Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Egaa Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Matematik A
|
Lærer(e)
|
Cæcilie Norlyk Marcussen, Elisabeth Husum
|
Hold
|
2022 MA/z (1z MA, 2z MA, 3z MA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
3
|
Tal og regneregler
Formål:
– Operere med tal og repræsentationer af tal samt kritisk vurdere resultater af sådanne operationer
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– oversætte mellem de fire repræsentationsformer tabel, graf, formel og sproglig beskrivelse
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
– beherske mindstekrav omfattende grundlæggende matematiske færdigheder og kompetencer inden for kernestoffet
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling
Indhold:
Overslagsregning
Regnearternes hierarki
Symbolmanipulation
Ligefrem og omvendt poroportionalitet
Det udvidede potensbegreb
Ligningsløsning (algebraisk, grafisk, CAS)
Tilnærmet, eksakt og absolut værdi
Materialer:
Lærebog i matematik A1 STX, Morten Brydensholdt & Grete Ridder Ebbesen, Systime, iBog.
Kapitel 1: Tal og regneregler
Ligninger eller ej: https://mbscience.dk/fag/aktivitetsrum/ligning/cG9zdDo0Mjk=
Sandt udsagn: https://mbscience.dk/fag/aktivitetsrum/ligning/cG9zdDoxMTcw
Sande udsagn eller ej: https://mbscience.dk/fag/aktivitetsrum/ligning/cG9zdDoxMTY4
Uendelighedsbegrebet: https://www.youtube.com/watch?v=Vp570S6Plt8&t=180s
Særlige fokuspunkter:
Vægten er lagt på at lære at læse den nye bog og lære om sandhedsbegrebet i matematik
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Procent og rentesregning
Formål:
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– anvende funktionsudtryk i opstilling af matematiske modeller på baggrund af data eller viden fra andre fagområder, kunne analysere matematiske modeller, foretage simuleringer samt fremskrivninger og forholde sig reflekterende til idealiseringer og rækkevidde af modeller
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de induktive og deduktive sider ved opbygningen af matematisk teori
– demonstrere viden om matematikanvendelse inden for udvalgte områder, herunder viden om anvendelse i behandling af en mere kompleks problemstilling
Indhold:
Absolut og relativ ændring
Renteformel
Opsparings- og gældsannuitet
Materialer:
Lærebog i matematik A1 STX, Morten Brydensholdt & Grete Ridder Ebbesen, Systime, iBog
Kapitel 2: Procent og rentesregning
2.1 - 2.6
https://www.jyskebank.dk/produkter/ung/laan
https://www.jyskebank.dk/produkter/laan/regnlaan
Metode:
Her er anvendt autentisk datamateriale
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Geometri og trigonometri
Formål:
– opstille plangeometriske modeller og løse plangeometriske problemer baseret på en analytisk beskrivelse af geometriske figurer i et koordinatsystem samt udnytte dette til at svare på teoretiske og praktiske spørgsmål
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de induktive og deduktive sider ved opbygningen af matematisk teori
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling
Indhold (ikke kernestof):
Pythagoras' sætning
Cos, sin og tan i den retvinklede trekant og i den generelle trekant
Materialer:
Lærebog i matematik A1 STX, Morten Brydensholdt & Grete Ridder Ebbesen, Systime, iBog
Kapitel 3: Geometri og trigonometri
https://kalliope.org/en/text/andersen2001091301
Metode:
Fokus på bevisførelse
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Analytisk geometri
Formål:
– opstille plangeometriske modeller og løse plangeometriske problemer baseret på en analytisk beskrivelse af geometriske figurer i et koordinatsystem samt udnytte dette til at svare på teoretiske og praktiske spørgsmål
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de induktive og deduktive sider ved opbygningen af matematisk teori
Indhold:
Linje
Cirkel
Skæringer
Afstandsberegninger
Materialer:
Lærebog i matematik A1 STX, Morten Brydensholdt & Grete Ridder Ebbesen, Systime
Kapitel 4: Analytisk geometri
Metode:
Fokus på CAS i form af tegneprogrammer
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Funktioner
Funktioner
Formål:
– anvende funktionsudtryk i opstilling af matematiske modeller på baggrund af data eller viden fra andre fagområder, kunne analysere matematiske modeller, foretage simuleringer samt fremskrivninger og forholde sig reflekterende til idealiseringer og rækkevidde af modeller
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de induktive og deduktive sider ved opbygningen af matematisk teori
– demonstrere viden om matematikanvendelse inden for udvalgte områder, herunder viden om anvendelse i behandling af en mere kompleks problemstilling
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling
– læse matematikfaglige tekster på engelsk samt, når det er muligt, på andre fremmedsprog
Indhold:
Funktionsbegrebet
Sammensat funktion
Stykkevist defineret funktion
Invers funktion
Karakteristiske egenskaber og grafiske forløb:
lineære funktioner
polynomier
eksponentialfunktion
potensfunktion
logaritmefunktion
trigonometriske funktion
Modellering som matematisk metode
Regression (anvendt)
lineær, eksponentiel, potens og polynomiel
usikkerhed og residualplot
Materialer:
Lærebog i matematik A1 STX, Morten Brydensholdt & Grete Ridder Ebbesen, Systime, iBog
Kapitel 5: Funktioner
Kapitel 6: Funktionsklasser
Kapitel 7: Modeller med funktioner
https://kalliope.org/da/text/andersen2001091301
Metode:
Her er anvendt autentisk datamateriale
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Statistik
Statistik
Formål:
– anvende statistiske modeller til beskrivelse af data fra andre fagområder
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
– demonstrere viden om matematikanvendelse inden for udvalgte områder, herunder viden om anvendelse i behandling af en mere kompleks problemstilling
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling
Indhold:
Diskret og grupperet data
Grafisk præsentation
Stikprøve
Empiriske statistiske deskriptorer
Materialer:
Lærebog i matematik A1 STX, Morten Brydensholdt & Grete Ridder Ebbesen, Systime, iBog
Kapitel 8: Deskriptiv statistik
Metode:
Her er anvendt autentisk datamateriale
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Differentialregning
Formål:
– anvende differentialkvotient for funktioner og fortolke forskellige repræsentationer af denne
– anvende funktionsudtryk og udtryk for afledede funktioner i opstilling af matematiske modeller på baggrund af datamateriale eller viden fra andre fagområder, kunne analysere givne matematiske modeller, foretage simuleringer samt fremskrivninger og forholde sig reflekterende til idealiseringer og rækkevidde af modeller
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de induktive og deduktive sider ved opbygningen af matematisk teori
– demonstrere viden om matematikanvendelse inden for udvalgte områder, herunder viden om anvendelse i behandling af en mere kompleks problemstilling
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling
Indhold:
Differentialkvotient
Væksthastighed
afledet funktion
lineære funktioner
polynomier
eksponentialfunktion
potensfunktion
logaritmefunktion
Regneregler for differentiation (sum, differens, produkt, sammensat funktion)
Monotoniforhold
Ekstrema
Optimering
Modellering
De trigonometriske funktioner
Materialer:
Lærebog i matematik A2 STX, Morten Brydensholdt & Grete Ridder Ebbesen, Systime, iBog
Kapitel 1: Mere om funktioner
Kapitel 2: Grænseværdi og kontinuitet
Kapitel 3: Differentialregning (ikke beviserne for regneregler)
Kapitel 4: Monotoni (uden krumningsforhold)
Kapitel 5: Anvendelser af differentialregning
Kapitel 6: De trigonometriske funktioner
Metode: vægt på deduktive metoder og bevisførelse
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
27 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Kombinatorik og sandsynlighedsregning
Forløbets indhold og fokus
Vi gennemgik de grundlæggende emner indenfor kombinatorik, herunder permutationer og kombinationer.
Faglige mål
Anvende begreber og metoder fra diskret matematik inden for udvalgte områder
Anvende statistiske og sandsynlighedsteoretiske modeller til beskrivelse af data fra andre fagområder, foretage simuleringer, gennemføre hypotesetest, bestemme konfidensintervaller, kunne stille spørgsmål ud fra modeller, have blik for hvilke svar, der kan forventes, samt være i stand til at formulere konklusioner i et klart sprog
Anvende begreber og metoder fra diskret matematik inden for udvalgte områder
Kernestof
Kombinatorik
Grundlæggende sandsynlighedsregning
Sandsynlighedsfelt og stokastisk variabel
Binomialfordeling og normalfordeling
Konfidensintervaller
Hypotesetest i binomialfordelingen
– begreber og metoder fra diskret matematik (supplerende stof)
Anvendt materiale
Lærebog i matematik A2 STX, Morten Brydensholdt & Grete Ridder Ebbesen, Systime, iBog
Kapitel 7: Kombinatorik
7.1 Om mængder
7.2 Permutationer
7.3 Kombinationer
Kapitel 8
8.1 Udfaldsrum og sandsynligheder
8.2 Hændelser
8.3 Stokastisk variabel
8.4 Binomialfordelingen
8.5 Normalfordelingen
8.6 Approksimation af binomialfordeling med normalfordeling
8.7 Binomialrest
8.8 Konfidensinterval for andel p
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Komplekse tal
https://math.au.dk/samarbejde/besoegsservice/gymnasier/foredrag/komplekse-tal
Lokaler:
Aud. G1 (1532 – 116) Kl. 08:30 – 12:00
Koll G3 (1532 – 218) Kl. 12:00 – 13:00
Program:
8:30-9:30 oplæg ved Christian om komplekse tal
9:30-10:00 pause
10:00-11:00 opgaver til oplæg om komplekse tal ved Christian
11:00-11:30 pause (eventuelt frokost)
11:30-12:00 oplæg om introduktion til studiet ved Emma
12:00-12:30 rundvisning på instituttet ved Emma
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Vektorer
Vektorer
Formål:
– opstille plangeometriske modeller og løse plangeometriske problemer baseret på en analytisk beskrivelse af geometriske figurer i et koordinatsystem samt udnytte dette til at svare på teoretiske og praktiske spørgsmål
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de induktive og deduktive sider ved opbygningen af matematisk teori
– demonstrere viden om matematikanvendelse inden for udvalgte områder, herunder viden om anvendelse i behandling af en mere kompleks problemstilling
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling
Indhold:
Vektorer i to dimensioner
Koordinatsæt
Skalarprodukt
Determinant
Projektion
Vinkler
Areal
Materialer:
Lærebog i matematik A2 STX, Morten Brydensholdt & Grete Ridder Ebbesen, Systime, iBog
Kapitel 9: Vektorer
Metode:
Særligt fokus på vekselvirkning mellem tegning og beregning
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Marie Miljø
Projekt: Marie Miljø
Emnet er vektorer
Materialer:
MAT B htx, Systime, iBog, 5.12.1 Projektopgave: Marie Miljø, https://matbhtx.systime.dk/?id=243
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
15
|
Vektorfunktioner
Vektorfunktioner
Dette forløb havde fokus på tid/sted-overvejelser, hastighed og acceleration.
Der blev lavet et projekt med Agnesis' heks.
Formål:
– opstille geometriske modeller og løse geometriske problemer baseret på en analytisk beskrivelse af geometriske figurer og flader i koordinatsystemer samt udnytte dette til at svare på teoretiske og praktiske spørgsmål, herunder problemløsning med anvendelse af vektorfunktioner
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
Indhold:
– vektorfunktioner
- grafisk forløb af banekurver, herunder tangentbestemmelse
- anvendelser af vektorfunktioner
Materialer:
Mat A2, kapitel 10, Systime
10.1 Vektorfunktion
10.2 Differentiation af vektorfunktion
10.3 Kurveundersøgelse
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
16
|
Integraler
Integraler
Forløbet har fokus på matematisk ræsonnement.
Der er udarbejdet et projekt hvor volumenet af et selvvalgt objekt blev præsenteret.
Formål:
– anvende forskellige fortolkninger af stamfunktionsbegrebet
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de induktive og deduktive sider ved opbygningen af matematisk teori
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
Indhold:
– stamfunktioner
- ubestemte og bestemte integraler
- sammenhængen mellem areal og stamfunktion
- regneregler for integration af sum og differens af funktioner samt af en funktion gange en konstant og integration ved substitution
- anvendelser af integraler
– vægt på deduktive metoder og bevisførelse inden for udvalgte emner, herunder infinitesimalregning
Materialer:
Materialer:
Mat A3, kapitel 1-2, Systime, 2019, 2. udgave, 1. oplag
Kapitel 1. Stamfunktion og integral
1.1 Stamfunktioner
1.2 Det ubestemte integral
1.3 Regneregler for ubestemte integraler
1.4 Integration ved substitution
1.5 Det bestemte integral
1.6 Areal og stamfunktion (Bevis for sætning 1.6.1 fra Mat A3, 2. oplag, Systime 2019 s. 26-29) (se lektion 7/11) /Cæ
1.7 Mere om arealer
1.8 Volumen
1.9 Kurvelængder (uden bevis)
1.10 Uegentlige integraler
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
17
|
Funktioner i to variable
Funktioner i to variable
I dette forløb var det primære fokus på anvendelse af GeoGebra til at visualisere forskellige problemstillinger indenfor funktioner af to variable. Herunder sammenhængen mellem og forskellen på koordinatsystemet i 2D og i 3D.
Formål:
– opstille geometriske modeller og løse geometriske problemer baseret på en analytisk beskrivelse af geometriske figurer og flader i koordinatsystemer samt udnytte dette til at svare på teoretiske og praktiske spørgsmål, herunder problemløsning med anvendelse af funktioner af to variable
(det er begrænset, hvor meget problemløsning vi har nået /Cæ)
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
Indhold:
– funktioner af to variable
- partielle afledede
- grafisk forløb, herunder niveaukurver
Materialer:
Note om beviset for tangentplanens ligning (EH)
Mat A3, Systime
Kapitel 3. Funktioner i to variable
3.1 Indføring
3.2 Graf, snitfunktioner og konturplot
3.3 Partielle afledede
3.4 Tangentplan
3.5 Gradient
3.6 Ekstrema
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
18
|
Differentialligninger
Differentialligninger
Dette forløb havde fokus på matematisk modellering.
Der blev lavet en projektrapport med fokus på opstilling af differentialligninger i en autentisk kontekst.
Formål:
– anvende funktionsudtryk og udtryk for afledede funktioner i opstilling af matematiske modeller på baggrund af datamateriale eller viden fra andre fagområder, kunne analysere givne matematiske modeller, foretage simuleringer samt fremskrivninger og forholde sig reflekterende til idealiseringer og rækkevidde af modeller
– anvende forskellige metoder til løsning af differentialligninger
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de induktive og deduktive sider ved opbygningen af matematisk teori
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
Indhold:
– lineære og separable differentialligninger af første orden, herunder den logistiske differentialligning, kvalitativ analyse af differentialligninger samt opstilling af simple differentialligninger
–modellering med anvendelse af afledet funktion.
– vægt på deduktive metoder og bevisførelse
– inddragelse og diskussion af videnskabsteoriske spørgsmål og matematiske metoder.
Materialer:
Kapitel 2. Differentialligninger
2.1 Grundlæggende begreber
2.2 Retningsfelter
2.3 Løsning ved kvadratur
2.4 Lineær 1. ordens differentialligning
2.5 Ligningerne y'=ky og y'=b-ay
2.6 Separation af de variable
2.7 Den logistiske ligning y'=(b-ay)y
2.8 Uhæmmet og hæmmet vækst
2.9 Opstilling af differentialligninger
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
19
|
Normalfordelingen i virkeligheden
Normalfordelingen
Dette forløb har fokus på normalfordelingen, med udgangspunkt i data fra virkeligheden.
Formål:
– anvende statistiske og sandsynlighedsteoretiske modeller til beskrivelse af data fra andre fagområder, foretage simuleringer, gennemføre hypotesetest, bestemme konfidensintervaller, kunne stille spørgsmål ud fra modeller, have blik for hvilke svar, der kan forventes, samt være i stand til at formulere konklusioner i et klart sprog
Indhold:
– normalfordeling
–invers funktion
– bearbejdning af autentisk datamateriale
- Grafen for at grafen for f skifter mellem konveks og konkav i x=μ±σ
- Middelværdien og spredningen af normalfordelingen
- P(X≤a)=Φ((a-μ)/σ)
- Et fraktilplot er en ret linje
Materialer:
Egen note.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
20
|
Forberedelsesmaterialet: Sandsynlighedsregning
Indhold:
Udfaldsrum og sandsynlighedsfunktion
Regning med sandsynligheder
Betinget sandsynlighed
Loven om total sandsynlighed
Bayes’ sætning
Mere om Bayes’ sætning og loven om total sandsynlighed
Materialer:
Note fra UVM
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
21
|
Repetition
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/256/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53475034239",
"T": "/lectio/256/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53475034239",
"H": "/lectio/256/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53475034239"
}