Holdet 2023 BI/w - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Egaa Gymnasium
Fag og niveau Biologi A
Lærer(e) Jon Urskov Pedersen
Hold 2023 BI/w (1w BI, 2w BI, 3w BI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Cellen og membranprocsser
Titel 2 Kost og sundhed
Titel 3 Fysiologi del 1. Kroppen og dens organer
Titel 4 Projektforløb 1  Nevesystemet og rusmidler
Titel 5 Genetik 1
Titel 6 Havet som økosystem
Titel 7 Genetik og genteknologi 2
Titel 8 SRO om ølbrygning
Titel 9 Fysiologi del 2 Musklernes opbygning og funktion
Titel 10 Immunologi - når kroppen bliver angrebet
Titel 11 Hormoner og hormonforstyrrende stoffer
Titel 12 Biokemi
Titel 13 Evolution og populationsbiologi
Titel 14 Genregulering, epigenetik og kræft
Titel 15 Bæredygtig udvikling og biodiversitetskrisen
Titel 16 Opsamling og regn med biologi
Titel 17 Hjælpemidler til skriftlig eksamen
Titel 18 Projektforløb 4

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Cellen og membranprocsser

Forløbsbeskrivelse:

Introduktion til biologiske metoder og celler:
Dette introduktionsforløb fokuserer på biologiske metoder og celler, og starter med en kort præsentation af biologi som et fagområde samt biologiske forskningsmetoder. Derefter undersøges og sammenlignes prokaryote og eukaryote celler ved at se på dyre-, plante- og bakterieceller. Den overordnede funktion af cellernes forskellige strukturer gennemgås. I tillæg arbejdes der med cellemembranens struktur og membranprocesser, med særlig fokus på osmose.

Forløbet dækker følgende kernestof:
- Cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser
- Makromolekyler: overordnet opbygning og biologisk funktion af lipider (her: fosfolipider)


Eksperimentelt arbejde:
- Mikroskopi af celler
- Diffusion og cellestørrelse
- Osmose i agurk
- Mikroskopi af mitose i løgrødder

Kernestof:
Biologibogen s 183-185, Cellernes opbygning
https://illvid.dk/teknologi/foedevarer/hvorfor-kan-salt-bruges-som-konserveringsmiddel
Forsøgsvejledning: Osmose i agurk(findes i onenote)
Biologi til tiden: Konservering af fødevarer (findes i onenote)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kost og sundhed

Et forløb om kost og sundhed. Eleverne arbejder med kost og sundhed, dvs. de skal lære hvad sund mad er.  Vi undersøger opbygningen, nedbrydning  og funktionen af kulhydrater, proteiner samt fedtstof, og går i dybden i forhold til omsætning af protein og kulhydrat. Endvidere undersøger vi hvad der sker, ved diabetes.



Faglige mål:
– formulere og analysere biologiske problemstillinger med sikker anvendelse af biologiske fagudtryk såvel i kendte som i nye sammenhænge

– gennemføre selvstændige observationer og undersøgelser og tilrettelægge eksperimenter såvel i laboratoriet som i felten, herunder vurdere risikomomenter og de sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biologisk materiale, apparatur og kemikalier
analysere og bearbejde data fra eksperimentelt arbejde samt bearbejde og formidle resultater fra biologiske undersøgelser

Kernestof:
– virus og pro- og eukaryote cellers opbygning og funktion

– opbygning og biologisk betydning af kulhydrater, fedtstoffer, proteiner og nukleinsyrer

– enzymers opbygning og funktion

Kernebegreber og teori:

Makronæringsstofferne

Energibalance

Kostrådene

De ultraforarbejdede fødevarer

Fordøjelsen

Hvor foregår fordøjelsen?

Hvad nedbrydes makronæringsstofferne til?

Hvilke enzymer er involveret og hvilken rolle spiller de?

Glykæmisk indeks – hvad er det og hvad kan det bruges til?

Hvad er insulin og glukagon? Hvilken rolle spiller de?

Type 1 diabetes – Årsager

Type 1 diabetes – Symptomer

Type 1 diabetes – Behandling

Type 2 diabetes – Årsager

Type 2 diabetes – Symptomer

Type 2 diabetes – Behandling

Eksperimenter:
Nedbrydning af stivelse (Fra NV)
Kostanalyse med kostprogram
Glykæmisk indeks

Kernestof:
Biologibogen c: Hurtige og langsomme carbohydrater
Biologibogen c: Insulin og glukagon
Fysiologibogen: side 154-159
Biologibogen: Fordøjelsessystemet

Ultraforarbejdet mad er udbredt og sygdomsfremkaldende – Ugeskriftet.dk:
https://ugeskriftet.dk/debat/ultraforarbejdet-mad-udbredt-og-sygdomsfremkaldende

Undersøgelse – Glykæmisk indeks, Biologi til tiden, s. 34:
https://nucleus.dk/files/docs/Biologi-til-tiden/1.6Unders%C3%B8gelseside34-Glyk%C3%A6miskindeks.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 3 Fysiologi del 1. Kroppen og dens organer


I dette forløb undersøges kroppen og kroppens funktion i forhold til indre organer som lunger og hjerter Herefter arbejdes dermed blodkredsløbet, herunder regulering af blodkredsløbet, blodets bestanddele, blodtryk og iltens vej ud til cellerne.
Forløbet inkluderer også en gennemgang af hjertets opbygning i forbindelse med dissektion af svinehjerter. Til sidst blev dykkerefleksen tematisk undersøgt og i 3g blev de fysiologiske forandringer, der sker ved fysisk aktivitet, hvilket der blev undersøgt og behandlet


Eksperimenter:
Måling af blodtryk og puls.
Dissektion af svinehjerte.
Hold vejret øvelse
Måling af hæmatokritværdi
Find veneklapperne
Måling af vitalkapacitet

Kernebegreber og teori:

Alveolær ventilation
Bronkier og  Bronkioler
Cellulær respiration
Døderumsventilation
Ekspiratorisk reservevolumen
Inspiratorisk reservevolumen
Residualvolumen
Respiration
Spirometer
Surfaktant
Tidalvolumen
Total lungekapacitet
Vitalkapacitet
Organ- og organsystemer
Hjerte og kredsløb
Hjertets opbygning og funktion
Blodtryk
Puls og pulsmåling
Ilttransport (O₂) og kuldioxidtransport (CO₂)
Hæmatokritværdi
Blodets bestanddele (erytrocytter, leukocytter, trombocytter, plasma)
Regulering af kredsløbet
Kondition (herunder VO₂-max)
Aerob energiproduktion
Anaerob energiproduktion
Muskelarbejde og iltoptag
EKG (elektrokardiogram)
Dykkerrefleks
Homeostase
Sundhed og sund livsstil og  Træningseffekt på kroppen

Kernestof:
Fysiologibogen 1. udgave:
47-59 ikke syrebase regulering (s 57)
63-72
Fysiologibogen 2. udgave side 107-109 træning, åndetræt og kredsløb

Dykkerrefleks Fysiologibogen 2. udgave https://fysiologibogen-2udg.ibog.nucleus.dk/?id=209

Flødeskum fik grønlænder til at svede – nu undersøges kroppens mysterier – TV2 Nord
https://www.tv2nord.dk/region-nordjylland/floedeskum-fik-groenlaender-til-at-svede-nu-undersoeger-mette-og-stig-et-af-kroppens-mysterier

Logger Pro 3 – datalogger-software til eksperimentel måling – Vernier
https://www.vernier.com/product/logger-pro-3/

Øvelse: Hæmatokritværdi og blodets bestanddele – Det er godt at vide
https://www.detergodtatvide.dk/oevelse-haematokritvaerdi/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Projektforløb 1 Nevesystemet og rusmidler

I dette forløb vil eleverne først blive introduceret til den generelle inddeling af nervesystemet og lære om nervecellernes opbygning og funktion. Derefter vil der blive arbejdet med emner som reflekser, nervesignaler, synapser, transmitterstoffer og aktionspotentialets dannelse.

Som en del af forløbet vil eleverne også undersøge rusmidlers påvirkning på hjernen. Til sidst vil eleverne arbejde i et mini projektarbejde, hvor de skal anvende deres viden om nervesystemet til at forklare virkningerne af udvalgte stoffers påvirkning af hjernen.

Kernestof:
- Fysiologi: Nervesystemet

Fysiologibogen 1. udgave 22-25 og 30-32
Biologi til tiden 51-60 (findes i onenote)
GABA-receptoren og beroligende midler fra bioteknologibogen(findes i onenote)
Opioider og opioidafhængighed – STOF nr. 32 (Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet)
https://psy.au.dk/fileadmin/CRF/STOF/STOF_pdf_er/STOF_nr._32/03_Opioder_og_opioidafhaengighed.pdf
Dopamin fremmer hjernens belønningstilstand – Videnskab.dk
https://videnskab.dk/krop-sundhed/dopamin-fremmer-hjernens-beloenningstilstand/

Kernebegreber og teorier
Aktionspotentiale
Depolarisering
Repolarisering
Hyperpolarisering
Membranpotentiale
Na⁺/K⁺-pumpe
Saltatorisk ledning
Myelinskede
Ranvierske indsnøringer
Disinhibering
Endogene opioider
Opioid-receptorer
Ventralt tegmentalt område (VTA)
GABA-neuroner
Dopamindannende neuroner
Limbiske system
Hippocampus
Amygdala
Hypothalamus
Thalamus


Eksperimentelt arbejde:
- Hastigheden af et nervesignal
- Hjerterytmen hos dafnier
-Varme og kuldereceptorer på huden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Genetik 1

Eleverne vil i dette forløb lære om de grundlæggende genetiske begreber, herunder proteinsyntesen. Der vil blive undervist i nedarvningsprincipper såsom punnetsquares og stamtavler, samt DNA's opbygning, replikation og RNA's struktur. Der vil også blive arbejdet med mutationer og forskellige typer af disse, samt genetiske sygdomme.



Eksperimentelt arbejde:
Blodtypebestemmelse
Smagning af PTC

Kernestof:
- makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af nucleinsyrer
- genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, replikation, proteinsyntese, genteknologi, mutation, mitose og meiose.

Kernebegreber og teorier:
Alleler
Blodtypebestemmelse
DNA – opbygning og funktion
Dominant og recessiv nedarvning  og andre dominansformer
Egenskabers nedarvning ( et og to gens) (Nedarvningsprincipper)
F1- og F2-generation
Genetiske sygdomme
Heterozygot
Homozygot
Kromosomer
Meiose
Mitose
Mendels 1. lov og 2. lov
Mutation
Punnett squares
Stamtavler






Kernestof:
Biologibogen
Kromosomer

Genetikbogen:
Mitose og meiose
Mendels 1. lov – herunder andre dominansformer
Monogene sygdomme
To geners nedarvning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Havet som økosystem

Dette undervisningsforløb giver eleverne en grundig forståelse for økosystemet i havet med særligt fokus på danske forhold som fx Aarhus Bugt. Eleverne arbejder med centrale økologiske begreber og kredsløb (C, N, P), fotosyntese og respiration, primærproduktion og succession samt samspillet mellem levende organismer og deres abiotiske omgivelser. Forløbet belyser også menneskeskabte påvirkninger som iltsvind og algevækst med udgangspunkt i aktuelle kilder og undersøgelser.

Der arbejdes både teoretisk og praktisk gennem feltarbejde (biotopundersøgelse, l), laboratorieforsøg (klorofylekstraktion og mikroskopering), og analyse af data om iltsvind. Natursyn og formidling i naturvidenskab inddrages også for at koble naturfaglig viden med samfundsmæssige problemstillinger og løsninger som fx etablering af vådområder.

Kernestof:

Økologibogen: side 7-15
Økologibogen: side 27-49 51-57
Havet som økosystem – fra Bioaktivator
Vækst og begrænsende faktorer(minimumsloven): fra Biologibogen c
Havet og natursyn – Nucleus Forlag (side 7–10)
https://www.nucleus.dk/images/material/havet_og_natursyn.pdf

Vejledning biotopundersøgelse Aarhus bugt


Iltsvind i havet – Danmarks Naturfredningsforening
https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/vand/hav/iltsvind-i-havet/
Over hele Danmark: Videoer viser voldsom algevækst og død havbund i vores fjorde – Danmarks Naturfredningsforening
https://www.dn.dk/nyheder/over-hele-danmark-videoer-viser-voldsom-algevaekst-og-dod-havbund-i-vores-fjorde/
Iltsvind tegner allerede til at blive værre end rekordåret 2023 – DR Nyheder
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/iltsvind-tegner-allerede-til-blive-vaerre-end-rekordaaret-2023
Biotopundersøgelse med Raunkjærs cirkel – Testoteket
https://testoteket.dk/aktivitet/biotopundersoegelse-med-raunkjaers-cirkel/
Ekstraktion af klorofyl og måling af absorptionsspektrum – NV-bogen, Nucleus Forlag
https://nv-bogen.ibog.nucleus.dk/fileadmin/indhold/06_Vaekstlys_%C3%B8velsesvejledning_Ekstraktion_af_klorofyl_og_m%C3%A5ling_af_absorptionsspektrum__Aktivitet_6.3_.pdf

Naturklumme – succession i havet – DYK.dk
https://dyk.dk/artikel/naturklumme-%E2%80%93-succession-havet

Eksperimenter:
Biotopundersøgelse af Aarhus bugt  - ekskursion
Mikroskopiering af vandpest
Biotopundersøgelse med Raunkjærs cirkel

Kernebregeber og teorier:

Begreber og teorier fra undervisningen:

Økosystem: Definition
Fotosyntese – kort om de to processer(lys og mørke)
Respiration – herunder hvad er vækst ? BPP og NPP
Begrænsende Faktorer betydning for vækst
Succession
Carbonkredsløb
Fosforkredsløb Ofte begrænsende faktor hvor?
Nitrogenkredsløb – herunder betydning for iltsvind i havet
Nedbrydning af dødt organisk materiale – kom ind på både aerob og anaerob, samt hvilke typer af mikroorganismer der er involveret
Symbiose
Populationer og populationsbestemmelse I felten
Økosystem: Havet  - definition herunder primærproduktion i havet samt simple fødenet
Nedbrydningsprocesser i havet – herunder liglagen
Springlag - betydning
Iltsvind – hvordan opstår det ?
Eutrofiering
Forebyggelse af iltsvind herunder vådområder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Genetik og genteknologi 2

Dette forløb introducerer eleverne til klassisk og moderne genetik samt anvendelsen af bioteknologi i forskning og samfund. Undervisningen spænder fra grundlæggende genetiske begreber som arv, mutationer og stamtavler til avancerede metoder som PCR, DNA-sekventering og gensplejsning. Der sættes fokus på både teorien bag arvelighed og de praktiske teknikker, som anvendes i dag herunder gensplejsning

Gennem arbejdet med blandt andet eksperimentielt  med pGLO-transformation, bananfluer(virtuelt), strålingsforsøg og virtuelle De lærer at bestemme fænotyper/genotyper, analysere udspaltningsforhold og tolke stamtavler og sekvenser. Desuden belyses de etiske overvejelser ved brug af GMO og genredigering.

Kernestof:
Genetikbogen 39-69

89-102
139-159

Forsøg
Strålingsskader i radisser
PGLO transformation
Krydsning af bananfluer(virtuelt)
PCR opformering af  alu genet)
Geleletroforese (Alu Genet)

https://nucleus.dk/files/kap-2-opgave-8-bananfluer.pdf
http://virtueltlaboratorium.dk/
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/genetik/retsmedicin/   - str regioner

https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/moderne-genteknologi/#1510836458281-38ef3e55-82924b94-2c05f296-df1c
Proteinsyntesen: https://www.youtube.com/watch?v=gG7uCskUOrA

https://www.bio-rad.com/en-dk/applications-technologies/pglo-plasmid-map-resources?ID=NISQOC15

Kernebegreber og teorier

1-gens og 2-gens udspaltning
Stamtavler
Proteinsyntesen i detaljer
Mutationer – gen- og kromosommutationer samt deres årsager
Bioteknologi – transgene og cisgene planter
Rekombinant DNA-teknik
Kortlægning af det humane genom
Genetiske test – herunder sekventering af DNA og tolkning af en DNA-sekvens
PCR (Polymerase Chain Reaction)
DNA-elektroforese
PGLO – herunder transformation
STRÅLINGSKADER (forsøg)
Virtuelt laboratorium (online øvelse)
Bananflueforsøg
Bestemmelse af fænotype/genotype
Genetisk variation
Genetisk arv og nedarvningsmønstre
Sekvensanalyse
Plasmider og gensplejsning
GMO og etiske perspektiver
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 SRO om ølbrygning

I dette flerfaglige SRO-forløb arbejder eleverne med ølbrygning som overordnet tema med fokus på biologiske og kemiske processer. Formålet er at forberede eleverne på SRP i 3.g gennem træning i at formulere en problemstilling, udvælge metoder og teori samt arbejde eksperimentelt. Eleverne skal selvstændigt formulere en problemformulering med tilhørende underspørgsmål og argumentere for valg af teori og metoder med inddragelse af viden fra både biologi og kemi.

Eleverne vælger frit inden for temaet, men der stilles krav om tydelig faglig forankring i både biologi og kemi. Der lægges vægt på anvendelse af forsøgsarbejde, databehandling, teoretisk forståelse og perspektivering.

Eksempler på problemstillinger, som eleverne kan tage udgangspunkt i, inkluderer:

Enzymers rolle og reaktionshastighed i mæskning

Smags- og duftstoffer i øl

Ethanol og kroppens fysiologiske reaktioner

Anvendelse af brød som råvare i ølbrygning

Alkoholens sundhedsmæssige påvirkning

Forløbet inddrager desuden teoretisk viden om:

Proteiners struktur og enzymers virkemåde

Gæring og alkoholproduktion

Sensoriske egenskaber og kemisk sammensætning af smagsstoffer

Menneskets optagelse og nedbrydning af alkohol

Øltyper og stilartsanalyse (med brug af begreberne OG, FG, IBU og EBC)

Som en del af forløbet skal eleverne:

Gennemføre mindst ét eksperiment (fx enzymaktivitet, gæring eller sanseanalyse)

Redegøre for og anvende centrale begreber og modeller fra biologi og kemi

Undersøge 2-3 øl og tilknytte dem til ølstilarter på baggrund af faglige kriterier (OG, FG, IBU og EBC)

Diskutere deres resultater og perspektivere dem i en bredere sammenhæng (f.eks. sundhed, bæredygtighed eller fødevareinnovation)

Kernestof:
1. Appendiks 5 – Links til kapitel 5
Et link-bilag med henvisninger til supplerende faglige materialer og kilder, knyttet til undervisningen i kapitel 5 Dækker over de forskellige enzymgrupper
https://www.nucleus.dk/images/material/App5_204-207_laenker.pdf
________________________________________
2. Beerzymes – Undervisningsmateriale om enzymer i ølproduktion
Materiale til eksperimentelt arbejde og teori om enzymers rolle i ølbrygning. Indeholder både baggrundstekst, øvelsesvejledninger og refleksionsopgaver.
https://beerzymes.dk/wp-content/uploads/2021/08/Beerzymes-undervisningsmateriale.pdf
________________________________________
3. Appendiks 4 – Figurer til undervisning om øl og enzymer
Illustrationer og figurer knyttet til undervisningsforløb om enzymaktivitet og gæring. Bruges som støtte til forståelse og visualisering.
https://www.nucleus.dk/images/material/195-203%20appendiks%204%20figurer.pdf
________________________________________
4. Biostriben – Introvideo til respiration
Kort video, der introducerer respirationens overordnede faser – med relevans for celleenergi og ATP-produktion.
https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-respiration/#1516015617378-f54a407d-2722
________________________________________
5. Biostriben – Animation og forklaring af glykolyse
Forklarer i detaljer glykolyse som første del af respirationen. Kan bruges som selvstudium eller fælles gennemgang.
https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-respiration/#1516015617750-7ecfee8d-6d07
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Fysiologi del 2 Musklernes opbygning og funktion

Eleverne lære om musklernes funktion og opbygning, hvor muskelkontraktionen vil blive gennemgået i detaljer. Der vil også blive fokuseret på musklernes energiomsætning og dens rolle i kroppen herunder energiforsyning til musklerne

Fysiologibogen 2 udgave  sider: 111-142

Bliver muskler altid stærkere, når de bliver større?
Populærvidenskabelig artikel fra Videnskab.dk, der forklarer forholdet mellem muskelvækst (hypertrofi) og muskelstyrke. Gør op med den gængse forestilling om, at større muskler nødvendigvis er stærkere – og uddyber forskelle på muskeltyper og træningsformer.
https://videnskab.dk/krop-sundhed/bliver-musklerne-altid-staerkere-naar-de-bliver-stoerre/

Øverlsesvejledning RQ værdi(Findes i lectio)
Undersøgelse: Anaerobt arbejde og laktat
Øvelsesvejledning fra Biologi til tiden med fokus på anaerob energiproduktion og mælkesyredannelse (laktat) under hårdt fysisk arbejde. Indeholder forslag til forsøgsopstilling og dataopsamling relateret til muskelfysiologi.
https://nucleus.dk/files/docs/Biologi-til-tiden/2.4Unders%C3%B8gelseside48-Anaerobtarbejdeoglaktat.pdf

Eksperimenter:
Mikroskopiering af en muskel
Måling af laktatniveau
RQ værdier hos melbiller

Hvad muskelstyrke afhænger af.
Sammernhæng mellem styrketræning øger muskelmassen.
Hvad er atrofi, og hvordan modvirkes det?
Tværsnitsareal
Aktin- og myosinfilamenter
Superkompensationsprincippet
Muskelhukommelse
Satellitceller
Cellekerner
Hypertrofi
Atrofi
Muskeltyper
Specific force(Se artikel: https://videnskab.dk/krop-sundhed/bliver-musklerne-altid-staerkere-naar-de-bliver-stoerre/)
Muskelmasse og styrke
Iltgæld
Muskler
Tværbrocyklus
Aktivering af muskler
Muskelfiberens opbygning
Aerob respiration
Anaerob respiration
Laktatdannelse
Glykolysen
Muskeltræthed
RQ
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Immunologi - når kroppen bliver angrebet

dette undervisningsforløb arbejder eleverne med kroppens forsvar mod sygdomsfremkaldende mikroorganismer, også kaldet patogener. Forløbet begynder med en introduktion til, hvad patogener er, og der skelnes mellem bakterier og virus, både med hensyn til opbygning og deres måde at angribe kroppen på.
Herefter gennemgås kroppens forskellige forsvarsmekanismer. Først ser vi på de ydre barrierer som hud og slimhinder, der udgør det første værn mod infektion. Dernæst fokuseres der på det uspecifikke immunforsvar, herunder opbygning og funktion af celler som makrofager, granulocytter og naturlige dræberceller, som hurtigt reagerer på fremmede organismer uden at skelne mellem dem.
Forløbet går dernæst i dybden med det specifikke immunforsvar, som har evnen til at genkende og huske specifikke patogener. Eleverne lærer om B- og T-lymfocytter og deres rolle i bekæmpelsen af eksempelvis virusinfektioner. I den forbindelse introduceres begreberne antigener og antistoffer, og det forklares, hvordan kroppen danner specifikke antistoffer, der binder til antigener på patogener og dermed hjælper med at neutralisere dem.
Afslutningsvis arbejdes der med vaccination, og hvordan vacciner udnytter kroppens evne til at huske tidligere infektioner gennem immunologisk hukommelse. Gennem forløbet opbygges en forståelse for, hvordan kroppens forsvar er opbygget i lag, og hvordan det samarbejder for at beskytte os mod sygdom.
I 1g arbejdede eleverne med  "Fight the bite"  til en tusideretningsdag undersøger eleverne, hvordan antistoffer kan anvendes til både diagnosticering og behandling af slangebidsforgiftning med udgangspunkt i problemstillingen: Hvordan kan vi udvikle hurtigere diagnostik og mere effektiv behandling af slangebid?

I forløbet gennemgås desuden immunforsvarets opbygning og funktion, virus, antistoffer, og vaccination. Evolution inddrages med udgangspunkt i slangers gift

Eksperimenter:
Elisatest
Blodtypebestemmelse
Antigen/Antistof test(Coronatest)
Fight the bite

Kernestof:
Fysiologibogen 2. udgave 147-161 169-172(vaccinationer)
Opdateret tema om vaccinationer Fysiologibogen ibog 2025.docx findes i lectio

Øvelsesvejledning Elisa test


Kernebegreber og teorier:
Patogener  herunder forskellen på virus og bakterier
Ydre barrierer
Det uspecifikke forsvar  - opbygning og fuktion
Det specifikke forsvar opbygning og fuktion – herunder immunforsvarets reaktion ved eksempelvis en virusinfektion
Antistoffer og antigener
Vacciner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Hormoner og hormonforstyrrende stoffer

Forløbet er todelt og indledes med et arbejde med hormoner og hormonregulering. Der arbejdes med hormonernes opbygning, virkemåde og regulering i kroppen, herunder hvordan hormoner påvirker forskellige organer og fysiologiske processer. I forlængelse heraf behandles kønshormoner hos både mænd og kvinder med særligt fokus på menstruationscyklus og den hormonelle regulering af denne.

Herefter bevæger forløbet sig over i økotoksikologi med fokus på miljøfremmede stoffers påvirkning af organismer og økosystemer. Der arbejdes både med hormonforstyrrende stoffer og andre typer miljøgifte samt deres effekter på celler, organer og organismer. I den forbindelse inddrages centrale toksikologiske begreber som LC50, LD50,  bioakkumulation og biomagnifikation.

Afslutningsvist arbejder eleverne projektorienteret med forskellige stofgrupper, herunder pesticider, tungmetaller, PFAS samt forskellige typer hormonforstyrrende stoffer. Der arbejdes blandt andet med østrogenreceptor agonister og antagonister, androgenreceptor antagonister samt stoffer, der hæmmer syntesen af androgener. Projekterne omfatter stoffernes kemiske egenskaber, virkningsmekanismer og hormonpåvirkning på celle og organismeniveau, herunder påvirkning af receptorer og enzymer. Derudover undersøges stoffernes spredning i miljøet, persistens, bioakkumulation og biomagnifikation i fødekæder samt konkrete cases om forekomst, regulering og effekter i naturen. Endelig arbejdes der med stoffernes forekomst i havmiljø, jord og fødevarer samt mulige løsninger til at mindske belastningen af miljø og organismer.

Kernebegreber:
Hormonel signalering - parakrin signalering
Endokrin signalering og endokrine kirtler
Negativ og positiv feedback
Typer af hormoner: Peptid sterorid og aminhormoner
Kønshormonerne
Stress og stresshormoner
Bioakkumulation og biomagnifikation
Pesticider
Tungmetaller
Hormonforstyrrende stoffer– Østrogenreceptor-agonister/antagonister
Hormonforstyrrende – Androgenreceptor-antagonister og hæmmere af androgen-syntese
PFAS(Kun oplæg ingen læselektie!)




Eksperimenter:
Bioassay med andemad og hårchampo
Mikroskopiering af sædeceller(fast præparat)

Kernestof:
Fysiologibogen: 177-183 og 189-208
Biologi i udvikling:  7.11.1 P-piller og andre hormonelle præventionsformer(findes som fil i lectio)
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/naturvidenskabelig-seksualundervisning/hormoner/   - om fedt- og vandopløslige hormoner samt Peptid sterorid og aminhormoner
ØKOLOGI - danske naturtyper.docx - om Toksicitet LC50 og LD 50, miljøfremmede stoffer Bioakkumulation og biomagnifikation
Biologiens abc økologi og økotoksikologi: 131-140

Supplerende stof:
https://www.undervisningslokalet.dk/menstruationcyklus/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Biokemi

I forløbet arbejdes der med biokemi med fokus på biomolekylers opbygning og centrale biokemiske processer. Forløbet indledes med et genbesøg af SRO forløbet om ølbrygning, hvor eleverne arbejder med gæring, enzymaktivitet og mikroorganismers stofskifte i praksis.
Herefter er der fokus på proteiners struktur og funktion, herunder primær, sekundær, tertiær og kvaternær struktur samt betydningen af bindinger og foldning for proteiners egenskaber og funktion.
Derudover arbejdes der med kulhydraternes intermediære stofskifte med fokus på glykolyse, citronsyrecyklus, respiration og energioverførsel via ATP og elektrontransportører.

Afslutningsvist gennemgås fotosyntesen med fokus på lysprocesserne og mørkeprocesserne (Calvin cyklus), herunder energioverførsel, elektrontransport og dannelsen af ATP og NADPH. I forlængelse her brugte undersøgte vi spektrofotometri ved at undersøge absorbtionsspektrum for udvalgte blade

Eksperimenter:
Ekstraktion af klorofyl og måling af absorptionsspektrum
Vækstlys: Aktivitet 6.4 – Klorofyl energiberiges https://nv-bogen.ibog.nucleus.dk/?id=265(Forsøgsvejledning findes i onenote)



Kernebegreber
Proteinstruktur, primær, sekundær, tertiær og kvaternær
Glykolyse
Gæring
Citronsyrecyklus
Elektrontransportkæde
Lysprocesser
Mørkeprocesser
NAD+ NADH og FAD FADH2 (Respiration)
NADPH(Fotosyntesen)
Spektrofotometri
Absorptionsspektrum for chlorophyl a og chlorophyl b

Kernestof:
Biokemibogen: side 71-78
Biokemibogen: side 114-117
Biokemibogen: side 128-136
Forsøgsvejledning: Vækstlys: Aktivitet 6.4 – Klorofyl energiberiges og Pigmenter og fotosynteseprocesser herunder Ekstraktion af klorofyl og måling af absorptionsspektrum
https://www.nucleus.dk/files/docs/I-gang-med-kemi/suppl-mat_igmk-kap4_Vejledning-til-brug-af-Vernier-spektrofotometer_v1-1.pdf
https://nucleus.dk/files/docs/Vaekstlys/Journal-Ekstraktionafklorofylogmaalingafabsorptionsspektrum-VaesktlysNV.pdf

https://nucleus.dk/files/docs/biokemibogen.dk/195-203_appendiks_4_figurer.pdf Side 4-9
https://nucleus.dk/files/docs/biokemibogen.dk/Fotosyntese_Low.mp4


https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/find-fremtidens-antibiotika/proteinstruktur-og-de-20-aminosyrer/

https://www.youtube.com/watch?v=clmiFbXxnfY

Analysemetoder: Spektrofotometri  https://bioteknologi.systime.dk/?id=492 (Findes som fil i lectio)

Supplerende stof
Explainer video og tekst: proteinstruktur https://www.undervisningslokalet.dk/proteiners-struktur/

Videoer ikke set på timen:
Enzymgrupper: https://www.undervisningslokalet.dk/navngivning-af-enzymer-a-niveau/
Kulhydraternes intermediære stofskifte: https://www.undervisningslokalet.dk/glykolyse-og-krebs/
Glykolysen: https://www.undervisningslokalet.dk/glykolysen/
Oxidativ Decarboxylering: https://www.undervisningslokalet.dk/oxidativ-decarboxylering/
Citronsyrecyklus: https://www.undervisningslokalet.dk/krebs-cyklus-citronsyre-cyklus/
Elektrontransportkæden: https://www.undervisningslokalet.dk/elektrontransportkaeden-respirationskaeden/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Evolution og populationsbiologi

I forløbet arbejdes der med evolution og populationsbiologi med fokus på, hvordan genetisk variation opstår, hvordan populationer ændrer sig over tid, og hvordan evolutionære sammenhænge kan undersøges med både klassiske og moderne biologiske metoder.

Forløbet indledes med evolutionsteori og Darwins teori om naturlig selektion. Der arbejdes med begreber som variation, mutation, selektion, adaptation og artsdannelse. Der undersøges blandt andet, hvordan bestemte fænotyper kan favoriseres under bestemte miljøforhold, og hvordan dette kan føre til ændringer i en populations sammensætning over tid.

Der arbejdes desuden eksperimentelt med bakterier som modelorganismer. Her kobles teori om naturlig selektion til forsøg med bakteriers overlevelse under forskellige miljøbetingelser, blandt andet temperaturpåvirkning. I forlængelse heraf behandles bakteriers opbygning, grampositive og gramnegative bakterier, rendyrkning og identifikation samt antibiotikaresistens og udvikling af multiresistens.

Forløbet omfatter også populationsgenetik og genetisk diversitet. Der arbejdes med Hardy Weinberg ligevægt, allelfrekvenser, genotypefrekvenser og chi i anden test som metode til at vurdere, om observerede data afviger signifikant fra forventede fordelinger. I den forbindelse inddrages signifikansniveau, p værdi og statistisk hypotesetestning vha. chi i anden test.

Derudover arbejdes der med evolutionære slægtskaber og livets udvikling. Der undersøges endosymbiontteorien og den eukaryote celles udvikling med fokus på mitochondrier og chloroplaster som tidligere fritlevende bakterier. Der arbejdes også med stamtræer, fylogeni og systematik.

I den sidste del af forløbet inddrages bioinformatik og moderne genetiske metoder. Der arbejdes med digitale værktøjer som MEGA, UniProt og OneZoom til analyse af DNA og proteinsekvenser samt konstruktion og fortolkning af fylogenetiske stamtræer. Derudover behandles eDNA som metode til at undersøge biodiversitet i miljøprøver fra blandt andet vand, sand og luft.


Kernebegreber:
Lamarck og Darwin
Populationer
Arter of definition af en art
populationsgenetik
Hardy Weinberg loven - herunder allelfrevens af både heterozygote bærere kønsbunde og multible alleler
Genetisk drift
Migration
Mutationer
Selektion
Stamtræ - konstruktion af og opbygning af og tolkning af
Slægtskabsanalyse
Genetiske forskelle
Beregning af genetiske afstande
Bioinformatik herunder brugen af MEGA, UniProt og OneZoom
Gram negative og  positive bakterier
Rendyrkning af celler
Multiresistente bakterier og betydningen af antibiotika
Kernestof:
Genetikbogen 71-85
Genetikbogen: 161-178
Mikroskopisk liv: side 78-82
Darwin og naturlig selektion: https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/fra-darwin-til-bioteknologi/darwin-og-naturlig-selektion/
https://www.onezoom.org/
https://www.nucleus.dk/files/kap-10-opgave-2-uniprot-konstruktion-af-stamtrae.pdf

Rendyrkning af bakterier: https://www.nucleus.dk/files/docs/Bioteknologibogen.dk/rendyrkningogidentifikationafbakterier.pdf
Gram negative og gram positive bakterier: https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/find-fremtidens-antibiotika/gram-positive-og-gram-negative-bakterier/
Video om grampositive og gram negative bakterier: https://www.youtube.com/watch?v=Didrc3wJ3E8
Mikrobiologibogen: 1.2 Slægtskab og evolution. Teksten findes i lectio
Tolkning af et fylogenetisk træ:
https://www.nucleus.dk/files/docs/Bioteknologibogen.dk/Tema12-Link6.pdf
http://megasoftware.net/
Realtime PCR: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/eksperimentelt_arbejde/#1516016640240-44306fc7-c64a
https://videnskab.dk/kultur-samfund/edna-proever-fra-vand-sand-og-luft-er-nok-til-at-identificere-os-men-er-det-etisk-forsvarligt/
https://biodiversitetigymnasiet.dk/genetisk-diversitet/beregn/ovelse/
https://biodiversitetigymnasiet.dk/genetisk-diversitet/fagtekst/
Antibiotika til husdyr: ttps://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-2/an2_12kolmos.pdf
Chi i anden test: https://emu.dk/sites/default/files/2024-02/Chi-i-anden%20test%20i%20Biologi%20A_1.pdf

Selektion af varmetolerante bakterier:
https://www.nucleus.dk/images/material/TEST_Forsoegsvejledninger_april07.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Genregulering, epigenetik og kræft

I forløbet arbejdes der med genregulering, epigenetik og kræft med fokus på, hvordan gener reguleres i cellen, hvordan mutationer kan påvirke cellers funktion, og hvordan genetiske ændringer kan føre til udvikling af kræft.

Forløbet indledes med arbejde med genernes opbygning og regulering, herunder hvordan gener kan aktiveres og hæmmes, og hvordan celler styrer proteinsyntesen. Der arbejdes desuden med mutationer og DNA skader samt cellens forskellige mekanismer til reparation af beskadiget DNA.

I forlængelse heraf behandles udviklingen af kræft med fokus på oncogener, tumorsuppressorgener og ukontrolleret celledeling. Der arbejdes med forskellige gener involveret i kræftudvikling samt sammenhængen mellem mutationer, genregulering og kræftcellers egenskaber.

I løbet af forløbet besøger vi Dansk Center for Partikelterapi i Skejby, hvor der arbejdes med protonterapi som behandlingsmetode og eleverne får et oplæg om behandling af kræft vha. stråling

Derudover arbejdes der med moderne molekylærbiologiske metoder og genteknologi med særligt fokus på CRISPR Cas9. Her behandles blandt andet genredigering, DNA identifikation og de biologiske muligheder og etiske problemstillinger ved anvendelsen af genteknologi.


Kernebegreber:
Epigenetik
Genregulering på kromatinniveau
Regulering af transkription
RNA regulering af genaktivitet
Kræft og kræftceller
Kræftgener herunder protoonkogener og tumorsupressorgener
Epigenetik i kræft
Årsager til kræftBRCA-1-genet
Telomerer og telomerase
DNA microarrays/DNA-chips
Måling af genaktivitet


Eksperimenter:
CRISPR Cas9 - out of the blue


Kernestof
Genetikbogen: 109-129
https://videnskab.dk/krop-sundhed/store-opdagelser-epigenetik-arvelige-pavirkninger-og-forandringer
https://videnskab.dk/krop-sundhed/saadan-reparerer-kroppen-selv-skader-paa-dna/
Afs
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/crispr-cas9/crispr-cas9-cases/#1542641885610-a24ab077-aed0

https://www.bio-rad.com/sites/default/files/2022-01/10000122376DK.pdf afsnit 1
https://sciencenews.dk/da/kroppens-celler-bygger-et-gigantisk-proteinstillads-omkring-beskadiget-dna

Supplerende stof:
https://videnskab.dk/krop-sundhed/saadan-reparerer-kroppen-selv-skader-paa-dna/

https://sciencenews.dk/da/kroppens-celler-bygger-et-gigantisk-proteinstillads-omkring-beskadiget-dna


https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/mennesket-paa-dna-mikrochip/gener-involveret-i-kraeft/
https://videnskab.dk/krop-sundhed/lovende-metode-kraeft-kan-fjernes-med-lysbomber/


https://www.cancer.dk/fakta-kraeft/behandling-for-kraeft/behandlingsformer/kemoterapi/

https://www.cancer.dk/nyheder-og-fortaellinger/2021/flere-kraeftpatienter-faar-adgang-til-straalebehandling-med-protoner/

https://www.cancer.dk/fakta-kraeft/undersoegelser-for-kraeft/stadieinddeling-af-kraeftsygdomme/?utm_source=google&utm_medium=cpc&utm_campaign=Grants%20%7C%20xDSA%20%7C%20Cancer.dk&gad_source=1&gad_campaignid=722898423&gbraid=0AAAAAD8CO7Z5I8_3n_aTnIng
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Bæredygtig udvikling og biodiversitetskrisen

I forløbet arbejdes der med bæredygtig udvikling og biodiversitetskrisen med fokus på, hvordan menneskelig aktivitet påvirker biodiversitet, økosystemer og populationers udvikling.

Der arbejdes med biodiversitet på genetisk niveau, artsniveau og økosystemniveau samt betydningen af biodiversitet for økosystemers stabilitet og funktion. I forlængelse heraf behandles årsager til biodiversitetskrisen, herunder habitatødelæggelse, forurening, klimaforandringer, invasive arter og overudnyttelse af naturressourcer.

Forløbet omfatter desuden populationsbiologi og populationsvækst med fokus på vækstmodeller, bæreevne, begrænsende faktorer og samspillet mellem populationer og deres omgivelser. Der arbejdes med, hvordan ændringer i populationers størrelse og genetiske variation kan påvirke arters overlevelse.

Derudover arbejdes der med bæredygtighedsbegrebet med udgangspunkt i FN’s Brundtlandrapport og de tre dimensioner af bæredygtighed: miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Der diskuteres blandt andet interessekonflikter mellem udvikling, ressourceforbrug og naturbeskyttelse.

Forløbet perspektiveres løbende til aktuelle problemstillinger og globale udfordringer, herunder naturbevarelse, udviklingsprojekter og menneskets rolle i forhold til at skabe en mere bæredygtig fremtid.

Kernebegreber:
Populationsvækst
Påvirkning af populationsvækst
Biodiversitet herunder: Genetisk diversitet, Artsdiversitet og Økosystemdiversitet
Måling af biodiversitet
Optælling af arter i felten
Bæredygtig udvikling


Kernestof:
https://biodiversitetigymnasiet.dk/introduktion-til-biodiversitet/elevtekst-c/
Afsnit 1-4
Undersøgelse af arter i felten: Fra økologi – danske naturtyper(findes i lectio)
11.13 Bæredygtighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Opsamling og regn med biologi

I dette opsamlingsforløb arbejdes der med både mundtlig og skriftlig biologi samt repetition og perspektivering af tidligere forløb. Der genbesøges centrale biologiske emner fra året med fokus på faglig sammenhæng, biologiske beregninger, eksperimentel forståelse og faglig formidling.

Forløbet omfatter blandt andet biokemi med fokus på enzymers opbygning og funktion, faktorers indflydelse på enzymaktivitet samt carbohydrater og deres biologiske betydning. Der arbejdes desuden med proteiners struktur, herunder primær, sekundær og tertiær struktur.

Der genbesøges også forløbet om ølbrygning, hvor der arbejdes med de overordnede biokemiske processer fra malt til urt samt gæring og mikroorganismers stofskifte. I forlængelse heraf arbejdes der med respiration, stofskifte og beregning af RQ værdier samt fortolkning af eksperimentelle data.

Derudover arbejdes der med økologi og økotoksikologi med fokus på miljøpåvirkninger, biologiske sammenhænge og anvendelse af biologiske beregninger og modeller.

Forløbet indeholder samtidig træning i skriftlig og mundtlig eksamen. Der arbejdes blandt andet med grafisk fremstilling, metodeafsnit, biologiske beregninger, databehandling og faglig argumentation i biologiske opgaver. Endelig arbejdes der med eksamensforberedelse og repetition af centrale arbejdsformer og biologiske kernestofområder.

Relevante links til eksamen:
Boksplot: https://emu.dk/sites/default/files/2020-06/Matematik%20i%20biologi%20A.pdf
Konfidensintervaller: https://www.webmatematik.dk/lektioner/matematik-b/statistik/middelvaerdi-varians-og-spredning
https://sciencelabs.dk/?page_id=1447HW ligevægt: https://www.nucleus.dk/files/docs/Bioteknologibogen.dk/Tema13-Link2.pdf
Chi i anden test: https://emu.dk/sites/default/files/2024-02/Chi-i-anden%20test%20i%20Biologi%20A_1.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Hjælpemidler til skriftlig eksamen

Her findes de links, som I må anvender under skriftlig eksamen:
Cellen
https://illvid.dk/teknologi/foedevarer/hvorfor-kan-salt-bruges-som-konserveringsmiddel

Kost og sundhed
Ultraforarbejdet mad er udbredt og sygdomsfremkaldende – Ugeskriftet.dk:
https://ugeskriftet.dk/debat/ultraforarbejdet-mad-udbredt-og-sygdomsfremkaldende
Undersøgelse – Glykæmisk indeks, Biologi til tiden, s. 34:
https://nucleus.dk/files/docs/Biologi-til-tiden/1.6Unders%C3%B8gelseside34-Glyk%C3%A6miskindeks.pdf

Fysiologi, krop og træning

Flødeskum fik grønlænder til at svede – nu undersøges kroppens mysterier – TV2 Nord
https://www.tv2nord.dk/region-nordjylland/floedeskum-fik-groenlaender-til-at-svede-nu-undersoeger-mette-og-stig-et-af-kroppens-mysterier

Logger Pro 3 – datalogger-software til eksperimentel måling – Vernier
https://www.vernier.com/product/logger-pro-3/

Øvelse: Hæmatokritværdi og blodets bestanddele – Det er godt at vide
https://www.detergodtatvide.dk/oevelse-haematokritvaerdi/Blodet%20og%20dets%20bestanddele.docx


https://politi.dk/koebenhavns-politi/nyhedsliste/anholdelse-i-34-aar-gammel-drabssag/2024/02/07


Nevesystemet og rusmidler

https://psy.au.dk/fileadmin/CRF/STOF/STOF_pdf_er/STOF_nr._32/03_Opioder_og_opioidafhaengighed.pdf
Dopamin fremmer hjernens belønningstilstand – Videnskab.dk
https://videnskab.dk/krop-sundhed/dopamin-fremmer-hjernens-beloenningstilstand/


• Kilde om umyeliniserede neuroner https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK554461/


Genetik:
https://nucleus.dk/files/kap-2-opgave-8-bananfluer.pdf
http://virtueltlaboratorium.dk/
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/genetik/retsmedicin/   - str regioner

https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/moderne-genteknologi/#1510836458281-38ef3e55-82924b94-2c05f296-df1c

https://www.bio-rad.com/en-dk/applications-technologies/pglo-plasmid-map-resources?ID=NISQOC15


• https://nucleus.dk/files/kap-2-opgave-8-bananfluer.pdf
• Genetikbogen B+A; sider: 39-47, 50-55, 57-62, 64-69, 89-100, 139-156
• https://www.youtube.com/watch?v=gG7uCskUOrA
• https://www.youtube.com/watch?v=qIwrhUrvX-kf
• https://www.bio-rad.com/en-dk/applications-technologies/pglo-plasmid-map-resources?ID=NISQOC15
• 10000134657.pdf
• https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/genetik/retsmedicin/
• Øvelsesvejledning læses på timen. Hav fuldstændig styr på PCR
• https://www.edvotek.com/pcr-videos



Havet som økosystem:
https://www.nucleus.dk/images/material/havet_og_natursyn.pdf
Iltsvind i havet – Danmarks Naturfredningsforening
https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/vand/hav/iltsvind-i-havet/
Over hele Danmark: Videoer viser voldsom algevækst og død havbund i vores fjorde – Danmarks Naturfredningsforening
https://www.dn.dk/nyheder/over-hele-danmark-videoer-viser-voldsom-algevaekst-og-dod-havbund-i-vores-fjorde/
Iltsvind tegner allerede til at blive værre end rekordåret 2023 – DR Nyheder
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/iltsvind-tegner-allerede-til-blive-vaerre-end-rekordaaret-2023
Biotopundersøgelse med Raunkjærs cirkel – Testoteket
https://testoteket.dk/aktivitet/biotopundersoegelse-med-raunkjaers-cirkel/
Ekstraktion af klorofyl og måling af absorptionsspektrum – NV-bogen, Nucleus Forlag
https://nv-bogen.ibog.nucleus.dk/fileadmin/indhold/06_Vaekstlys_%C3%B8velsesvejledning_Ekstraktion_af_klorofyl_og_m%C3%A5ling_af_absorptionsspektrum__Aktivitet_6.3_.pdf

Naturklumme – succession i havet – DYK.dk
https://dyk.dk/artikel/naturklumme-%E2%80%93-succession-havet

SRO ølbrygning:

Et link-bilag med henvisninger til supplerende faglige materialer og kilder, knyttet til undervisningen i kapitel 5 Dækker over de forskellige enzymgrupper
https://www.nucleus.dk/images/material/App5_204-207_laenker.pdf
________________________________________
2. Beerzymes – Undervisningsmateriale om enzymer i ølproduktion
Materiale til eksperimentelt arbejde og teori om enzymers rolle i ølbrygning. Indeholder både baggrundstekst, øvelsesvejledninger og refleksionsopgaver.
https://beerzymes.dk/wp-content/uploads/2021/08/Beerzymes-undervisningsmateriale.pdf
________________________________________
3. Appendiks 4 – Figurer til undervisning om øl og enzymer
Illustrationer og figurer knyttet til undervisningsforløb om enzymaktivitet og gæring. Bruges som støtte til forståelse og visualisering.
https://www.nucleus.dk/images/material/195-203%20appendiks%204%20figurer.pdf
________________________________________
4. Biostriben – Introvideo til respiration
Kort video, der introducerer respirationens overordnede faser – med relevans for celleenergi og ATP-produktion.
https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-respiration/#1516015617378-f54a407d-2722
________________________________________
5. Biostriben – Animation og forklaring af glykolyse
Forklarer i detaljer glykolyse som første del af respirationen. Kan bruges som selvstudium eller fælles gennemgang.
https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-respiration/#1516015617750-7ecfee8d-6d07
• https://brygbaren.dk/beregninger/refraktometer/
• https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/oel-verdens-foerste-svar-paa-anvendt-bioteknologi/gaering/


Muskler:
ttps://videnskab.dk/krop-sundhed/bliver-musklerne-altid-staerkere-naar-de-bliver-stoerre/
https://nucleus.dk/files/docs/Biologi-til-tiden/2.4Unders%C3%B8gelseside48-Anaerobtarbejdeoglaktat.pdf


Immunologi
• https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-04-25-50-aars-vaccineindsats-er-truet-og-millioner-af-liv-er-i-fare-lyder-advarsel
• https://nucleus.dk/images/material/Fysiologibogen%20tema%20vaccinationer%20opdatering_web.pdf


Hormoner:
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/naturvidenskabelig-seksualundervisning/hormoner/   
https://www.undervisningslokalet.dk/menstruationcyklus/
• https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/naturvidenskabelig-seksualundervisning/hormoner/


Biokemi:
klorofyl energiberiges https://nv-bogen.ibog.nucleus.dk/?id=265
Ekstraktion af klorofyl og måling af absorptionsspektrum
https://www.nucleus.dk/files/docs/I-gang-med-kemi/suppl-mat_igmk-kap4_Vejledning-til-brug-af-Vernier-spektrofotometer_v1-1.pdf
https://nucleus.dk/files/docs/Vaekstlys/Journal-Ekstraktionafklorofylogmaalingafabsorptionsspektrum-VaesktlysNV.pdf

https://nucleus.dk/files/docs/biokemibogen.dk/195-203_appendiks_4_figurer.pdf Side 4-9
https://nucleus.dk/files/docs/biokemibogen.dk/Fotosyntese_Low.mp4


https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/find-fremtidens-antibiotika/proteinstruktur-og-de-20-aminosyrer/

https://www.youtube.com/watch?v=clmiFbXxnfY


Analysemetoder: Spektrofotometri  https://bioteknologi.systime.dk/?id=492 (Findes som fil i lectio)

Supplerende stof
Explainer video og tekst: proteinstruktur https://www.undervisningslokalet.dk/proteiners-struktur/

Videoer ikke set på timen:
Enzymgrupper: https://www.undervisningslokalet.dk/navngivning-af-enzymer-a-niveau/
Kulhydraternes intermediære stofskifte: https://www.undervisningslokalet.dk/glykolyse-og-krebs/
Glykolysen: https://www.undervisningslokalet.dk/glykolysen/
Oxidativ Decarboxylering: https://www.undervisningslokalet.dk/oxidativ-decarboxylering/
Citronsyrecyklus: https://www.undervisningslokalet.dk/krebs-cyklus-citronsyre-cyklus/
Elektrontransportkæden: https://www.undervisningslokalet.dk/elektrontransportkaeden-respirationskaeden/

https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/find-fremtidens-antibiotika/proteinstruktur-og-de-20-aminosyrer/


Evolution:

Darwin og naturlig selektion: https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/fra-darwin-til-bioteknologi/darwin-og-naturlig-selektion/
https://www.onezoom.org/
https://www.nucleus.dk/files/kap-10-opgave-2-uniprot-konstruktion-af-stamtrae.pdf

Rendyrkning af bakterier: https://www.nucleus.dk/files/docs/Bioteknologibogen.dk/rendyrkningogidentifikationafbakterier.pdf
Gram negative og gram positive bakterier: https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/find-fremtidens-antibiotika/gram-positive-og-gram-negative-bakterier/
Video om grampositive og gram negative bakterier: https://www.youtube.com/watch?v=Didrc3wJ3E8
Mikrobiologibogen: 1.2 Slægtskab og evolution. Teksten findes i lectio
Tolkning af et fylogenetisk træ:
https://www.nucleus.dk/files/docs/Bioteknologibogen.dk/Tema12-Link6.pdf
http://megasoftware.net/
Realtime PCR: https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/eksperimentelt_arbejde/#1516016640240-44306fc7-c64a
https://videnskab.dk/kultur-samfund/edna-proever-fra-vand-sand-og-luft-er-nok-til-at-identificere-os-men-er-det-etisk-forsvarligt/
https://biodiversitetigymnasiet.dk/genetisk-diversitet/beregn/ovelse/
https://biodiversitetigymnasiet.dk/genetisk-diversitet/fagtekst/
Antibiotika til husdyr: ttps://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-2/an2_12kolmos.pdf
Chi i anden test: https://emu.dk/sites/default/files/2024-02/Chi-i-anden%20test%20i%20Biologi%20A_1.pdf

Selektion af varmetolerante bakterier:
https://www.nucleus.dk/images/material/TEST_Forsoegsvejledninger_april07.pdf


Genregulering og kræft:
https://videnskab.dk/krop-sundhed/store-opdagelser-epigenetik-arvelige-pavirkninger-og-forandringer
https://videnskab.dk/krop-sundhed/saadan-reparerer-kroppen-selv-skader-paa-dna/

https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/crispr-cas9/crispr-cas9-cases/#1542641885610-a24ab077-aed0

https://www.bio-rad.com/sites/default/files/2022-01/10000122376DK.pdf afsnit 1
https://sciencenews.dk/da/kroppens-celler-bygger-et-gigantisk-proteinstillads-omkring-beskadiget-dna

Supplerende stof:
https://videnskab.dk/krop-sundhed/saadan-reparerer-kroppen-selv-skader-paa-dna/

https://sciencenews.dk/da/kroppens-celler-bygger-et-gigantisk-proteinstillads-omkring-beskadiget-dna

Genregulering, epigenetik og kræft

https://videnskab.dk/krop-sundhed/store-opdagelser-epigenetik-arvelige-pavirkninger-og-forandringer
https://videnskab.dk/krop-sundhed/saadan-reparerer-kroppen-selv-skader-paa-dna/

https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/crispr-cas9/crispr-cas9-cases/#1542641885610-a24ab077-aed0

https://www.bio-rad.com/sites/default/files/2022-01/10000122376DK.pdf afsnit 1
https://sciencenews.dk/da/kroppens-celler-bygger-et-gigantisk-proteinstillads-omkring-beskadiget-dna

Supplerende stof:
https://videnskab.dk/krop-sundhed/saadan-reparerer-kroppen-selv-skader-paa-dna/

https://sciencenews.dk/da/kroppens-celler-bygger-et-gigantisk-proteinstillads-omkring-beskadiget-dna


https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/mennesket-paa-dna-mikrochip/gener-involveret-i-kraeft/
https://videnskab.dk/krop-sundhed/lovende-metode-kraeft-kan-fjernes-med-lysbomber/


https://www.cancer.dk/fakta-kraeft/behandling-for-kraeft/behandlingsformer/kemoterapi/

https://www.cancer.dk/nyheder-og-fortaellinger/2021/flere-kraeftpatienter-faar-adgang-til-straalebehandling-med-protoner/

https://www.cancer.dk/fakta-kraeft/undersoegelser-for-kraeft/stadieinddeling-af-kraeftsygdomme/?utm_source=google&utm_medium=cpc&utm_campaign=Grants%20%7C%20xDSA%20%7C%20Cancer.dk&gad_source=1&gad_campaignid=722898423&gbraid=0AAAAAD8CO7Z5I8_3n_aTnIng


Bæredygtig udvikling og biodiversitetskrisen

https://biodiversitetigymnasiet.dk/introduktion-til-biodiversitet/elevtekst-c/

Hjælp til x2 og hardy weinberg:
https://www.undervisningslokalet.dk/hardy-weinberg-og-chi2-regneopgaver-gennemgaas/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Projektforløb 4

Projektforløb 4. Biologi A – Innovativ formidling: Vadehavet som UNESCO Verdensarv
Opgavebeskrivelse:
I denne opgave skal I fungere som formidlere af biologisk viden om Vadehavet over for  vores mexicanske studerende. I skal sammen besøge Vadehavet og de skal vises rundt ved Vadehavet, mens I på engelsk forklarer, hvad der gør området biologisk unikt, og hvorfor det har opnået status som UNESCO verdensarv.

I skal formidle jeres biologifaglige viden på en måde, så de forstår det, selvom de ikke nødvendigvis har en naturvidenskabelig baggrund. Det kræver, at I er sikre på jeres faglige viden og samtidig kan forklare det tydeligt, mundtligt og skriftligt. Der skal gå kernefaglige begreber fra økologiundervisningen!
Produktkrav
1. Brochure (på engelsk):
Udarbejdes i læsegrupper og afleveres både fysisk og digitalt.
Brochuren skal være målrettet et internationalt publikum og indeholde:
• En beskrivelse af Vadehavet som økosystem, herunder:
○ Tidevandszoner og dynamik
○ Særlige tilpasninger hos organismer
○ Fødenet og økologiske nicher
○ Fugletræk og betydning for trækfugle
○ Menneskets påvirkning og beskyttelsesbehov
• Forklaring på hvorfor Vadehavet er udpeget som UNESCO verdensarv
• Billeder, kort og grafik med billedtekster og kilder
2. Guidet rundvisning med mundtligt oplæg (ca. 20 minutter):
• Præsenteres på engelsk ude i Vadehavet for de mexicanske studerende
• Foregår som en rundtur med korte stop, hvor I forklarer centrale biologiske pointer
• I skal vise og forklare det I ser i felten: fx tidevand, vadeflader, fugle, planter eller dyrespor
• Alle i gruppen skal tale, og det faglige niveau skal være tilpasset målgruppen

Materialer og ressourcerum
Her er udvalgte kilder, som I kan bruge til at opbygge jeres faglige viden og finde inspiration til formidlingen:
https://www.waddensea-worldheritage.org/da/vores-f%C3%A6lles-verdensarv-0
https://whc.unesco.org/en/list/1314/
https://www.dn.dk/nyheder/sa-intensivt-trawles-vores-beskyttede-unesco-verdensarv/
https://ecos.au.dk/vadehavet/projekter
https://www.ude.nu/grundskole/vadehavets-dyreliv
https://www.vadehavscentret.dk/undervisning/ungdomsuddannelser/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer