Holdet 3xy HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Egaa Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christian Rye Hougaard, Espen Kirkegaard Espensen
Hold 2023 HI/xy (1xy HI, 2xy HI, 3xy HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Besættelsen 1940-45 (historisk introduktionsforløb
Titel 2 DHO oplysningstiden
Titel 3 Middelalderen i Europa og Danmark
Titel 4 Rom og Renæssancen
Titel 5 Holocaust
Titel 6 Den Kolde Krig
Titel 7 Danmarks modernisering II
Titel 8 Dansk aktivisme efter 1989
Titel 9 Kinas historie
Titel 10 Velfærdsstat mellem industrialisering og globalise
Titel 11 Global historie  - The great divergence

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Besættelsen 1940-45 (historisk introduktionsforløb

Indhold
Forløbet indledes med en kort introduktion til historiefaget. Forløbet er klassens første forløb i faget på gymnasieniveau. Derfor indføres eleverne gradvist i fagets metoder. Sideløbende med det faglige, vil der kører et procesorienteret for forløb, som indfører eleverne i hvordan faget tilegnes igennem forskellige lektielæsningsstrategier.
Klassen kender derfor til kildekritik, kildetyper, historiebrug og historiebevidsthed samt PØSK-tilgangen.  I forbindelse med introduktionsdelen af forløbet ser klassen følgende tre afsnit af DR’s dokumentar Knoglerne fra KZ-lejren om dne danske modstandsmand Preben Holger Larsens urne som bliver fundet 77 år efter befrielsen. https://www.dr.dk/om-dr/programmer-og-koncerter/ny-historisk-dokumentar-knoglerne-fra-kz-lejren

I anden del af forløbet, er at indføre eleverne i de centrale begivenheder som prægede den tyske besættelse af Danmark 1940-45. Forløbet tager udgangspunkt i den danske neutralitetspolitik og forholdet til Storbritannien og Tyskland. Efterfølgende arbejde vi med dilemmaerne som de danske politikere stod overfor den 9. april – bl.a. igennem dilemmaspillet 9. april, og videre igennem samarbejdspolitikken til og med sammenbruddet 29. august. Forløbet afsluttes med en lektion om befrielsen og retsopgøret.


Klassen forbereder desuden oplæg i grupper med fokus på at afdække modstandskampen.

Derefter arbejdes der med modstandskampen og den brede befolknings modstand mod besættelsen.  


MANGLER I forløbet. I sidste del af forløbet arbejdes der med de danskere som kæmpede på tysk og allieret side. Forløbet afsluttes med at undersøge på den debat som besættelsen stadig giver anledning til i eftertiden. Herunder synet på modstandsbevægelsen og de østfrontsfrivillige



I forløbet har klassen arbejdet med følgende kilder:

- Statsminister Thorvald Staunings (S) "Lænkehunds-tale" 8. marts 1937
- OPROP - fra den tyske besættelsesmagt 9. april 1940
- Statsminister Vilhelm Buhls antisabotagetale, 2. september 1942
- Ministerliste over befrielsesregeringen maj 1945


Er er desuden anvendt kortmateriale og billedmateriale (se de enkelte lektioner og PowerPoints på de enkelte lektioner) til at understøtte det faglige stof.

Emner til oplæg om modstandsbevægelsen:

Alsang og andre symboler på modstand
Churchill-gruppen
Hvidsten-gruppen
Holger Danske
BOPA
Stikkerdrab
Frihedsrådet.  

Omfang ca. 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO oplysningstiden

DHO-forløb, som er baggrund for udarbejdelsen af DHO. Forløbet har et bredt fokus på oplysningstiden i Danmark og i Europa, med særligt fokus på reformer og trykkefrihed under den sene enevælde herunder på Struensees reformer og overgangen fra enevælde til oplyst enevælde.
Gennemgang af den franske og den danske enevælde og enevældens legitimering af magt. Herefter sammenligning af den franske udvikling og det politiske system med det engelske. Den politiske og økonomiske tænkning, der banede vejen for industrialiseringen i England inddrages, herunder de sociale og politiske konsekvenser af industrialiseringen, USA, kampen for uafhængighed og John Lockes indflydelse på den amerikanske uafhængighedserklæring.
Øvrige oplysningsfilosoffer, Locke, Montesquieu, Rousseau, og deres betydning for samfundsudviklingen og opbygningen af moderne politiske systemer.

Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
globalisering
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.

Indhold
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 – i dansk perspektiv, Systime 2008, s. 181-199 og s.
205-228.
Peter Frederiksen; Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg: Grundbog til
danmarkshistorien, Systime 2006: 123-129.

Kilder:
Kongeloven, 1665.
Portræt af Frederik 3. malet af Wolfgang Heimbach i 1659.
Frederik IV malet af Benoît Le Coffre (1671-1722) ca. år 1700.
Christian 7 malet af Jens Juel i 1789.
Tekst 1: John Locke: Om styreformen, 1690.
Tekst 2: Montesquieu: Om Lovenes Ånd, 1748.
Tekst 3: François Voltaire, Tolerance
Tekst 4: Jean-Jacques Rousseau: Samfundspagten
Tekst 5: Den amerikanske uafhængighedserklæring 4. juli 1776

Film:
Arcel, Nikolaj: En kongelig affære, Nordisk film, 2012.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Middelalderen i Europa og Danmark

Forløb med fokus på at øge elevernes historiske viden og kundskaber. Dermed har fokus været på identitet gennem historie og indsigt i egen kulturelle baggrund og dermed også i andre kulturer.

Fokuspunkter:
Periodisering
Korstog
Kongemagt og kirke.

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.

Indhold:
McGuire, Brian: Europæisk middelalder i Fokus – kernestof i historie 1, Gyldendal, 2007, s. 95-112.
Thiedecke, Johnny: Europa i støbeskeen, Forlaget Pantheon 2006, s. 94-102.
Hansen, Lars Peter Visti: Kristendom og islam i Fokus – kernestof i historie 1, Gyldendal, 2007, s. 125-142.
Knudsen, Sanne Stemann og Danielsen, Kim Beck: Middelalderen, Systime, 2011, s. 157-160.

Antal sider: 48

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Rom og Renæssancen

Forløbet falder i to dele. Den første del handler om Rom i antikken. Den anden del handler om renæssancen i Europa. Formålet med den første del af forløbet er at give eleverne viden om og indsigt i romerrigets historie. Fokus har været på kejser Augustus' cementering af sin magt, og på hvorledes Augustus valgte at udøve magten og iscenesætte sig selv. Derudover har der været fokus på romerrigets undergang og kristendommens fremgang.
Formålet med den anden del af forløbet er at belyse det afgørende skift i menneskets erkendelse af sin omverden, der fandt sted i Renæssancen. Med udgangspunkt i Norditalien begyndte forskellige kunstnere, videnskabsmænd og samfundstænkere at udfordre det verdenssyn, der havde været fremherskende i Middelalderen, og en helt ny opfattelse af mennesket, naturen, kunsten, religionen og samfundet - kort sagt alle aspekter af det menneskelige univers - tog form. Denne nytænkning ses både i epokens naturvidenskabelige observationer, eksperimenter og teorier, i religiøse og samfundsteoretiske skrifter og i kunsten og arkitekturen.
I første del vil vi skabe en historisk ramme for at forstå de nybrud, der skete i overgangen fra Middelalderen til Renæssancen. Det primære fokus i denne del vil være på forskellene mellem det middelalderlige feudalsamfund og bysamfundene i Norditalien i renæssancen.
I anden del afdækker vi væsentlige sider af de skift, der sker inden for synet på mennesket, religionen, naturvidenskaben og samfund/politik.
Endelig i tredje del vil vi med udgangspunkt i vores arbejde i første og anden del og med inddragelse af senere historikeres fortolkninger diskutere, hvorfor der skete alle disse nybrud i renæssancen, hvordan de påvirkede hinanden, og hvilken betydning nybruddene har haft for den senere europæiske udvikling.
Vores undersøgelser vil basere sig på kritisk læsning af samtidige kilder og senere fremstillinger som baggrund for at forstå karakteren af de enkelte nybrud og nå frem til plausible forklaringer af det historiske forløb.

Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Dokumentere viden om forskellige samfundsformer
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
Formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
  
materiale:
Første afsnit af HBO-serien "Rome".
Carlsen, Jesper: Romerriget, Systime, 2001, s. 9-29.
Bang, Peter Fibiger: Romerriget, s. 41-47 i Bang, Peter Fibiger mf.: Imperier – fra oldtid til nutid, Columbus, 2017.
Smitt, Thorkil og Vollmund, Christian: Verdenshistorie I, Lindhardt og Ringhof, 2014, s. 26-30; 30-34; 49-56.

Mirandola: Om menneskets værdighed (uddrag); sider: 50
Opgør med døden (uddrag af Johannes fra Saaz: Plovmanden og Døden); sider: 46-47
Knudsen & Danielsen: Renæssancen, Systime; sider: 9-22
Flemming Clausen m.fl.: Skabt til at skabe, Aschehoug 1997; sider: 34-38, 66-68, 74-76
”Burckhardts renæssanceopfattelse”, i: Clausen, Flemming m.fl.: Skabt til at skabe, Aschehoug 1997, s. 109-110.
Charles Homer Haskins: ”Mange andre renæssancer”, i: Clausen, Flemming m.fl.: Skabt til at skabe, Aschehoug 1997, s. 111-112.
Michael Nordberg: ”Renæssancens virkelighed. 1400-tallets Italien – myter og realitet”, i: Danielsen, Kim Beck m.fl.: Renæssancen – Da mennesket kom i centrum, Systime 2005, s. 200-201.
Film: https://www.youtube.com/watch?v=U4u7DbQ2X6o
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Holocaust

Forløbet skal opfylde det faglige mål om at beskæftige sig med Holocaust og andre folkedrab. Der er fokus på Holocaust og nationalsocialismens vej til magten i Tyskland.

Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Holocaust og andre folkedrab
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
globalisering
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.

Materialer:
Berlau, Solvej mf.: Vejen til folkedrab, Columbus, 2023, s. 12-21 og s.94-123 og s. 174-183.
Frederiksen, Peter: Det tredje rige, Systime, 2004, s. 15-53.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den Kolde Krig

Forløbet tager udgangspunkt i den kolde krigs udbrud og årsagerne hertil frem til Koreakrigen. Derefter arbejder eleverne selvstændigt med individuelle projekter om forskellige emner i tiden frem til ca. 1980 og den kolde krigs afslutning. Det er meningen med disse projekter, at eleverne gruppevis skal præsentere deres emner for klassen og dermed oplyse de øvrige elever om deres emne.
I den tredje fase af forløbet arbejdes der med den kolde krigs afslutning
Det er således særligt årsager til begyndelsen og til afslutningen på den kolde krig, der er forløbets centrale problemstillinger.
Indhold og formål:
Perioden 1914-1989: Kampen om det gode samfund
Ideologiernes kamp
Afkolonisering
Murens fald
1989-i dag: Det globale samfund
Nye grænser og konflikter

Formål:
Viden om periodens centrale udviklingslinjer og begivenheder.
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien.
formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem.

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Barner, Kai Otto v.: Den Kolde Krig, Systime, 2011, s. 17-23; 31-43; 149-156
Kühle, Ebbe: Hvorfra – Hvorhen – Hvorfor – en verdenshistorie, Gyldendal, 1998, s. 215-221.
Kilde: Melvyn P. Leffler & David S. Painter, Origins of the Cold War - an International History, 1994. Taget fra: https://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=606
Lassen, Mikkel Thrane: Historie – metode – teori – filosofi, L&R, 2017, s. 103-107.
40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danmarks modernisering II

Forløbet handler om Danmarks modernisering. Fokus er på den politiske modernisering med enevældens fald og grundlovens givelse i 1848-1849. Der trækkes dog også tråde bagud til landboreformerne og oplysningstiden over den nationalliberale bevægelse, bondebevægelsen og det slesvigske spørgsmål. De slesvigske krige inddrages. Der arbejdes fremad mod den økonomiske modernisering i form af industrialiseringen. Ligeledes inddrages forfatningskampen for parlamentarisme og systemskiftet i 1901.

Fokuspunkter og indhold:
Danmarks økonomiske og politiske modernisering.
Demokratiets indførelse
Det slesvigske spørgsmål
Partiernes og det politiske livs etablering i Danmark
Danmark og oplysningstiden i Europa

Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie.
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Politiske og sociale revolutioner
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Politiske ideologier

Materiale:
Søndberg, Olaf: Den danske revolution 1830-1866, Systime, 2004. s. 14-15; 22-43; 47-53; 61-74.
Kilde nr. 8 (s. 91-92)
kilde nr. 30 (s. 125-126)
Sang: Dengang jeg drog afsted, https://www.youtube.com/watch?v=xMjWsGXI2xc (s. 115-116)

Film:
Grundloven, folket og magten ( 8 ) Indholdsbeskrivelse:
Dansk dokumentarserie i 10 afsnit. Lars Mikkelsen fortæller om 1800 tallet, som er den periode i Danmarkshistorien, hvor enevælden afskaffes og hvor danskerne får deres første grundlov og folkestyre. Men kampen for et mere lige og retfærdigt samfund er lang, og kræver store ofre undervejs. Ikke mindst for de laveste klasser i samfundet, bondebefolkningen og den gryende arbejderbevægelse. Og i slutningen af århundredet resulterer en anspændt situation mellem bondepartiet Venstre og godsejerpartiet Højre i et attentat på den siddende regeringschef Estrup.

"Slagtebænk Dybbøl: https://vimeo.com/88728643.
Grundtvig: "Der var en sommermorgen": http://www.ugle.dk/det_var_en_sommermorgen.html

www.ordnet.dk

ca. 70 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk aktivisme efter 1989

Titel: Dansk udenrigspolitik og aktivisme efter Murens fald
Forløbets første del tog udgangspunkt i udviklingen i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik efter Murens fald. Her var fokus rettet mod Danmarks voksende internationale engagement og det markante skifte mod en mere aktivistisk og USA-orienteret udenrigspolitik. Eleverne arbejdede blandt andet med udviklingen i dansk udenrigspolitik siden 1989 samt med de vigtigste internationale organisationer, som Danmark har været tilknyttet siden afslutningen på 2. verdenskrig. Desuden fik de et samlet overblik over Danmarks militære engagementer efter 1989, herunder indsatsen på Balkan, i Irak og Afghanistan, men også de senere missioner i Libyen, kampen mod Islamisk Stat i Irak og Syrien, piratbekæmpelsen samt Afghanistans sammenbrud. Et gennemgående perspektiv var analysen af, hvordan dansk udenrigspolitik gradvist blev præget af aktivisme og tæt alliancepolitik. Som introduktion så eleverne de første 12 minutter af dokumentarserien Velkommen til frontlinjen, afsnit 4: Op til halsen i krig (DR).
I forløbets anden del flyttede fokus til de fortællinger, der er blevet skabt om Danmarks krige og aktivisme, og disse blev analyseret i et historiefagligt og kildekritisk perspektiv. Eleverne arbejdede blandt andet med en kildeanalyse af Anders Fogh Rasmussens tale til Søværnets Officersskole den 29. august 2003 med særligt henblik på historiebrug. De undersøgte også Bo Lidegaards fremstilling af dansk aktivisme i 100 Danmarkshistorier (Tuborg-doktrinen) samt dokumentaren Jimmy Krig – en soldat søger svar (Jimmy Solgaard), der rejser spørgsmålet om aktivismens nytte og sondringen mellem den store og den lille historie. Endelig indgik et projektarbejde om Operation Bøllebank (1994), hvor eleverne med afsæt i kilder, erindringer og modfortællinger undersøgte forskellige historiske vinkler på begivenheden.
Projektarbejdet havde særligt fokus på kildekritik, erindringshistorie og erindringsfællesskaber, mytedannelse i historien samt udarbejdelsen af en selvstændig historiefremstilling på baggrund af kildemateriale.

Samlet set kom forløbet til at omhandle:
• Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik efter 1945
• Krige og konflikter efter 1989 (Balkan, Irak, Afghanistan m.fl.)
• Historiebrug og fortællinger om Danmarks internationale engagement
• Kildekritik, erindringshistorie og mytedannelse

Eleverne skal efter forløbet kunne:
• anvende og kombinere forskellige historiske metoder til at analysere kilder og fremstillinger,
• analysere, hvordan fortiden bruges i politiske og kulturelle sammenhænge (historiebrug),
• reflektere over erindringshistorie og myters betydning for forståelsen af Danmarks krigsengagementer,
• gøre rede for centrale udviklingstræk i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik efter Murens fald,
• analysere og vurdere historiske problemstillinger med inddragelse af forskellige kilder og fremstillinger,
• udarbejde egne historiske fremstillinger på baggrund af kildemateriale og sekundærlitteratur,
• diskutere konsekvenserne af Danmarks aktivistiske udenrigspolitik i et nationalt og internationalt perspektiv.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Velfærdsstat mellem industrialisering og globalise

Forløbet er et danmarkshistorisk forløb med velfærdsstaten som omdrejningspunkt. Tids- og emnemæssigt strækker forløbet sig fra den første industrialisering i sidste halvdel af 1800-tallet over velfærdsstatens etablering og Danmarks medlemskab af EF/EU til de udfordringer fra internationalisering og globalisering, som Danmark og velfærdsstaten står overfor i begyndelsen af det 21. århundrede.

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
globalisering
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.

Indhold
Rasmussen, Martin Cleemann m.f.: Danmarks historie – Det 20. og 21. århundrede.
Andersen, Lars mf.: Fokus kernestof i historie 3 – Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, 2006.
Schroeder, Peter: Det 20. århundredes Danmarkshistorie, Columbus, 2007.
Petersen, Klaus mf. 13 historier om den danske velfærdsstat, 2012.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Global historie - The great divergence

Verdenshistorie/globalhistorie med fokus på kronologi og på spørgsmålet om, hvorfor "the great divergence" opstod. Altså hvorfor den vestlige verden blev dominerende i forhold til resten af verden. Forløbet indledes med et verdenshistorisk oversigtsforløb, med fokus på periodisering og kronologi.
Derefter analyseres forskellige forskeres bud på, hvorfor Vesten er dominerende i verden i dag - fra eurocentriske kulturforklaringer som David Landes' til deterministiske som André Gunder Franks. Analyserne sker med henblik på en vurdering af korrektheden og rækkevidden af de enkelte forklaringer og med henblik på en overordnet diskussion af, hvilke faktorer der har været bestemmende for den globale udvikling.

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:
Foredrag af Niall Ferguson: https://www.youtube.com/watch?v=xpnFeyMGUs8
Den globalhistoriske udvikling - kompendium; sider: 6-38.
Larsen m.fl: Introduktion til historie, Systime 2005; sider: 44-56.
Sammenstødet i Cajamarca (Fra: Jared Diamond: Vejen til verden af i dag, Akademisk Forlag 2002, s. 81-86).
Niels Brimnes: Udfordring til Eurocentrismen; i Den Jyske Historiker, nr. 100 Mellem Civilisationshistorie og globalhistorie s.78-98 i uddrag.
Teknologi og konkurrence (uddrag af Peder Meyhoff m.fl.: Teknologihistorie, Systime 2005); sider: 176-180.
Uffe Østergård: Europa – Identitet og identitetspolitik, Munksgaard 1998; sider: 49-53.
Frederik Stjernfelt: Bondesnu, Weekendavisen, 17. december 1999.

ca. 90 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning