuserer vi på USA's engagement i Vietnam-krigen, og hvordan den blev oplevet både blandt amerikanerne – soldaterne og befolkningen i USA – og blandt vietnameserne. Vi ser på, hvorfor USA ikke kunne vinde krigen, men heller ikke trak sig ud af Vietnam, selvom sejren ikke var i sigte.
Vi arbejder med kilder, som eleverne i høj grad selv skal placere i den rette sammenhæng og altså lære at håndtere det funktionelle kildebegreb. Hollywoods bearbejdning af Vietnam-krigen i de mange film, der er blevet til både under, men især efter krigen, spiller en vigtig rolle i forløbet. Vi ser filmklip og diskuterer, hvordan skildringen af Vietnam-krigen og de amerikanske soldater ændrer sig over tid og har en tæt sam-menhæng med de historiske begivenheder, der karakteriserede den tid, filmene blev til i.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof -forskellige styreformer og samfundsorganiseringer -nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer -politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede Fokuspunkter -redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling -formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid -demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 7 Mellemøsten efter 2VK

Forløbet starter med Israel-Palæstina konflikten – den koloniale fortid, afkolonialiseringen og oprettelsen af Israel efter 2. verdenskrig – men vi har igennem forløbet også fokus på de forskellige staters forhold til hinanden og position i Mellemøsten. Det handler om den panarabiske bevægelse og betydningen og de socialistisk-inspirerede Baath-partier. Her sætter vi konflikten i Mellemøsten i relation til den kolde krig og rivaliseringen mellem USA og Sovjetunionen. Ægyptens rolle står centralt ifm. Juni-krigen og senere i Oktober-krigen, mens Iran træder ind på scenen efter den islamiske revolution i 1979.
Den muslimske radikalisme, hvor Afghanistan og Irak bliver mål for USA’s og vestens krigsførsel, undersøger eleverne i et projektarbejder, hvor de i grupper laver en podcast. Her skal eleverne selv opstille centrale problemstillinger og anvende selvvalgt kildemateriale og altså ar-bejde med at gøre historieformidling spændende og relevant.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - politiske og sociale revolutioner - historiefaglige teorier og metoder. Fokuspunkter - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksmpler på brug af historie - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftlige og begrunde de formidlingsmæssige valg
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 8 USA's historie

I forløbet forsøger vi at forklare de amerikanske værdier, og vi bruger dem til at give et billede af den amerikanske nationale identitet. Vi starter med de første kolonister og forholdet til den britiske kolonimagt. Vi ser på oplysningstidsidealer og deres betydning for amerikaner-nes krav om uafhængighed, og vi diskuterer de to historiesyn, der ligger til grund for og som kan forklare amerikanernes succes med at få uafhængighed og fortsætte koloniseringen af østkysten.
Vi arbejder med indvandringen og ekspansionen mod vest og bruger Frontier-begrebet, Manifest Destiny samt Homestead-lovgivningen, der gjorde det muligt at fortrænge indianerne vestpå. Her ser vi kritisk på den historiefortælling, som tidligere kendetegnet amerikanernes skildring af indianerne og de opgør, der kraftigt reducerede de indfødste folks antal. Vi ser også på slavespørgsmålet, borgerkrigen og udviklingen i sortes rettigheder og sociale vilkår i USA.
Vi diskuterer løbende de amerikanske værdier og tilblivelsen af den nationale identitet og til allersidst diskuterer vi, hvilken betydning den har i den aktuelle valgkamp.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof - kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks - politiske og sociale revolutioner - demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt, og globalt perspektiv - Holocaust og andre folkedrab - historiebrug og formidling - historiefaglige teorier og metoder Fokuspunkter - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælde og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 9 Romerriget

I forløbet om Romerriget starter vi med at karakterisere den romerske statsforfatning. Vi ser på, hvordan den romerske republik var bygget op med centrale institutioner, og hvilken position de forskellige samfundsgrupper havde i forhold til hinanden. Her kommer vi ind på klien-tela-systemet dets betydning for at opnå politisk magt i rebublikken.
Vi arbejder både med spørgsmålet om, hvordan Romerriget kunne vokse sig stort og blive et imperium, hvad der holdt det sammen så længe, og hvad der i sidste ende fik det til at bryde sammen.
Igennem hele forløbet arbejder vi med problemstillinger og materialer, der skal kunne relateres til samtiden. Eleverne trænes i at opstilles og besvare historiske problemstillinger og i at forholde sig metodisk kritisk til forskellige historiske materialer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv Fokuspunkter ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 10 Kommunismens sammenbrud

I forløbet beskæftiger vi os med perioden fra 2. verdenskrigs afslutning og frem til Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud i hhv. 1989 og 1991. Vi undersøger, hvordan Sovjetunionen forsøgte at opbygge kommunistiske politiske og økonomiske systemer i Østeuropa, og til sidst i forløbet vender vi blikket mod Kina, og Maos forsøg på at gøre det samme i Kina.
Vi analyserer den politiske udvikling og har her fokus på de mange udfordringer i form af protester, demonstrationer og oprør, som Sovjet-unionen og de østeuropæiske regimer kom til at stå overfor. Den økonomiske udvikling handler allerførst om at forstå forskellen på et plan-økonomisk og et kapitalistisk økonomisk system, og herefter om at finde ud, af hvilken rolle økonomien kom til at spille for kommunismens sammenbrud.  
Alt i alt vil vi i forløbet finde svar på, hvad der førte til opdelingen i en vestlig, kapitalistisk og en østlig, kommunistisk blok, hvordan de kommunistiske samfund fungerede politisk og økonomisk samt hvorfor de endte med at bryde sammen. Til sidst forsøger vi at perspektivere til og forstå den allerseneste udvikling i international politik: Hvordan ser forholdet ud mellem verdens stormagter, er USA stadig domineren-de, og hvordan skal man forstå Ruslands og Kinas position i verden?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer • nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer • politiske og sociale revolutioner • politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede Faglige mål • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 11 Det britiske imperium

Forløbet har fokus på den Storbritannien og den politiske, økonomiske og sociale udvikling her. Allerførst diskuterer vi imperiebegrebet, og vi sammenligner kort det britiske imperium med andre store imperier i historien. Vi får et overblik over de forskellige faser i Storbritanniens kolonihistorie og opbygning af imperiet. Her ser vi bl.a. på, hvordan det kunne lade sig gøre for et relativt lille land at underlægge sig en så stor del af verdens landområder og befolkninger. Vi analyserer forskellige syn på imperiet: Hvordan skal man forstå imperiet, hvad hvad bri-ternes ide med det, hvilke fordele og hvilke ulemper var der knyttet til imperiet, og hvilke konsekvenser havde imperiet for de koloniserede samfund? Vi forsøger også finde ud af, hvordan imperiet blev holdt sammen, og hvorfor imperiet blev opløst. Her arbejder vi med Lenins, Saids og Kennedys imperieteorier.
Vi læser historiske kildetekster og specifikke begivenheder i den britiske kolonihistorie. Koloniseringen af det nuværende Zambia og især Indien som kronjuvelen i det britiske imperium har en særlig plads.
Mod slutningen af forløbet arbejder vi med afkoloniseringen, afslutningen på det britiske imperium, tiden som kolonimagt og dets betydning for den britiske selvforståelse samt imperiets betydning for Storbritannien i dag. Her læser vi og diskuterer forskellige fremtrændende histori-keres opfattelse af imperiet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - politiske og sociale revolutioner - historiefaglige teorier og metoder. Faglige mål - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiden - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 12 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer