Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Egaa Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Henrik Holch
|
|
Hold
|
2023 DA/z (1z DA, 2z DA, 3z DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Nøjsomheden (værk)
Forløb om Stine Askovs roman: ”Nøjsomheden” (2022)
Fællesforløb for alle grundforløbsklasser på årgangen.
Fokus er på oplevelsesorienteret læsning, analyse og fortolkning samt introduktion til og træning i danskfaglig metode (PEEL) og teoretiske perspektiver som minimalisme og intertekstualitet.
Følgende analysebegreber trænes i forløbet:
Komposition, fortællerforhold, karakteristik af personer, relationer, miljø og sted.
Tematik, fortolkning, intertekstualitet og skrivestil (minimalisme).
Produkt: I forløbet trænes, udover mundtlighed i timerne, også produktformen videoaflevering, hvor eleverne individuelt skal optage sig selv fremlægge en fokuseret analyse af romanen med anvendelse af PEEL-metoden.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Novellen som genre
Første forløb efter grundforløbet- vi har fokus på novellen som genre.
I introduceres til den 'klassiske' og 'moderne' novelle, og vi prøver også at indkredse en 'senmoderne' novelles karakteristika.
Desuden indkredser vi kort forskellige virkelighedstyper (dem kunne man også kalde genrer) - realismen, det fantastiske, det eventyrlige, det groteske og det absurde i forlængelse af definitionerne i Hans Otto Jørgensens "En anden kanon" (Dansklærerforeningen, 2017).
Faglige mål: Eleverne skal kunne....
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
Tekster:
- Leif Panduro: "Uro i forstæderne" (1962) (K) - brugt som eksempel på en klassisk novelle.
- Ernest Hemingway: "Bjerge som hvide elefanter" (1927) (K) - brugt som eksempel på en moderne novelle.
- Katrine Marie Guldager: "En skilsmissehistorie" (fra: København 2004) (K) - brugt som eksempel på en senmoderne novelle.
Vores skelnen mellem en klassisk og en moderne novelle er hentet fra
Kamilla L. Kristensens efterskrift til "Er det løgn hvad jeg siger. Danske noveller fra 1980’erne til 2002", Dansklærerforeningens Forlag, 2002, s. 231-234.
Normalsider i alt: 20
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Overgangssituationer
Forløbet handler om overgangen fra barn til voksen, en tematik, som forfølges litteraturhistorisk.
Vi arbejder med følgende faglige mål: Eleverne skal kunne…
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne.
(Desuden trænes her, som i det meste af elevernes øvrige gymnasieforløb, deres evne til at udtrykke sig formidlingsbevidst mundtligt, idet hver lektion indledes med et oplæg om et digt, så et menneskeskabt værk og til sidst en person).
Her drejer det sig først og fremmest om at træne anvendelsen af et tekstanalytisk begrebsapparat i metodisk bevidst analyse og fortolkning af litterære tekster.
Kort sagt om forløbet: Eleverne får et fælles sprog til at tale om litterære tekster med.
Tekster:
- Syndefaldsmyten. Første Mosebog, kap.3.
- "Germand Gladensvend". Folkeviser, middelalderen
- ”Rødhætte”. Folkeeventyr, middelalderen
- Karen Blixen: ”Ringen” (fra Skæbne-Anekdoter, 1958)
- Anders Bodelsen: "Drivhuset" (1965)
- Klaus Rifbjerg: “Engang” (1965)
- Charlotte Weitze: ”Villy” (1999)
Supplerende:
Rune T. Kiddes ”Den lilla møghætte og pulven”,
Tim Burtons film ”Corpse Bride” (4.-16.min.)
Samlet omfang (skøn ift. vægt): 50 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Dokumentaren som genre - "Testamentet" som værk
Medieforløb om dokumentaren. Vi arbejder med dokumentarfilmen “Testamentet” af Christian Sønderby Jepsen, og vi tager samtidig fat i dokumentaren som genre, i de dokumentariske undergenrer og i et begreb som 'autenticitetsmarkører'.
Eleverne får besøg af 3.g.-elever i undervisningen.
Faglige mål: Eleverne skal kunne...
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
Materialer:
- Christian Sønderby Jepsen: Testamentet (Danmark, 2011) (K)
- Dorte Granild og Mette Wolfhagen: Dox, Forløb i medier, Lindhardt og Ringhof, 2016, s. 32-44 (kapitlet "De tre klassiske dokumentargenrer") og s. 16-21 (uddrag af kapitlet "Definition, autenticitet & Etik", handler bl.a. om 'autenticitetsmarkører', der svarer til det, andre har kaldt 'faktakoder').
Samlet omfang (skøn ift. vægt): 60 sider
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Det moderne gennembrud I
I dette forløb får eleverne en forsmag på 'det moderne gennembrud' (ca. 1870-1890)
Da forløbet hører sammen med Det moderne gennembrud II ses de faglige mål under dette forløb.
Materialer:
- Bille August: "Lykke-Per" (film efter Henrik Pontoppidans roman af samme navn) (K)
- Uddrag af Henrik Pontoppidans roman "Lykke-Per" (K)
- Casper David Friedrich: "Morgen i Riesengebirge" (maleri, der er knyttet til romantikken) (K)
Samlet omfang (skøn ift. vægt): 80 sider.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Om metoden - læsestrategier i dansk
Forløb om analytiske læsestrategier i dansk, som peger frem mod den metodisk bevidste analyse i dansk/historie-forløbet og DHO'en.
Vi har fokus på litteraturanalyse og den palet af litteraturanalytiske metoder, der voksede frem i 1900-tallet, bl.a. ’receptionsæstetik’ og ’reader-response-criticism’, som har læserens interaktion med teksten i centrum. Opmærksomheden rettes mod den kendsgerning, at valget af metode altid er afgørende for resultatet af læsningen. Vi vil bl.a. stifte bekendtskab med Stanley Fish, der mener, at den enkelte læser selv konstruerer teksten inde i sit hoved, og at der ikke findes nogen objektiv tekstlæsning, kun konkrete tekstlæsere. Derfor er læsning en rent subjektiv foreteelse, og alle læsninger vil, set i det lys, være lige gode.
Desuden vil der blive arbejdet med forskellige litteraturanalytiske metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den samme tekst. Gennem dette arbejde vil det fremgå, at man ikke kan pege på én rigtig læsning af en tekst, men at det nok er muligt at udpege dårlige læsninger.
Derudover introduceres eleverne til de videnskabsteoretiske dimensioner og -begrebspar (fx 'nomotetisk' versus 'ideografisk', 'kvantitativ' versus 'kvalitativ', 'synkron' versus 'diakron').
FAGLIGE MÅL:
Eleverne skal kunne ...
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
KERNESTOF:
- Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Litteraturens veje: afsnit om den biografiske, nykritiske, strukturalistiske, ideologikritiske, psykoanalytiske og læseorienterede læsning (K)
- H.C. Andersens "Tepotten" (1863) (K)
- Uddrag af Torben Benoni m.fl. Vidensmønstre (K)
Samlet omfang (skøn ift. vægt): 40 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Kreativ skrivning: Haiku
Der introduceres til den japanske haikutradition og til den europæiske bearbejdning heraf. Derefter arbejder eleverne selv med at skrive haikudigte og med at lave ledsagende forklaringer (forklare deres sproglige og stilistiske valg). Der er fordybelsestid tilknyttet, og der laves til sidst en haikudigtsamling for klassen.
Forløbet er altså et praktisk forløb.
Faglige mål:
- perspektiv til litteraturen i den øvrige verden
- kreativ skrivning med fokus på sanselighed og sprog og stil.
Materialer:
- lærerudarbejdet materiale om haiku (S)
- lærerudarbejdet kompendium med haikudigte (S)
Samlet omfang (skøn ift. vægt): 15 sider
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
DHO - Besættelsestid og modstandskamp
Dansk/historie-forløb med udgangspunkt i "Besættelsestiden" - med fokus på modstandskampen.
Forløbet afsluttes med, at eleverne skriver tværfaglig dansk/historie-opgave og går til mundtlig årsprøve i opgaven.
Forløbet bygger videre på det metodiske forløb "Om metoden", der fungerede som optakt til dette. Det er således et krav, at eleverne i deres arbejde med og refleksion over dansk/historie-opgaven forholder sig bevidst til deres egen metodiske tilgang til den litterære analyse, og at de reflekterer over forskelle og ligheder og styrker og svagheder i de forskellige faglige tilgange til emnet.
Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne
ANVENDT MATERIALE (i den danskfaglige del af forløbet):
LITTERATUR
Lyrik:
- Tove Meyer: "Det blaa Baand" (1938/43) (K)
- Morten Nielsen: "Skæbne" (1945) (K)
- Morten Nielsen: "Det hellige Mod" (1943) (K)
- Tove Ditlevsen: "De tyske soldater" (1947) (K)
- Ole Wivel: "Todesurteil vollstreckt" (1945) (K)
Brev:
- Christian Ulrik Hansen: "Døden og livet giver hinanden mening og indhold" (brev før henrettelsen, 21. juni, 1944, bruges perspektiverende i forhold til Wivels digt) (S)
Essay/novelle:
- Knud Sønderby: "Eventyret og virkeligheden" fra Der brænder en ild, Folk og Frihed, 1944 (K)
Om filmiske virkemidler (til analyse af film):
- Uddrag af Ole Schultz Larsen: "Filmiske virkemidler", Håndbog til dansk, Systime, 2022: frames, indstillinger, scene og sekvens, billedbeskæringer, perspektiver, billedkomposition, kamerabevægelser, lyd, lys og skygge, farver og klipning (K) (stoffet er allerede kendt fra arbejdet med dokumentarfilmen "Testamentet")
Teoristof:
- Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Litteraturens veje, Systime: "Den tyske besættelse af Danmark" (id=670) (S)
- Johannes Fibiger m.fl.: Litteraturens huse, Systime: "Morten Nielsen: Jeg ser nu i Nat" (S)
- Johannes Fibiger m.fl.: Litteraturens genveje: Morten Nielsen (id=269) (S)
BILLEDER:
- Wilhelm Freddie: "Meditation over den antinazistiske kærlighed" (1936) (K)
- Wilhelm Freddie: "Pro Patria" (1941) (K)
FILM
- Ole Christian Madsen: "Flammen og citronen" (2008) (bruges også eksplicit i historiedelen) (K)
- trailer til "Anne-Grethe Bjarup Riis: "Hvidstengruppen" (2012) (S)
Samlet omfang (skøn ift. vægt): 70 sider.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Romantikken (med værk)
Titlen dækker over en periodelæsning, der i runde tal strækker sig fra 1800 til 1870.
Pga. et folkeskolesamarbejde om dele af det moderne gennembrud afvikles det delvist sideløbende med det moderne gennembrud.
St.St.Blichers “Sildig Opvaagnen” læses og behandles som et romantistisk værk, et opgør med biedermeierkulturen.
FAGLIGE MÅL
Der arbejdes med følgende faglige mål: Eleverne skal kunne...
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder analysere, fortolke) med formidlingsbevidsthed
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
KERNESTOF:
- Fibiger og Lütken: "Litteraturens veje": Afsnittene "Romantikken", "Romantikkens filosofi", "Nyplatonisme", "Universalromantikken" og "Nationalromantikken". Nedenstående er:
https://litteraturensveje.systime.dk/?id=530
https://litteraturensveje.systime.dk/?id=598
https://litteraturensveje.systime.dk/?id=598#c2713
- Adam Oehlenschlägers "Guldhornene" (1803)
- Adam Oehlenschläger: "Fædrelandssang" (også kendt som "Der er et yndigt land", 1819)
- Schack von Staffeldts "Indvielsen" (1804)
- NFS. Grundtvig: "Duggen" (1808)
- H.C. Andersen: "Skyggen" (1847)
- H.C. Andersen: "Klokken" (1850)
- Emil Aarestrup: "Angst" (1838) + "Paa sneen" (1838)
- St.St. Blicher: "Sildig Opvaagnen" (1828)
Diverse billeder:
- Casper David Friedrich: "Vandreren over tågehavet" (1818)
- Casper David Friedrich: "Munken ved havet" (1808/09)
Følgende billeder tænker jeg fortsat på at inddrage i forbindelse med en opsamling:
- P.C. Skovgaard: "Bøgeskov i maj" (1857)
- J. Th. Lundbye: "Landskab ved Arresø" (1838)
- P.C. Skovgaard: "Landevej ved herregården Vognserup" (1849)
- Martinus Rørbye: "Udsigt fra kunstnerens vindue" (ca. 1825)
- Christian Købke: "Udsigt fra Dosseringen ved Peblingesøen, henad Nørrebro" (1838)
- Vilhelm Marstrand: "Det Vaagepetersenske familiebillede" (1836)
- C.W. Eckersberg: ”En nøgen fra ryggen set kvinde sætter sit hår foran et spejl” (ca. 1837)
- Christian Købke: "Efterårsmorgen ved Sortedamssøen" (1838)
- J. Th. Lundbye: "Efterårslandskab. Hankehøj" (1847)
- Christen Købke: ”Parti af Østerbro i morgenbelysning” (1836)
- L.A. Ring: "I høst" (1885) (sidstnævnte som eksempel på, hvordan man i billedkunsten kan se skiftet fra romantik til det moderne gennembrud)
Samlet omfang (skøn under hensyntagen til, hvordan der er arbejdet med stoffet): 180 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Det moderne gennembrud II - med værk
Dette forløb fokuserer på perioden fra 1870-1890, dvs. det moderne gennembrud.
FAGLIGE MÅL
Der arbejdes med følgende faglige mål: Eleverne skal kunne...
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
- demonstrere viden og reflektere over fagets identitet og metoder
- undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.
KERNESTOF:
- Sammenkog af Kirsten Skov: "Den impressionistiske stil", fra "Herman Bang - prosaens mester", Gyldendal, 1998.
- Mimi Sørensen og Mads Rangvid: "Mand- og kvinderoller til debat" fra "Brug litteraturhistorien", Systime, 2024.
- Henrik Pontoppidan: "En vandringsmand" (1880)
- Herman Bang: "Den sidste aften" (1880) (del af folkeskolesamarbejde)
- Herman Bang: "Irene Holm" (fra "Irene Holm og andre noveller", 1890)
- Herman Bang: ”Impressionisme – En lille Replik” (1890)
- (Uddrag) Bjørnstjerne Bjørnson: "En handske"(læst i forbindelse med folkeskolesamarbejde)
- (Uddrag) Amalie Skram: "Constance Ring" (læst i forbindelse med folkeskolesamarbejde)
- Victoria Benedictsson: "Ud fra mørket"
Henrik Ibsen: Af "Et dukkehjem"
- Helle Helle: "En stol for lidt" (1996, fra "Rester") (læses - det er i hvert fald planen indtil videre - som perspektivering i forbindelse med opsamlingen til sidst i 3.g.)
BILLEDER:
- Christoffer-Wilhelm Eckersberg: "Bella og Hanna, M.L. Nathansons ældste døtre" (1820)
- Bertha Wegmann: "Portræt af Jeanna Bauck" (1881)
INDIVIDUEL VÆRKLÆSNING
Selvlæst værk i tilknytning til perioden:
- J.P. Jacobsen: "Niels Lyhne"
- J.P. Jacobsen: "Fru Marie Grubbe"
- Henrik Pontoppidan: "Lykke-Per"
- Herman Bang: "Ved vejen"
Samlet omfang: 300 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Fra saga til oplysningstid inkl. værk
Dette forløb dækker over en bevægelse fra middelalderen og vikingetiden til den danske oplysningstid. Genremæssigt dækker forløbet over den islandske saga, den middelalderlige folkevise, den barokke salme og det holbergske drama.
Barokkens syn på verden (Thomas Kingos klassiske salme "Keed af Verden, Kier ad Himmelen", en tekst, hvori hele den jordiske verden afskrives og bortkastes til fordel for den himmelske verden) sættes i perspektiv i form af Henrik Nordbrandts digt "Som barokkens mestre".
FAGLIGE MÅL
Der arbejdes med følgende faglige mål: Eleverne skal kunne...
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt (eleverne arbejder bl.a. med remediering af sagaværket)
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
INDHOLD
- Falkenstjerne: Dansk litteratur 1, Systime 2005., 49-71: "Ravnkel Frøjgodes saga" (K) (VÆRK)
- "Sagatid" i Litteraturens veje
- "Sagaen som genre" i Litteraturens veje
- "Ebbe Skammelsøn" (riddervise), folkevise (K)
- Kingo, Thomas: "Keed af Verden, kier ad Himmelen" (fra "Aandelige Siunge-Koors Anden Part", 1681) (K)
- Bailly, David: "Selvportræt med vanitassymboler" (1651) (K)
- Nordbrandt, Henrik: "Som barokkens mestre" (fra digtsamlingen "Besøgstid", 2007) (K)
- Fibiger, Lütken: Litteraturens veje (Systime 2005): Kap 4: "Vanitas, barokkens grundmotiv", kap. 4: "Ked af verden", kap. 5: "Oplysning og følsomhed" (K)
- Holberg, Ludvig: af "Jeppe paa Bierget" (1722), drama (K)
Samlet omfang (skøn ift. vægtning): 80 sider
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Eksistentialisme I (værk)
Medieforløb, hvor vi arbejder med "Revolutionary Road" som værk. Forløbet lægger op til det senere forløb om eksistentialismen i 3.g..
Der introduceres til eksistentialismens helt basale begreber og K.E. Løgstrups begreb om 'interdependens'.
Søren Kierkegaards begreb om 'spidsborgeren' anvendes til at åbne filmen med.
Medieværk:
- Sam Mendes: "Revolutionary Road" (2008) (K)
FAGLIGE MÅL: Eleverne skal kunne...
- analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til Norden
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som skriftligt
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed
Samlet omfang (det svarer skønsmæssigt til cirka...): 70 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Eksistentialisme II
Forløbet handler om eksistentialismen, der her anskues som en filosofisk retning, der opstår i Frankrig i 1940'erne og 50'erne med Jean-Paul Sartre, Albert Camus og Simone de Beauvoir, og hvis centrale forløbere bl.a. er franske Blaise Pascal, danske Søren Aabye Kierkegaard og tyske Friedrich Nietzsche og Martin Heidegger.
Eksistentialisterne påstår, at mennesket ikke har nogen medfødt essens, dvs. at det ikke på forhånd er tilskrevet noget bestemt væsenskerne eller mening, det skal realisere. Mennesket er (med Sartre) fordømt til frihed og må selv skabe sig sin mening gennem de valg, det træffer - et menneske er summen af de valg, det foretager (og med friheden og valget følger bl.a. angsten, fortvivlelsen og ansvaret).
Der læses danske litterære tekster, der er relateret til eksistentialismen. Forløbet bygger oven på arbejdet med medieværket "Revolutionary Road" i 2.g., hvor vi så nærmere på 'spidsborgeren' som begreb og arbejdede med K.E. Løgstrups begreb om ´interdependens´.
I forbindelse med den religiøse tematik i hereticaneren Martin A. Hansens novelle "Paradisæblerne" introduceres eleverne til Kierkegaards stadielære og tanker om det religiøse valg. I forbindelse med Peter Seebergs modernistiske novelle "Hullet" inddrages - foruden selvfølgelig Camus og Sartre - Nietzsches forestilling om "Guds død".
FAGLIGE MÅL
Der arbejdes med følgende faglige mål: Eleverne skal kunne...
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst, skriftligt såvel som multimodalt
- anvende centrale mundtlige formidlingsformer (herunder holde faglige oplæg) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
KERNESTOF
TEKSTER, der indgår i forløbet:
- Gerd Lütken og Johannes Fibiger: af "Udsat - en bog om eksistentialisme", Gads Forlag, 2002 (der læses uddrag fra kap. 1. "At eksistere" (afsnittene: "Udsatheden" og "At vælge sig selv"), s. 17-21 og s. 25-27, fra kap. 2: "At være i god tro" (afsnittet "Det religiøse valg"), s. 50-51 og 53, fra kap. 3: "At være i verden uden Gud" (afsnittene "Omvurdering af alle værdier", "Fransk eksistentialisme - ensomhed, oprør og engagement", "Jean-Paul Sartre - fordømt til frihed" og "Frihed og medmenneske"), s. 81-84 og s. 91-94 og fra kap. 4: "At være i ond tro", s. 132-134; desuden bogens leksikonagtige opslag om Søren Kierkegaard, Friedrich Nietzsche og Jean-Paul Sartre) (K)
- Martin A. Hansen: "Paradisæblerne" (fra "Paradisæblerne og andre historier", 1953) (K)
- Peter Seeberg: "Hullet" (fra novellesamlingen "Eftersøgningen", 1962) (K)
- Kafka, Franz: "Foran loven" (S)
- Knausgård, Karl Ove: af "Min kamp bind 1" - de første seks sider af åbningen (K)
- Pontoppidan, Henrik: Af "De dødes rige" (S)
Samlet omfang (skønsmæssigt sidetal under hensyntagen til vægtning): 95 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Sprog og stil i den litterære tekst
Sprogligt forløb med henblik på en mere præcis beskrivelse af tekster.
Forløb om sproglig-stilistisk tekstanalyse. Det drejer sig om at udvikle jeres æstetiske bevidsthed og sproglige refleksion - at forfine og nuancere den sproglig-stilistiske tekstanalyse. Der gives en indføring i kognitive metaforer.
Vi tager udgangspunkt i grundbogen "Faglige forbindelser i dansk" (kompendium herfra udleveres i kopi), og vi laver en lang række af de øvelser, der findes heri, og som er knyttet til de litterære tekster, der er nævnt nedenfor (under "Materialer")
FAGLIGE MÅL: Eleverne skal kunne...
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation
- argumentere for et synspunkt
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
MATERIALER:
- Solveig Bennike, Lisbeth Nyborg, Mette Tranbæk Hammer: "Faglige forbindelser i dansk. Sprog, litteratur, film", Dansklærerforeningen, 1.udg, Århus, 2005, s. 28-50, 59-64, 71-74 (K)
- Erik Knudsen: "Varehuset TOTAL" (1958; digtet findes i ovenstående bog, s. 28-29) (K)
- Jesper Wung Sung: "De tre veninder" (novellen findes i tekstbindet til ovenstående bog, s. 16-18; novellen er fra "Og havet klapper", 2000) (K)
- Astrid Saalbach: "Kødet" (novellen findes i tekstbindet til "Faglige forbindelser", s. 97-100; novellen er fra "Månens ansigt", 1985) (K)
- Klaus Rifbjerg: af "Morgen" (digtet findes i "Faglige forbindelser", s. 43; digtet er fra "Scener i det daglige liv, 1973) (S)
- Peter Adolphsen: "Madeleine eller Lille trist roman"; novellen, hvis man kan kalde den sådan, er fra Adolphsens "Små historier", 1996) (S)
- Lærerudleveret leksikon til sproglig-stilistisk tekstanalyse (S)
Samlet omfang: 100 sider
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Argumentation, retorik og diskurs
Eleverne introduceres til argumentations- og diskursanalyse, og de arbejder med at omsætte den teoretiske viden på taler af bl.a. Sofie Linde.
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med
formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til
digitale fællesskaber
Materialer:
- Uddrag fra Anne Bornerup Græsborg og Mette Møller Jørgensen: Diskursanalyse i dansk, Dansklærerforeningens Forlag, 2014 (afsnittene: "Ord, der skaber, hvad de nævner - hvad er diskursanalyse?" + "Om diskursanalyse - introduktion til begreber" + "Diskurs og samfund" + "Hvornår er diskursanalyse velegnet") (K)
- Mimi Olsen, Berit Riis Langdahl og Pia Quist: "Krydsfelt - grundbog i dansk", Gyldendal, Kbh, 2010, s. 253-257 (om Toulmins udvidede argumentationsmodel) (K)
- Lærerudarbejdede ark med retoriske og stilistiske virkemidler, retoriske appelformer, talens undergenrer, kommunikationsmodellen og retorisk analyse af taler
- Sofie Linde: tale til Zulu Comedy Galla, 2020 (K)
- Tessa: Nytårstale, DR2, Deadline, 2021 (K)
- Kong Frederik: Nytårstale, 2026 (K)
- Mette Frederiksen: Nytårstale, 2026 (K)
- Apacha: Nytårstale, 2026 (K)
Samlet omfang (skøn ift. vægt): 40 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Sproghandlinger
Sprogfilosofisk emne om, hvordan vi gør ting med ord - det drejer sig om den gren inden for pragmatikken, der går under navnet 'sproghandlinger'. Vi bruger de teoretiske begrebsdannelser på litterære eksempler af Line Knutzon og Ernest Hemingway.
Vi vender også samtaleprincipperne.
Faglige mål: Eleverne skal kunne:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
KERNESTOF:
- Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen, Claus Nielsen: Begreb om dansk, Dansklærerforeningen, kap. 7, s. 83-87
- Line Knutzon: Af: Guitaristerne (uddrag), in: Birgitte Darger (m.fl.): Begreb om dansk. Antologi, Dansklærerforeningen, s. 112-116
- Ernest Hemingway: "Bjerge som hvide elefanter" (1927; også læst i 1.g., men med andet fokus, i forbindelse med forløbet om novellen som genre).
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Punktum - om døden i digtningen (værk)
Der læses lyrik, der tematisk er relateret til 'døden' (det store punktum). I forløbet læser eleverne først og fremmest Henrik Nordbrandts digtsamling "Ormene ved himlens port" (1995) som lyrisk værk.
Nordbrandts digtsamling kan betragtes som en form for 'sorgarbejde', og i modsætning til tidligere i Nordbrandts forfatterskab er 'døden' ikke her et ord for noget andet (fx en metafor for stilstand, at gro fast), men en konkret, fysisk død. I forløbet arbejder vi med digtsamlingen som helhed og med enkelte digte (særligt "Gavl", "Pragmata", "Genvej", "Aftensol"; eleverne laver også et videoessay om "Borte/væk", der perspektiveres til en række selvvalgte digte fra samme digtsamling). I forløbet bliver eleverne desuden sat til at lave en sammenlignende analyse af digtene og til at skulle perspektivere disse digte til Aarestrups "Angst" og Nordbrandts eget "Borte/væk".
Undervejs i forløbet gives en kort indføring i Nordbrandts forfatterskab - herunder indkredses paradoksets særlige betydning i digterens værk.
FAGLIGE MÅL
Der arbejdes med følgende faglige mål: Eleverne skal kunne...
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
MATERIALER:
- VÆRKLÆSNING: Henrik Nordbrandt: "Ormene ved himlens port" (digtsamling, 1995) (K)
Desuden:
- Henrik Nordbrandt: "Bosæt dig ikke mellem bjergene og havet" (fra Håndens skælven i november, 1986) (S) (Her er døden et ord for noget andet)
- Henrik Nordbrandt: af "drøm" (fra Digte, 1966) (S) (et eksempel på Nordbrandts måde at arbejde med paradokser på)
- Wallace Stevens: af "Tretten måder at betragte en solsort" (1923) (S)
- Tomas Tranströmers "April och Tystnad" (April og stilhed) (fra Sorgegondolen, 1996) (K)
- Lærerudarbejdede papirer med introduktion til Nordbrandts digtsamling
Samlet omfang: 70 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
(Kort) nyhedsforløb
Vi ser nærmere på og analyserer en konkret tv-avis. Vi ser på opbygningen af tv-nyheder, på nyhedskriterier og vinkling. mv.
Materialer:
- TV-Avisen, 22. april, kl. 21.00 (K)
- Henrik Poulsen: Grundbog til dansk (om "Det redaktionelle princip", "Fra news til views", "Den journalistiske metode", "Den er i vinkel") (K)
Skønsmæssigt omfang i forhold til vægtning: 10 sider
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
Repetition
Genbesøg af tidligere forløb.
Nye tekster her:
- Martin Andersen Nexø: af "Pelle Erobreren", "Barndom" (1906-10) - det folkelige gennembrud
- Helle Helle: "En stol for lidt" (fra Rester, 1996) - en tråd til minimalismen.
Her anfører jeg også to tekster, der tidligere har været fokus på i undervisningen, men som ikke er indgået i egentlige forløb:
- Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmaal" (1920, digt - læst som et udtryk for surrealisme, en personligt farvet skævvridning af den ydre verden)
- Johannes v. Jensen: "Interferens" (fra Digte, 1906 - læst som et udtryk for det prosalyriske gennembrud i dansk litteratur og et udtryk for modernismen med dens fokus på meningstab og nihilisme)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
20
|
Linksamling
Efter aftale med eleverne og med ledelsen laver jeg her et forløb, som bare hedder linksamling, og hvor jeg samler de materialer, som 3.z må have adgang til under den skriftlige eksamen i maj 2026.
Her er de materialer med netadgang, som I har haft adgang til i løbet af jeres arbejde med dansk i gymnasiet:
- Johannes Fibiger og Gerd Lütken: Litteraturens veje, Systime (kræver login) - brugt til leksikonopslag, til læsning om perioder og forfattere og til baggrundlæsning. Link: https://litteraturensveje.systime.dk/
- Fibiger og Lütken: "Litteraturens veje": Afsnittene "Romantikken", "Romantikkens filosofi", "Nyplatonisme", "Universalromantikken" og "Nationalromantikken". Nedenstående er:
https://litteraturensveje.systime.dk/?id=530
https://litteraturensveje.systime.dk/?id=598
https://litteraturensveje.systime.dk/?id=598#c2713
- Nicolai Rekve Eriksen, Sophia M. W. Andersen og Mette-Marie Friis Bøegh: "Eksamensgenrerne i dansk", Systime, 2020 (kræver login) - brugt til træning i de skriftlige genrer i dansk. Link: https://eksamensgenrernedanskstx.systime.dk/?id=130
ORDBØGER:
- Ordnet.dk: https://ordnet.dk/
- Den danske ordbog: https://ordnet.dk/ddo
- Ordbog over det danske sprog (ODS): https://ordnet.dk/ods
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/256/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59939704459",
"T": "/lectio/256/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59939704459",
"H": "/lectio/256/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59939704459"
}