Holdet 2023 HI/t - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Egaa Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Niels Klærke Bislev
Hold 2023 HI/t (1t HI, 2t HI, 3t HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Velfærdssamfundet i det 20. og 21. årh. Danmark
Titel 2 Oplysningstid (DHO)
Titel 3 USAs tidlige historie og nutidige civilreligion
Titel 4 Kulturmøder og kolonisering af Grønland
Titel 5 Renæssancen, kunst og børneliv
Titel 6 Den Kolde Krig
Titel 7 Besættelsen 1940-1945
Titel 8 KInas fortid og nutid
Titel 9 Materialer til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Velfærdssamfundet i det 20. og 21. årh. Danmark

'Velfærd' og 'velfærdssamfundet' er ord, der klinger igen og igen, når både vi selv og vores politikere skal beskrive, hvad der kendetegner det danske samfund, og også de værdier, der har skabt nutidens Danmark.
Men hvad ER velfærdssamfundet, og hvordan er det historisk set udviklet sig fra slut1800tallets reformer til i dag?
Vi skal bl.a. se på:
- Case 1: Skejby-ulykken 1899. Behovet for velfærd og socialismens begyndende arbejde for at forbedre arbejdernes og bøndernes vilkår.
- Kanslergadeforliget og kildeanalyse af "En arbejdsløs' erindring fra 30erne"
- Velfærdssamfundets 'guldalder' i 1950-60erne.
- Oliekrisen som vendepunkt.
- Velfærden i krise: 1970-1990erne.
- Case 2: Punkbevægelsen, dens ideologi, musik og 80ernes kriseøkonomi. Vi ser: "Husker du - Da musikken blev sort".
- Konkurrencestat vs. Velfærdsstat (artikel og diskussion).

Omfang (fremstillinger, kilder, film, artikler): ca. 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Oplysningstid (DHO)

DHO-forløbet Oplysningstiden.

Forløbet fokuserer særligt på oplysningstiden i Danmark.
- Indføringer i oplysningstidens grundtanker og filosofi.
- Kildeanalyse af "Sapere Aude" - kildetekst af Immanuel Kant med fokus på oplysningstidens grundprincipper.
- Overgang fra feudalsamfund til oplysningstid.
- Struensee som case ift. både faktisk og fiktiv karakter. Vi ser i denne forbindelse "En Kongelig Affære".
- Diskussionsartikel om 'Et opgør med Oplysningstiden".

Omfang: Ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 USAs tidlige historie og nutidige civilreligion

Amerikansk historie 1750-1900
Forløbet har til formål at belyse tidlig amerikansk historie på forskellige måder. Dels vil vi på klassisk vis spore de begivenheder og udviklinger, der skabte et uafhængigt USA samt undersøge amerikansk historie fra britisk koloni til selvstændig nation. Denne udvikling strækker sig op til den amerikanske borgerkrig.
Samtidig vil vi dog bruge teori om begrebet CIVILRELIGION til at undersøge den amerikanske kulturs sammenhængskraft, dennes mytologi og ritualer, der både historisk og i nutiden spiller en aktiv rolle ift. amerikanernes identitet.
Særligt Abraham Licoln bliver her en central skikkelse, som vi analyserer som præsident, martyr og frelser.

Historisk ramme: Fra koloni til nation.
- Teori: civilreligion (Rosseau, Durkheim, Berger og Bellah).

Omfang (kilder, fremstillinger, lyrik, videomateriale): ca. 65 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kulturmøder og kolonisering af Grønland

Forløb med fokus på Grønlands modernisering og afkolonisering.
- Dansk kolonipolitik og globalisering.
- Grønland som dansk koloni - herunder særligt fremstillinger af moderniseringen af Grønland, afkolonisering samt vejen mod selvstyre.
- Dokumentar: Indefra - Grønland (med Anders Agger). (DR)
- Dokumentar: "Grønlandsbørnene - I den bedste mening" (DR)
- Indføring i diskursanalyse i historie.
- Diskursanalyse af folketingets behandling af G-50.
- Diskussion og vurdering af Grønlands position i dag ift. den kolde krig.
- Case: Ansigtstatoveringer og historie-brug / -syn og -bevidsthed.
- Grønland og Danmark under den kolde krig: Vi ser 'Idealisten' om ulykken ved Thule-Basen og analyserer i denne forbindelse HC-Hansen-notatet som primær kilde.
- Grønland og Trump i januar 2025: "DRTV - Deadline: Har Danmark forsømt relationen til Grønland?" - Vi ser udsendelsen og diskuterer USA-DK-Grønland.

Omfang: 65 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Renæssancen, kunst og børneliv

Renæssancen

Formål:
- at undersøge, hvorfor renæssancen opstod i Norditalien.
- at vise renæssancens arv fra antikkens filosofi, kunst, m.m.
- at bruge kildeanalyse til at vise, hvordan den nye moderne tankegang kredser om individet.
- at se på Jacob Burckhardts renæssancesyn, samt diskutere dette.
- at se på Leonardo da Vinci som et 'uomo universale' / universalmenneske.
- at diskutere renæssancen som enten BRUD fra middelalderen eller KONTINUITET fra selvsamme.

Forløbet afsluttes med et individuelt fordybelsesprojekt med fokus på skriftlig kildeanalyse, opstilling af problemstillinger. Fokus i projektet er: Børn, barndom og opdragelse i renæssancen.

Særlig fokus på dette materiale:
- Grundbogsmateriale: "Renæssancen" af Danielsen og Knudsen, s. 9-15.
- Fokus – kernestof i historie 1. Fra antikken til europæisk ekspansion
- Kilder: Analyse(r) og diskussion af Menneskets Værdighed (Mirandola,1488)
- Kilder (kunst): A) Venus' fødsel af Sandro Boticelli, 1486. B) Udsnit fra det Sixtinske Kapel, Michelangelo, 1508-1514. C) David-statuen, Michelangelo, D) Pietro Perugino, "Jesus overdrager nøglerne til Peter", 1480-1482. (Suppleret af andre kunstværker)
- Artikel om renæssance-kunst: https://denstoredanske.lex.dk/ren%C3%A6ssancen_-_billedkunst_og_arkitektur
- Artikel: "Hvilken Renæssance", Politiken, Debat, 5. sep. 2006, Benito Scocozza
- Kilde: Burckharts renæssancesyn: Uddrag fra "Die Cultur der Renaissance in Italien".
- Leonardo da Vinci: Dokumentar: Leonardo da Vinci 1452-1519 (DRK).

Kilder til børneliv i renæssancen:
- Paolo da Certaldo: Forskelle i opdragelsen af drenge og piger
- Donato Velluti: Krønike om hjemlige forhold.
- Giovanni Morelli: Albertos sygdom
- Giovanni Rucellai: Opdragelse af drengebørn

Vurdering af omfang: 55 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den Kolde Krig

Forløbet er med et globalt perspektiv, og strækker sig fra 1945 til 1991 med enkelte perspektiver til i dag og vores måde at italesætte den kolde krigs afslutning på.
Særlig fokus på Vietnamkrigen som stedfortræderkrig og kampplads for forskellige geopolitiske stridigheder.

Delemner:
- Trumandoktrinen og Marshall-hjælp. Herunder indføring i diskursanalyse og brug af denne.
- Kommunistisk og kapitalistisk ideologi (bipolaritet)
- Ken Burns dokumentar om 'Vietnamkrigen' - afsnittet "1858-1961" om optakt til krigen.
- Teknologi: rumkapløb og atombomber (Netflix's "korte historie").
- Fukuyama og Huntington samt anvendelse / diskussion af deres teorier.
- Danmark under den kolde krig (indføring) samt kort analyse af "Hvis Krigen kommer" (kilde).
- Cubakrisen (indføring) samt analyse af Krushtjov-brevet (kilde)
- Vietnamkrigens baggrund og udbrud som et udtryk for frihedskamp, stedfortræderkrig og afkolonisering.
- Projekt: 8 grupper arbejder med vietnamkrigen fra start til slut ud fra Frederiksens grundbog "Vietnam - Fra drage til tiger". Øvelse i gruppeprojekt, kildeanalyse og mundtlig fremstilling
- Den Kolde krigs afslutning: Murens fald, Sovjetunionens opløsning og årsager hertil.
- Diskussion, om den kolde krig reelt er afsluttet (i lyset på den aktuelle situation i Ukraine)

Materialets omfang: i alt 80 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Besættelsen 1940-1945

Det centrale formål ved forløbet vil være at afdække den modstand og samarbejde, der foregik under besættelsestidens Danmark, 1940-1945. Herunder også årsagerne til besættelsen af Danmark samt Retsopgøret i efterkrigstiden.
Herudover vil vi lægge en del vægt på gruppevalgte problemstillinger, hvor 2-3 elever dykker ned i særlige emner under besættelsen (retsopgøret, Bornholm, Aarhus, SOE, osv.). Her er der fokus på kildekritisk analyse samt videreformidling til resten af klassen.

Indhold:
- Fremstillingsmæssigt tager forløbet udgangspunkt i Politikens podcastserie 'Kongerækken - Modstand og Samarbejde' (afsnit 1 og 5). Hovedvægt på besættelsens optakt samt den organiserede modstand.
- Introduktion til Wesserübung.
- Kildeanalyser af enten Buhls antisabotagetale, 1942, eller Christmas-Møllers modstandstale, 1942. Herefter debatøvelse ift. om man burde udøve modstand mod den tyske besættelsesmagt eller ej.
- Teoretisk indføring i begrebet 'historiebrug' (Seks former for historiebrug).
- Kvantitativ data til analyse af besættelsen. Hvad kan vi bruge det til?
- Kildeanalyse med fokus på historiebrug af Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 2003.
- Øvelse med analyse af forskelligtartet kildemateriale: Vi kigger på: A) Mandatfordelingen ved valget i 1943; B) Fotografi af 'tyskertøs'; C) Statistisk overblik over straffede ved retsopgøret.

Til sidst i forløbet: Eleverne inddeles i projektgrupper, hvor der arbejdes kildekritisk af 2-3 lektioner med forskelligt fokus på ét af følgende emner:
- BOPA
- Danmarks Frihedsråd
- Flammen
- Tyskerpigerne
- Jødeaktionen
- Kaj Munk

Omfang af materialet: ca. 65 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 KInas fortid og nutid

Udgangspunkt i Kinas oldtid (før år 500)

Forløbet indledes med et mini-forløb om Kinas oldtid, filosofi, og hvordan kinesiske magthavere bruger denne historie i dag:
Vi skal se på Kinas helt særlige rolle som 'riget i midten'. Vi skal kort se på Shang, Zhou, Qin, Han, og hvordan Kina udviklede sig i denne periode. Herudover er daoisme og konfucianismen to ideologier, der udvikledes i denne periode, og som kraftigt påvirker kinesisk kultur og politik den dag i dag (men som bestemt også indeholder elementer, som vi udmærket kender til i Danmark).
Vi skal desuden se på filmen Hero (2002), der netop søger at beskrive kinas fødsel gennem en både poetisk men også hårdtslående martial arts film.

Herefter skal vi primært arbejde med tre nedslag i Kinas moderne historie (Kina fra Mao til Xi Jinping (1949-2022).
- Kina under Mao Zedong (særligt ”Det store Spring Fremad” og ”Kulturrevolutionen”). Her vil vi også se på Maoismen og kinesisk politisk plakatkunst.
- Kina under Deng Xiaoping (Kinas opblødning mod mere liberale, vestlige værdier).
- Kina under Xi (Kina i dag og Kina som supermagt). Herunder: Overvågning og AI som magtinstrument, og hvordan Kina i dag bruger deres egen historie politisk.

Omfang: ca. 60 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Materialer til eksamen

Download alt du skal bruge i forberedelsen. Gå ikke på nettet.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer