Holdet 2023 Fy/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Egaa Gymnasium
Fag og niveau Fysik B
Lærer(e) Pia Møller Jensen
Hold 2023 Fy/z (1z Fy, 2z Fy)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 NV Kræft forløb
Titel 2 Forløb 1.1: Fysikkens Metoder
Titel 3 Forløb 1.2: Energi
Titel 4 Unge Forskere
Titel 5 Forløb 1.3: Verdensbilleder
Titel 6 Projektforløb 1
Titel 7 Forløb 1.4: Jorden og Solsystemet
Titel 8 Forløb 1.5: Bølger - Lyd og lys
Titel 9 Forløb 2.1: Kosmologi
Titel 10 Forløb 2.2: Klimaforandringer og bæredygtig udvik.
Titel 11 Forløb 2.3: Kernefysik
Titel 12 Forløb 2.4: Mekanik
Titel 13 Forløb 2.5: Mekanisk energi og arbejde
Titel 14 Forløb 2.6: Tryk og opdrift
Titel 15 Forløb 2.7: Elektricitet
Titel 16 Forløb 2.8: Opsamling og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 NV Kræft forløb

NV forløb om Kræft i Fysik og Bioteknologi

I fysik arbejder vi med at forstå begrebet radioaktiv stråling. Radioaktiv stråling kan forårsage kræft men også bruges til at diagnosticere og behandle kræft. Vi kommer til at beskæftige os med hvordan et atom er opbygget, hvorfor nogle atomer er radioaktive og de mest almindelige typer af radioaktive stråling. I forløbet undersøger vi hvordan et radioaktivt stof omdannes og hvad mængden af radioaktiv stråling afhænger af.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb 1.1: Fysikkens Metoder

I dette forløb skal vi arbejde med nogle af de vigtigste begreber og metoder, der indgår i fysikkens arbejde. Eksperimenter spiller en vigtig rolle i at indsamle viden og sikre overensstemmelse mellem teori og virkelighed. Beregninger og databehandling er nødvendige både i analysen af forsøgsresultater og i anvendelsen af teori til at løse konkrete problemer. Og matematiske modeller gør fysikerne i stand til at vurdere, hvordan komplicerede systemer udvikler sig i fremtiden.

I skal overordnet set:
   • kende til observationer og eksperimenter som kilde til empiri, samt fordele og ulemper ved hver af disse metoder.
   • vide, hvad en fysisk størrelse og en måleenhed er, samt have kendskab til udvalgte fysiske størrelser og deres
     symboler og enheder.
   • kende til SI-enheder samt præfikser, og være i stand til at omregne mellem forskellige præfikser for en enhed.
   • vide hvad der forstås ved måleusikkerhed, præcision og nøjagtighed, samt være i sand til at beregne procentvis
     afvigelse mellem en måling og en tabelværdi.
   • kende til variabelkontrol og vide, hvad der forstås ved en stofkonstant og en naturkonstant, samt være i stand til at
     tilrettelægge et simpelt eksperiment med variabelkontrol.
   • forstå, hvordan man kan udføre simple udregninger ved hjælp af en fysisk formel.
   • være i stand til at fortolke forsøgsdata, der giver en lineær sammenhæng, samt at være i stand til at vurdere, om en
     fysisk formel vil svare til en lineær sammenhæng eller en ligefrem proportionalitet.
   • kende til modellers anvendelse i fysikken, herunder at være bevidst om en models muligheder og begrænsninger.


Materialer:
Kasper Grosman Michelsen, En verden af Fysik C, Afsnit 1.2 Fysikkens metoder, Gyldendal A/S 2019

Journal Master Fysik

Eksperiment: Pias trylledrik

Omfang
Sider:  ca. 13,5 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Afl. 1: Journal Pias Trylledrik 28-11-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb 1.2: Energi

I dette forløb skal vi arbejde med emnet Energi, med specielt fokus på beskrivelse af forskellige energiformer. VI skal se på hvordan energiformer kan omdannes fra en form til en anden. VI skal også regne på energiomsætning, herunder kommer vi også ind på begreberne effekt og nyttevirkning.

Vi skal også arbejde med hvordan tilførsel af termisk energi påvirker stoffer på atomart niveau. Vi skal se på vekselvirkningen mellem stof og varme på mikroskopisk niveau, og herunder beskrive tilstandsformerne og faseovergange.

Vi bruger også forløbet som en introduktion til AI og ChatGPT, hvor vi vil have fokus på hvordan vi kan bruge ChatGPT på en hensigtsmæssig måde så den understøtter jeres læring af fysik.

I skal overordnet set:
• have kendskab til betydningen af energien i et system samt kendskab til de primære energiformer
• kunne udføre simple beregninger på omsætning af kemisk energi
• kunne udføre simple beregninger på omsætning af elektrisk energi
• kunne udføre simple beregninger på omsætning af termisk energi
• kunne vurdere, hvilke energiformer der er henholdsvis tilført energi, nyttig energi og spildt energi i en simpel fysisk
  proces, samt beregne nyttevirkningen for processen
• kunne forklare, hvad sammenhængen mellem temperatur og stofs atomare tilstand er, samt have kendskab til
  kelvinskalaen og det absolutte nulpunkt
• kunne beskrive tilstandsformer og faseovergange på atomart niveau samt forklare energiforhold for faseovergange,
  herunder forløbet af en opvarmningskurve
• være i stand til at regne på energiforhold i forbindelse med faseovergange.

Materialer:
Kasper Grosman Michelsen, En verden af Fysik C, Afsnit 2.2 Energiberegninger og 2.3 Stof og varme, Gyldendal A/S 2019

Eksperiment: Til kaffe hos …
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Unge Forskere

Deltagelse i Unge Forskere i både 1.g og 2.g
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb 1.3: Verdensbilleder

I dette forløb skal vi belyse den historiske udvikling af det naturvidenskabelige verdensbillede. Vi vil have et særligt fokus på hvilke begivenheder og observationer der ligger til grund for de forskellige verdensbilleder og hvordan de udvikles i en vekselvirkning mellem teori, eksperiment og observation og i konkurrence med andre teorier.

Det første verdensbillede, der var naturvidenskabeligt, blev udtænkt af Aristoteles og der starter forløbet, vi skal desuden stifte bekendtskab med Claudius Ptolemaios, Nicolaus Kopernikus, Tycho Brahe, Johannes Kepler, Galileo Galilei samt Isaac Newton.

I skal overordnet set:
• kende til de forskellige verdensbilleder, deres grundlag og observation og begivenheder der ledte til ændringer i  
  verdensbilledet
• kende de største, mest betydningsfulde fysikere og deres bidrag til udviklingen af verdensbilledet.

I skal:
• kende og kunne anvende modeller, som kvalitativt eller kvantitativt kan forklare forskellige fysiske fænomener
• gennem eksempler kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener.
• formidle et fysikfagligt emne
  
Indhold
Dette materiale indeholder følgende afsnit:
• Introduktion til Verdensbilleder
• Fortællingen om universet
•  I-Fysik C - kap. 4.6 Historiske verdensbilleder
• Video fra CrashCourse History of Science

Eksperiment
Venus Faser

Materialer
OneNote Klassenotesbog: EG23z Fysik 1 - Verdensbilleder

Kilder dette materiale bygger på
Lars Becker-Larsen, Den bevægede jord, DK/Dokumentarfilm, 2009, https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/den-bevaegede-jord

Mathias Egholm, Danni Pedersen og Mikael Samsøe Sørensen, i-Fysik C , kap. 4.6 Historiske verdensbilleder, 4. i-bogsudgave 2019, 2013 Gyldendal A/S

Johanne Pontoppidan Tuxen & Mikkel Vuorela, Information: Vi fortæller naturvidenskaben forfra, kap. 5, 2021, https://www.information.dk/moti/2021/01/absurd-korte-historie-hvordan-opdagede-mennesket-verdens-navle

Peter W. Frederiksen, Fortællingen om Universet, Skoletjenesten og Nationalmuseet, 2010, https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/dokumenter/verdensbilleder_2020_1_2010.pdf

CrashCourse, Crash Course of History of Science - Preview, Episode 1, 3 , 13, 14 and 17, From Youtube Channel Playlist History of Science: https://www.youtube.com/watch?v=-hjGgFgnYIA&list=PL8dPuuaLjXtNppY8ZHMPDH5TKK2UpU8Ng
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Projektforløb 1

Forløbet er det første flerfaglige forløb i en række af forløb, der har til formål at gøre jer stand til at kunne udarbejde det endelige studieretningsprojekt i 3.g.

I dette forløb er der fokus på det faglige samspil mellem fag fra det naturvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige hovedområde. For jer drejer det sig om fagene biologi, fysik og samfundsfag.

Fagene samarbejder om at belyse en overordnet problemstilling relateret til sundhed, og I skal undersøge faglige underspørgsmål for at kunne besvare det overordnede spørgsmål som også er jeres problemformulering.

I dette først projektforløb har vi lærere formuleret et projekt I skal arbejde med, I senere forløb får I selv lov at komme på banen. Emnet er sundhed i Danmark med særligt fokus på: Ulighed i sundhed.

Projektet bygger dels på viden I allerede har i fagene og ny viden I får i løbet af projektugen.

I fysik er der fokus på hvordan forskellige teknologier kan give flere og bedre diagnosticerings- og behandlingsmuligheder i sundhedsvæsnet, I har allerede stiftet bekendtskab med diagnosticering af kræft i NV. I dette forløb skal I arbejde med måling af EKG.

I bioteknologi arbejder vi med at forstår hvordan nyt medicin udvikles. Vi ser på proteiner, a de fleste targets er proteiner. Desuden arbejder vi med et konkret eksempel, Wegovy, som et eksempel på hvordan et lægemiddel kan gribe ind i såvel den enkeltes liv som i hele sundhedsvæsnet.

Denne viden kan bruges til at forstå og forklare de stigende udgifter til sundhed i velfærdsstaten.

I samfundsfag er fokus på begrebet sundhedsulighed, hvordan uligheden måles og følgerne i det danske sundhedsvæsen. Gennem dataanalyse og samfundsfaglige metoder søger vi at forstå og finde løsninger på denne problemstilling.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb 1.4: Jorden og Solsystemet

I dette forløb skal vi arbejde med den nære astronomi. Det dækker over alt det der er i vores solsystem, dvs. Solen, planeterne, specielt Jorden, måner, specielt Månen, asteroider, og kometer.

Desuden skal vi arbejde med dagligdagsfænomener som sol- og måneformørkelser, månens faser, tidevand, årstider og dag og nat.

Kernestof
Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede
· Jorden som planet i solsystemet som grundlag for forklaring af umiddelbart
  observerbare naturfænomener

I skal overordnet set
· kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ
  forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge
· kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en valgt målgruppe


Det betyder I skal kunne
· Kunne redegøre for Solsystemets opbygning
· Kunne redegøre for Solens opbygning, planeternes fysik, asteroider og
  kometer
· Kunne forklare døgnrytmen, årstiderne, månens faser og sol- og
  måneformørkelser

Indhold
Dette materiale indeholder følgende afsnit:
· Introduktion til Solsystemet
· De øvrige planeter og objekter
· Miniprojekt: Lysintensiteten på Mars
· Jordens rotation: Dag og nat
· Årstiderne
· Månen og dens faser
· Solformørkelser
· Måneformørkelser

Materialer
OneNote Klassenotesbog: EG23z Fysik 1 - Jorden og Solsystemet
National Geographic Videoer - 101 serien om Solsystemet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb 1.5: Bølger - Lyd og lys

Vi skal i dette forløb arbejde med bølger generelt og med et specielt fokus på lyd og lys.

I skal overordnet set:
• vide, hvad det vil sige at et fænomen er periodisk, herunder at være
  periodisk i tid og periodisk i rum.
• kende til de fysiske størrelser, der beskriver periodiske fænomener, og
  kunne forklare og regne på sammenhængen mellem periode og frekvens.
• kende til forskellige former for bølger og de fysiske størrelser, der bruges til
  at beskrive dem.
• kende til bølgeligningen, og være i stand til at bruge den til at udregne
  simple opgaver om bølger.
• kunne forklare generelle egenskaber for bølger, herunder interferens,
  absorption, refleksion, brydning og diffraktion.
• have kendskab til lydbølger og deres egenskaber, samt forstå *
  sammenhængen mellem de fysiske størrelser og den måde, vi opfatter
  lydens tone og lydstyrke.
• kende til begreberne stående bølger på en streng
• have kendskab til elektromagnetiske bølgers egenskaber, herunder lysets
  hastighed og forskellige typer af elektromagnetiske bølger.
• forstå det mønster, der ses, når lys sendes igennem et optisk gitter, samt
  have kendskab til gitterligningen og kunne lave simple beregninger med
  den.

Materialer:
OneNote Klassenotesbog: Team EG23z Fysik 1 - Bølger - Lys og lyd
Egholm, Pedersen, Rohde og Sørensen, i-Fysik-C, systime 2023, Uddrag af Kapitel 2

Eksperimenter:
Måling af lydens fart
Farten af bølger på en streng
Bølgelængden af lyset fra en laser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb 2.1: Kosmologi

Vi skal i dette forløb beskæftige os med:

Fysikkens bidrag til det naturvidenskabelige verdensbillede
• grundtræk af den nuværende fysiske beskrivelse af Universet og dets udviklingshistorie, herunder Universets udvidelse

Forløbet er bygget op omkring arbejdet med The ESA/ESO Astronomy Exercise Series 2: The Distance to M100 as Determined by Cepheid Variable Stars

Overordnet skal du blive i stand til at:
• Forklare hvad stjernestøv, mørkt stof og mørk energi er
• Forklare hvad Mælkevejen og andre galakser er og består af
• Redegøre for rødforskydning
• Forklare sammenhængen mellem galaksernes afstand og deres hastighed - Hubbles lov
• Redegøre for sammenhængen mellem Hubbles lov og Universets alder

Materialer:
Anja C. Andersen og Mads Toudal Frandsen, Forstå mørkt stof og stjernestøv med Anja C. Andersen og Mads Toudal Frandsen, https://emu.dk/stx/corona-gode-raad-til-undervisning/digitale-gaestelaererforloeb/forstaa-moerkt-stof-og

Brian Cox, Brian Cox Lecture - GCSE Science brought down to Earth, https://www.youtube.com/watch?v=enSXh4YY9Ws, 10:00 - 32:00

Kasper Grosman Michelsen, En verden af Fysik C, Afsnit 5.3 Kosmologi, Gyldendal A/S 2019

Oversatte dele af The ESA/ESO Astronomy Exercise Series 2: The Distance to M100 as Determined by Cepheid Variable Stars

OneNote Klassenotesbog: EG23z Fysik 2 - Kosmologi


Eksperiment:
• Bestemmelse af H0  og T0
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb 2.2: Klimaforandringer og bæredygtig udvik.

I dette forløb skal vi arbejde med klimaforandringer og bæredygtig udvikling. I skal dels blive i stand til at skelne mellem naturlige og menneskeskabte årsager til klimaforandringer, sådan at I på et informeret grundlag vil være i stand til at indgå i en diskussion om klimaforandringer. Og så skal vi høre om og arbejde med forskellige aspekter af bæredygtig udvikling.

Materialer:
An Inconvenient Truth:  https://www.youtube.com/watch?v=Cz2u2HeaSiY

How Ice Ages Happen: The Milankovitch Cycles:  https://www.youtube.com/watch?v=iA788usYNWA

Head in a CLOUD:  https://www.youtube.com/watch?v=D8SFf2tGHvA

What If All The Ice Melted On Earth? ft. Bill Nye:  https://www.youtube.com/watch?v=b6CPsGanO_U

Inside the mind of a climate change scientist | Corinne Le Quéré | TEDxWarwick:  https://www.youtube.com/watch?v=O6f4Q_ReMxA

The Tipping Points of Climate Change — and Where We Stand | Johan Rockström | TED: The Tipping Points of Climate Change — and Where We Stand | Johan Rockström | TED

NASA Earth Minute: NASA's Earth Minute

Menneskeskabte klimaforandringer -  https://www.experimentarium.dk/klima/menneskeskabte-klimaforandringer

Bjarne Sivertsen, Tre cykler, sommer og istid, Aktuel Naturvidenskab, 2007, Nr. 3
Sune Nordentoft Lauritsen, Den kosmiske forbindelse, Aktuel Naturvidenskab, 2001, Nr. 1
Sebastian H. Merrild, Indlandsisen i fremtiden,  Aktuel Naturvidenskab, 2008, Nr. 5


Foredrag - Klimaforandringernes betydning for rent drikkevand
Daniel Rye er fotograf og har siden sin frigivelse været optaget af mennesker, som lever med de basale mangler, han selv oplevede under sit fangenskab. Derfor har han i samarbejde med Plan Børnefonden lavet et foredrag om klimaforandringernes betydning for rent drikkevand. I foredraget ‘Vandvejen til Frihed’ fortæller Daniel Rye os om sin rejse til det vestafrikanske land Togo og mødet med de familier, der lever med klimaforandringernes konsekvenser og mangel på rent vand.

Ekskursion - Afrika i Bjerringbro
Heldagsbesøg ved Afrika i Bjerringbro. Arbejde med solceller og batterier, design af vindmøller, vandanalyse samt distribution af vand.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb 2.3: Kernefysik

Vi skal i dette forløb arbejde atomkernens bestanddele, forskellige former for stråling fra radioaktive atomer og metoder til beregning af energien frigivet ved omdannelse af atomkerner. Forløbet bygger videre på det I lærte om atomer og Bohrs atommodel i Fysik C.

I skal overordnet set kunne:
• Beskriv atomkernens opbygning, herunder kvarksammensætningen af protoner og neutroner.
• Beskrive de fire bevarelsessætninger med udgangspunkt i eksempler.
• Forklare med et eksempel et alfahenfald, samt hvordan man finder datterkernen på kernekortet.
• Forklare med eksempler betaminus- og betaplushenfald, herunder hvordan man finder de respektive datterkerner på
  kernekortet.
• Forklare med et eksempel et gammahenfald.
• Forklare med et eksempel processen for elektronindfangning.
• Forklare hvordan man beregner massedefekten af en atomkerne.
• Forklare hvordan man beregner bindingsenergien for en atomkerne, og beskrive grafen over bindingsenergien pr.
  nukleon.
• Forklare hvordan man beregner Q-værdien for henholdsvis alfa-, betaminus- og betaplushenfald.
• Forklare hvad der forstås ved en radioaktiv kildes aktivitet, og forklar hvordan aktiviteten kan beregnes ud fra antallet af
  moderkerner og henfaldskonstanten.
• Beskrive henfaldsloven og udled formlen for halveringstiden givet ved henfaldskonstanten.
• Forklare hvorfor intensiteten af en gammakilde aftager med kvadratet på afstanden til kilden.


Materialer:
Danni Thorkild Pedersen og Christian Frickmann Rohde, i-Fysik C-B, afsnit 2.1-2.4 og afsnit 3.1-3.6, Gyldendal, Gyldendal
OneNote Klassenotesbog: Team EG21-3g-Fy2-notesbogen - Kernefysik


Eksperimenter:
• Bestemmelse af spektrallinjer
• Halveringstid for Ba-137*
• Afstandskvadratloven
• Halveringstykkelse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Afl. 2.3: Journal Spektrallinjer 25-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Forløb 2.4: Mekanik

Vi skal i dette forløb arbejde med Mekanik, der  inden for fysik er studiet af bevægelse og kræfter. Mekanik kan opdeles i to underemner; kinematik, der beskriver bevægelse matematisk; og dynamik, der fokuserer på kræfters effekt på bevægelse. Mekanik er en grundpille i klassisk fysik og har historisk set banet vejen for mange moderne teknologiske fremskridt.

Kinematik
I skal overordnet set kunne:
- forklare hvordan man beregner gennemsnitshastighed og gennemsnitsacceleration for et legeme.
- forklare hvordan man bestemmer gennemsnits- og øjebliksværdien af hastighed og acceleration ud fra bevægelsesfunktioner og bevægelsesgrafer
- udlede bevægelsesligningerne og skitser bevægelsesgraferne for bevægelse med konstant hastighed. Forklare brugen af bevægelsesligningerne for bevægelse med konstant
  hastighed.
- udlede bevægelsesligningerne og skitser bevægelsesgraferne for bevægelse med konstant acceleration. Forklare brugen af bevægelsesligningerne for bevægelse med
  konstant acceleration.
- forklare hvordan man ud fra bevægelsesfunktioner og bevægelsesgrafer kan bestemme den tilbagelagte strækning og ændringen af hastigheden i et tidsinterval.

Dynamik
I skal overordnet set kunne:
- forklare med eksempler, hvad man forstår ved en kraft, og hvordan man bestemmer den resulterende kraft på et legeme, der påvirkes af flere kræfter
- beskrive de fire naturkræfter, og giv eksempler, hvor de kommer til udtryk
- beskrive Newtons 1. lov, og forklare hvordan den kan benyttes til at få information om kræfterne på et legeme i hvile eller i bevægelse med konstant hastighed.
- beskriv Newtons 2. lov, og forklare hvordan den kan anvendes til at bestemme den resulterende kraft eller accelerationen af et legeme.
- beskrive Newtons 3. lov, og give eksempler på aktion/reaktion-par.
- forklare hvordan man med Newtons gravitationslov kan beregne gravitationskraften mellem to legemer, samt hvordan man kan beregne tyngdekraften nær Jordens overflade.
- udlede bevægelsesligningerne og skitser bevægelsesgraferne for et frit fald, og forklare hvordan man kan beregne faldtiden for et faldende legeme.
- forklare hvordan man ifølge uafhængighedsprincippet kan opskrive bevægelsesligninger for et skråt kast, samt hvordan legemets bane igennem rummet kan analyseres.


Materialer:
Danni Thorkild Pedersen, Christian Frickmann Rohde, Mikael Samsøe Sørensen & Mathias Egholm, i-Fysik B, Kapitel 9 Kinematik og Kapitel 10 Dynamik, Gyldendal
OneNote Klassenotesbog: EG23z Fysik 2 - Mekanik

EG23z Fysik 2 - Mekanik

Eksperimenter:
• Frit fald
• Skråt kast
• Gnidningskoefficienten
• Fjederkonstanten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Forløb 2.5: Mekanisk energi og arbejde

I dette lille forløb skal vi arbejde med Mekanisk energi og arbejde, samt betingelser for bevarelse af mekanisk energi

I skal overordnet set kunne:

• Forklare betydningen arbejde i fysik forstand.
• Forklare hvordan man bestemmer en krafts effekt.
• Udlede formlerne for kinetisk og potentiel energi
• Redegøre for bevarelse af mekanisk energi

Materialer:
Torben Benoni og Finn Elvekjær, FysikABbogen, Afsnit 8.1-8.6, Gyldendal
OneNote Klassenotesbog: EG23z Fysik 2 - Mekanisk energi og arbejde


Eksperimenter:
• Frit fald med forskellige runde objekter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Forløb 2.6: Tryk og opdrift

Vi skal i dette lille forløb arbejde med tryk og opdrift.

I skal overordnet set kunne:
• Forklare betydningen af den fysiske størrelse tryk, og beskrive hvordan man beregner trykket fra en kraft på en
  overflade.
• Forklare hvorfor trykket ændrer sig ned igennem en væskesøjle, og udlede formlen for trykkets afhængighed af dybden
  i en stillestående væskesøjle.
• Forklare hvorfor et legeme nedsunket i en væske bliver påvirket af en opdrift, og udlede formlen for Archimedes' lov for
  opdriftens størrelse. Forklare opdriftens betydning i forhold til at holde et legeme flydende i en væske.


Materialer:
Danni Thorkild Pedersen og Christian Frickmann Rohde, i-Fysik C-B, Afsnit 6.1-6.3, Gyldendal
OneNote Klassenotesbog: Team EG21-3g-Fy2-notesbogen - Tryk og opdrift


Eksperimenter:
• Archimedes lov
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Afl. 2.6: Blandede opgaver 07-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Forløb 2.7: Elektricitet

Vi skal i dette forløb arbejde med emnet elektricitet, herunder sensorer. Som introduktion ses filmen "The Cyrreent War"

I skal overordnet set kunne:
- forklare hvad elementarladningen er, samt hvordan ladede partikler kan skabe en elektrisk strøm
- skitsere et kredsløbsdiagram med en jævnspændingskilde samt en komponent i serieforbindelse og angive strømmens retning samt partiklernes bevægelsesretning
- forklare hvordan man beregner strømstyrken i en ledning, samt hvad der gælder om strømmen ind og ud af et knudepunkt (Kirchoffs 1. lov)
- forklare hvordan man beregner spændingsfaldet over en komponent, samt hvad der gælder om summen af spændingsfaldene langs strømmens bane rundt i et kredsløb
  (Kirchoffs 2. lov)
- udlede formlen til beregning af elektrisk effekt i en komponent ud fra strømstyrken og spændingsfaldet
- forklare hvordan man beregner resistansen af en elektrisk komponent og strømmen igennem en resistor, og udlede formler til beregning af energiomsætningen i en resistor ud
  fra dens resistans og henholdsvis strømstyrken og spændingsfaldet
- forklare hvad man forstår ved erstatningsresistansen for komponenter, og udlede formler til beregning af erstatningsresistansen for henholdsvis to seriekoblede og to
  parallelkoblede resistorer
- forklare, hvad man forstår ved en karakteristik, og redegøre for udseendet af karakteristikker for forskellige elektriske komponenter.
- forklare forskellen på AC og DC
- forklare hvordan en transformer virker, og hvorfor den er en central komponent i en AC energiforsyning
- forklare hvad en sensor er herunder eksempler på projekter der anvender sensorer fra Unge Forskere

Materialer:
Christian Møller Jensen & Pia Møller Jensen, Sensorer- Anvendt El-lære, Systime 2020,
Danni Thorkild Pedersen og Christian Frickmann Rohde, i-Fysik C-B, Afsnit 0.1 Elektriske kredsløb, 1.1 - 1.7, Gyldendal
Mitnick, M. (Skribent), & Gomez-Rejon, A. (Instruktør). (2017). The Current War [Film].
OneNote Klassenotesbog: EG23z Fysik 2 - Elektricitet

Eksperimenter:
- Karakteristikker for komponenter, fokus på kvalitativ/kvantitativ
- Serie- og parallelkobling af resistorer, fokus på deduktiv/induktiv
- Lavspændingstransformer, forskel på AC og DC
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Afl. 2.7 Blandede opgaver 11-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Forløb 2.8: Opsamling og eksamensforberedelse

Opsamling, repetition og forberedelse til eksamen.

Til den mundtlige eksamensforberedelse og under den praktiske del må I tilgå jeres i-bøger:

Fysikpakken af i-bøger fra systeme

samt hjemmesiden https://www.kernekort.dk/

og alle jeres noter i OneNote.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer