Holdet 3u HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2021/22 - 2025/26
Institution Egaa Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Henrik Stidsholt Rasmussen
Hold 2023 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Introduktion til historie
Titel 2 Forløb 2: Alle veje fører til Rom
Titel 3 Forløb 3: Danmark i 1800 tallet - optakt til DHO
Titel 4 Forløb 4: Middelalderen og overgang til Renæssance
Titel 5 Forløb 5: Oplysningstiden og USA's fødsel
Titel 6 Forløb 6: Israel - Palæstina konflikten
Titel 7 Forløb 7: Imperialisme
Titel 8 Forløb 8: Den kolde krig
Titel 9 Forløb 9: Ny Verdensorden og Danmarks placering
Titel 10 Forløb 10: Velfærdsstatens historie ca. 1880- 2026
Titel 11 Forløb 11: Kronologiforløb med repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Introduktion til historie

Eleverne skal skabe deres egen Danmarkshistorie baseret på selvvalgte begivenheder og tilhørende artefakter, samt reflektere over vinkler på sådanne historier
Eleverne skal på museum og byvandring/byløb for at samle viden/skabe en historisk forståelse
Eleverne skal interviewe familiemedlemmer og finde historiske artefakter.
Eleverne skal producere videoer om lokal historie / Århus historie

Pensum:
Carl Johan Bryld: Verden efter 1945:  http://ibog.verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=982
Information 26.02.22: Putin bruger historiskrivning som et våben mod Ukraine.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Alle veje fører til Rom

Som optakt til forløbet ser vi på den historiske arv fra Rom, der stadig tydeligt kan iagttages i sprog, religion, arkitektur og retsvæsen. Forløbet er en tematisk gennemgang, hvor vi ser på de politiske systemer i Rom, og hvordan disse har inspireret senere tider. Derefter fokuserer vi på den enorme romerske ekspansions forudsætninger og konsekvenser, og det romerske slaveholdersamfund. Endvidere stiller vi den romerske polyteisme og over for kristendommen og giver et bud på, hvorfor kristendommen blev en romersk statsreligion og dermed fik global udbredelse. Til slut opstilles et antal forklaringer på, hvorfor Romerriget gik under.

Pensum:
Thjorkill Smit: Verdenshistorie 1, fra klassisk til førmoderne tid (Lindhardt og Ringhoff) s. 20-56
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Danmark i 1800 tallet - optakt til DHO

Forløb, der har til formål at give eleverne et overblik over danmarkshistorien i perioden ca. 1814-1920 og at give eleverne et mere indgående kendskab til de politiske og samfundsmæssige strømninger i Danmark i 1800-tallet. Forløbet er del af et samarbejde med dansk og skal lede op til dansk-historieopgaven.

Forløbet deles i to faser:
Første fase indledes med fokus på at forstå Nationalisme, demokrati og klassesamfund (1814-1901). I den kronologiske gennemgang af denne periode berøres temaerne: Hvem havde magten?, Hvordan blev magthaverne fremstillet?, Rigets udstrækning, Vigtigste samfundsgrupper, Tidens tanker og Lovgivning. Der læses relevante uddrag af Olaf Søndberg: Den danske revolution og der anvendes billeder af magthaverne og kort over rigets udstrækning.

I forløbets anden del - DHO, arbejder eleverne mere dybdegående med et af nedenstående temaer, som danner baggrund for deres DHO.:
1. Underklassen på landet i 1800-tallet
2. Nationalisme, nationalromantik og storpolitik
3. De politiske bevægelser i 1800-tallet

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Anvendt materiale i forløbet:
Olaf Søndberg: Den danske revolution s.......

Video
Folketingets film om Grundlovens tilblivelse (http://www.ft.dk/Demokrati/Grundloven/Grundlovens_tilblivelse.aspx)
Morten Bregnsbo om Iscenesættelse af majestæten (https://danmark.systime.dk/?id=c2765)

Website
Anden Slesvigske Krig (Den Sønderjyske Historiekanon) (http://historiekanon.dk/hoejdepunkter/anden-slesvigske-krig/)


Illustrationer:
Danmarks udstrækning i perioden - Helstaten (https://1864live.files.wordpress.com/2013/08/danmarkskort-1864.png)
Magtens billeder: Den grundlovgivende forsamling (http://religion.gyldendal.dk/~/media/B04ACDE43A8046038B38532499AEF33A.ashx)
Danmarks udstrækning 1660-1814 (http://denstoredanske.dk/@api/deki/files/83670/=bd-17-6.jpg?size=webview)
En fiktiv landsby før og efter udskiftningen (http://vedsegaard.dk/wp-content/uploads/2017/01/udskift.gif)
Magtens billeder: Frederik d. 4. (https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/00/Frederick_IV_by_Le_Coffre.jpg/1200px-Frederick_IV_by_Le_Coffre.jpg)

Magtens billeder: Stændersamfundet (http://denstoredanske.dk/@api/deki/files/85115/=bd-07-268.jpg?size=webview)

Pensum:
Olaf Søndberg: Den danske revolution 1830-1866. s. 12-19, 25-33, 38-53, 61-74

https://politikenhistorie.dk/podcast/kongeraekkenappendiks/art7725593/Kvinders-valgret
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/arbejderbevaegelsen-1872-1940
https://www.ft.dk/da/dokumenter/bestil-publikationer/publikationer/mingrundlov/min-grundlov
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Middelalderen og overgang til Renæssance

I forløbet ser vi på, hvordan den europæiske kristne civilisation blev til. Kongemagten blev svækket og skulle kæmpe med både feudale storherrer og kirken om magten i det feudale system, der kendetegnede middelalderens samfundsstruktur. Vi ser på, hvilke muligheder de enkelte aktører havde for at udøve magt og indflydelse i middelalderenes samfund. Der vil blive enkelte nedslag i korstogene og den sorte død, som ting vi forbinder med middelalderen.

Pensum:
Carl Johan Bryld: Verden før 1914 (Systime 2011) s. 78-86, 97-100
Verdenshistorie 1. s. 75-81, 82-83, 85,86, 89-91

https://videnskab.dk/kultur-samfund/myter-om-den-moerke-middelalder/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Oplysningstiden og USA's fødsel

I dette forløb arbejder vi med Oplysningstiden med fokus de værdier og politiske idealer som opstår i denne periode. Vi har fokus på at undersøge den amerikanske nations fødsel og de værdier som denne nation fødes med. Vi følger den amerikanske historiske udvikling frem til 1960'erne med særligt fokus på de forhold, der skiller "amerikanerne idag", hvilket vi bruger til at perspektivere til præsidentvalget november 2024.

Pensum:
Niels Bjerre Poulsen: USA - historie og identitet. s. 9-12, 14-21, 24-25, 38-40, 52-54
Carl Johan Bryld: Verden før 1914 (systime 2011) s. 206-210
Ahle, Allan: Den amerikanske borgerkrig, Systime, 2001, s. 24-32; 46-58 og 63-66. (Kompendium)

Præsident Obamas Victory Speech 2012: https://www.youtube.com/watch?v=IeCY-jKpoZ0
American Revolutionary War - Timelines and Maps: https://www.youtube.com/watchv=NdRuU5ON-LU
https://www.dr.dk/lyd/p8jazz/oh-freedom-2986460652000 (Protestsange)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Israel - Palæstina konflikten

Forløbet tager udgangspunkt i det aktuelle terrorangreb fra Hamas mod Israel i oktober 2023 og Israelernes gengældelseskrig i Gaza.
Vi undersøger årsagerne til konflikten mellem de to grupper ved at gå helt tilbage til zionismens fremkomst i 1880'erne og følge konflikten frem til Staten Israels oprettelse 1948. Herunder kommer vi ind på Holocaust betydning for oprettelsen af Israel
Der udarbejdes elevdrevne projekter om de to krige: 6 dagskrigen i 1967 og Yom Kipur krigen i 1973.
Endelig undersøges fredsbestræbelserne, med udgangspunkt i Osloaftalerne 1992, og det undersøges hvorfor det endnu ikke er kommet til en varig fred.
Biograftur for at se filmen: "No Other Land" af Hamden Ballal

Pensum
Henrik Wiwe Mortensen: Israel - en stat i Mellemøsten s. 11-16, 21-29, 45-53, 131-141, 147-160
Peter Frederiksen: Det tredie rige (systime 2004) s. 108-111 (Holocaust, 1942-45)

Wilsons 14 punkter: https://da.wikipedia.org/wiki/Wilsons_14_punkter#:~:text=Wilsons%2014%20punkter%20var%20en%20erkl%C3%A6ring%20om%20de,forbindelse%20med%20fredsforhandlinger%20ved%20afslutningen%20af%201.%20verdenskrig.
Oversigt over Oslo aftalerne: https://israelshistorie.dk/documents/oslo-aftalerne.php

October 7, 2023 The Hours that shook Israel: https://www.youtube.com/watchv=j2UXS8soTaY
Videnskab.dk: Hvorfor angreb Hamas, og hvorfor netop nu?

Med Trumps nye udnævnelse tegner der sig et mønster... https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/med-trumps-nye-udnaevnelser-tegner-der-sig-et-moenster-der-vil-ikke-blive


Supplerende materiale som eleverne selv har fundet, afh. deres projektemne om en af de tre krige 1948, 1967 eller 1973
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7: Imperialisme

Forløbet tager udgangspunkt  den europæiske imperialismes årsager og konsekvenser. Slutteligt undersøger vi udviklingen på Grønland efter 1945 med særligt fokus på forholdet til Danmark.
Vi arbejder undervejs med forskellige synspunkter på imperialismens eftervirkninger. Vi arbejder i denne del med et erindringshistorisk perspektiv, samt har fokus på historiebrug.
Forløbet afsluttes med Danmarks egen kolonihistorie med fokus på Grønland og føres frem til debatten om selvstændighed.

Pensum:
Hanne Rostgaard: Kulturmøder i dansk kolonihistorie (Gyldendal 2010) s. 85-102
-------- Industrialiserng og imperialisme: s. 56-91
Salomonsens leksikon: Om negeren + Tintin i Congo: Billedmateriale (udleveret)
J. A Hobson: Imperialisme - et studie. (Udleveret tekst)
Lotte Schou: Kulturmøder - i dansk kolonihistorie s. 23-29, 31-36
Noter nr. 229 (juni 2021): Hans Egede som symbol på koloniprojekt i Grønland.

Grønland er afgørende for USA af tre grunde...: https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenland-er-afgoerende-usa-af-tre-grunde-men-en-ting-undrer-ekspert-ved-trumps
Trumps tidligere sikkerhedsrådgiver: USA kommer hverken til at overtage Grønland eller bruge militær magt: https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenland/trumps-tidligere-sikkerhedsraadgiver-usa-kommer-hverken-til-overtage
Fortidens mørke kapitler skulle frem i lyset - men efter tre år er Grønland ikke gået i gang: https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenland/fortidens-moerke-kapitler-skulle-frem-i-lyset-men-efter-tre-aar-er
Information 18.06.20: Rigsfællesskabet er den bedste garanti for både grønlandsk, færøsk og dansk sikkerhed. https://www.information.dk/udland/2020/06/rigsfaellesskabet-bedste-garanti-baade-groenlandsk-faeroesk-dansk-sikkerhed?lst_tag
Podcast:
https://www.dr.dk/lyd/p1/spiralkampagnen/spiralkampagnen-3-5
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023-01-01-05-00-77




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8: Den kolde krig

I dette forløb vil vi arbejde med hvordan verdenskrigens alliancer erstattes af en bipolært verdensorden gennem en stigende mistillid mellem tidligere allierede. Vi undersøgt Trumandoktrinen, Dominoteorien og Marshallhjælpen og hvilke forskellige forklaringer der er givet på årsagerne til den kolde krig. Vi arbejder i grupper med forskellige konflikter under den kolde krig. Endelig kigger på årsager til Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud og hvilke bud på fremtiden, som dominerede efter murens fald.

KERNESTOF
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• globalisering
• historiefaglige teorier og metoder.


Pensum:
Carl Johan Bryld: Verden efter 1914 s. 149-165
Johan Bender: Stormagtspolitikken 1945-82: s. 9-15 ( Trumann doktrin, Marshallplanen og Sovjetunionens opfattelse af Marshall planen, 27, 33-37 (Tyskland problemet)
UVM: Marshallplanen 50 år (1998): Erik Ib Schmidt: Starten på en ny æra i Europas historie.
Karsten Nikolajsen: Den kolde krigs verden (Systime 2022) s. 136-146
Kristelig Dagblad 25.10.25: Rivalisering mellem USA og Kina truer den globale stabilitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 9: Ny Verdensorden og Danmarks placering

Forløbet handler om Danmarks placering i international politik efter Berlinmurens fald i 1989. Der er fokus på det sikkerhedspolitiske paradigmeskifte fra "tilpasning" til "aktiv internationalisme" og de konsekvenser det fik, bla. med karikaturkrisen om Muhammed i 2004.

Pensum:
Nikolaj Petersen: Dansk sikkerhedspolitik 1989-2006
Uddrag af artiklen Nikolaj Petersen: Dansk sikkerhedspolitik 1973-2006: Linjer og beslutninger, Økonomi & Politik, 79. årg., nr. 2, juni 2006, s. 26-32
Anders Fogh Rasmussen: Hvad kan det nytte? 2003
Anne Okkels Olsen: Muhammed-krisens forløb
Flemming Rose: Muhammeds ansigt
Uffe Ellemann Jensen: Civilisationernes sameksisten, 2006
Alt materialet er samlet i kompendiet: Ny Verdensorden og Danmarks placering i international politik efter 1989

Uddrag af præsident Bush tale til USA's kongres d. 20.9.01: Enten er I med os........
Eksamenstræningsøvelse om Irak krigen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 10: Velfærdsstatens historie ca. 1880- 2026

Forløbet handler grundlæggende om samspillet mellem den politiske, økonomiske og kulturelle udvikling i Danmark fra ca. 1880 og frem til i dag. Der vil dog være særligt fokus på tiden efter 1945. Udviklingen af velfærdsstaten i perioden vil binde forløbet sammen og fungere som en rød tråd. Vi vil forsøge at finde svar på, hvordan den økonomiske og politiske udvikling gav mulighed for at opbygge velfærdsstaten. Igennem perioden har Danmark og velfærdsstaten stået overfor en mængde udfordringer og problemer, som har præget kulturen, og som der har skullet findes løsninger på.
Vi vil karakterisere både den politiske, økonomiske og kulturelle udvikling, og i den forbindelse vil vi analysere mange forskellige kildetyper.

Pensum:
Velfærdsstatens historie: Diverse materiale sammensat i kompendiet: Velfærdsstatens historie (49 s. )
Ebbe Kühle: Forandringer og dilemmaer (GD 2001) s. 9-10 (optegnelser om to landarbejderfamiler.
Demokraten 2412.1898, Peter Sabroe: Børn i Skejby dræbte af Røg
Jakob Knudsen: Argumentation imod offentlig forsørgelse (1908) og K.K. Steincke: Argumentation for offentlig forsørgelse (1915)
Claus Friisberg: Kilder til det ny Danmark 1914-92,  Munksgaard1996. s. 46-48 (Dansk økonomi i 30'erne), 95, 115-117 (Mogens Glistrup)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer