Holdet 2022 HI/v - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Egaa Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Bonnie Lundgaard Boye, Peter Jensen
Hold 2022 HI/v (1v HI, 2v HI, 3v HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1a Danmarks demokratisering
Titel 2 Forløb#2: DHO: Danmarks besættelse
Titel 3 Forløb#3 Oplysning og USA
Titel 4 Forløb#4 Vietnamkrigen
Titel 5 Forløb#5 Magt, mord og menneskesyn
Titel 6 Forløb#6 Den franske revolution
Titel 7 Forløb#7 Industrialisering og imperialisme
Titel 8 Forløb#8 Tanzania imperialisme og afkolonisering
Titel 9 Forløb#9 Hitlers vej til magten
Titel 10 Forløb#10 Romerriget
Titel 11 Forløb #1b Danmarks demokratisering
Titel 12 Forløb#11 Israel-Palæstina-konflikten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1a Danmarks demokratisering

Fokus i forløbet er på den demokratiske udvikling i Danmark i 1800-tallet. Vi ser på demokratiets udvikling og Grundlovens tilblivelse og inddrager nationalismen og bestræbelserne på at skabe en national identitet – ikke bare i Danmark, men i de fleste europæiske lande. Vi forsøger at får styr på de forskellige aktører i debatten om, hvordan demokratiet skulle udfolde sig og Grundloven skulle se ud. En af hovedrollerne havde de nationalliberale, som til en vis grad ændrede holdning undervejs i forløbet. En anden af hovedrollerne havde Kongen, som tillod en fri forfatning, men i 1920 under Påskekrisen så ud til at ville forbryde sig mod de demokratiske principper.
Den demokratiske udvikling er også nødt til at blive set i sammenhæng med den udenrigspolitiske udvikling og forholdet til især Slesvig-Holsten. Danmark går fra at være en helstat til at være en ret homogen nationalstat. Vi ser på, hvordan demokratiet og grundloven ændrer sig som følge af den udvikling.
Historien om udviklingen af det danske demokrati er også historien om modernisering. Der kommer nye samfundsklasser og kvinderne får gradvist en anden rolle i samfundet – og de fik stemmeret i 1915.

Materiale:
Peter Frederiksen, Grundbog til Danmarkshistorien
Kanal 5 kampagnefilm, "Kom så Danmark"
Grundtvig, Danmarks trøst
Gnags, Danmarkssangen

Følgende elevvalgte sange fra DRs program "Min sang til Danmark" er desuden inddraget:
Andreas Odbjerg, Hvad skal Verden med een som mig?
Anne Linnet, Danmark
Malte Ebert, Kun med dig
Isam B, I Danmark er jeg født

Forløbet er estimeret til ca 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb#2: DHO: Danmarks besættelse

Vi har i dette korte forløb arbejdet med Danmarks besættelse som en del af et forløb sammen med dansk i DHO.

Vi har kort arbejdet med hvordan Danmark blev besat 9. april, om hvad samarbejdspolitik og modstandskamp var, hvordan livet var under besættelsen samt med hvordan befrielsen og det efterfølgende retsopgør forløb med fokus på behandlingen af de såkaldte tyskerpiger. Eleverne er derudover blevet introduceret til kildekritisk metode og basale videnskabsteoretiske overvejelser.


Faglige mål:
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Historiefaglige teorier og metoder

Forløbet er estimeret til 40 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 3 Forløb#3 Oplysning og USA

USA - identitetshistorie og værdier

Forløbet tager udgangspunkt i de europæisk formulerede oplysningsideer og følger hvordan disse tanker blev virkeliggjort i skabelsen af amerikansk identitet og selvforståelse. Vi følger herefter, hvordan de amerikanske værdier har haft betydning for såvel indvandringen til USA som USA´s rolle i verden.
Grundbog: : Grundbog: Smitt og Volmond: Verdens historie 2 + Niels Bjerre-Poulsen: USA - identitet og historie

Kernestof:
- hovedlinjer i verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale: Grundbog: Smitt og Volmond: Verdens historie + Niels Bjerre-Poulsen: USA - identitet og historie s. 9-23, 26-27, 33-44, 59-61, 63-75
Film: Nutopia: America - the story of US (afsnit 1, 2010)
Musikvideoer (inkl tekst) Toby Keith: Made in America, 2011 + Childish Gambino This is America, 2018


Centrale kilder er: Jackson Turner: Frontiertesen

Forløbet er estimeret til 65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#4 Vietnamkrigen

I forløbet studerer vi Vietnams regionale rolle mellem Kina og Indien, kolonitiden under fransk styre og kampen for selvstændighed gennem Indokinakrigen og Vietnamkrigen. Genevekonferencen behandles gennem et rollespil baseret på primærkilder af de forskellige aktører. Undervejs trækkes der tråde til den kolde krig, amerikansk selvopfattelse og USA´s nye rolle i verden efter 2. verdenskrig. Forløbet afsluttes med et problemorienteret projektarbejde, hvor eleverne gennem udarbejdelsen af egne problemstillinger og relevante kildestudier producerer podcast om Tonkin-bugtepisoden, Amerikanske soldater i krig, My-Lai-massakren og Saigons fald.
Grundbog: Peter Frederiksen: Vietnam - fra drage til tiger

Kernestof:
- hovedlinjer i verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale. Grundbog: Peter Frederiksen: Vietnam - fra drage til tiger siderne 7-11 + 13-21 + 23-26 + 33-34 + 41-45 + 53-56 + 78-81diverse tekster som baggrund for elevernes podcast. Centrale kilder er teksterne om Geneve-konferencen

Forløbet er estimeret til 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#5 Magt, mord og menneskesyn

Magt, mord og menneskesyn

Magt, mord og menneskesyn
- i Middelalderens Danmark og i den italienske renæssance

Efter et hurtigt overblik over dansk middelalderhistorie fokuserer vi på den begyndende statsdannelse og forholdet mellem adelsmagt, konge og kirke. Fokus er altså på magtens udvikling i Danmark og forholdet mellem feudalsamfundets stænder. Undervejs besøger vi gennem kildestudier kongemordet i Finnerup Lade og en århusiansk fejde mellem by, kirke/adel og konge

Herefter vendes blikket mod Italien, hvor vi skal arbejde med styreformer og menneskesyn i renæssancen. Vigtigt er i denne forbindelse Mediciernes Firenze og Machiavellis begreb om virtu. Vi berører også det naturvidenskabelige gennembrud. Gennem inddragelse af Peter Marstrands bog Ny renæssance diskuteres det, hvad vi i vores globaliserede samtid kan lære af renæssancen. Her arbejder vi metodisk med kildekritik, historiesyn og forholdet mellem teknologi, menneskesyn og styreform. Forløbet lægger op til klassens studietur til Rom (med idræt og matematik).

FORMÅL
• Du skal kunne redegøre for Middelalder og renæssance-begreberne
• Redegøre for forholdet mellem konge, adel og kirke og analysere hvordan disse magtforhold kommer til udtryk i fejder og kongemord
• Analysere renæssancens politiske magtkampe og diskutere periodens betydning for Europas historie
* Diskutere forholdet mellem magtforhold og menneskesyn

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
- Frederiksen, Peter m. fl. Grundbog til Danmarkshistorien, Systime (2006) 51-62
- Danielsen, Kim Beck: Renæssancen, da mennesket kom i centrum, Systime (2005) 9-12 + 15-22, 38-49, 61-64
- Fremstilling, spil og kilder fra www.danmarkshistorien.dk "Magtens segl" https://danmarkshistorien.dk/perioder/senmiddelalderen-1340-1523/kongemagten/ +  http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fejde/ + https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fejden-mellem-otte-nielsen-og-erik-ottesen-rosenkrantz-og-jens-iversen-lange-1454-1459/ + https://www.dengamleby.dk/fileadmin/Planlaeg/Undervisning/Gymnasie_og_HF/undervisningsmateriale/Opgave2_AarhusFortaeller_A4_final.pdf

- Arum, Thomas: Marsk Stig og mordet på Erik Klipping – fra Østfynske museer
- Marstrand, Peter: Ny renæssance, Munksgaard Rosinante (1996) s. 65-88

Forløbet er estimeret til 55 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb#6 Den franske revolution


Forløbet lægger op til klassens studietur til Paris, der blandt andet bød på besøg på Louvre og bymuseet Musee Carnavalet + oplæg rundt i byen
Vi arbejdede med statsdannelse og enevælde, men især med revolutionen som et centralt brud i historien - og herunder hvordan politiske ideer om menneskerettigheder, samt frihed, lighed og broderskab voksede frem. I forbindelse med studieturen fyldte nationalisme, nation building og international konkurrence under imperialismen en del.

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-  stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Grundbog Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie2 siderne 64-72 + 93-105

Forløbet er estimeret til 25 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb#7 Industrialisering og imperialisme

Vi ser nærmere på årsagerne til imperialismen og forbindelsen mellem europæisk industrialisering og imperialistiske ambitioner. Forløbet er første del af et længere forløb om imperialismen og forholdet mellem i- og u-lande, som vi fortsætter med efter sommerferien.

Formål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer-
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Materiale: Torkel Smitt og Christian Vollmond Verdens historie 2, Lindhart og Ringhof uddannelse, 2017 siderne 54-72 + 75 + 77-93

Forløbet er estimeret til 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb#8 Tanzania imperialisme og afkolonisering

I denne anden halvdel af vores arbejde med imperialisme, ser vi nærmere på imperialismen i Østafrika. Klassen arbejder med en elevproduceret  historiebog med fremstilling og kilder om Tysk imperialisme i Østafrika og skriver selv videre på bogen med fokus på afkoloniseringen og imperialismens konsekvenser. Forløbet blev afsluttet med en rundvisning i Den gamle by om kolonialismens spor (tehuse, kolonialvarer, plakater)

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Materiale: https://www.canva.com/design/DAFJguYx348/Yb0W_MufOf6nz2cI6buURg/edit

Forløbet estimeres til 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb#9 Hitlers vej til magten

I forløbet er der fokus på at undersøge den nationalsocialistiske ideologi og de økonomiske, politiske og kulturelle faktorer, der hjalp Hitler til magten. I forløbet arbejder vi struktureret med kildeanalyse gennem en række "kildekort" (kilden og konteksten, nedslag i kilden, kildens indhold,  kildens ophav og identitet, kildens troværdighed og funktion..). Forløbet afsluttes med et foredrag om Holocaust og historiebrug af professor Wulf Kannsteiner fra Aarhus universitet (19. dec)

Kernestof:
- hovedlinjer i verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Holocaust og andre folkedrab
- menneskerettigheder
- historiebrug

Materialer:
Smitt og Vollmond: Verdenhistorie2 s. 108-114
Peter Frederiksen: Det tredje rige (systime) siderne 15-32 + 37-51 + 58-79 + 109-11 + 185-187 + 215-219
Film: Uddrag af Napola (2004) + Jøden og Arieren (1997)

Forløbet estimeres til 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb#10 Romerriget

I forløbet fokuserer vi dels på det romerske imperiums vækst,  på magtdelingen i republikkens Rom og på overgangen fra republik til kejserrige med særlig fokus på forskellige kilder om Augustus. Derudover er der fokus på sociale klasser i Rom og slaver i Rom.

Materialer:
Grundbog er Kristian Jepsen Steg: På sporet af romerriget siderne 13-21 + 39-42 + 49-53 + 61-63 + 71-76 + 78-79 + 97-105 + 111-113
+ Smitt og Vollmond: Verdenshistorie 1 s. 30-34

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet estimeres til 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb #1b Danmarks demokratisering

Danmarks demokratisering - Danmark i 1800-tallet

Supplerende forløb, hvor lapper nogle huller. Vi ser nærmere på grundlovens indførelse, de nationalliberale og Orla Lehmanns rolle og skabelsen af det moderne Danmark under forfatningskampen.

Forløbet estimeres til 25 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Forløb#11 Israel-Palæstina-konflikten

I lyset af den nuværende krig i Gaza ser vi tilbage på tidligere konflikter mellem Staten Israel, palæstinenserne og deres arabiske nabolande. I begyndelsen af forløbet fokuserer vi på religion, nationalisme og imperialisme som årsag til konflikterne i regionen. Efter Israels oprettelse ser vi gennem elevoplæg nærmere på de krige og konflikter der har formet såvel Israelere som palæstinenseres historiesyn og selvopfattelse. I begyndelsen af forløbet ser vi Anders Aggers Indefra-udsendelse (2013) som baggrund for at forstå de positioner og argumenter der fylder i denne sammenhæng.

Kernestof:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
Henrik Wiwe Mortensen: Israel - en stat i Mellemøsten (systeme) 2 udg. siderne 11-13 + 15 + 18-22 + 28-34 + 36-40 + 45-50 + 53-56

Forløbet estimeres til 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer