Holdet 2022 HI/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Egaa Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Niels Klærke Bislev, Nikolaj Petersen
Hold 2022 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarks tilblivelse
Titel 2 Romerriget
Titel 3 Danmarks besættelse 1940-1945 (DHO) I
Titel 4 KInas fortid og nutid
Titel 5 Den Kolde Krig
Titel 6 Oplysningstid
Titel 7 USAs tidlige historie og nutidige civilreligion
Titel 8 industrialisering og imperialisme
Titel 9 Kulturmøder og kolonisering af Grønland
Titel 10 Globalisering (oversigt)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarks tilblivelse

Forløb om Vikingetiden og Middelalder i Danmark.

Forløbet fokuserer på tilblivelsen af Danmark med etablering af kongemagt og stat. Derudover har klassen arbejdet med Historiebrug og skildringer af vikingetiden i populærkulturen med udgangspunkt i HBO-serien Vikings.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

MATERIALE
- Frederiksen, P., Olsen, K. R., & Søndberg, O. (2014). Vikingetiden. I Grundbog til Danmarkshistorien (s. 27-35, 286). Aarhus: Systime.
- Henrichsen, T. R., & Jappe, L. A. (Instruktører). (2017). Historien om Danmark: Vikingetiden [Film].
- Hybel, N. (2013). Det danske riges tilblivelse. I M. Blom, M. Boritz, M. Broen, M. D. Danielsen, K.-J. Hemmersam, M. Kramm, & C. Vollmond, Vinkler på Vikingetiden (s. 71-77). Nationalmuseet & Skoletjenesten.
- Jantzen, C. (2013). Spor i byrummet efter det ældste Aarhus. I Den Gamle By: Danmarks Købstadsmuseum (Årbog), 79 (s. 61-63). Århus: Den Gamle By.
- Knud den Helliges gavebrev, 1085. (25. August 2011). Hentet fra Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/knud-den-helliges-gavebrev-1085
- Renck, J. (Instruktør). (2013). Vikings - Wrath of the Northmen (S1, E2) [Film]. Canada, Irland.
- Sørensen, C. H. (1990). Vikingerne i eftertiden. I Vikinger og togter (s. 6-12, 81 + 85). København: Gyldendal
- Troelsen, A., & Ditlevsen, K. (2020). Om kildekritik. I Historielærerens øvelsesbog (s. 56-59). Columbus.

Kildetekster:
- 'Årbøgerne fra St. Vaast', (Sørensen, 1990)
- ’Den angelsaksiske krønike’ om Angrebet på Lindisfarne, 793 (Sørensen, 1990)
- Alkuin af York om Angrebet på Lindisfarne, 793 (Sørensen, 1990)
- Knud den Helliges gavebrev, 1085 (Knud den Helliges gavebrev, 1085, 2011)
- Kildesæt ifm. Mordet på Erik Klipping, hentet fra http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/mordet-paa-erik-klipping-22-november-1286/ og Hansen, Bent m.fl. ”Danmark i tusind år”, Systime 1986
o Lundeårbogen
o Rydårbogen
o Næstvedårbogen
o Ribeårbogen
o Jyske krønike
o Uddrag fra indlæg fra processen mellem ærkebisp Jens Grand og kong Erik Menved for pavens domstol i Rom 1296-1297
o Maleri: ''De sammensvorne rider fra Finderup efter mordet på Erik Klipping Skt. Cæcilienat 1286'' (Otto Bache 1882)
o Videnskabelig fremstilling af Erik Arup

Billeder/Grafik
- Model af Århus i vikingetiden (Luftfoto), fra Vikingemuseet i Aarhus
- Model af Århus i vikingetiden (Åen), fra Vikingemuseet i Aarhus
- Støbeform m. thorshammer og kors, fra Nationalmuseet
- Lorenz Frøhlich: Dronning Thyra bygger Dannevirke (1855)
- ”For Danmark! Mod Bolchevismen!” Værgeplakat for SS-Ersatzkommando Dänemark
- Billede: Stryhn’s Vikingpostej, 2022
- Jonas Flodager Rasmussen: 'Higher Ground', Eurovision Song Contest, 2018. Video: Youtube, Eurovision Song Contest

Film/Serier
- Historien om Danmark – Vikingetiden (750-1050), instrueret og tilrettelagt af Thomas Roger Henrichsen og Louise Addemos Jappe, DR 2017
- ’Wrath of the Northmen’, fra HBO-serien Vikings, instrueret af Johan Renck (2013)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Romerriget

Forløbet omhandler Antikkens samfund med særligt fokus på den romerske republik og overgangen til kejserriget.
Klassen har undervejs beskæftiget sig med det politiske system under republikken, patron/klient-systemet samt portrætteringen af den romerske republiks magtkampe gennem tv-serien 'Rome'.

FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

LITTERATUR:
- Brunbech, P., 2016. Film og historie - sammenfatning & overblik. [Online]
Available at: https://www.youtube.com/watch?v=HSHu2C6U-ZI&list=PLpAHCzfyw21L18oG5ZZAyz1Yop_2JuV-b&index=4&ab_channel=HistorieLab
- Bryld, C.-J., 2011. Den græske polis fra -750 til -300. I: Verden før 1914 - i dansk perspektiv. Århus: Systime, pp. 15-18.
- Bryld, C.-J., 2023. Republikkens undergang ca. ÷107 til 14, s.l.: s.n.
- Hassing, A. & Vollmond, C., 2019. Fra fortid til historie. s.l.:Columbus.
- Helles, K., 1986. Romerriget - Et magtsystems opståen, udvikling og sammenbrud. København: Columbus.
- Iversen, K. & Pedersen, U. N., 2014. Vikingetiden - en moderne opfindelse af en gylden fortid. I: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel. København: Columbus, p. 44.
- Rome - The Stolen Eagle; S1, E1. 2005. [Film] Instrueret af Michael Apted. Italien, Storbritannien, USA: HBO Network.
- Ørsted, P., 2009. Antikkens samfund. I: Fokus 1 - Fra antikken til reformationen. København: Gyldendal, pp. 33-63 + 95-124.

KILDER
- Cicero: Om staten, De re publica, I, 39 (54-51 f.Kr.). Fra (Ørsted, 2009, pp. 51-52)
- Augustus: Res Gestae Divi Augusti. Findes i- Rudi Thomsen- Det augustæiske principat. Gyldendal, 1963. S. 11 og 20
- Model for analyse af historiske film, (Brunbech, 2016)

Film/TV
- Rome – The Stolen Eagle, S1, E1, TV-serie (2005)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Danmarks besættelse 1940-1945 (DHO) I

DHO-forløb om Besættelsestiden i Danmark.

Klassen har arbejdet med følgende delemner:
- Besættelsen 9. april 1940
- Samarbejdspolitikken 1940-1943
- Modstandskampen
- Befrielsen og Retsopgøret
- Besættelsestiden i populærkulturen

Klassen har ifm. forløbet besøgt Besættelsesmuseet i Århus.

LITTERATUR:
- Frederiksen, P. (2002). Danmark - Besat og befriet. Århus: Systime, s22-32 + 38-41 + 56-58 + 110-114 + 162-167 (+ 177-178)

Kilder
- P. Munchs erindringer (1940), fra (Frederiksen, 2002, s. 56-57)
- Scavenius om forholdet til Tyskland (1940), fra (Frederiksen, 2002, s. 58)
- Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003
- Forræderiloven (1945), fra (Frederiksen, 2002, s. 177-178)
- Foranstaltninger overfor skyldige og medansvarlige (uddrag), fra Frihedsrådets pjece ’Naar Danmark atter er frit’, november 1943
- Befrielsesbudskabet, 4. maj 1945, fra BBC.

Film
- De forbandede år (I), 2020, instrueret af Anders Refn (vi har set de første 32 minutter af filmen)

Klassen har desuden arbejdet med trailere til følgende film:
o Drengene fra Sankt Petri (Søren Kragh Jakobsen, 1991)
o Flammen og Citronen (Ole Christian Madsen, 2008)
o Hvidstengruppen (Anne-Grethe Bjarup Riis, 2012)
o 9. april (Roni Ezra, 2015)
o Under Sandet (Martin Pieter Zandvliet, 2015)
o Skyggen i mit øje (Ole Bornedal, 2021)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 KInas fortid og nutid

Forløbet indledes med et mini-forløb om Kinas oldtid, filosofi, og hvordan kinesiske magthavere bruger denne historie i dag:
Vi skal se på Kinas helt særlige rolle som 'riget i midten'. Vi skal kort se på Shang, Zhou, Qin, Han, og hvordan Kina udviklede sig i denne periode. Herudover er daoisme og konfucianismen to ideologier, der udvikledes i denne periode, og som kraftigt påvirker kinesisk kultur og politik den dag i dag (men som bestemt også indeholder elementer, som vi udmærket kender til i Danmark).
Vi skal desuden se på filmen Hero (2002), der netop søger at beskrive kinas fødsel gennem en både poetisk men også hårdtslående martial arts film.

Herefter skal vi primært arbejde med tre nedslag i Kinas moderne historie (Kina fra Mao til Xi Jinping (1949-2022).
- Kina under Mao Zedong (særligt ”Det store Spring Fremad” og ”Kulturrevolutionen”). Her vil vi også se på Maoismen som ’civilreligion’.
- Kina under Deng Xiaoping (Kinas opblødning mod mere liberale, vestlige værdier).
- Kina under Xi (Kina i dag og Kina som supermagt).

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Oplysningstid

Hvordan blev det 'moderne menneske' egentlig født?
Hvordan blev 'vesten' født?
Hvordan blev det 'moderne Danmark' født?
Disse fødsler skal vi arbejde med i dette forløb om oplysningstidens tanker samt dens udformning i Europa og i Danmark.

- Enevælden - oplysningstidens samtid
- Oplysningsfilosofi: rationalitet, individet, rettigheder, osv.
- Den franske revolution.
- Oplysningstiden i Danmark: Struensee og det forfejlede opgør med Enevælden
- Grundloven i 1849, Enevældens opløsning samt demokratiets fødsel i Danmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 USAs tidlige historie og nutidige civilreligion

Amerikansk historie 1750-1900
Forløbet har til formål at belyse tidlig amerikansk historie på forskellige måder. Dels vil vi på klassisk vis spore de begivenheder og udviklinger, der skabte et uafhængigt USA samt undersøge amerikansk historie fra britisk koloni til selvstændig nation. Denne udvikling strækker sig op til den amerikanske borgerkrig.
Samtidig vil vi dog bruge teori om begrebet CIVILRELIGION til at undersøge den amerikanske kulturs sammenhængskraft, dennes mytologi og ritualer, der både historisk og i nutiden spiller en aktiv rolle ift. amerikanernes identitet.

Historisk ramme: Fra koloni til nation.
- Teori: civilreligion (Rosseau, Durkheim, Berger og Bellah).

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 industrialisering og imperialisme

Verdenshistorisk forløb fra ca. 1500 - 1918.
Historikere har en tendens til at datere globaliseringens begyndelse i samme periode som koloniseringen og 'de store opdagelser'. Dermed rammer vi her ind i en periode, der for alvor har betydning for, hvordan du i dag opfatter kloden.
Koloniseringen er også blevet kaldt en skamplet i Europas historie grundet den rascistiske og barbariske adfærd, som alle kolonimagter udførte fra 1500tallet helt op til 1900 tallet. Disse interessante fortællinger skal vi dykke dybere ned i og undersøge.
Vi skal desuden i dette forløb beskæftige os med én af menneskehedens to store revolutioner (udover den neolitiske) - den industrielle revolution. Herfra skal vi se på, hvordan de nyerhvervede teknologiske landvindinger var med til at styrke koloniseringen i at blive til decideret imperialisme.
Vi slutter i det store sammenbrud - det store kulturelle og moralske kollaps - Første Verdenskrig.

Materiale:
- Grundbog: Verdenshistorie 1-2
- Udvalgt kildemateriale

Emner:
- Koloniseringens begyndelse og grundidéer i Europa fra ca. 1500.
- Spanien og kulturmødet med de indfødte (kildeanalyser af f.eks. Bartholomé de las Casas og Sepúlveda)
- Den industrielle revolution i England
- Case: Pigebørn i kulminernes England
- Perspektiv til industrialiseringen i Danmark
- Imperialismens fødsel ud af kolonitiden
- Imperialismens globale forløb fra midt 1800-tallet til WWI.
- Motiver for imperialismen: global konkurrence, økonomi, racisme, nationalisme, religion.
- Case: Maskingeværets historie og dets relevans til overgang fra kolonisering til imperialisme, industrialisering samt Første Verdenskrig.
- m.m.

Kernestof: (kolonisering), industrialisering, imperialisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 9 Kulturmøder og kolonisering af Grønland

Forløb med fokus på:
Del 1:
- dansk kolonipolitik og globalisering.
- Grønland som dansk koloni - herunder særligt moderniseringen af Grønland, afkolonisering samt vejen mod selvstyre.
- Kulturteori

Del 2:
- Analyseprojekter i par. Her vælger I selv et andet emne, ud fra de kapitler lærebogen giver: Guldkysten, Dansk Vestindien, Danmark i Asien, Danskere i imperiets tjeneste.
- Formålet vil være dels at vælge ud fra interesse, samt at se kritisk og nuanceret på såvel fremstillingsstof som kildemateriale: Hvad gik kulturmødet ud på, og hvordan beskriver og diskuterer vi det analytisk?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Globalisering (oversigt)

Forløbets formål vil være:
- At få en uddybende forståelse af globaliseringsbegrebet.
- At forstå de overordnede linjer i globaliseringens historie fra renæssancen til i dag.
- At se globalisering ift. de tidligere underviste forløb, begreber og metoder.
- At diskutere globalisering vs. eurocentrisme... Er hele verden virkelig blevet globaliseret... eller er det bare min verden?
- At introducere og diskutere Samuel Huntingtons teori vedr. 'Clash of Civilizations'.
- At introducere og diskutere Francis Fukuyamas teoei vedr. 'The end of History'.
- At teste vores historiefaglige kopetencer: Hvor står jeg fagligt ift. et ukendt kildemateriale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer