Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Egaa Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Idræt C
|
Lærer(e)
|
Cathrine Illeborg, Peer Ulrich Østergaard
|
Hold
|
2022 id/v (1v id, 2v id, 3v id)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
ULTIMATE
Faglige fokuspunkter:
Basisviden:
Spillets idé og fairplayprincippet (intro i 2. lektion)
Teknik:
Forhånds- og baghåndskast, gribeteknik, pivotering, interception (trænes i hele forløbet – fra formelle øvelser til spilnære øvelser til færdigt spil)
Taktik:
Forsvarstaktik og angrebstaktik, spilbarhed – herunder cut (og V-stacking – hvis holdet kan nå det!). Den enkelte elev skal opnå viden om holdtaktik gennem øvelser lektion 3,4,5 og især i lektion 6,7,8, hvor der arbejdes i faste teams med roller og ansvar.
Grundtræningstema:
Teori/praksis-kobling: Spillets potentiale som konditions-spil (konditallet som størrelse, pulsregistrering og analyse af spillets karakteristika (temposkift, intervaller). Eleverne skal gennem analyse af ultimate som konditionsspil opnå egne erfaringer med puls og pulsmåling og en oplevelse af egen kondition, der er særligt fokus på kondition i lektion 3,4,5)
Idrætspsykologi:
Teori/praksis-kobling: teampsykologi - arbejde aktivt med at påtage sig roller og teamansvar i forhold til persontyper, fysik, teknisk niveau og taktisk overblik.
Læsestof:
Ultimate-kompendium s. 6-9, basisviden om fysiologi - kondition læses i Claus Estrup et al: "Idræt C- teori i praksis" s. 39+42-44+98-100. Om teamarbejde - Kristoffer Henriksen et al -"Gyldendals idrætspsykologi" s 91-93.
(ca13 sider)
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
1.v DANS FOR DE MANGE
Musik og bevægelse
Faglige mål:
beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre overordnede genrer - her: musik og bevægelse
opnå kropsbevidsthed
indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
Forløbsbeskrivelse:
Danseforløbet “Dans for de mange” indeholder 3 dansehistoriske nedslag: Folkedans, Les Lanciers og moderne fællesdans. Eleverne skal opnå dansemæssige færdigheder, så de kan indgå i dansenes form og mestre de basale trin i en sådan grad, at de danseæstetiske kendetegn træder tydeligt frem for hver dans. De samme dansetrin har forskellig æstetik i de tre danse. Til at støtte de konkrete dansefærdigheder læses dansehistorisk litteratur om de tre nedslag. Dansenes historiske og kulturelle kontekst understøtter dansens æstetik.
I forløbet introduceres grundtrin til de tre danse (danseskole) og eleverne arbejder derefter i faste dansegrupper for at træne dansefærdighederne og dansens form. Derefter danses dansene sammen hele klassen. I sidste del af forløbet kan eleverne videreudvikle deres færdigheder inden for én af dansene - og bygge videre på danserepertoiret. Dermed specialiserer eleverne sig i forskellige danse.
Faglige fokuspunkter: Folkedans - dansens udtryk, polkatrin, kæde, chassetrin, sidehop, dansefatning, følge musikkens tempo, kende dansens form og timing. Les Lanciers - dansens udtryk, inklination, holdning, chasse på flere måder, balancér, damedrejning 180 grader, følge musikkens tempo, kende dansens form og timing. Moderne fællesdans - markeret og isoleret bevægelseskvalitet, dansens udtryk, chasse-slide, moonwalk, zombie-frys, sammensatte bevægelser med udtryk. Kende dansens form og timing.
Teorikobling:
Grundbog i idræt C - Praksis og teori (Jeppe Elmelund Van EE et al 2018). s.14-17 (3 sider)
Den store Danske. Om Folkedans: https://denstoredanske.lex.dk/folkedans (1,5 sider)
Niels Ebdrup, “Derfor danser vi Lanciers”, 22.juni 2021, https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-danser-vi-lanciers (3 sider)
I alt = 7,5 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Rulleskøjteteknik
Rulleskøjteteknik - nye og klassiske idrætter
Rulleskøjteforløb i hallen med teknisk fokus og på kreativitet i bevægelser til musik. Der afsluttes med en kreativ fase, hvor eleverne fremviser deres færdigheder i et rulleskøjteshow til musik. Koreografisk princip - Start, midte, slutning - og udvalgte formationer.
Forløbet indeholder følgende tekniske fokuspunkter:
Sikkerhed: grundposition med forvægt, faldteknik - rulle af, følge bevægelsen.
Abe-position med albuer og knæ tæt på hinanden.
Store skøjtetag - balance på en skøjte, skøjte udad i seje tag.
Fladfisk - muskler, lårets inderside, store parallelle buer udad og indad.
Baglæns løb.
Vending fra forlæns til baglænsløb - hold farten.
Hop - med forskudt landing i balance.
Balance - bageste skøjte, forreste hjul.
Bremse - klodsbremse eller T-bremse.
Slalom-løb
Kryds-indover-løb
Teorikobling: Motoriklæring. Motoriske læringsfaser.
Lone Wiegaard: "Motorik-ABC til idrætslæreren", udgivet i Fokus Idræt- nr 4, november 2011. 5 sider - fokuseret læsning af side 9-11.
Youtubevideo: "15 tings to make you a better skater" (8 minutter)
Omfang:10 sider ( 3 sider tekst og video-materiale)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Grundtræning
Grundtræningsintroduktion
Bodylab: test -lodret tyngdepunktsløft TPL, håndboldagility på tid, bevægelighed - tåræk, touchdowntesten - løbetest.
Løbeøkonomi - 30 min kontinuerligt løb - 15 min ud og 15 min hjem. Introduktion til pulsmåling og sammenhæng mellem pulsen, der falder efter 3 min - god kondition.
Introduktion til muskeludholdenhedstræning i styrketræningslokalet. Intro til 10 maskiner - kende forskel på muskelstyrke og muskeludholdenhed, statisk og dynamisk træning.
Intervaltræning - introduktion til 30,20,10-metoden.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Floorball
Faglige mål:
Tekniske: Beherske basale tekniske elementer så som forhånds-baghåndsdribling, pasning, modtagning og trækpasning-på mål..
Taktiske: Beherske basale taktiske boldspilselementer så som spilbarhed, placeringsevne m/u bold og placering i forsvaret.
Teoretiske: Kendskab til de mest basale floorballregler, samt kendskab til fokuspunkter ifbm de indlærte tekniske elementer (disciplinspecifik).
Teori-praksiskobling: Om floorballteknik: "PULS" af Carl-Henrik Bjergsjø (2000) s. 243-248 (floorballkompendiet)
Tegninger af øvelser - 3 sider (Cathrine Illeborg)
Teorikendskab til fysiologisk træningsform, som passer til floorballspillet - praktisk træning i opvarmningsprogrammet til hver lektion.
Opvarmningsteori fra Claus Estrup et al: "Idræt C - teori og praksis" s. 90-93.
(ca 13 sider)
Her er teori om træningsfysiologi relevant:
Teori: Jeppe Elmelund van EE et al: "Grundbog i Idræt C - praksis og teori" (2018) Gyldendal, side 174-186 (midt). Og Tekst med øvelser til fartleg og intervaller.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Pickleball
Pickleball
Genre: Nye og klassiske idrætter
Pickelball er med elementer fra både tennis, bordtennis og badminton et netspil inden for genren nye og klassiske idrætter.
Faglige mål for forløbet: Introduktion til Pickleball med dets særlige regler og karakteristika i forhold til andre ketsjerspil. Samtidig at opnå tekniske og taktiske delmål.
Tekniske delmål: I rimelig grad og med korrekt greb og batføring at kunne beherske diverse slag som serv, returnering, drop, flugtning, dink og lob Særlig fokus på vægtoverførsel, gennemsving og benstilling.
Taktiske delmål: I rimelig grad at kunne placere sig hensigtsmæssigt på banen og i forhold til bolden. At opnå rimelig sikkerhed i at søge mod nettet, så snart chancen byder sig. I rimelig grad at beherske simple slagserier.
Taktik
Det handler om at dominére nettet: I spillet handler det om at komme frem til nettet, dvs. lige bag the non-volley zone, da man kan kontrollere spillet bedst i denne position, hvor man er i angreb. Derfor handler de første slag i en duel også om at optimere betingelserne for at kunne bevæge sig frem til nettet.
Læsestof til forløbet:
Om spillets historie, regler, teknik og taktik - ca 8 sider fra denne hjemmeside: https://gym-idraet.dk/nyheder-viden/pickleball-et-velegnet-ketsjerspil-til-gymnasiet/.
Teori om motorikfaser kobles også på dette forløb (Motorik ABC fra rulleskøjteforløbet)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Personlige
- Selvtillid
- Ansvarlighed
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
|
Titel
7
|
Pardanse -chachacha og jive
Forløb i pardans – cha cha cha og jive
Genre:
• Musik og bevægelse
Forløbsbeskrivelse
Forløbet i musik og bevægelse fokuserer på to danse/stilarter der udføres parvist. De to danse er Cha cha cha og jive og er begge latinamerikanske. Forløbet har til formål at træne elevernes rytme til musikken, bevægelseskvaliteten i de to danse samt kreativitet i forhold at udvikle deres egen koreografi.
Eleverne skal indledningsvist danse solo for at lære grundtrinene og herefter med en dansepartner og udvikle evnen til at føre og blive ført. Undervejs skal eleverne observere, filme og fejlrette hinanden for at udvikle de grundlæggende tekniske og udtryksmæssige færdigheder i de nævnte stilarter. Gennem forløbet er der henholdsvis fælles lærerstyret instruktion til dansene samt arbejde i par og afslutningsvist i mindre grupper.
Faglige mål
De faglige mål findes i læreplanen for idræt. I dette forløb vil der være vægt på at I kan følgende:
- Beherske centrale færdigheder inden for musik og bevægelse med særligt fokus på kreativitet, rytme og bevægelseskvalitet
- Kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af enkle, konkrete idrætslige problemstillinger (udvikle en dansekoreografi)
- indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer (at føre en partner og selv blive ført)
Chachacha: Fatning, holdning, basistrin, damedrejning, newyorker, spotturn.
Jive: Fatning, holdning, basistrin, dame-ud, dame-ud-med bump, the mootch, american spin.
Litteratur
• En guide ind i dansen – Dans i Uddannelse, Dansens Hus - ”Introduktion til dans”
Dalsgaard: "Vild med dans" - sider: 13-19+79-80 og 91-93 (pdf - vild med dans)
instruktionsvideoer fra youtube - chachacha: grundtrin, damedrejning, newyorker, spotturn, chase.
Jive: grundtrin, dame ud, mooch.
Øvrige fokusområder
• Brug af youtube-kanal, feed forward
• Feed forward fra Peer Groups
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Grundtræning på mange måder
3 moduler med dyregangarter m.m - træning af behændighed og dynamiske styrketræning med egen kropsvægt. Bevægelserne laves til musik, så der sikres højt aktivitetsniveau og bevægelsesflow.
Vi har lavet: kænguru, edderkop, målerlarve, bjørn, hvalros, krabbe.
Afprøvning af cirkeltræningsprogram med fokus både på puls og muskelstyrke. 45 sek arbejde, 15 sek pause.
Programmet blev analyseret i forhold til forventet effekt efter 8 uger og i forhold til bevægelse i led og muskler. Vi talte også om, hvorvidt programmet var sat fornuftigt samme i forhold til øvelser i forskellige muskelgrupper og i forhold til øvelser med fokus på puls og muskelstyrke.
2 moduler til undersøgelse af, hvorvidt forskellige boldspil kan have effekt på konditionen (streetbasket m.m.)
TEST: coopertest i makkerpar - evaluering af testformen
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Træningsprojekt KONDITION
Om projektet
I skal planlægge, gennemføre og evaluere et træningsprojekt med fokus på at forbedre jeres konditon. Projektet varer 8 uger og kræver træning i idrætslektionerne men også i jeres fritid. Denne træning er en del af lektierne i forløbet. Der føres træningsdagbog både inden træning `planlægning`og efter træningspasset er gennemført. Denne dokumentationsdel er også en vigtig del af forløbet.
I skal gennemføre start- og sluttest i form af en Coopertest. I skal inddrage teori i jeres planlægning, fordi I skal træffe teoribaserede valg i planlægning og justering. I skal afslutte projektet med test og faglig evaluering af jeres resultat og ikke mindst oplevelsen af processen. Produktet er en rapport over forløbet.
Teori: PP om projektet med teoristof fra bogen "Idræt C - teori i praksis" Claus Estrup et al, Systime 2005. Siderne 96-106 og 118-124.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Funktionel træning og Cross Fitness
Cross Fitness og funktionel træning
Cross Fitness er styrke- og konditionstræning via konstant varierende funktionelle bevægelser ved høj intensitet. I funktionel træning består øvelsermedf flerledsbevægelser, der har stor overførbarhed til hverdagens bevægelser. Rent biomekanisk er bevægemønstrene naturlige og sunde, og de er gode til at stimulere nervesystemet. I princippet er det god gammeldags, højintenst cirkeltræning med nye øvelser og ny indpakning.
Faglige mål
Eleverne introduceres til fitness-sportsgrenen Cross Fitness.
De skal:
• have kendskab til crossfit og overfladisk kendskab til de 10 fysiske kriterier/domæner, der definerer sportsgrenen.
• have kendskab til de 5 grundlæggende bevægemønstre: det knædominante, det hoftedominante, horisontal træk og pres, vertikal pres.
• kunne genkende bevægemønstrene i de praktiske øvelser.
• kunne udføre mindst én øvelse indenfor hvert bevægemønster teknisk korrekt og kunne fejlrette andre.
• Eleverne skal have kendskab til CrossFit-terminologien og kunne sammensætte en alsidigt udfordrende WOD, hvori der indgår flere forskellige bevægemønstre.
Teori-praktikkobling
Når eleverne er til eksamen, vil det være naturligt at spørge ind til hvilke bevægemønstre, der indgår i øvelsen, og hvilke fysiske kriterier/domæner WODen/øvelsen træner. Vi kan ikke forvente, at de har indgående kendskab til træningsfysiologien på baggrund af dette forløb, men de skal have en idé om hvad domænerne dækker over, og hvordan man træner det. Eleverne skal vise viden om de muskelgrupper der indgår i øvelserne og hvilke muskulære egenskaber der trænes; dynamisk eller statisk, udholdenhed, maksimal styrke eller eksplosiv styrke. Eleverne kan eventuelt selv åbne for dialogen om bevægemønstrene ved at nævne dem i drejebogen.
Indhold
Cross Fitness terminologi og intervalprincipper
Tabata, Death by…, Fight gone bad, AMRAP, I go You go, EMTOM
Cross Fitness kropvægtsøvelser: Duckwalk, Spiderman Crawl, Burpees, Broad Jumps, walking lunges, Wall climbs, Atomic sit ups, Wall sit, Box jump, Mountain Climbers, Push ups, Pull ups
Medicinbold-øvelser: Wall ball, Medball throw, Ball slam
Kettlebell-øvelser: KB dødløft, Goblet Squat, KB Swing, KB rows, Farmerwalk
Pushing, dragging and turning mats
Teori:
”How to do a kettle bell swing correctly” (pdf-fil)
De fem grundlæggende bevægemønstre:
CrossFit Det knædominante bevægemønster HD (video)
CrossFit Det hoftedominante bevægemønster HD (video)
CrossFit Det horisontale træk HD (video)
CrossFit Det horisontale pres HD (video)
CrossFit Det vertikale pres HD (video)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
Titel
11
|
Dansekoreografi - musikvideo
I Forløbet arbejdes med analyse af koreografier fra musikvideoer og en italesættelse af musik, udtryk, tema, bevægelser og former.
Eleverne tilegnes viden om Labans bevægelsessprog og hvordan man konstruktivt koreografisk kan arbejde med Labans kategoriseringer af bevægelser, udtryk og form.
Eleverne introduceres til og arbejder med de forskellige bevægelsestyper. Analyse via BESS.
Forløbets kerne er et projektarbejde, hvor der udvikles en koreografi til et selvvalgt musiknummer.
Koreografien skal ved afslutningen af forløbet iscenesættes og optages med henblik for fremvisning for resten af holdet. for de andre grupper. Musikken sekvenseres(optælles og inddeles i sekvenser) og analyseres ift. tema/fortælling, udtryk, tempo. Grupperne vælger selv bevægelser og opbygger koreografien ud fra analysen med inddragelse af Labans teori. Aflevering af musikvideo/koreografi suppleres med refleksioner over koreografiske valg i forhold til musik, bevægelse, tema og rum.
Der arbejdes med teori ud fra det udleverede materiale om Labans teori.
Teori om motorik er også relevant for dette forløb: Teori: motoriske faser beskrevet i artiklen:
"Motorik ABC- til underviseren" af Lone Wiegaard, Focus Idræt (nov 2011)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Projektarbejde
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
{
"S": "/lectio/256/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53450364160",
"T": "/lectio/256/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53450364160",
"H": "/lectio/256/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53450364160"
}