Holdet 3i HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Egaa Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Espen Kirkegaard Espensen, Turgay Peter Abat
Hold 2023 HI/i (1i HI, 2i HI, 3i HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historiefaget
Titel 2 Middelalderen - forløb 1 - Europa og Danmark
Titel 3 DHO oplysningstiden
Titel 4 Besættelsestiden
Titel 5 Rom og Renæssancen
Titel 6 Holocaust
Titel 7 Den Kolde Krig
Titel 8 Middelalderen - forløb 2 - VIKINGER!
Titel 9 Kinas historie
Titel 10 Velfærdsstat mellem industrialisering og globalise
Titel 11 Global historie  - The great divergence

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historiefaget

Introduktion til faget historie. Med udgangspunkt i følgende centrale spørgsmål:

Hvad er historie?
Hvordan bedrives historie?
Hvorfor er historie vigtigt?

Formål:
At opnå reflekteret indsigt i egen og andres historicitet og dermed kvalificere den historiske bevidsthed.
At skabe indsigt i historisk og kulturel forandring.
At give eleverne redskaber til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet historisk materiale, herunder de mange former for historieformidling og historiebrug, som de stifter bekendtskab med i og uden for skolen.
Gennem arbejdet med historisk materiale opøves elevernes kritisk-analytiske, kreative og innovative evner.
Eleverne får gennem faget indsigt i, hvordan historie er blevet og bliver anvendt i fortidige og nutidige samfund.

Faglige mål:
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold:
Frederiksen, Peter, mf.: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2006. ”Danmarkshistorien i korte træk” s. 285-294. ”Historisk metode og materialekritik” s. 295-303.
Avisartikel: Kristeligt Dagblad 21. november 2023 "Stribevis af lande anerkender sovjetisk masseudsultning i Ukraine som folkedrab. Men danske partier tøver".

Introduktion til kildekritisk metode og kildekritik på Internettet.
Nøglebegreber:
Historiebevidsthed
Historiebrug
Kronologi
Kildekritik
Levn/beretning
Primær/sekundær kilde
Først-/andenhåndsberetning

Kernestof:
Historiebrug og -formidling.
Historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Middelalderen - forløb 1 - Europa og Danmark

Forløb med fokus på at øge elevernes historiske viden og kundskaber. Dermed har fokus været på identitet gennem historie og indsigt i egen kulturelle baggrund og dermed også i andre kulturer.

Fokuspunkter:
Periodisering
Korstog
Kongemagt og kirke.

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.

Indhold:
McGuire, Brian mf.: Europæisk middelalder i Fokus – kernestof i historie 1, Gyldendal, 2007, s. 102-147.
Thiedecke, Johnny: Europa i støbeskeen, Forlaget Pantheon 2006, s. 94-102.
Knudsen, Sanne Stemann og Danielsen, Kim Beck: Middelalderen, Systime, 2011, s. 157-160.
Uddrag om historiebrug fra bogen: På sporet af historien, Systime, 2020 s. 142ff.
Hassing og Vollmund, Columbus, 2017, s. 68.
Film: Margrethe den første, 2021, instruktør: Charlotte Sieling.

Antal sider: 48

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO oplysningstiden

DHO-forløb, som er baggrund for udarbejdelsen af DHO. Forløbet har et bredt fokus på oplysningstiden i Danmark og i Europa, med særligt fokus på reformer og trykkefrihed under den sene enevælde herunder på Struensees reformer og overgangen fra enevælde til oplyst enevælde.
Gennemgang af den franske og den danske enevælde og enevældens legitimering af magt. Herefter sammenligning af den franske udvikling og det politiske system med det engelske. Den politiske og økonomiske tænkning, der banede vejen for industrialiseringen i England inddrages, herunder de sociale og politiske konsekvenser af industrialiseringen, USA, kampen for uafhængighed og John Lockes indflydelse på den amerikanske uafhængighedserklæring.
Øvrige oplysningsfilosoffer, Locke, Montesquieu, Rousseau, og deres betydning for samfundsudviklingen og opbygningen af moderne politiske systemer.

Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
globalisering
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.

Indhold
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 – i dansk perspektiv, Systime 2008, s. 181-199 og s.
205-228.
Peter Frederiksen; Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg: Grundbog til
danmarkshistorien, Systime 2006: 123-129.

Kilder:
Kongeloven, 1665.
Portræt af Frederik 3. malet af Wolfgang Heimbach i 1659.
Frederik IV malet af Benoît Le Coffre (1671-1722) ca. år 1700.
Christian 7 malet af Jens Juel i 1789.
Tekst 1: John Locke: Om styreformen, 1690.
Tekst 2: Montesquieu: Om Lovenes Ånd, 1748.
Tekst 3: François Voltaire, Tolerance
Tekst 4: Jean-Jacques Rousseau: Samfundspagten
Tekst 5: Den amerikanske uafhængighedserklæring 4. juli 1776

Film:
Arcel, Nikolaj: En kongelig affære, Nordisk film, 2012.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Besættelsestiden

Forløb, der er bygget op om problemstillingen: "Skulle den danske regering have handlet anderledes i forhold til den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig?".

Forløbet fokuserer på den danske regerings samarbejdspolitik og debatten om regeringens linje i samtiden og i nutiden. Besættelsestiden gennemgås med fokus på samspil mellem internationale begivenheder og udviklingen i Danmark. Der er fokus på, hvorfor Danmark blev besat, hvad samarbejdspolitikken var, dannelsen af modstandsbevægelsen, augustoprøret og retsopgøret.

Der fokuseres på beherskelse af forskellige analysemetoder (primært materialekritik og kausalanalyse) men også på opgavetekniske færdigheder, herunder problemformulering på de 3 taksonomiske niveauer.

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
Ideologiernes kamp.
Danmarks internationale placering

Indhold:
Blüdnikow, Bent: ”Europa betalte prisen for vores egoisme”, interview med Jørgen Kieler bragt i Berlingske Tidende, 22. august 2004.
Kirchhoff, Hans: ”Fogh dæmoniserer historien”, kronik bragt i Information 16. oktober 2003.

Frederiksen, Peter: Danmark besat og befriet, Systime, 2009, s. 22-38; 41-55; 69-74; 100-105; 110-114 og 134-138.

To afsnit af DR's serie "Store danskere" om hhv. Erik Scavenius og Frode Jakobsen.
Filmen "Danmark i lænker": https://www.danmarkpaafilm.dk/film/danmark-i-laenker.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Rom og Renæssancen

Forløbet falder i to dele. Den første del handler om Rom i antikken. Den anden del handler om renæssancen i Europa. Formålet med den første del af forløbet er at give eleverne viden om og indsigt i romerrigets historie. Fokus har været på kejser Augustus' cementering af sin magt, og på hvorledes Augustus valgte at udøve magten og iscenesætte sig selv. Derudover har der været fokus på romerrigets undergang og kristendommens fremgang.
Formålet med den anden del af forløbet er at belyse det afgørende skift i menneskets erkendelse af sin omverden, der fandt sted i Renæssancen. Med udgangspunkt i Norditalien begyndte forskellige kunstnere, videnskabsmænd og samfundstænkere at udfordre det verdenssyn, der havde været fremherskende i Middelalderen, og en helt ny opfattelse af mennesket, naturen, kunsten, religionen og samfundet - kort sagt alle aspekter af det menneskelige univers - tog form. Denne nytænkning ses både i epokens naturvidenskabelige observationer, eksperimenter og teorier, i religiøse og samfundsteoretiske skrifter og i kunsten og arkitekturen.
I første del vil vi skabe en historisk ramme for at forstå de nybrud, der skete i overgangen fra Middelalderen til Renæssancen. Det primære fokus i denne del vil være på forskellene mellem det middelalderlige feudalsamfund og bysamfundene i Norditalien i renæssancen.
I anden del afdækker vi væsentlige sider af de skift, der sker inden for synet på mennesket, religionen, naturvidenskaben og samfund/politik.
Endelig i tredje del vil vi med udgangspunkt i vores arbejde i første og anden del og med inddragelse af senere historikeres fortolkninger diskutere, hvorfor der skete alle disse nybrud i renæssancen, hvordan de påvirkede hinanden, og hvilken betydning nybruddene har haft for den senere europæiske udvikling.
Vores undersøgelser vil basere sig på kritisk læsning af samtidige kilder og senere fremstillinger som baggrund for at forstå karakteren af de enkelte nybrud og nå frem til plausible forklaringer af det historiske forløb.

Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Dokumentere viden om forskellige samfundsformer
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
Formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
  
materiale:
Første afsnit af HBO-serien "Rome".
Carlsen, Jesper: Romerriget, Systime, 2001, s. 9-29.
Smitt, Thorkil og Vollmund, Christian: Verdenshistorie I, Lindhardt og Ringhof, 2014, s. 49-56.

Mirandola: Om menneskets værdighed (uddrag); sider: 50
Opgør med døden (uddrag af Johannes fra Saaz: Plovmanden og Døden); sider: 46-47
Knudsen & Danielsen: Renæssancen, Systime; sider: 9-22.
Flemming Clausen m.fl.: Skabt til at skabe, Aschehoug 1997; sider: 34-38, 66-68, 74-76
”Burckhardts renæssanceopfattelse”, i: Clausen, Flemming m.fl.: Skabt til at skabe, Aschehoug 1997, s. 109-110.
Charles Homer Haskins: ”Mange andre renæssancer”, i: Clausen, Flemming m.fl.: Skabt til at skabe, Aschehoug 1997, s. 111-112.
Michael Nordberg: ”Renæssancens virkelighed. 1400-tallets Italien – myter og realitet”, i: Danielsen, Kim Beck m.fl.: Renæssancen – Da mennesket kom i centrum, Systime 2005, s. 200-201.
Film: https://www.youtube.com/watch?v=U4u7DbQ2X6o
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Holocaust

Forløbet skal opfylde det faglige mål om at beskæftige sig med Holocaust og andre folkedrab. Der er fokus på Holocaust og nationalsocialismens vej til magten i Tyskland.

Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Holocaust og andre folkedrab
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
globalisering
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.

Materialer:
Berlau, Solvej mf.: Vejen til folkedrab, Columbus, 2023, s. 12-21 og s.94-123 og s. 174-183.
Frederiksen, Peter: Det tredje rige, Systime, 2004, s. 15-53.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den Kolde Krig

Forløbet tager udgangspunkt i den kolde krigs udbrud og årsagerne hertil frem til Koreakrigen. Derefter arbejder eleverne selvstændigt med individuelle projekter om forskellige emner i tiden frem til ca. 1980 og den kolde krigs afslutning. Det er meningen med disse projekter, at eleverne gruppevis skal præsentere deres emner for klassen og dermed oplyse de øvrige elever om deres emne.
I den tredje fase af forløbet arbejdes der med den kolde krigs afslutning
Det er således særligt årsager til begyndelsen og til afslutningen på den kolde krig, der er forløbets centrale problemstillinger.
Indhold og formål:
Perioden 1914-1989: Kampen om det gode samfund
Ideologiernes kamp
Afkolonisering
Murens fald
1989-i dag: Det globale samfund
Nye grænser og konflikter

Formål:
Viden om periodens centrale udviklingslinjer og begivenheder.
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien.
formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem.

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Barner, Kai Otto v.: Den Kolde Krig, Systime, 2011, s. 17-23; 31-43; 149-156
Kühle, Ebbe: Hvorfra – Hvorhen – Hvorfor – en verdenshistorie, Gyldendal, 1998, s. 215-221.
Kilde: Melvyn P. Leffler & David S. Painter, Origins of the Cold War - an International History, 1994. Taget fra: https://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=606
Lassen, Mikkel Thrane: Historie – metode – teori – filosofi, L&R, 2017, s. 103-107.
40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Middelalderen - forløb 2 - VIKINGER!

VIKINGER!

Forløbet fokuserer kun indledningsvis på vikingesamfundet og togterne.
I stedet berøres i forskelligt omfang følgende begreber og temaer:
- Forforståelse
- Kildegrundlagets betydning for historieskrivning
- Danmarks tilblivelse (Jellingmonumenterne)
- Kongemagt
- Historiske forklaringer (Harald Blåtands omvendelse til kristendom)
- Periodiseringsprincipper (Forhistorisk tid vs. historisk tid + Brud og kontinuitet i Danmarks vikingetid)
- Kulturmøder
- Historiebrug (vikingebegrebet i eftertiden) og erindringshistorie - herunder konstruktionen af begrebet 'viking' (identitet/handling vs. etnicitet)
- Historiepolitik (Historie som en "front" i Rusland/Ukraine-konflikten)

Faglige mål
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder

Omfang: ca. 50 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kinas historie

Forløb om Kinas historie med særligt fokus på udviklingen i Kina fra kommunisternes magtovertagelse i 1949 til Maos død i 1976.

Hovedvægten lægges på de to centrale begivenheder: Det Spring Store Fremad og Kulturrevolutionen, hvor der i bearbejdningen lægges vægt på såvel tankerne bag som konsekvenserne af disse to politiske initiativer (kausal-/motiv-analyse).

Endvidere fokuseres der på Maos rolle i den politiske udvikling i denne periode, idet der i både indledningen til og afslutning på forløbet analyseres fremstillinger af Mao fra hans egen samtid og fra eftertiden - såvel i Kina som i omverdenen (brug af historien).

Faglige mål:
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling

Materialer:
Jensen, Kim Rathcke: ”Man bukker for at tilbede Mao” i Politiken 24/12-2013 og ”Xi Jinping genopliver Mao til eget brug” i Politiken 24/12-2013.
Madsen, Jens-Peter Fage: Kina på tærsklen til det 21. århundrede, forlaget Lee, 2000, s. 35-45.
Mette Holm: Kina – fra kejserdømme til kapitalisme, Frydenlund, 2001, s. 72-77.
Kilder fra www.his2rie.dk
Hundevadt, Kim: ”Kina-syndrom . massemorderen Mao” i Jyllands-Posten 11/11-2005 og ”Idoldyrkelse – opgøret med fortidens synder i Danmark” i Jyllands-Posten 12/11-2005.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Velfærdsstat mellem industrialisering og globalise

Forløbet er et danmarkshistorisk forløb med velfærdsstaten som omdrejningspunkt. Tids- og emnemæssigt strækker forløbet sig fra den første industrialisering i sidste halvdel af 1800-tallet over velfærdsstatens etablering og Danmarks medlemskab af EF/EU til de udfordringer fra internationalisering og globalisering, som Danmark og velfærdsstaten står overfor i begyndelsen af det 21. århundrede.

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
globalisering
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.

Indhold
Rasmussen, Martin Cleemann m.f.: Danmarks historie – Det 20. og 21. århundrede, s. 141-148.
Andersen, Lars mf.: Fokus kernestof i historie 3 – Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, 2006, s. 48-59.
Schroeder, Peter: Det 20. århundredes Danmarkshistorie, Columbus, 2007, s. 46-52.
Petersen, Klaus mf. 13 historier om den danske velfærdsstat, 2012, i små uddrag af Tim Knudsen, Klaus Petersen mf. og Jørn Henrik Petersen.
Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen: De danske kvinders historie, Systime, 2014, s. 19-28.
Danmarkshistorien fortalt af Erik Kjersgaard:
https://www.dr.dk/drtv/se/danmarkshistorien-fortalt-af-erik-kjersgaard_-det-folkestyrede-land_414217
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Global historie - The great divergence

Verdenshistorie/globalhistorie med fokus på kronologi og på spørgsmålet om, hvorfor "the great divergence" opstod. Altså hvorfor den vestlige verden blev dominerende i forhold til resten af verden. Forløbet indledes med et verdenshistorisk oversigtsforløb, med fokus på periodisering og kronologi.
Derefter analyseres forskellige forskeres bud på, hvorfor Vesten er dominerende i verden i dag - fra eurocentriske kulturforklaringer som David Landes' til deterministiske som André Gunder Franks. Analyserne sker med henblik på en vurdering af korrektheden og rækkevidden af de enkelte forklaringer og med henblik på en overordnet diskussion af, hvilke faktorer der har været bestemmende for den globale udvikling.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:
Foredrag af Niall Ferguson: https://www.youtube.com/watch?v=xpnFeyMGUs8
Den globalhistoriske udvikling - kompendium; sider: 6-38. (sammensat).
Sammenstødet i Cajamarca (Fra: Jared Diamond: Vejen til verden af i dag, Akademisk Forlag 2002, s. 81-86).
Niels Brimnes: Udfordring til Eurocentrismen; i Den Jyske Historiker, nr. 100 Mellem Civilisationshistorie og globalhistorie s.78-98 i uddrag.
Teknologi og konkurrence (uddrag af Peder Meyhoff m.fl.: Teknologihistorie, Systime 2005); sider: 176-180.
Uffe Østergård: Europa – Identitet og identitetspolitik, Munksgaard 1998; sider: 49-53.
Frederik Stjernfelt: Bondesnu, Weekendavisen, 17. december 1999.

ca. 90 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning