Holdet 3t SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Egaa Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Stine Friis Mortensen
Hold 2023 SA/t (1t SA, 2t SA, 3t SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ligestilling mellem kønnene - Grundforløbet
Titel 2 Dansk Politik I - èt år efter Folketingsvalget
Titel 3 Sociologi I: Ulighed og fattigdom i DK
Titel 4 Demokrati og menneskerettigheder
Titel 5 Økonomi I: Velfærd og økonomi
Titel 6 Økonomi II: Dansk økonomi
Titel 7 International Politik
Titel 8 Det amerikanske valg
Titel 9 Dansk politik II: Dansk politik to år efter valget
Titel 10 Sociologi II: Unge i det senmoderne samfund
Titel 11 Klimapolitik
Titel 12 SamfCUP - Tema: Arbejde
Titel 13 EU
Titel 14 Sociologi III: Kultur og identitet
Titel 15 Kommunalvalg i Danmark
Titel 16 Dansk udenrigspolitik
Titel 17 Økonomi II: International økonomi
Titel 18 Hjælpemidler og materialer til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ligestilling mellem kønnene - Grundforløbet

Spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene er en evig aktuel tematik og konflikt, som strækker sig langt tilbage i historien. Ligestillingsspørgsmålet medfører ofte mange emotionelle reaktioner i forhold til de forskelle, som vi kan identificere mellem mænd og kvinder, herunder spørgsmål om retfærdighed i forhold til de forskelle eller direkte uligheder, som vi fortsat kan konstatere og opleve, når vi kigger på forholdene mellem kønnene med sociologiske, økonomiske og politiske briller. Og, det er lige hvad vi vil gøre i dette grundforløb til samfundsfag C-niveau. Med fokus på spørgsmålet om, hvorvidt der er ligestilling mellem kønnene i Danmark, introduceres eleverne til de tre centrale fagområder inden for samfundsfaget herunder arbejde med aktuel empiri og forsøge at anvende deres viden om samfundsfaglige begreber til at forklare de forhold, som viser sig i arbejdet med dette tema.

Faglige mål der berøres i grundforløbet ”Ligestilling mellem kønnene i Danmark?”
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

De tre fagområder i grundforløbet ” Ligestilling mellem kønnene i Danmark?””

Økonomi: Eleverne vil i forløbet blive introduceret kort til, hvad økonomi handler om, hvad økonomiske sammenhænge er for noget, herunder hvad det økonomiske kredsløb handler om. Der er betydelige økonomiske forskelle og uligheder mellem mænd og kvinder i det danske samfund - særligt i forhold til størrelsen af de to køns formuer, hvilket vil træde frem for eleverne. I forløbet vil eleverne også blive introduceret til centrale økonomiske begreber som marked, udbud, efterspørgsel, markedsmekanisme, prisdannelse osv.  I forbindelse med elevernes arbejde med det økonomiske stof vil de skulle arbejde med enkle modeller og mere overskueligt talmaterialer fx tal over udviklingen i indkomst- og formueforskelle mellem kønnene. I arbejdet med det økonomiske introduceres eleverne til en række kvantitative data.

Politik: I forbindelse med det politiske i grundforløbet så er fokus her på dels kønnenes forskellige repræsentation i det politiske (Folketinget, kommunalbestyrelser osv.) men også på andelen af kvinder og mænd i forskellige magtfulde positioner i samfundet. I forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt der skal gøres noget ved de forskelle og uligheder, som kan identificeres - introduceres eleverne til, hvad en politisk ideologi er, hvad forskellen er på henholdsvis liberalisme, konservatisme og socialisme. Ideologierne introduceres sammen med arbejdet med forskellige aktører der udtaler sig om, hvorvidt de er tilhængere eller modstander af, at lave særlige tiltag (fx kvoter), der kan sikre at flere kvinder vil få plads i virksomhedsbestyrelser, i politik osv.  Vi kigger også kort på, hvordan henholdsvis mænd og kvinder placerer deres politiske stemme (hvilke partier der stemmes på.

Sociologi: I forbindelse med sociologien sættes der fokus på, hvad socialisering er, herunder begreber som formelle og uformelle normer, sociale arenaer, sociale roller og rollekonflikter, sanktioner osv. Eleverne skal i den forbindelse arbejde med begrebet kønsrolle og forskellige statistikker der viser noget om, hvordan der i Danmark fortsat synes at være forskelle på, hvilke typer arbejde mænd og kvinder laver i og uden for hjemmet. Der vil undervejs være en kort introduktion til Judith Butlers teori om kønnet som en social konstruktion i forløbet.

Litteratur:
- Ibogen "Luk samfundet op!", (2021, 4.udgave), af Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Forlaget Columbus 2021, s.10-25, s.29-37 (23 sider)
- Introduktionsvideo til Judith Butlers teori om kønnet som socialt konstrueret, Macat,
https://www.youtube.com/watch?v=Z7M6kD5Qt5M&ab_channel=Macat  
- Udvalgte instruktionsvideoer og videoer med politikere fra www.luksamfundetop.dk
- FNs 17 verdensmål - fokus er på verdensmål nr. 5 https://www.verdensmaalene.dk/maal/5  
- Globalis ”Ligestilling - Indeks for skævfordeling mellem køn” https://www.globalis.dk/Statistik/gii-ligestilling
- Udvalgte statistikker fra Danmarks Statistik vedr. Køn og beskæftigelse, indkomst, tryghed, Familie, Demokrati & ledelse osv. www.dst.dk

I alt ca. 31 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk Politik I - èt år efter Folketingsvalget

Forløb - Dansk politik - ét år efter Folketingsvalget

Indhold
I dette politikforløb samler vi op på Folketingsvalget i DK d.1.november 2022. Vi repeterer desuden ideologierne fra grundforløbet. Vi skal snakke om rød og blå blok, samt diskutere hvordan den brede regering har fungeret det sidste år. Eleverne skal desuden sætte sig grundigt ind i mindst to folketingspartier, beskrive deres grundlæggende ideologi og deres mærkesager. Vi vil forsøge at indplacere partierne på venstre-højre skalaen samt undersøge hvad både fordelingspolitik og værdipolitik indeholder. Vi skal desuden forsøge at forklare partiernes adfærd i udvalgte cases via Downs model og Molins model.

Vigtige begreber og teori anvendt i forløbet:
- Socialisme, liberalisme, konservatisme
- Partier og partiadfærd
- Catch-all parti
-       Kernevælgere og marginalvælgere
- Rød blok og blå blok
-       Bred regering og en regering over midten
- Fordelingspolitik og værdipolitik
- Anthony Downs model om stemmemaksimering
- Molins model

Litteratur og kilder
Brøndum & Banke Hansen, Luk Samfundet op (ibog 2022)
- Kapitel 5: Afsnit 5.1, 5.2, 5.3, 5.4, 5.8, 5.9 (ca.14 sider)
Artikler  


Videoer
- Explainer: Sundhed-Behandlingsgaranti - https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-er-behandlingsgaranti_345104  (ca.3 min)
- Explainer: Klimaneutral - https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-betyder-klimaneutral_342735 (ca.3 min)
- Explainer: Økonomi og inflation - https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-er-inflation_342736 (ca.3 min)
- Explainer: bred regering https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-er-en-bred-regering_342975. (ca.3 min)


I alt ca. 21 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sociologi I: Ulighed og fattigdom i DK

Indhold

Selvom omdrejningspunktet for forløbet specielt vil handle om levevilkår og social ulighed, så starter forløbet ud med at eleverne stifter bekendtskab med forskellige måder, hvorpå vi i samfundsfag forsøger at finde ud af ligheder og forskelle i den danske befolkning. Det gør vi bl.a. at ved at gruppere befolkningen i forskellige livsformer eller ved at undersøge og inddele den danske befolkning i forskellige livsstille bl.a. ved brug af Minervamodellen.

Fra viden om livsformer og livsstile - bevæger vi os ind i temaets centrale omdrejningspunkt, nemlig ulighed og fattigdom i Danmark. Eleverne styrker i forløbet deres evne til at kende forskel på, hvad der er forskel på eksempelvis ulighed (social og økonomisk) og fattigdom i Danmark, og de styrker deres muligheder for at kunne redegøre for (tidsmæssig)udviklingen i henholdsvis uligheden og fattigdommens i Danmark. Desuden er det ambitionen at styrke elevernes evne til at kunne træde ind i en faglig diskussion om, hvorfor både økonomisk og social ulighed og fattigdom opstår, og hvad vi kan gøre for at reducere den, såfremt vi finder udviklingen negativ (læs: bliver for stor).

Centrale sociologiske begreber og teorier i forløbet:
- Højrups 3 livsformer
- Livsstile - Minervamodellen
- Social mobilitet, social arv, social marginalisering, social stratificering, mønsterbryder, sociale klasser
- Pierre Bourdieus teori (kapital, habitus og felt)
- Basil Bernsteins sprogkodeteori.


Vi skal desuden sammenligne Danmark og England som en kobling til elevernes studieretning. Eleverne vil desuden repetere og forsøge at anvende deres ideologiske viden på temaet om ulighed og fattigdom.

Litteratur:
Luk samfundet op, ibog 2023, Brøndum og Banke Hansen, Kapitel 4 Forskellige liv i Danmark, ca. 21 sider + politikerfilm ca. 21 min.(7 sider)
DR-dokumentar afsnit 1 ”En syg forskel” (2016), ca. 42 min (14 sider), findes på mitCFU: https://mitcfu.dk

I alt ca. 42 sider


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Demokrati og menneskerettigheder

Demokrati og menneskerettigheder

Formål
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- anvende Eastons politikmodel
- anvende demokratiopfattelserne direkte, indirekte, konkurrence- og deltagelses-demokrati.
- redegøre for magt- og demokratiopfattelser samt forskellige opfattelser af, hvordan magt og indflydelse er og bør være fordelt i det danske politiske system
- diskutere demokratiopfattelserne og menneskerettighederne som forudsætning for demokrati.
- Redegøre for retssystemet og magtens tredeling herunder betydningen af uafhængige domstole til at beskytte individet.
Indhold
Dette forløb indeholder kernebegreber inden for demokrati og menneskerettigheder. Vi skal blandt andet definere og diskutere følgende begreber og instanser:
- Autoritært styre
- Teokrati
- Deltagelsesdemokrati
- Konkurrencedemokrati
- Repræsentativt demokrati
- Direkte demokrati
- Den parlamentariske styringskæde
- FN (De Forenede Nationer)
- FN’s menneskerettighedskonvention
- Menneskerettigheder
- Robert A. Dahls 5 kriterier for demokrati

Herefter tager vi fat på at anvende begreberne på Danmark og diskutere i hvilken grad det danske demokrati er under pres. Eleverne skal definere, analysere og diskutere det danske demokrati, og blandt andet finde frem til hvor demokratiske vi er. Vi skal også se på hvordan demokratiet/semidemokratiet fungerer i Rusland inden eleverne afslutter forløbet med et projekt omkring demokrati og menneskerettigheder i et selvvalgt land.

Litteratur:
- Luk samfundet op, ibog 2023 (Brøndum og Banke Hansen), kapitel 6, afsnit 6.1, 6.2, 6.3, 6.6 (ca. 12 sider)
- FN's Verdenserklæring for Menneskerettigheder fra 1948 (3 sider)
- Artikel af Ann-Sophie Greve Møller
28. januar 2020: "Her er de lande i verden med mest og mindst demokrati", https://www.kristeligt-dagblad.dk/historier/demokrati (1 side + grafik)

Hjemmesider:
- Freedomhouse.org, Freedom in the World 2022 + udvalgte lande (5 sider)
- Globalis.dk, udvalgte lande (5 sider)
- Worldbank.org, GDP (BNP) i udvalgte lande, https://data.worldbank.org/indicator/NY.GDP.MKTP.CD

Ialt ca. 26 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Økonomi I: Velfærd og økonomi

Formål
Hovedformålet med forløbet er at indføre eleverne i hvad velfærd er, hvilke velfærdsmodeller der findes samt en grundig analyse af den danske velfærdsstat. Et andet formål med undervisningsforløbet, er at introducere til økonomi og økonomiske begreber, modeller, teorier mv. fra læreplanen herunder særligt: - det økonomiske kredsløb - økonomiske mål - økonomiske styringsinstrumenter.

Indhold
Dette forløb indeholder en gennemgang af udviklingen af den danske/universelle velfærdsmodel sammenlignet med andre velfærdsmodeller - den korporative og den residuale velfærdsmodel. Forløbet indeholder desuden en analyse af hvordan velfærdsstaten som i nyere tid i Danmark er blevet defineret som en konkurrencestat finansieres samt en diskussion af den danske velfærdsstats fremtidige udfordringer såsom de demografiske ændringer i befolkningen, dertil øgede sundhedsudgifter samt globaliseringens pres ude fra i form af eksempelvis øgede flygtningestrømme og outsourcing af virksomhedernes produktion. Vi skifter herefter over til at fokusere på økonomien i velfærdsstaten samt at få styr på grundlæggende økonomisk teori og begreber. Det starter med en gennemgang af det økonomiske kredsløb, herefter de økonomiske mål samt økonomisk politik (finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik). Vi ser desuden på hvilke af disse styringsinstrumenter politikerne kan bruge når der er højkonjunktur eller lavkonjunktur. Forløbet indeholder desuden en række små skriftlige opgaver, hvor de forskellige spørgeord trænes og afslutningsvist udarbejder eleverne i grupper en synopsis om dansk velfærd og økonomi.
Forløbet blev ikke afsluttet i 1.g og fortsætter derfor i starten af 2.g

De overordnede spørgsmål i forløbet
1. Hvad er velfærd?
2. Hvad er en velfærdsstat?
3. Hvordan finansieres den danske velfærdsstat?
4. Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for?
5. Hvordan påvirker velfærdsmodellerne det økonomiske kredsløb?
6. Hvilke økonomiske mål, økonomiske styringsinstrumenter og økonomiske politikker findes der?

Vigtige begreber i forløbet
- De tre velfærdsmodeller
- Progressiv beskatning
- Indkomstskat
- Arbejdsmarkedsbidrag
- De 4 udfordringer for velfærdsstaten
- Det økonomiske kredsløb
- Højkonjunktur vs. Lavkonjunktur
- Ekspansion vs. Recession
- De 6 økonomiske mål
- Økonomisk politik (styringsinstrumenter)
- Finanspolitik - Ekspansiv finanspolitik og Kontraktiv finanspolitik
- Pengepolitik  - Ekspansiv pengepolitik og Kontraktiv pengepolitik
- Strukturpolitik



Materiale
• Brøndum og Hansen (2021): Luk samfundet op (Ibog).
o kapitel 9 Velfærdsstat eller konkurrencestat: Afsnit 9.1 ”Velfærdsstatens udvikling” og 9.2 ”Forskellige velfærdsmodeller”
o Kapitel 8 - afsnit 8.5 ”Økonomisk politik”, ”Finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik”
• Niebuhr Andersen & Sinding Skött (2021): Økonomibogen,
o Kapitel 5 ”Hvordan hænger økonomien sammen”, afsnit 5.1 ”Det økonomiske kredsløb” og afsnit 5.3 ”Hvordan udvikler økonomien sig over tid”
o Kapitel 6 ”Økonomiske mål – hvad er en sund økonomi?”
o Kapitel 8 ”Velfærd og fordeling – hvem skal opfylde menneskets behov”. (Ibog), afsnit 8.3 ”Hvordan finansieres den danske velfærdsstat”, afsnit 8.4 ”Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for”,
• Artikel fra Zetland d.7.februar 2023 ”Regeringen siger at reformer er nødvendige for at redde velfærdssamfundet” https://www.zetland.dk/historie/sOJA45mv-aejQ9Dar-4b44f
• Podcast fra Information.dk ”Velfærdsstatens krise”: https://www.information.dk/kultur/2023/03/podcast-velfaerdsstatens-krise-klimapanelets-advarsler-spielbergs-formative-aar?lst_tag –  ca.19 min.

I alt ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Økonomi II: Dansk økonomi

Forløbet blev ikke afsluttet i 1.g og fortsætter derfor her i starten af 2.g

Vi fokuserer på økonomien i velfærdsstaten samt at få styr på grundlæggende økonomisk teori og begreber. Det starter med en gennemgang af de økonomiske mål samt økonomisk politik (finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik). Vi ser desuden på hvilke af disse styringsinstrumenter politikerne kan bruge når der er højkonjunktur eller lavkonjunktur. Forløbet indeholder desuden en række små skriftlige opgaver, hvor de forskellige spørgeord trænes og afslutningsvist udarbejder eleverne i grupper en synopsis om dansk velfærd og økonomi.


Det overordnede spørgsmål i forløbet
1. Hvilke økonomiske mål, økonomiske styringsinstrumenter og økonomiske politikker findes der?

Vigtige begreber i forløbet

- Højkonjunktur vs. Lavkonjunktur
- Ekspansion vs. Recession
- De 6 økonomiske mål
- Økonomisk politik (styringsinstrumenter)
- Finanspolitik - Ekspansiv finanspolitik og Kontraktiv finanspolitik
- Pengepolitik  - Ekspansiv pengepolitik og Kontraktiv pengepolitik
- Strukturpolitik

Materiale
• Brøndum og Hansen (2021): Luk samfundet op (Ibog).
o Kapitel 8 - afsnit 8.5 ”Økonomisk politik”, ”Finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik”
• Niebuhr Andersen & Sinding Skött (2021): Økonomibogen,
o Kapitel 5 ”Hvordan hænger økonomien sammen” afsnit 5.3 ”Hvordan udvikler økonomien sig over tid”
o Kapitel 6 ”Økonomiske mål – hvad er en sund økonomi?”

• Artikel fra Zetland d.7.februar 2023 ”Regeringen siger at reformer er nødvendige for at redde velfærdssamfundet” https://www.zetland.dk/historie/sOJA45mv-aejQ9Dar-4b44f


I alt ca. 15 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 International Politik

Formål:
Forløbet skal give eleverne viden om international politiske sammenhænge, samt begreber i tilknytning til International Politik

Indhold:
Dette forløb introducerer eleverne til International Politik (IP). Vi starter med at finde ud af hvad international politik er, hvilke aktører der findes i verdenssamfundet samt hvordan magt (blød magt, hård magt og klog magt) udøves i det internationale system mellem disse aktører. Her fokuserer vi særligt på staternes indbyrdes forhold. Men vi vil også se på en international organisation som FN. Herefter skal vi etablere viden om og arbejde med tre IP-teorier, Realisme, Liberalisme og Konstruktivisme, med størst fokus på de to første. Undervejs vil der være små skriftlige opgaver inden for spørgeordene, hypoteser, sammenligning og diskussion. Til sidst introduceres en individuel skriftlig aflevering, hvor IP-teorierne skal sammenlignes.

Vigtige begreber i forløbet:
- Aktører: stater, internationale organisationer (IGO’er eks. FN), multinationale virksomheder (MNC), Ikke-statslige organisationer (NGO’er)
- Magt: Blød magt, hård magt, klog magt, ressourcemagt, strukturel magt
- Unipolaritet, bipolariet, multipolaritet
- Sikkerhedsdilemmaet
IP-teorier:
- Realisme: Hård magt, pessimistisk verdenssyn, nulsumsspil,
- Liberalisme/idealisme: Interdependens, blød magt og diplomati, plussumsspil
- Konstruktivisme: Normer, værdier og holdninger er den grundlæggende idé. Eksempler på internaliserede internationale normer: 1) Vi anvender ikke brug af atomvåben, 2) Responsibility to Protect


Materiale:
Skött & Rasmussen: IP-bogen, I-bog, Columbus, 2023
• Kapitel 1, afsnit 1.1, 1.3, 1.5
• Kapitel 2, afsnit 2.1, 2.2, 2.5
• Kapitel 3, afsnit 3.1, 3.2, 3.3, 3.5
• Kaiptel 4, afsnit 4.1 og 4.3

Udenrigsministeriet: Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, 2023 (10 sider): https://um.dk/udenrigspolitik/aktuelle-emner/udenrigs-og-sikkerhedspolitisk-strategi-2023

Christian Axboe Nielsen: Hvorfor er der krig i Ukraine?, Aarhus Universitet, Forelæsning 3.maj 2022: https://www.au.dk/samarbejde/samarbejde-med-skoler-og-gymnasier/livestreaming-af-forelaesninger-til-gymnasieskolerne/hvorfor-er-der-krig-i-ukraine?tx_felogin_login%5Baction%5D=login&tx_felogin_login%5Bcontroller%5D=Login&cHash=bdea1781dc2deb1038abeda26b02a8d5 (minutter: 2.25-5.16 + 18.14-26.43)

Rasmus Christiansen: Putin viste rumcenteret frem, og Kim Jong-un lovede at støtte hans 'hellige krig', Dr.dk, 13.09.23: https://www.dr.dk/nyheder/udland/putin-viste-rumcenteret-frem-og-kim-jong-un-lovede-stoette-hans-hellige-krig#!/

Udenrigsministeriet: Dansk støtte til Ukraine, 30.01.23: https://legacy.altinget.dk/misc/dansk-stoette-til-ukraine-v300123-1.pdf

Global soft power index, 2023: https://brandirectory.com/softpower/ranking?region=1&metric=1&statement=0

Kasper Støvring: Her er ti grunde til at vi realister vil få ret. I Berlingske, 02.03.2023: https://www.berlingske.dk/kronikker/kasper-stoevring-om-krigen-i-ukraine-her-er-ti-grunde-til-at-vi

DR.dk/drtv, Nagieb Khaja (2022): Dagbog fra Ukraine-krigen (ca.5min./1 side) - https://www.dr.dk/drtv/se/dagbog-fra-kyiv_319974

Globalis.dk: Ukraine – FN’s rolle i konflikten: https://www.globalis.dk/konflikter/Europa/ukraine(Sidst opdateret: 28.02.2023)

Globalis.dk: Libyen – FN’s rolle i konflikten: https://www.globalis.dk/konflikter/Afrika/libyen(Sidst opdateret: 16.02.2023)

Case – Israel Palæstina konflikten
- Dr.dk/drtv TV-avisen d.8 oktober 2023: (https://www.dr.dk/drtv/se/tv-avisen_-hamas-og-israel-i-krig_412960 (5 min.video/1 side)
- Baggrunden for konflikten 02-11-2023 (3 sider)”10 ting du skal vide om krigen mellem Israel og Hamas: https://www.dr.dk/stories/1288510966/10-ting-du-skal-vide-om-konflikten-mellem-israel-og-hammas
- Aktørerne i konflikten her: https://faktalink.dk/titelliste/ipko

Antal sider: ca. 45
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det amerikanske valg

Formål:
Forløbet skal give eleverne viden om Præsidentvalget i USA med særligt fokus på USA’s aktuelle politiske situation, som et stærkt polariseret land.

Indhold:
Dette forløb introducerer eleverne til det amerikanske politiske system, checks and balances og magtens tredeling i USA. Eleverne skal arbejde med hvordan amerikansk lovgivning styres gennem Kongressen (de to kamre – Senatet og Repræsentanternes Hus) og Præsidenten og hvordan domstolene holder politikerne op på denne. Vi skal arbejde med Præsidentvalget d.5/11 2024 og hvordan valgsystemet lægger op til strukturen med kun to politiske partier – Republikanere og Demokrater. Vi skal herefter se på, den polarisering, der opleves i USA i disse år og i hvilken grad Donald Trump som præsident i 2016 – 2020 samt medierne har skubbet på denne udvikling. I forbindelse med Præsidentvalget skal vi holde valgaften og efter valget samler vi op på resultatet med oplæg fra Derek Beach, professor på AU. Vi skal undervejs i forløbet se en dokumentar samt introducere medier og begreber, som kan bruges til SRO’en der skal arbejdes videre med efter dette forløb.
Vigtige begreber i forløbet:
- Checks and Balances
- USA som føderation
- USA som præsidentielt system
- De føderale politiske institutioner: Præsidenten, Kongressen og Højesteret
- Valgsystemet -> The winner takes it all – Flertalsvalg i enkeltmandskredse
- Negative Partisanship and negative campaigning
- Medialisering
- Ekkokamre
- Fake news

Materiale:
Dokumentaren ”Trumps amerikanske blodbad” (2021): https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=032102082300
(UNILOGIN)

Bogen: USA’s udfordringer (2012), Brøndum & Rasmussen, Forlaget Columbus
Kapitel 2 s.42 – 47 + 50 – 68 (minus teksboks 2.3)
- Intro til kapitel 2
- Afsnit 2.1 + 2.2 + 2.3 (Det politiske system, USA som føderation og præsidentielt styre)
- Afsnit 2.4 + 2.5 + 2.6 + 2.7 (Checks and balances + De føderale politiske institutioner)
Ca.23 sider

Ibogen: USA’s udfordringer (2020), Brøndum & Rasmussen, Forlaget Columbus

- Afsnit 2.6.2 + 2.6.3 (Polarisering i amerikansk politik)
Ca. 5 sider

Ibogen: Politikbogen (2019), Jensby, Pedersen & Brøndum, Forlaget Columbus
Kapitel 7
- Intro til kapitel 7 Medier og politisk kommunikation
- Afsnit 7.1 Hvad er medierne og hvad er mediernes funktion i samfundet
Ca. 4 sider

I alt 32 sider + (dokumentar og artikler)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dansk politik II: Dansk politik to år efter valget

TEMA: Dansk Politik - to år efter Valget 

Formål: 

Forløbet skal give eleverne viden om Dansk Politik og vælgernes adfærd efter Folketingsvalget 2022. 

 Indhold:  

Hvad mener vælgerne egentlig to år efter Folketingsvalget 2022? 
Eleverne skal i dette forløb anvende både kvalitativ og kvantitativ metode til at undersøge vælgernes adfærd og holdninger til dansk politik to år efter Folketingsvalget 2022. Eleverne skal i læsegrupperne arbejde med et projekt om dansk politik to år efter Folketingsvalget i 2022. Hvilken politik har Regeringen ført i de seneste år? Og hvad mener vælgerne lige nu om Regeringens politik. Eleverne skal arbejde projektbaseret og lave deres egen undersøgelse, som til sidst skal præsenteres for de andre elever. I løbet af projektet skal der arbejdes med vælgeradfærdsteori som den klassiske sociologiske, den socialpsykologiske og Rational Choice, disse teorier skal også indgå i fremlæggelsen og synopsis. 

Materiale: 

Metodebogen, Ibog 2023, Allerup Petersen, Hassing & Henriksen, Forlaget Columbus
- Kapitel 5: Kvalitativ metode – interviews: https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=156  
Afsnit 5.0, 5.1, 5.2, 5.4, 5.5 (ca.10 sider)

Politikbogen, Ibog 2023, Jensby, Pedersen & Brøndum, Forlaget Columbus
- Kapitel 6: Vælgeradfærd, afsnit 6.2, 6.3 og 6.4 (ca.7 sider): https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=336

Vigtige begreber og teori:

Kvantitativ metode
Repræsentativ
Generaliserbarhed
Registerdata vs. Stikprøve
Validitet
Reliabilitet
Operationalisering
Statistisk usikkerhed
Kvalitativ metode
Kvalitativt interview
Interviewguide
Efterbehandling og transskribering
Vælgeradfærdsteori: den klassiske sociologiske, den socialpsykologiske og Rational Choice

Podcast (22 min./8 sider), Slotsholmen 03-10-2023: https://www.dr.dk/lyd/p1/slotsholmen/slotsholmen-2023/slotsholmen-alt-kan-ske-i-ny-politisk-saeson-11802343236  

Vælgernes holdninger, meningsmålinger og statistikker 

Meningsmålinger – Voxmeter: https://voxmeter.dk/analyser/meningsmalinger/  

DR.dk – meningsmålinger: https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger

Altinget.dk: https://www.altinget.dk/christiansborg/artikel/nu-aabner-folketinget-fire-grafer-tager-temperaturen-paa-dansk-politik  

TV2.dk: https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-08-24-ingen-ellemann-effekt-viser-ny-meningsmaaling-maa-give-dybe-panderynker-mener-analytiker

Information.dk: Tillid til politikerne d.3.oktober 2023 https://www.information.dk/indland/2023/10/deprimerende-analyse-danskernes-tillid-politikerne-faldet-markant

Egne interviews 

Ca. 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Sociologi II: Unge i det senmoderne samfund

Formål
I dette forløb skal vi fokusere på unges identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Målet er at indføre eleverne i, hvad der sker med unge og deres fællesskaber i præstationssamfundet.

Indhold
Det senmoderne samfund eller præstationssamfundet er defineret af mange sociologer, der giver deres bud på hvordan man karakteriserer samfundet i dag.
Følgende teorier og begreber behandles i forløbet
- Giddens og det refleksive individ (individualisering, aftraditionalisering, øget refleksivitet, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer)
- Ziehe og den kulturelle frisættelse, formbarhed, subjektivisering, potensering, ontologisering
- Mead – selv-identitet, social identitet og rolleovertagelse
- Goffmann og hverdagslivets rollespil (frontstage, backstage, middleregion)
- Honneth og anerkendelsen (den solidariske, den sociale, den retslige sfære)
- Christopher Lasch – narcissismens kultur
- Dan Woodmann og Johanna Wyn – Neo-tribes
- Anders Petersen – Præstationssamfundet og præstationsfrigørende rum

Materiale
- Sociologibogen, ibog 2024, Juul, Larsen & Kristensen: afsnit 2.2, 2.5, 4.1, 5.3.1 (ca. 17 sider)
- Luk samfundet op, ibog 2023, Brøndum og Banke Hansen – figurer og videoer fra afsnit 2.5.4 (Honneth), 3.3 (Giddens) og 3.4 (Ziehe) (ca. 3 sider)
- Podcast – DR Lyd: Udsyn, ”De unges sårbarhed er en styrke” 04-01-2025 (55 min.):https://www.dr.dk/lyd/p1/udsyn/udsyn-2025/udsyn-de-unges-saarbarhed-er-en-styrke-11802501101
- Forelæsning fra AAU, Anders Petersen, ”Unges mentale trivsel”, 17-12-2020 (17 min.)
- DR dokumentar: ”Alt for kliken” afsnit 3, sendt 10-03-2019 (31 min.)
- Socialdemokratiet ”Altid på børnenes hold”, video: https://www.facebook.com/socialdemokratiet/videos/altid-p%C3%A5-b%C3%B8rnenes-hold-/613189332764730/?locale=da_DK
- Artikel fra DR.dk 10-10-2022 ”Karakterloft, færre tests og kortere skoledage: Sådan vil partierne øges unges trivsel”: https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/karakterloft-faerre-tests-og-kortere-skoledage-saadan-vil-partierne
- DR Debatten på DR2 "Skærmfri fremtid" 25-04-2024, https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-skaermfri-fremtid_450143
- Artikel fra Gymnasieskolen.dk, 31-01-2024: "Elevernes faglige trivsel er lav men de fleste unge har det godt" af Benjamin Mikkelsen: https://gymnasieskolen.dk/articles/elevernes-faglige-trivsel-er-lav-men-de-fleste-unge-har-det-godt/




Ca.38 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Klimapolitik

Forløb om klima
Formål:
Eleverne skal opnå viden om klima i en politisk kontekst på globalt og nationalt niveau. Hvorfor er det mon så svært for verdens lande i FN at blive enige om en fælles aftale om at stoppe klimaforandringerne. Vi vil i denne forbindelse repetere Eastons politikmodel samt idealisme og realisme i forhold til, hvordan stater samarbejder omkring klima.
Herefter skal vi se på klimapolitik i Danmark samt partiernes klimapolitik. Partiernes adfærd og deres standpunkter ifht.klima forklares gennem Molins model.

Indhold og begreber:
- Eastons politikmodel
- Klimapolitik på globalt niveau – FN
- Kyotoprotokollen og Parisaftalen
- Mellemstatslige og overstatslige aftaler
- Klimapolitik på nationalt niveau
- Idealisme vs. realisme
-       Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik
-       Partiernes klimapolitik og Molins model

Materiale:
Ibog "Klima og bæredygtighed" af Morten Nielsen Hasselbalch
Michael Helt Knudsen (2024)
o Afsnit 3.1 Hvad karakteriserer FN’s klimapolitik (ca. 5 sider): https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=151
o Figur 4.17 fra afsnit 4.4.3 Kontraktiv finanspolitik (1 side): https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=193
o Figur 4.22 fra afsnit 4.4.4 Ekspansiv finanspolitik (1 side): https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=194


- DR dokumentar 10-08-2020 : ”Kampagnen mod klimaet (60 min./19 sider)”,  https://www.dr.dk/drtv/program/kampagnen-mod-klimaet_198525

- Ibog, IP-bogen, Rasmussen & Skött (2024)
o afsnit 3.2 Hvad er sammenhængen mellem interdependens og samarbejde (1 side): https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=316

- Ibog Politikbogen, Jensby, Pedersen & Brøndum
o Afsnit 1.5: Hvordan ser Eastons model af det politiske system ud? (ca. 3 sider) https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=148#c837

I alt ca. 25 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 SamfCUP - Tema: Arbejde

I dette forløb skal i arbejde innovativt med emnet "Arbejde" og dermed deltage i skolens samfundsfagskonkurrence.
I skal opfinde et produkt, en kampagne, en forening, et tiltag osv. inden for emnet arbejde

I forløbet introduceres forskellige teorier, empirisk materiale samt vinkler og nuancer inden for temaet "arbejde" og ellers skal eleverne anvende egen samfundsfaglig viden.

Eleverne opgiver ikke dette forløb til eksamen, da det var den innovative proces der var i fokus samt repetition af tidligere forløb (materiale fra metodeforløbet samt sociologi)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 EU

I dette forløb om EU skal vi arbejde med EU-landene og fremtiden for EU. Vi starter med kort at se på EU’s historiske udvikling frem til i dag. I den forbindelse introduceres begrebet suverænitet (formel og reel) samt mellemstatslig og overstatslig integration samt integration i dybden og i bredden.

Herefter introduceres organisationen i EU og hvordan det politiske system fungerer i EU med afsæt i Eastons politikmodel. Vi diskuterer desuden hvem der har magten i EU med udgangspunkt i magtens tredeling, den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt og finder ud af hvordan den parlamentariske styringskæde ser ud i forhold til EU. Hvem har mest magt af organerne/institutionerne i EU, Kommissionen, Ministerrådet, EU-domstolen, Parlamentet eller er det medlemslandenes regeringer (Det Europæiske Råd)? Vi skal se på EU-love og lære at skelne mellem forordninger og direktiver, dette gør vi blandt andet med udgangspunkt i "European Green Deal".

DEO (Demokrati i Europa Oplysningsforbundet) kommer desuden på besøg til en temadag og rollespil om EU's fremtid, hvor vi på tværs af to 2g SA- klasser skal forsøge at forhandle en aftale på plads om EU's budget samt en flygtningeaftale mellem landene i Det Europæiske Råd. Udover landene deltager også medier og interesseorganisationer, der forsøger at påvirke politikerne.

Forløbet indeholder desuden et afsluttende projektarbejde om forskellige medlemsstaters syn på EU og hvordan fremtiden skal håndteres i forhold til asylpolitikken i EU. Det hele afsluttes med fremlæggelser og et notat til det udvalgte lands leder.

Litteratur:

Ibog Det politiske Europa af Hans Branner (2024), 4.udgave
- Afsnit 1.1 ”Et nyt Europa bliver til” (ca. 3 sider) https://detpolitiskeeuropa.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=325
- Kapitel 2 ”Et overblik – Tre nøglebegreber (afsnit 2.1 Union, 2.2 Organisation og 2.3 Politik) – ca. 15 sider: https://detpolitiskeeuropa.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=307


Ibog Det politiske Europa af Hans Branner (2019), 3.udgave
Afsnit 6.1: ”Lidt teorihistorie” (ca. 2 sider): https://detpolitiskeeuropa.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=208
- Video om institutionerne (ca. 4 sider)
o Parlamentet: https://detpolitiskeeuropa.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=317#c1001
o Kommissionen: https://detpolitiskeeuropa.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=319
o Det Europæiske Råd: https://detpolitiskeeuropa.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=316
o Spillet mellem organerne i EU: https://detpolitiskeeuropa.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=305#c1003

DEO undervisning:
- Rollespil og EU's fremtid (budget og asylpolitik)

-  Temapakke: A European Green DEAL https://undervisning.deo.dk/gymnasium/temapakker/a-european-green-deal/

Ca, 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Sociologi III: Kultur og identitet

Danskhed fylder meget i den samfundsfaglige værdidebat, nogen politikere mener at den danske kultur er truet af globalisering, indvandring og multikultur, andre mener at det bidrager til samfundet på en nødvendig og fremtidssikret måde. Har vi et nationalt fællesskab eller er det truet? I dette forløb skal vi se på forskellige kultursyn, kulturteorier samt begreber om integration og identitet

Begreber og teori i forløbet.
- Forskellige syn på kultur: statisk og dynamisk
- Kulturelle mønstre i forskellige lande: Kulturteori- og modeller: Isbjergmodellen (manifest og kernekultur) Geert Hofstedes kulturteori vs. Thomas Hylland Eriksens kulturteori
- Axel Honneths anerkendelsesteori: Privatsfæren, den retslige sfære, den solidariske sfære
- Integrationsbegreber: segregation, integration, assimilation
- Identitetsdannelse og socialisering. Forskellige identitetsbegreber (den rene, kreolsk, bindestreg)
- Globaliseringens konsekvenser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Kommunalvalg i Danmark

Område: Dansk politik

Vi skal i dette forløb tilbage til dansk politik og i gang med at se på kommunalvalget der afholdes d.18.november 2025

Vi skal kigge på mandafordeling i forskellige kommuner, men særligt i Aarhus kommune. Hvilke partier blev de store vindere og tabere og hvorfor?
Hvordan kan vi forklare partiernes og vælgernes adfærd?
Hvilke emner blev de største i valgkampen?

Forløbet fokuserer på mediernes rolle i samfundet. Det handler både om mediernes magt og betydning i demokratiet, om medieforbruget, om mediernes vilkår og måde at arbejde på. Vi skal også se på hvordan politikerne bruger medierne til politisk kommunikation.

Vi arbejder i den forbindelse med mediernes rolle i samfundet (vagthun, jagthund, hyrdehund og redningshund), medialisering og mediernes kommunikation. Her er vi omkring nyhedskriterierne og de forskellige typer af medier: de klassiske, de digitale og de sociale medier. Vi diskuterer forskellene og analyserer eksempler på mediernes udtryk.

Materiale:
Politikbogen, Ibog på systime.dk kapitel 7, afsnit 7.1, 7.2, 7.3 og 7.4
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=329
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Dansk udenrigspolitik

Med udgangspunkt i IP-bogen gennemgås både generelle perspektiver på udenrigspolitik og specifikke problemstillinger vedr. Dansk udenrigspolitik, herunder:
- mål, midler og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- forklare aktuelle begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder som småstat i forbindelse hermed.

Undervejs sammenligner vi den danske udenrigspolitik med den amerikanske. Som afslutning på forløbet laver eleverne en gruppesynopsis, som forsvares mundtligt for andre grupper.

Følgende begreber anvendes i forløb
- Sikkerhedspolitiske, udenrigsøkonomiske eller idépolitiske mål
- Udenrigspolitiske midler: Stokken (straf), guleroden (belønning) og “prædiken” (udbredelse af og appel til værdier og normer).
- Udenrigspolitiske muligheder: Determinanter, kapabiliteter og instrumenter

Litteratur:
IP-bogen
- Afsnit 5.2: Hvad er de udenrigspolitiske mål? https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=303
(2 sider)
- Afsnit 5.3: Hvilke udenrigspolitiske midler kan staterne bruge? https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=302
(3,5 sider)

Danmarks Udenrigspolitiske strategi, Regeringen maj 2023. file:///C:/Users/egsf/Downloads/USS_2023_DK_%20(3)%20(1)%20(2).pdf
(15 sider)

Bilag til synopsis
- Bilag 1: Artikel fra Altinget.dk 16.maj 2023: https://www.altinget.dk/artikel/loekke-klar-med-ny-strategi-for-dansk-udenrigspolitik-vi-maa-ikke-vaere-naive
(se artikel herunder)
- Bilag 2:Debatindlæg af Tænketanken Europa 19.maj 2023 ”Den nye udenrigspolitiske strategi er ambitiøs men mangler konkrete løsningsforslag” https://thinkeuropa.dk/debatindlaeg/2023-05-den-nye-udenrigspolitiske-strategi-er-ambitioes-men-mangler-konkrete
- Bilag 3: World Population Review “Military Spending by Country 2024” https://worldpopulationreview.com/country-rankings/military-spending-by-country
- Bilag 4: Statista 2024 ”Distribution of military spending worldwide in 2023, by country” https://www.statista.com/statistics/272481/shares-of-selected-countries-in-world-military-spending/
- Bilag 5: Statista 2024 “Military expenditure as percentage of GDP in highest spending countries”, https://www.statista.com/statistics/266892/military-expenditure-as-percentage-of-gdp-in-highest-spending-countries/
(ca.10 sider)

Ialt = 30,5 sider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Økonomi II: International økonomi

Forløb om international økonomi og lande på forskellige udviklingstrin

Verdenshandlen har udviklet sig markant siden Anden Verdenskrig, drevet af handelsliberaliseringer og teknologiske fremskridt. Lande handler med hinanden for at udnytte komparative fordele, øge velstanden og få adgang til større markeder. I forløbet introduceres i forlængelse heraf flere handelsteorier. Dog kan politiske spændinger og handelsbarrierer forhindre handel. I denne forbindelse introduceres begrebet protektionisme. Protektionisme beskytter indenlandske industrier mod udenlandsk konkurrence gennem told og kvoter. Dette kan føre til højere priser og begrænset vareudbud. Handelskrigen mellem USA og Kina skyldes bekymringer om handelsunderskud og markedsandele globalt, hvilket har haft og vil få globale økonomiske konsekvenser i fremtiden. Vi skal i forløbet undersøge lande på forskellige udviklingstrin. Økonomier som USA, Kina og Tyskland drager fordel af global handel, mens mindre udviklede lande ofte har svært ved at konkurrere. De rigeste lande inkluderer Monaco og Luxembourg, mens de fattigste lande ofte findes i Afrika syd for Sahara. Liberale udviklingsteorier fremhæver økonomisk vækst og integration i den globale økonomi, mens marxistiske teorier fokuserer på strukturelle uligheder og udbytning i udviklingslandene.

Spørgsmål i forløbet
- Hvordan har verdenshandlen udviklet sig?
- Hvorfor handler lande med hinanden og hvorfor handler lande ikke med hinanden?
- Hvad er protektionisme og hvorfor er der tilfælde hvor lande ikke handler med hinanden?
- Hvorfor fører USA og den nyudnævnte præsident handelskrig?
- Hvem vinder og taber på den globale handel og hvor placerer landene sig på de forskellige udviklingstrin-> Hvilke lande er førende økonomier i verden og hvilke lande har de laveste indkomster?
- Der findes både liberalistiske og marxistiske udviklingsteorier, hvad handler de om?

Teorier og begreber i forløbet
• Frihandel
• Globalisering
• Global konjunkturudvikling
• Handelskrig, told og protektionisme
• Handelsteorier:
- Teorien om absolutte fordele (Adam Smith)
- Teorien om komparative fordele (David Ricardo)
- Faktorudrustningsteori (Heckscher & Ohlin)
- Teorien om efterspørgselsforhold (Lindner)
- Stordriftsfordele (Krugman)
• De økonomiske mål (repetition)
• Lande på forskellige udviklingstrin
• Liberalistiske og marxistiske udviklingsteorier

Litteratur i forløbet

Skött, J.S. & Andersen, L.N. (2025). ØKONOMIBOGEN. Columbus
Kapitel 9: Hvorfor handler lande med hinanden? https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=204
- Introen til kapitel 9 samt afsnit 9.1, 9.2, 9.3
Kapitel 10: Hvorfor handler lande ikke med hinanden? https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=211
- Introen til kapitel 10 og afsnit 10.1
Kapitel 12: Globalisering - tabere og vindere? https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=221
- Afsnit 12.4 og 12.5

Artikler
- Artikel på DR.DK d.04-03-2025: ”Chefstrateg om toldforhøjelser: Det her kommer til at gøre ondt.”, af Monica Jørgensen: https://www.dr.dk/nyheder/penge/chefstrateg-om-toldforhoejelser-det-her-kommer-til-goere-ondt

- NYT fra Danmarks Statistik 10-02-2025, ” Betalingsbalance og udenrigshandel December 2024” https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=49458
- Danmarks statistik ”Detaljeret import og eksport december 2024”, grafik over import og eksport fra og til Danmark, https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-og-udenrigshandel/detaljeret-import-og-eksport
- Artikel på DR.DK 05-03-2025 af Marcus Linkhorst, ”Vi skal stadig købe våben af USA: De har kapaciteter vi er glade for at bruge” https://www.dr.dk/nyheder/politik/vi-skal-stadig-koebe-vaaben-af-usa-mener-politikere-de-har-kapaciteter-vi-er-glade
- Danske Bank, Nordic Outlook ved Cheføkonom Lars Olsen, 05-03-2025: ”Nordic Outlook: Dansk vækst og eksport i kraftig fremgang”
- Artikel på Information.dk af Rune Lykkeberg 01-03-2025: ” Boykot af amerikanske varer er et inspirerende moment i en stor bevægelse”, https://www.information.dk/indland/leder/2025/03/boykot-amerikanske-varer-inspirerende-moment-stor-bevaegelse?kupon=eyJpYXQiOjE3NDEyOTY2NDUsInN1YiI6IjIzMDQ0OjgyODAzMCJ9.alxQ2vO5V8nJJzbFLlt8Ag
- Artikel fra DR.DK d.26-08-2024 af Søren Bendixen ”Regeringens Afrikastrategi har fornem titel men tyndt indhold”, https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-regeringens-afrika-strategi-har-fornem-titel-men-tyndt-indhold






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Hjælpemidler og materialer til eksamen

Litteratur til skriftlig eksamen i samfundsfag A
I-bøger
• IP-bogen: https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/
o Den liberalistiske sikkerhedsstige: https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=151#c328

• Politikbogen: https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/
• Sociologibogen: https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/
• Økonomibogen: https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/
• USA’s Udfordringer: https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/
• Det Politiske Europa: https://detpolitiskeeuropa.ibog.forlagetcolumbus.dk/
• Sådan skriver du i samfundsfag: https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/
• Metode-bogen: https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/
• Luk samfundet op: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/
• Køn og ligestilling: https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Excel i samfundsfag (excel sites hjemmeside): https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside



Mundtlig prøve i samfundsfag A
Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave med et ukendt bilagsmateriale.
- Opgaven har tilknytning til et af de studerede temaer.
- Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal i al væsentlighed dække de faglige mål og kernestoffet.
- Opgaverne skal bestå af et tema og et ukendt bilagsmateriale på otte til ti normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum).
- Hver opgave skal indeholde forskelligartede materialetyper, herunder både tekster og statistisk materiale. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside.
- Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer.
- På baggrund af det udleverede bilagsmateriale, relevant kernestof og materiale fundet i forberedelsestiden skal eksaminanden udarbejde en synopsis med en problemformulering som et overordnet spørgsmål og i forlængelse heraf opstilling, undersøgelse og diskussion af samfundsfaglige problemstillinger.
- Eksaminander, der forbereder sig i en gruppe, vælger selv, om de vil udarbejde forskellige eller enslydende synopser. Eksaminationen, som er individuel, indledes med eksaminandens præsentation af synopsen (ca. 10 minutter) og efterfølges af uddybende spørgsmål af eksaminator og en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator”

Trækning af opgaven
- Hver eksamensenhed tildeles ved anonym lodtrækning den samme opgave.
- Lodtrækning forestås af skolens ledelse kl.8 og kl.12 mindst 24 timer før prøven (se i lectio)
Forberedelsen
- Forberedelsestiden på 24 timer anvendes til at finde relevant materiale til at supplere det udleverede materiale og til at udarbejde en synopsis. På baggrund af
- 1. det udleverede bilagsmateriale
- 2. relevant kernestof
- 3. materiale fundet i forberedelsestiden skal eksaminanden udarbejde en problemformulering og i forlængelse heraf opstille, undersøge og diskutere samfundsfaglige problemstillinger

Eksaminationen
Selve prøven er individuel, og eksaminationstiden inkl. bedømmelse er ca. 30 minutter. Når forberedelsestiden er slut, starter eksaminationen. Alt, også materiale fra undervisningen, kan medbringes i eksamenslokalet.

Når en elev fra en gruppe er til mundtlig prøve, må de andre elever i gruppen ikke overvære prøven, før de selv er blevet eksamineret jf. Eksamensbekendtgørelsen. Det anbefales endvidere, at skolen sikrer, at ventende elever ikke kan kommunikere med eksaminerede elever fra samme gruppe. Man sættes derfor i karantæne, mens resten af gruppen er oppe. Gruppen møder således op til prøven samlet.

Synopsen udleveres til censor og eksaminator. Synopsen er således ikke på forhånd kendt af censor, ligesom der ikke i eksaminationstiden er afsat selvstændig tid til en gennemlæsning af synopsen.

Eksaminationen tager udgangspunkt i synopsens problemformulering og problemstillinger, og her ud fra inddrages relevant bilagsmateriale, relevante dele af kernestoffet og relevant fundet materiale.

Eksaminanden starter med en mundtlig fremlæggelse på ca. 10 minutter. Heri indgår som minimum en præsentation af problemformulering, problemstillinger og konklusioner. Synopsen skal ikke læses op men i stedet ledsages af en mundtlig uddybning. Bedømmelsen af elevernes faglighed tager bl.a. afsæt i, i hvilken udstrækning de kan forklare, begrunde og uddybe de pointer, som er noteret i synopsen. Der gives ca. 10 minutter til denne del, således at eksaminanden får lejlighed til at demonstrere opfyldelse af faglige mål. Eleverne skal være grundigt instrueret i, at de skal forberede en fremlæggelse af synopsen på ca. 10 minutter og ikke mere. Hvis eksaminanden ikke selv har afsluttet sin fremlæggelse efter ca. 10 minutter, beder eksaminator eksaminanden om at afslutte fremlæggelsen, uanset hvor langt eksaminanden er nået i sin disposition.

Resten af eksaminationen er en faglig samtale mellem eksaminator og eksaminand, hvor punkter fra den mundtlige fremlæggelse uddybes, ligesom der kan kobles til relevante faglige perspektiver, som ikke er berørt. Der er god tid til den faglige samtale, således at flere faglige mål kan demonstreres, og den individuelle bedømmelse kan sikres. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden.
Synopsen

En synopsis kan karakteriseres som en tekst, der ikke kan stå alene, men forudsætter en senere uddybning i en mundtlig præsentation og efterfølgende dialog. Synopsen er således ikke den færdige besvarelse, men en forkortet og koncentreret udgave. Den mundtlige fremlæggelse struktureres ved hjælp af synopsen. På den måde fungerer synopsen som et talepapir, som fastholder den røde tråd i fremlæggelsen.

Normalt vil en synopsis indeholde følgende elementer:
• Overskrift, som er identisk med overskrift på den trukne opgave.
• En samfundsfaglig problemformulering formuleret som et overordnet spørgsmål.
• Heraf udledte problemstillinger (underspørgsmål). Underspørgsmål er typisk på fagets taksonomiske niveauer (redegørelse, undersøgelse, diskussion).
• Undersøgelse af problemstillinger ved brug af det udleverede materiale, viden, begreber, metoder og teorier fra kernestoffet samt det fundne materiale.
• Diskussion af en eller flere problemstillinger.
• Delkonklusioner som svar på problemstillingerne.
• En samlet konklusion som svar på problemformuleringen.
• Litteraturliste eller noter med angivelse af anvendt materiale.

Stines bedste fif til den mundtlige eksamen

1. Brug ALLE bilagene i jeres synopsis
2. Læs bilagene grundigt igennem og udvælg brugbart materiale ved at overstrege
3. Markér og vis præcist hvor i bruger tal, citater eller andet fra bilagene
4. og brug dem så -> nævn præcise tal, præcise citater eller andet direkte fra bilagene
5. Anvend relevante teorier og begreber uden at name-droppe alt for meget.
6. Husk at kombinere jeres teori og begreber med bilagene på en naturlig måde
7. Øv udtalen af begreber og teorier som i bruger
8. Øv jeres oplæg mindst én gang inden eksamen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer