Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Egaa Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Peter Jensen
|
|
Hold
|
2023 HI/j (1j HI, 2j HI, 3j HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb#1 Israel-Palæstina-konflikten
Vi begynder med en kort introduktion til historiefaget på stx. I lyset af den nuværende krig i Gaza ser vi tilbage på tidligere konflikter mellem Staten Israel, palæstinenserne og deres arabiske nabolande. I begyndelsen af forløbet fokuserer vi på religion, nationalisme og imperialisme som årsag til konflikterne i regionen. Efter Israels oprettelse ser vi gennem elevoplæg nærmere på de krige og konflikter der har formet såvel Israelere som palæstinenseres historiesyn og selvopfattelse. I begyndelsen af forløbet ser vi Anders Aggers Indefra-udsendelse (2013) som baggrund for at forstå de positioner og argumenter der fylder i denne sammenhæng.
Kernestof:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Materiale:
Henrik Wiwe Mortensen: Israel - en stat i Mellemøsten (systeme) 1 udg. siderne 11-13 + 15 + 21-25 + 45-53
Forløbet estimeres til 50 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb#2 Besættelsen + DHO
Danmarks besættelse 1940-1945. Grundbog Peter Frederiksen: Danmark - besat og befriet
Vi arbejder i detteforløb med centrale begivenheder under den tyske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig, herunder især dilemmaet mellem samarbejde og modstand
I samarbejde med dansk skrives der DHO om enten Besættelsesfilm, litteratur under Besættelsen eller taler fra Besættelsen
Fokus på noter i histoire
kausalforklaringer
kildelæsning
historiesyn
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale og globale konflikter
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
- Politiske ideologier
- Historisk metode
- Historiebrug
Materiale:
Peter Frederiksen: Danmark - besat og befriet s. 22-37 + 41-44, 100-105, 105-110, 162-169
Dilemmaspil 9 april https://9april1940.dk
Film: 9. april (Roni Ezra + Tobias Lindholm 2015) og Flammen og Citronen (Ole Christian Madsen 2007)
Christian Erin Madsen https://www.berlingske.dk/kultur/flammen-og-citronen-som-de-virkelig-var
http://www.historielaboratoriet.dk/emner/flammen_og_citronen/index_content.html
Forløbet er estimeret til 55 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb#4 USA + Vietnamkrigen
Forløbet tager udgangspunkt i de europæisk formulerede oplysningsideer og følger hvordan disse tanker blev virkeliggjort i skabelsen af amerikansk identitet og selvforståelse. Vi følger herefter, hvordan de amerikanske værdier har haft betydning for såvel indvandringen til USA som USA´s rolle i verden. Herefter ser vi nærmere på Vietnamkrigen og dens betydning for amerikansk selvopfattelse. Her producerer klassen podcasts om Tonkin-bugt-episoden, My-Lai, amerikanske soldater i krig og Saigons fald.
Grundbog: Niels Bjerre-Poulsen: USA - identitet og historie + Peter Frederiksen: Vietnam - fra Drage til Tiger
Kernestof:
- hovedlinjer i verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Materiale: Grundbog: Niels Bjerre-Poulsen: USA - identitet og historie s. 9-23, 26-27, 33-45, 63-71
Grundbog om Vietnam: Peter Frederiksen: Vietnam fra drage til tiger (Systime) s. 7-11 + 13-15 + 23-26 + 33-37 + 41-45 + 53-56
Fim: Nutopia: America - the story of US (afsnit 1, 2010)
Musikvideoer (inkl tekst) Toby Keith: Made in America, 2011 + Childish Gambino This is America, 2018
Reklamer: https://www.youtube.com/watch?time_continue=28&v=xNzXze5Yza8&feature=emb_logo
https://www.youtube.com/watch?time_continue=3&v=jAN61QK0aUI&feature=emb_logo
Tegnefilm: John Sutherland productions: Make mine freedom, 1948 https://www.youtube.com/watch?v=mVh75ylAUXY
Forløbet er estimeret til 75 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb#3 Tanzania
I forbindelse med klassens studietur til Tanzania (samt,mat, idræt) i januar 2025 arbejder vi i dette forløb med industrialisering, imperialisme og afkolonisering med Tanzania og forholdet mellem Europa og Afrika som den primære case. Forløbet er bygget op om følgende "historiebog" https://www.canva.com/design/DAFJguYx348/Yb0W_MufOf6nz2cI6buURg/edit som Pe´s tidligere Tanzaniaklasser har produceret bla. på baggrund af Henrik Skovgaard Nielsens Hvid mands byrde (Gjellerup, 1983) I 2j skriver vi videre på delen om afkoloniseringen ...
Som grundbog til den grundlæggende viden om industrialisering, og imperialisme bruges Vollmond og Smitt: Verdens historie 58-62 + 67-72 + 136-147
Kernestof:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer'
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
Forløbet estimeres til 70 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb#5 Rom
I forløbet fokuserer vi dels på det romerske imperiums vækst, på magtdelingen i republikkens Rom og på overgangen fra republik til kejserrige med særlig fokus på forskellige kilder om Augustus. Derudover er der fokus på sociale klasser i Rom og slaver i Rom.
Materialer:
Grundbog er Kristian Jepsen Steg: På sporet af romerriget siderne 7-11 + 13-17 + 19-21 + 23-27 + 30-34 + 39-42 + 49-53 + + 97-99 + 111-113
+ Smitt og Vollmond: Verdenshistorie 1 s. 26-36 - og så ser vi Ridley Scott: Gladiator 1
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Forløbet estimeres til 50 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb#6PutinsRusland
I dette forløb arbejder vi med den nyere verdenhistorie med udgangspunkt i Putins krig i Ukraine. Fokus er ikke på kildelæsning, men på læsning af synspunktsmaterialer og analyser
Vi ser kort på USSR´s sammenbrud og de vilde 90´er under Jeltsin, men fokuserer mest på Putins regime siden 1999. Vi forsøger at forstå Putins nationalisme, hans forestillinger om styreformer og det russiske imperium samt hans historiebrug. Undervejs arbejder vi med mulige forklaringer på Ruslands invasion af Ukraine i 2021
Materialer i forløbet er:
Grundbøger:
Paul Steiner Jensen og Karsten Jakob Møller: Rusland -- nye og gamle fortællinger (Systime) kap 1-6 (afsnittene Den russiske grundfortælling, Den sovjetiske fortælling, Sovjetunionens sammenbrud, Jeltsins reformer, Putin og den nye fortælling om Rusland, Putins. første fortælling, Opgøret med oligarkerne, Dumavalget 2003 og præsidenvalget 2004, Den anti-vestlige udenrigspolitik, Putin igen - den nye fortælling, konflikten med Ukraine) ca 30 sider
Flere sider af Rusland Møenbak, Lang-Jensen, Larsen (Frydenlund) siderne 71-74 (Afsnit Rusland i verden, Den vestlige synsvinkel, Den russiske synsvinkel)
Artikler:
Esben Schørring: Vi skal ikke tillade Putin at bruge demokrati-ordet, Berlingske sep 2014
https://www.dr.dk/historie/webfeature/ukraine-historisk
https://globalis.dk/konflikter/ukraine#HvordanforklarermaniRuslandkrigenmodUkraine?-6
Marie Krarup: Vestens politik har ført til utallige krige i verden – Kosovo, Irak, Libyen og nu Ukraine
Ræson, 28.02.2022
Anna Libak: Vestens fejltagelser. Weekendavisen 23/2 2023
Mikkel Vuorela og Otto Lerche Kristiansen: Burde man have set krigen komme?, Information 19/3 2022
Film: https://www.youtube.com/watch?v=j5O0tNeqdUM
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metode
Forløbet er estimeret til 75 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb#7Middelalderogrenæssance
Magt, mord og menneskesyn
Magt, mord og menneskesyn
- i Middelalderens Danmark og i den italienske renæssance
Efter et hurtigt overblik over dansk middelalderhistorie fokuserer vi på den begyndende statsdannelse og forholdet mellem adelsmagt, konge og kirke. Fokus er altså på magtens udvikling i Danmark og forholdet mellem feudalsamfundets stænder. Undervejs besøger vi gennem kildestudier af kongemordet i Finnerup Lade
Herefter vendes blikket mod Italien, hvor vi skal arbejde med styreformer og menneskesyn i renæssancen. Vigtigt er i denne forbindelse Mediciernes Firenze og Machiavellis begreb om virtu. Vi berører også det naturvidenskabelige gennembrud. Gennem inddragelse af Peter Marstrands bog Ny renæssance diskuteres det, hvad vi i vores globaliserede samtid kan lære af renæssancen. Her arbejder vi metodisk med kildekritik, historiesyn og forholdet mellem teknologi, menneskesyn og styreform. Forløbet lægger op til klassens studietur til Rom (med idræt og matematik).
FORMÅL
• Du skal kunne redegøre for Middelalder og renæssance-begreberne
• Redegøre for forholdet mellem konge, adel og kirke og analysere hvordan disse magtforhold kommer til udtryk i fejder og kongemord
• Analysere renæssancens politiske magtkampe og diskutere periodens betydning for Europas historie
* Diskutere forholdet mellem magtforhold og menneskesyn
Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Materiale:
- Frederiksen, Peter m. fl. Grundbog til Danmarkshistorien, Systime (2006) 51-62
- Danielsen, Kim Beck: Renæssancen, da mennesket kom i centrum, Systime (2005) 9-12 + 15-22, 38-49, 61-64
- Arum, Thomas: Marsk Stig og mordet på Erik Klipping – fra Østfynske museer
- Marstrand, Peter: Ny renæssance, Munksgaard Rosinante (1996) s. 65-88
Forløbet er estimeret til 55 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb#8Hitlersvejtilmagten+folkedrab
I forløbet er der fokus på at undersøge den nationalsocialistiske ideologi og de økonomiske, politiske og kulturelle faktorer, der hjalp Hitler til magten. I forløbet arbejder vi struktureret med kildeanalyse gennem en række "kildekort" (kilden og konteksten, nedslag i kilden, kildens indhold, kildens ophav og identitet, kildens troværdighed og funktion..). Til sidst arbejder vi kort med Holocaust
Materialer:
Grundbog: Smitt og Vollmond: Verdens historie 2 siderne 110-115
Peter Frederiksen: Det tredje rige, systime siderne 15 -32 + 37-51 + 58-73
Film:
Uddrag af NAPOLA (Dennis Gansel, 2005)
Jøden og arieren (Aronson, Brask, 2007)
Forløbet er estimeret til 65 sider
FRA folkedrab.dk
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nurnberg-lovene
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-0
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Forløb#9 Velfærdshistorie
Velfærdshistorie - overblik over Danmarks historie fra 1849-1980
Forløbet er bygget op om problemstillingen Hvem byggede Danmark? og præsenterer tre mulige svar
Første del: Folkets Danmark. Her ser vi nærmere på den politiske udvikling i sidste halvdel af 1800-tallet, herunder udviklingen af folkelige bevægelser, nationalisme, arbejderbevægelse og partier
Anden del: Socialdemokratiets Danmark. Her følger vi udviklingen af velfærdsstaten fra 1890´erne fattighjælp til den moderne velfærdsmodel. Vi kommer også ind på nogle af velfærdsstatens skyggesider, og de overgreb der fandt sted "i bedste mening" Elevoplæg om Godhavn, Livø, Sprog og den grønlandske spiralsag
Tredje del: Kvindernes Danmark. Her læser vi i overblik om kvindekampens historie - og dykker ned i portrætter af nogle af de kvinder fra det tyvende århundrede, vi ikke så ofte taler om, men som måske burde have en statue i det offentlige rum
Forløbet er estimeret til 65 sider
Materialer:
Fremstillinger:
Peter Schroeder: Det tyvende århundredes danmarkshistorie siderne 27-45
Andersen, Lars m.fl: Fokus 3 fra verdenskrig til velfærd siderne 48-53
Denise Lindegaard Nielsen m.fl: Kampe for ligestilling - køn og seksualitet i et historisk perspektiv, Columbus siderne 124-132
Kilder: Peter Sabroe: Ulykken i Skejby, Familien lever, 1954,
Artikler:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/da-danmark-var-i-kamp-mod-undermlerne
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/udvalg-udpeger-100-danske-kvinder-der-boer-faa-en-statue-og-kommer-med-en-opfordring
Projektarbejde om velfærdsstatens skyggefortællinger:
1.Livø https://www.dr.dk/drtv/serie/nyrup-_-soen-af-en-udstoedt_347459
2.Sprogø https://www.dr.dk/drtv/episode/de-aandssvages-historie_-de-farlige-gener_112614
3.Godhavnhttps://www.dr.dk/drtv/program/drengehjemmet-godhavn_64838
4.Spiral https://www.dr.dk/lyd/p1/spiralkampagnen-3510654808000 (podcast)
Projektarbejde om glemte danske kvinder:
Gry Jexen: Kvinde kend din historie: Afsnit om Natalia Zahle, Thit Jensen, Emilie Sannom, Lilli Elbe, Inge Lehmann, Bodil Begtrup, Dea Trier Mørch
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, historie
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Forløb#10 Én global verden
Afsluttende oversigtsforløb, hvor vi arbejder med globaliseringsbegrebet og globaliseringens historie. På den måde ser vi tilbage på forløb om imperialisme, USA mm. Vi arbejder med forskellige typer af globalisering, magttyper og globaliseringskritik - og ser nærmere på den retsbaserede verdensorden og dens mulige deroute. I den forbindelse ser vi også nærmere på Fukuyama og Huntingtons historiesyn. Til sidst arbejder vi med "lange linjer" i verdenhistorien kombineret med en repetition af historiografiske begreber.
Grundbog:
Thorkil Smitt og Christian Vollmond: Verdenshistorie 2 siderne 162-190 + 207-227
Hans Branner: Global politik
https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=265#c879
https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=271
Kernestof er
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Forløbet er estimeret til 55 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/256/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60169640835",
"T": "/lectio/256/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60169640835",
"H": "/lectio/256/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60169640835"
}