Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Egaa Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
Lærer(e)
|
Marcel Dejbjerg Pedersen
|
Hold
|
2022 SA/w (1w SA, 2w SA, 3w SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
2
|
Samfund og individ
Formålet med dette forløb er at undersøge unges identitetsdannelse i det senmoderne samfund, herunder rammerne for identitetsdannelsen i henholdsvis det traditionsbundne og det senmoderne samfund. I tilknytning hertil sættes der fokus på identitetsdannelse via de sociale medier, øget refleksivitet og begrebet ”risikosamfund”, ligesom sociologiske grundbegreber såsom ”primær socialisation” og ”sekundær socialisation” er centrale omdrejningspunkter.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Demokrati og medbogerskab
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Hvad er god økonomi
økonomiske mål + udsving i økonomien
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Identitet i forandring
Læs følgende afsnit:
2.3: Hvem er jeg egentlig - et spørgsmål om identitet
2.4 Sociale grupper
2.6: Face, setting, frontstage og backstage - identitetsdannelsen er rykket ud på nettet!
-Identitetsdannelse og sociale medier – det hele er i spil (læs kun om Branding og Image, og figur 2.19)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Politiske ideologier og partier
Forløbet efterfølger og uddyber samme tema fra grundforløbet
Formålet med dette forløb er at undersøge hovedtrækkene i centrale politiske partier og ideologier i Danmark, herunder konservatismen, liberalismen og socialismen samt de ideologiske forgreninger.
Der sættes endvidere fokus på sammenhængen mellem samfundets udvikling og de dominerende politiske skillelinjer, herunder overgangen fra den traditionelle, fordelingspolitiske skillelinje til nyere værdipolitiske skillelinjer.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Projektforløb 1 - Samf/Kemi
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Forskellige liv i DK
Livsformer
Livsstile
Levevilkår
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Økonomiske Politikker
I forlængelse af det tidligere økonomiforløb (økonomiske mål og det økonomiske kredsløb), starter vi på at lære om de økonomiske politikker. Hvilke politiske redskaber kan politikerne bruge for at styre/påvirke et lands økonomi?
Herunder Finanspolitik, Pengepolitik, indkomstpolitik, valutapolitik og struktur politik
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
International politik
Forløbet omhandler overordnet set - aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og international.
Forskellige teorier om international politik, herunder realisme, idealisme/liberalisme samt varianter af disse og konstruktivisme
Teorierne er blevet anvendt til at undersøge og diskutere aktuelle begivenheder og udviklingstendenser som fx konflikter og samarbejde. Med særlig fokus på Ukraine, Kina og aktis. Desuden er der arbejdet med begreber som hård/blød magt, stat/nation og forskellige typer sikkerhed, sikkerhedstrusler og sikkerhedspolitiske løsninger/ordninger indgår. Herudover
- forskellige former for polaritet (uni- bi- og multipolatitet) og forskellige
typer af stater i magthierarkiet som supermagter, stormagter, mellemstore stater, småstater og svage stater.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Afsnit
-
IP-bogen, Rasmussen, Skott; sider: 17-23, 25-28, 46-48
-
FN; EU, NATO , AU, Ecowac, OECD, OPEC,OIC (Organization of Islamic Cooperation), (medlemmer, formål, mellemstatslig-overstatslig, empiri – nyeste cases.
-
Titel
-
THE WORLD’S TOP 20 SOFT POWER NATIONS IN 2023 | Association of Accredited Public Policy Advocates to the European Union
-
interdependens og demokrati
-
Realism vs. Liberalism - Global Politics Theories Compared
-
Sammenligning.docx
-
Samfundsfaglig_Regnemaskine_18.08.23.xlsm
-
Hvad kan der udledes.docx
-
spm konstruktivisme IP-bogen.docx
-
Husk at besvare spm. på elevfeedback
-
Klimapolitik DK udpol strategi 2022.docx
-
Puslespil IP teorier elev.docx
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Mediernes magt og politisk kommunikation
Forløbet indbefatter massemedier og politisk kommunikation - Herunder samspillet mellem massemedierne og
den politiske meningsdannelse og mediernes betydning i den politiske beslutningsproces, som
dagsordensættende funktion. ex. mediealisering og nyhedskriterier. Der fokuseres på følgende: Teorier om medier og meningsdannelse, medierne og demokratiet, medierne og den politiske kommunikation (herunder det politiske system s
anvendelse af massemedier til at fremme bestemte budskaber (spinstrategier) i en bestemt ramme (framing) )og politiske kampagner
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Klima og bæredygtighed
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
SamfundsCup
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
17
|
EU i et dansk perspektiv
- forskellige politiske systemer, herunder det danske politiske system og EU
- globaliseringens betydning for Danmark
Der arbejdes med EU's institutioner (de centrale aktører) og EU som politisk system. Stat vs international organisation og samspillet mellem det nationale og overnationale. Herunder inddrages integrationsteorier
Desuden ses på EU i internationalt perspektiv med fokus på DK interessesfære og betydningen for dansk udenrigspolitik. Der vil endvidere blive arbejdet med danskernes holdninger til EU.
Magt- og demokratiopfattelser i EU-systemet - herunder demokratisk underskud vil ligeledes blive præsenteret.
Desuden vil der blive arbejdet med de økonomiske aspekter af EU-samarbejdet.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Genaflevering - udledning og undersøgelse
|
26-08-2024
|
Genaflevering på klassen
|
26-08-2024
|
samf - uddannelse
|
23-09-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
25 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
19
|
Dansk udenrigspolitik
Med udgangspunkt i IP-bogen gennemgås både generelle perspektiver på udenrigspolitik og specifikke problemstillinger vedr. Dansk udenrigspolitik, herunder:
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
20
|
Køn og ligestilling
Forløbet har omhandlet forskellige indgangsvinkler til køn og ligestilling med basis i bogen "Køn og ligestilling" med særlig fokus på - Køn i et sociologisk, politisk og økonomisk perspektiv
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
21
|
Dansk politik og velfærdsstaten
Der arbejde med dansk politik i Politikbogen og andet materiale. Grundlaget blev lagt med forløbet i 1g "politiske partier og ideologier". Forløbet bliver perspektiveret til den danske velfærdsstat og til de reformer der pågår forøjeblikket.
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
22
|
Dansk økonomi i lyset af Ukrainekonflikt og Told
Med udgangspunkt den nuværende Ukraine-krise og toldkrig arbejdes der med DK's nuværende økonomiske situation. Dette forløb trækker på viden fra tidligere forløb i 1g og 2g "makroøkonomi 1" og "økonomiske politikker"
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring natio-nalt, regionalt og globalt.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/256/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53486134916",
"T": "/lectio/256/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53486134916",
"H": "/lectio/256/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53486134916"
}