Holdet 3s HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Egaa Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Niels Klærke Bislev
Hold 2023 HI/s (1s HI, 2s HI, 3s HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Velfærdssamfundet i det 20. århundrede
Titel 2 DHO: Danmark i 1960-70erne
Titel 3 USAs tidlige historie og nutidige civilreligion
Titel 4 Kulturmøder og afkolonisering af Grønland
Titel 5 Tyrkiets historie og religion
Titel 6 KInas fortid og nutid
Titel 7 Besættelsen 1940-1945
Titel 8 Renæssancen, kunst og børneliv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Velfærdssamfundet i det 20. århundrede

'Velfærd' og 'velfærdssamfundet' er ord, der klinger igen og igen, når både vi selv og vores politikere skal beskrive, hvad der kendetegner det danske samfund, og også de værdier, der har skabt nutidens Danmark.
Men hvad ER velfærdssamfundet, og hvordan er det historisk set udviklet sig fra slut1800tallets reformer til i dag?
Vi skal bl.a. se på:
- Case 1: Skejby-ulykken 1899.
- Begyndende social- og sundhedsreformer omkring år 1900.
- Kanslergadeforliget og K.K. Steinckes socialreform, 1933.
- Velfærdssamfundets 'guldalder' i 1950-60erne.
- Velfærden i krise: 1970-1990erne.
- Velfærden i dag: FNs 17 verdensmål, globale udfordringer.
- Case 2: Kommunalvalget i Aarhus 2021

Forløbet trækker desuden på en del af den viden og teori, som vi har med os fra vores DHO-forløb 'Steder': Herunder Bourdieus kapitalformer og viden om traditions- moderne og senmoderne samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 USAs tidlige historie og nutidige civilreligion

Amerikansk historie 1750-1900
Forløbet har til formål at belyse tidlig amerikansk historie på forskellige måder. Dels vil vi på klassisk vis spore de begivenheder og udviklinger, der skabte et uafhængigt USA samt undersøge amerikansk historie fra britisk koloni til selvstændig nation. Denne udvikling strækker sig op til den amerikanske borgerkrig.
Samtidig vil vi dog bruge teori om begrebet CIVILRELIGION til at undersøge den amerikanske kulturs sammenhængskraft, dennes mytologi og ritualer, der både historisk og i nutiden spiller en aktiv rolle ift. amerikanernes identitet.

Historisk ramme: Fra koloni til nation.
- Teori: civilreligion (Rosseau, Durkheim, Berger og Bellah).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kulturmøder og afkolonisering af Grønland

Forløb med fokus på:
Del 1:
- dansk kolonipolitik og globalisering.
- Grønland som dansk koloni - herunder særligt moderniseringen af Grønland, afkolonisering samt vejen mod selvstyre.
- Kulturteori

Del 2:
- Analyseprojekter i par. Her vælger I selv et andet emne, ud fra de kapitler lærebogen giver: Guldkysten, Dansk Vestindien, Danmark i Asien, Danskere i imperiets tjeneste.
- Formålet vil være dels at vælge ud fra interesse, samt at se kritisk og nuanceret på såvel fremstillingsstof som kildemateriale: Hvad gik kulturmødet ud på, og hvordan beskriver og diskuterer vi det analytisk?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Tyrkiets historie og religion

Forløbet er knyttet til den studietur i Istanbul, der ligger umiddelbart før forløbet.
Forløbet er synkront opbygget, idet det tager udgangspunkt i tre nedslag i Tyrkiets historie (og forsøger at bygge bro mellem disse):
1) Osmannerriget
2) Atatürk og det moderne Tyrkiets fødsel
3) Erdugans Tyrkiet i dag.

Indhold:
- Kort indføring i Osmannerrigets historie.
- Osmannerrigets historiske påvirkning af byrummet i Istanbul.
- Atatürk: Overgang fra det religiøse til det sekulære Tyrkiet.
- Case: Camlica-moskeen og Erdugans forhold til det sekulære Tyrkiet ('kemalismen').
- Det moderne Tyrkiets opbygning.
- Religion, identitet og historie i Istanbul, anno 2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 KInas fortid og nutid

Forløbet indledes med et mini-forløb om Kinas oldtid, filosofi, og hvordan kinesiske magthavere bruger denne historie i dag:
Vi skal se på Kinas helt særlige rolle som 'riget i midten'. Vi skal kort se på Shang, Zhou, Qin, Han, og hvordan Kina udviklede sig i denne periode. Herudover er daoisme og konfucianismen to ideologier, der udvikledes i denne periode, og som kraftigt påvirker kinesisk kultur og politik den dag i dag (men som bestemt også indeholder elementer, som vi udmærket kender til i Danmark).
Vi skal desuden se på filmen Hero (2002), der netop søger at beskrive kinas fødsel gennem en både poetisk men også hårdtslående martial arts film.

Herefter skal vi primært arbejde med tre nedslag i Kinas moderne historie (Kina fra Mao til Xi Jinping (1949-2022).
- Kina under Mao Zedong (særligt ”Det store Spring Fremad” og ”Kulturrevolutionen”). Her vil vi også se på Maoismen som ’civilreligion’.
- Kina under Deng Xiaoping (Kinas opblødning mod mere liberale, vestlige værdier).
- Kina under Xi (Kina i dag og Kina som supermagt).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Besættelsen 1940-1945

Det centrale formål ved forløbet vil være at afdække den modstand og samarbejde, der foregik under besættelsestidens Danmark, 1940-1945. Herunder også årsagerne til besættelsen af Danmark samt Retsopgøret i efterkrigstiden.
Herudover vil vi lægge en del vægt på gruppevalgte problemstillinger, hvor 2-3 elever dykker ned i særlige emner under besættelsen (retsopgøret, Bornholm, Aarhus, SOE, osv.). Her er der fokus på kildekritisk analyse samt videreformidling til resten af klassen.

Indhold:
- Fremstillingsmæssigt tager forløbet udgangspunkt i Politikens podcastserie 'Kongerækken - Modstand og Samarbejde' (afsnit 1,2,3 og 5)
- Kildeanalyser af enten Buhls antisabotagetale, 1942, eller Christmas-Møllers modstandstale, 1942.
- Teoretisk indføring i begrebet 'historiebrug' (Seks former for historiebrug).
- Kvantitativ data til analyse af besættelsen. Hvad kan vi bruge det til?
- Kildeanalyse med fokus på historiebrug af Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 2003.
- Film: Flammen og Citronen.
- Projektarbejde med kildeanalytisk nedslag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Renæssancen, kunst og børneliv

Renæssancen

Formål:
- at undersøge, hvorfor renæssancen opstod i Norditalien.
- at vise renæssancens arv fra antikkens filosofi, kunst, m.m.
- at bruge kildeanalyse til at vise, hvordan den nye moderne tankegang kredser om individet.
- at se på Jacob Burckhardts renæssancesyn, samt diskutere dette.
- at se på kønsrollemønstre og børneopdragelse i den italienske renæssance.

Forløbet afsluttes med et individuelt fordybelsesprojekt med fokus på skriftlig kildeanalyse, opstilling af problemstillinger.
Fokus: Børn, barndom og opdragelse i renæssancen.

Kernestof:
- Grundbogsmateriale: "Renæssancen" af Danielsen og Knudsen, s. 9-15.
- Kilder (kunst): A) Venus' fødsel af Sandro Boticelli, 1486. B) Udsnit fra det Sixtinske Kapel, Michelangelo, 1508-1514. C) David-statuen, Michelangelo, D) Pietro Perugino, "Jesus overdrager nøglerne til Peter", 1480-1482.
- Artikel om renæssance-kunst: https://denstoredanske.lex.dk/ren%C3%A6ssancen_-_billedkunst_og_arkitektur
- Artikel: "Hvilken Renæssance", Politiken, Debat, 5. sep. 2006, Benito Scocozza
- Kilde: Burckharts renæssancesyn: Uddrag fra "Die Cultur der Renaissance in Italien".
- Dokumentar: Thyco Brahe - Kongen af Hven (fra 'Liv i Renæssancen 1')
- Kortfilm: 'Den Sorte Skole - Reformationen'.

Kilder til børneliv i renæssancen:
- Paolo da Certaldo: Forskelle i opdragelsen af drenge og piger
- Donato Velluti: Krønike om hjemlige forhold.
- Giovanni Morelli: Albertos sygdom
- Giovanni Rucellai: Opdragelse af drengebørn

Andet stof:

Vurdering af omfang: 45 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer