Holdet 3a HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Egaa Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mads Peter Fuglsang
Hold 2023 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion
Titel 2 Danmark under besættelsen
Titel 3 Oplysningstiden
Titel 4 USA's historie
Titel 5 Den danske velfærdsstat
Titel 6 Middelalder og korstog
Titel 7 Første verdenskrig
Titel 8 Grønland-Danmark
Titel 9 Nazisme og holocaust
Titel 10 Den kolde krig
Titel 11 Romerriget
Titel 12 Det moderne Kina

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Danmark under besættelsen

Forløbet starter med den politiske og økonomiske udvikling, der prægede verden i tiden efter 1. verdenskrig, og som så totalitære ideologier som fascismen, nazismen, men også kommunismens samt store økonomiske kriser, udfolde sig i Danmark og resten af den vestlige verden. Vi har et særligt fokus på Tyskland og den trussel, som Hitler og nazisterne kom til at udgøre for Danmark.
Angrebet på Danmark og 9. april blev indledningen på besættelsen. Vi analyserer de danske forsøg på at undgå besættelsen  og diskutere, om det kunne have ladet sig gøre, og om regeringen gjorde det rigtige ved at indlede samarbejdspolitikken. I løbet af forløbet forsøger vi at afdække og diskutere de mange dilemmaer, som den danske regering stod overfor ifm. den begyndende modstand og sabotage, Frikorps Dan-mark, jødeaktioner, behandligen af tyskerpigerne og retsopgøret efter krigen.
Vi vil øve os i kildeanalyser og metodiske refleksioner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - historiebrug og -formidling - historiefaglige teorier og metoder Fokuspunkter - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie - anvende en metodisk-kritiske tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Oplysningstiden

Forløbet har et bredt fokus på oplysningstiden, men alligevel en kerne omkring Danmark, Struensees reformer og overgangen fra enevælde til oplyst enevælde. Vi starter med den franske og den danske enevælde og enevældens legitimering af sin magt. Herefter sammenligner vi den franske udvikling og den politiske system med det engelske. Vi læser centrale tekster, der giver indblik i den politiske og økonomiske tænkning, der banede vejen for industrialiseringen i England, og vi når også at se på de sociale og politiske konsekvenser af industrialiseringen, inden vi koncentrerer os om USA, kampen for uafhængighed og John Lockes indflydelse på den amerikanske uafhængighedserklæring.
Vi læser centrale uddrag af centrale oplysningsfilosoffer, Locke, Montesquieu, Rosseau, og vi diskuterer deres betydning for samfundsud-viklingen og opbygningen af moderne politiske systemer.
Som afslutning skriver eleverne en dansk-historie-opgave, der fokuserer på Struensee og oplysningstidens afsmitning på udviklingen i Dan-mark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - politiske og social revolutioner - demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - historiefaglige teorier og metoder. Fokuspunkter - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Eruopas og verdens historie - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - behandle problemstillinger i samspil med andre fag - demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 USA's historie

I forløbet forsøger vi at forklare de amerikanske værdier, og vi bruger dem til at give et billede af den amerikanske nationale identitet. Vi starter med de første kolonister og forholdet til den britiske kolonimagt. Vi ser på oplysningstidsidealer og deres betydning for amerikanernes krav om uafhængighed, og vi diskuterer de to historiesyn, der ligger til grund for og som kan forklare amerikanernes succes med at få uafhængighed og fortsætte koloniseringen af østkysten.
Vi arbejder med indvandringen og ekspansionen mod vest og bruger Frontier-begrebet, Manifest Destiny samt Homestead-lovgivningen, der gjorde det muligt at fortrænge indianerne vestpå. Her ser vi kritisk på den historiefortælling, som tidligere kendetegnet amerikanernes skildring af indianerne og de opgør, der kraftigt reducerede de indfødste folks antal. Vi ser også på slavespørgsmålet, borgerkrigen og udviklin-gen i sortes rettigheder og sociale vilkår i USA.
Vi diskuterer løbende de amerikanske værdier og tilblivelsen af den nationale identitet og til allersidst diskuterer vi, hvilken betydning den har i den aktuelle valgkamp.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof - kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks - politiske og sociale revolutioner - demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt, og globalt perspektiv - Holocaust og andre folkedrab - historiebrug og formidling - historiefaglige teorier og metoder Fokuspunkter - redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælde og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Den danske velfærdsstat

Erindringshistorie og spørgsmålet om hvilken rolle velfærdsstaten spiller som et nationalt erindringsfællesskab og bliver brugt erindringspolitisk, står centralt i forløbet. Sideløbende med analysen af velfærdsstatens udvikling og tilblivelsen af centrale reformer, der har været med til at skabe den velfærdsstat, vi har i Danmark, vil vi arbejde med historiebrug og især den socialdemokratiske fortælling om, at velfærdsstaten er et resultat af socialdemokratisk velfærdspolitik.
Vi vil i forløbet analysere både tekster og kvantitative materialer som statistik, der kan give et billede af den politiske og økonomiske udvik-ling. Den kulturelle udvikling er i høj grad et spejl af den politiske og økonomiske udvikling. Vi kommer til at analysere forskellige kulturelle udtryk og forsøge at forklare dem som resultat af de økonomiske konjunkturer og samfundsudviklingen.
Forløbet afsluttes med de poltisk-ideologiske erindringsfællesskaber: den socialdemokratiske, den borgerligt-liberale og den nationalkonservative. Her får eleverne mulighed for at se tilbage på forløbet og arbejde med de perioder og reformer, som har en central plads i fortællinger-ne.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundreder - historiebrug og formidling. Fokuspunkter - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 6 Middelalder og korstog

Forløbet handler i høj grad om den europæiske kristne civilisations opståen. Vi starter ved Romerrigets sammenbrud og svækkelsen af centralmagten og folkevandringerne. Vi ser, hvordan kirkens magt voksende og på, hvordan feudalismen kom til at udgøre samfundsstrukturen. Magtforholdet mellem stod centralt højmiddelalderen. Det belyser vi gennem investiturstriden, der viser, hvilke magtmidler hhv. det verdslige og det gejstlige overhoved havde.
Vi bruger bl.a. kalkmalerierne, men også kildetekster til at afdække individernes tankeverden, forhold til troen og forholdet mellem kønnene.
Pesten har haft stor betydning for vores forståelse af især senmiddelalderen. Vi analysere og diskuterer pestens betydning for individerne og samfundet.
Til sidst i forløbet arbejder vi med kulturmødet mellem den kristne og den muslimske kultur, der fandt sted ifm. de kristne korstog. Her ar-bejder vi med kildeanalyser og de to kultureres beskrivelse af kulturmødet.
I forløbet har vi fokus på kildeanalyser, skriveøvelser i historie, historiesyn og periodisering: Hvordan kan vi karakterisere middelalderen? Kan man overhovedet betragte en periode på ca. 1000 år som én sammenhængende historisk tidsperiode, og hvordan skal man i givet fald karakterisere den?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie - historiebrug- og formidling - historiefaglige teorier og metoder. Fokuspunkter - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begunde de formidlingsmæssige valg - demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 Første verdenskrig

Vi starter med at analysere og karakterisere tiden op til 1. verdenskrigs udbrud. Vi ser på den økonomiske, teknologiske og kulturelle udvik-ling og på forholdet mellem de forskellige stormagter.
Herefter går vi videre med de begivenheder, der første til krigsudbruddet. Vi diskuterer betydningen af enkelte aktører, historiens tilfældig-heder, og vi forsøger at sætte os ind i og beskrive det drama, der gik forud for krigsudbruddet. Krigens forløb og den måde, krigen blev udkæmpet og afsluttet på, afdækker vi bl.a. ved analyser af forskellige kunstværker og kildebeskrivelser, og vi ser den tyske krigsfilm, ”Intet nyt fra Vestfronten”.
Til sidst i forløbet analyserer og diskuterer vi fredsslutningen og de konsekvenser, den fik for udviklingen frem mod 2. verdenskrig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - historiefaglige teorier og metoder. Fokuspunkter - redegøre for sammenhænge mellem lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over menne-sket, som historieskabt og historieskabende - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Grønland-Danmark

I forløbet undersøger vi udviklingen i det dansk-grønlandske forhold fra Hans Egedes ankomst i 1721 og frem til i dag. Historien handler om den danske kolonisering, det grønlandske samfund og grønlændernes voksende bevidst hed om national identitet og ønsket om øget selvstændighed.
Vi kommer omkring Knud Rasmussen og Thule-ekspeditionerne, USA’s baser og interesse i Grønland og Danmarks forsøg på modernise-ring efter 2. verdenskrig. Her arbejder vi med det danske kryolit-eventyr og spiralkampagnen, som vi analyserer og diskuterer. I første om-gang ser vi den omtalte dokumentar om kryolitten, Grønlands hvide guld, og vi læser om og forholder os kritisk til dokumentaren og den kritik, som den efterfølgende blev udsat for. Dernæst laver eleverne et større formidlingsprojekt om spiralkampagnen i form af en podcast.
Til sidst ser vi på Grønlands vej til selvstændighed fra hjemmestyre til selvstyre. Vi følger den helt aktuelle debat om USA’s og Trumps ønske om at få suveræniteten over Grønland, vi analyserer den danske og grønlandske reaktion og samt konsekvensen for det dansk-grønlandske forhold.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof -hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag -forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne -kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie -nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - historiebrug og -formidling Fokuspunkter -redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling -analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne -opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden -formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid -formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 9 Nazisme og holocaust

Forløbet undersøger nazisternes vej til magten og starter med at søge forklaringer i tiden efter 1. verdenskrig og fredsslutningen. Tyskland var præget politisk og økonomisk ustabilitet, og der var både strukturer og aktørere, hvis handlinger kan siges at have banet vejen for Hitler og nazisterne. Vi arbejder også med indholdet i nazismen og ideologiens tiltrækningskraft, herunder racelæren, og vi analyserer opbygnin-gen af den nazistiske totalitære stat og forholdet mellem individet og nationen.
I den sidste halvdel af forløbet har vi fokus på racelæren, folkeforførelsen og holocaust. Vi forsøger at nærme os et svar på, hvordan det jødeforfølgelserne og folkedrabet kunne finde sted i det nazistiske Tyskland. Her vil vi både arbejder med historiske kildetekster og doku-mentarer, der har undersøgt spørgsmålet.
Til allersidst ser vi på, hvordan man i Tyskland har forsøgt at gøre op med fortiden. Her analyserer vi mindesmærker og det moderne Tysk-lands forhold til de steder, der havde en vigtig betydning under nazismen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof - politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - historiebrug og formidling - historiefaglige teorier og metoder Fokuspunkter - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 10 Den kolde krig

Forløbet dækker perioden fra den kolde krigs stat og til Murens fald og fokuserer på forholdet mellem supermagterne USA og Sovjetunio-nen samt den politik, supermagterne førte overfor deres allierede i hhv. den kommunistiske østblok og den kapitalistiske vestlige blok.
Folkedemokratierne i øst og de kapitalistiske forbrugssamfund i vest fungerede forskelligt politisk og økonomisk. Vi karakteriserer de poli-tiske og økonomiske systemer, samt den udvikling landene gennemgik. I vest var den karakteriseret af demokrati, frihandel og vækst, og man havde mulighed for at tilbyde befolkningerne attraktive forbrugsmuligheder. I øst blev nægtet frihedsrettigheder, og den økonomiske udvikling gik langsommere. Vi analyserer både på den vestlige kulturs tiltrækning og oprørene i Ungarn 1956, Tjekkoslovakiet 1968 og Polen 1981.
Vi starter og slutter i Berlin. Muren faldt, og vi diskuterer, hvad der var afgørende for vestens sejr, og hvordan den kolde krig har præget Europa, og hvilken betydning den har for vores forståelse af verden i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - politiske og sociale revolutioner - politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede - historiefaglige teorier og metoder Fokuspunkter - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 11 Romerriget

Vi starter med at diskutere, hvad er fortsat i dag fascinerer ved Romerriget, og hvad der gør det relevant at beskæftige sig med det. En del af fascinationen handler om den romerske styreform, hvor statsforfatningen forsøgte at balancere både en enevældige, aristokratiske og demo-kratiske styreform. I løbet af forløbet vender vi tilbage til styreformen flere gange i takt med udviklingen i Romerriget og overgangen fra republik til kejserdømme. Vi karakteriserer klientsystemet, der fungerede både under republikken og kejserdømmet.
Vi opstiller forklaringer på Romerrigets ekspansion, sammenhængskraft og på dets fald. Her kommer vi ind på hærens organisering og tak-tik, landbruget og på historiske personligher og deres betydning. Det romerske samfund, kvinders forhold, slaver og gladiatorkampe og deres betydning.
Undervejs arbejder vi med forskellige kildetyper og materialer. Tekster, arkitektur, bygningskunst og med Romerrigets fremstilling i popu-lærkulturen, særligt film og TV-serier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof - historiebrug og formidling - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer Faglige mål - formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg - analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 12 Det moderne Kina

Forløbet har fokus på udviklingen i det moderne Kina, med særlig vægt på perioden efter den kinesiske borgerkrig og oprettelsen af Folke-republikken Kina i 1949. Forløbet indledes dog med et kort historisk overblik, hvorvi får overblik over og karakteriserer Kinas tidlige histo-rie, landets rolle i den tidlige globalisering samt mødet med de europæiske stormagter i 1800-tallet. Her arbejder vi blandt andet med opi-umskrigene og de traktater, som svækkede Qing-dynastiet og bidrog til det, der ofte betegnes som Kinas “ydmygelsens århundrede”.
Herefter behandles den kinesiske borgerkrig, som danner overgangen til forløbets hovedfokus: udviklingen i Kina efter 1949 under kom-munistpartiets styre. Eleverne arbejder med Mao Zedongs ledelse og de store politiske og sociale omvæltninger, der prægede landet i 1950’erne og 1960’erne.
Midtvejs i forløbet laver eleverne et projektarbejde, hvor de i grupper skriver artikler til en propagandaavis og på den måde giver forskellige billeder af livet i Kina under kampagnerne.
Forløbet afsluttes med fokus på udviklingen efter Mao, herunder reformperioden og protesterne på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Her analyseres kort forholdet mellem økonomisk modernisering, politisk kontrol og Kinas rolle i verden i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks - politiske og sociale revolutioner - demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede - globalisering - historiebrug og formidling - historiefaglige teorier og metoder
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde