Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Egaa Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Marcel Dejbjerg Pedersen, Trine Tranum Pedersen
|
|
Hold
|
2023 SA/u (1u SA, 2u SA, 3u SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Ligestilling mellem kønnene i Danmark
I grundforløbet "Ligestilling mellem kønnene i Danmark" introduceres I for de tre fagområder inden for samfundsfag: sociologi, politik og økonomi.
I kommer til at arbejde med aktuel empiri og forsøge at anvende jeres viden om samfundsfaglige begreber til at forklare de forhold, som viser sig i arbejdet med temaet køn og ligestilling.
Grundforløbet berører følgende faglige mål og kernestof til Samfundsfag C.
Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at
redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger
herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til
at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug
af digitale hjælpemidler.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med
anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en
faglig dialog.
Kernestof: Politik: Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Sociologi: Socialisering, formelle og uformelle normer, sociale roller, identitetsdannelse
Økonomi: Det økonomiske kredsløb og økonomiske sammenhænge, økonomisk ulighed
Materiale:
Luk samfundet op af Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, ibog.
1.2: Ligestilling mellem kønnene med sociologiske briller p352
- Arbejdsmarkedet og fordeling af barsel p463
- Kønsrollemønsteret p464
Kapitel 2: Identitet i forandring p354
2.1: Hvad er socialisering?p361
- Dobbeltsocialisering p421
- Familietyper og multisocialisering p422
2.2: Normer, sociale roller og social kontrol p360
1.3: Ligestilling mellem kønnene med økonomiske briller - fordeling af ressourcer p351
Kapitel 8: Økonomiske ressourcer, forbrug og behov p400
- 8.1: Behov, prioriteringer og privatøkonomi p407
Kapitel 5: Politiske ideologier p376
- 5.1: De tre klassiske ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme p385
- 5.2: Liberalisme p384
- 5.3: Konservatisme p383
- 5.4: Socialisme p382
(svarer til Columbus, 2021, s. 10-17, 17-19, 20-24, 29-34, 34-37, 103-106, 167-172.)
Introduktionsvideo til Judith Butlers teori om kønnet som socialt konstrueret, Macat, https://www.youtube.com/watch?v=Z7M6kD5Qt5M&ab_channel=Macat
Udvalgte instruktionsvideoer og videoer med politikere fra www.luksamfundetop.dk
FN’s 17 verdensmål - fokus er på verdensmål nr. 5 https://www.verdensmaalene.dk/maal/5
Globalis’ ”Ligestilling - Indeks for skævfordeling mellem køn” https://www.globalis.dk/Statistik/gii-ligestilling
Udvalgte statistikker fra Danmarks Statistik vedr. køn og beskæftigelse, indkomst, tryghed, familie, demokrati & ledelse osv. www.dst.dk
”Kvindernes dom: Mænd overvurderer deres egen indsats i hjemmet” af Maria Jeppesen, 18.10.2016. https://www.avisen.dk/maend-overvurderer-deres-indsats-i-hjemmet_411172.aspx
”Traditionelle kønsroller kendetegner stadig unges studievalg” af Rasmus Fahrendorff, Kristeligt Dagblad d.31.7.2019. https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/traditionelle-koensroller-kendetegner-stadigunges-studievalg
DR2 Debatten ”Lige løn lige køn” fra 2020.
”Mandlige lønmodtagere: Vi har masser af ligestilling”, af Majbritt Berlau 8.3.2019, Fagbevægelsens Hovedorganisation https://fho.dk/blog/2019/03/08/mandlige-loenmodtagere-vi-har-masser-af-ligestilling/
”Kvinder er fortsat en underskudsforretning for statskassen” af Torben K. Andersen, MandagMorgen d.26.4.2020. https://www.mm.dk/artikel/kvinder-er-fortsat-en-underskudsforretning-for-statskassen
”De Riges By - huslejen i København tonser i vejret” af Mattias Sommer mfl. 28.10.2019. https://www.dr.dk/nyheder/penge/de-riges-huslejen-i-koebenhavn-tonser-i-vejret
”Kønsforskellene vokser: Mænd og kvinder stemmer ”historisk” forskelligt”, af Daniel Bue Lauritzen, Altinget, 6.9.2019. https://www.altinget.dk/artikel/koensforskellene-vokser-maend-og-kvinder-stemmerhistorisk-forskelligtfbclid=IwAR0w5tt3Kuxpo1HtQCDWHfpKdMJwbHtyMmhQtOh1iEj2MwAgModEysK6GY
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
#Politik: Ideologier og politiske partier i DK
#Politik I: Ideologier og politiske partier i det danske politiske system
Indhold
I dette forløb er der fokus på politiske ideologier, danske politiske partier og det danske politiske system med landets demokratiske opbygning, demokratiske beslutningsprocesser og deltagelsesmuligheder.
Vi bygger videre på den viden, I fik i grundforløbet om de klassiske ideologier liberalisme, konservatisme og socialisme, hvor de ideologiske forgreninger som socialliberalisme, neoliberalisme, socialkonservatisme og nationalkonservatisme inddrages. Vi behandler politiske partier i Danmark og undersøger partiernes ideologiske og værdi- og fordelingspolitikske placeringer. I introduceres for faglig argumentation, hvor I gennem forskellige øvelser vil træne argumentation og viden om aktuel politik. Igennem et rollespil om lovforslag får I indsigt i politiske beslutningsprocesser. Vi undersøger også gennem et konkret EU-direktiv, hvordan politiske beslutninger i EU påvirker dansk lovgivning.
Lektionerne kombinerer oplæg, øvelser, diskussioner, tekstlæsning og begrebstræning.
Faglige mål
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Kernestof
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Politiske deltagelsesmuligheder
Politiske beslutningsprocesser i DK og EU
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
#Sociologi: Ulighed og fattigdom i Danmark
Forløbets fokus er på levevilkår og social ulighed. I introduceres for forskellige teorier og begreber, der i forløbet anvendes i en undersøgelse af ligheder og forskelle i den danske befolkning. Hørups livsformer og Minervamodellen inddrages.
I forløbet undersøger vi ulighedsbegrebet nærmere og I opnår viden om både social og økonomisk ulighed. I den forbindelse ser vi også nærmere på begrebet fattigdom i Danmark, og på hvordan fattigdom kan måles. I opnår viden om udviklingen i henholdsvis ulighed og fattigdom i Danmark.
Det er et mål i forløbet at styrke jeres faglige argumentation og evne til på et fagligt niveau at diskutere samfundsfaglige problemstillinger om økonomisk og social ulighed og fattigdom. For eksempel hvordan opstår ulighede og hvad kan man gøre for at reducere den.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Projektforløb 1
Projektforløb 1 på Egaa Gymnasium er jeres første skridt mod det store studieretningsprojekt (SRP) i 3.g. Hovedfokus er på at udforske og anvende forskelligartede faglige metoder og tilgange, som spænder over de naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige hovedområder. I vil blive udfordret til at integrere disse forskellige hovedområder i jeres arbejde, det bliver helt essentiel for jeres arbejde med SRP, som netop består af fag fra to hovedområder.
Forløbet lægger vægt på at give jer en forståelse for, hvordan man arbejder inden for hvert Samfundsfag og Biologi . I vil blive introduceret til de fagenes metoder og fagenes teoretiske rammer.
Ud over at arbejde med det udleverede materiale, vil I også blive opfordret til at søge viden og inspiration uden for Egaa Gymnasium, dels på baggrund af et oplæg om Opioidmisbrug fra Misbrugscentret og dels på den viden I selv opsøger.
I vil arbejde både individuelt og i grupper for at undersøge emnet, som sammen bidrager til at belyse den overordnede problemstilling. Det ultimative mål med Projektforløb 1 er at udvikle et produkt, der viser jeres evne til at integrere faglig viden.
Produktet: I skal udarbejde en mundtlig præsentation, understøttet af PowerPoint, som varer 10-12 minutter. I denne præsentation vil I, parvis og på tværs af klasser, formidle jeres arbejde og den anvendte metode.I kommer derfor til at arbejde i grupper af 4 (om mandagen), som altså bliver splittet op til selve fremlæggelsen
Problemformulering:
I hvilket omfang er opioidmisbrug et problem blandt unge i Danmark?
Underspørgsmål:
Hvad er opioider og hvordan påvirker de vores hjerne og nervesystem ?
Hvor mange unge tager opioider og hvor mange har et egentlig misbrug i Danmark ?
I hvilket omfang bør udbredelsen af opioider håndteres? og hvordan ?
Som I kan se, lægger spørgsmål 1 op til en biologisk redegørelse for virkningen af opioider. I vil i biologitimerne læse og blive undervist i netop dette. Jeres opgave bliver så at integrere denne viden i jeres projekt. Ligeledes lægger spørgsmål 2 op til samfundsfag. I vil her arbejde med statistikker og undersøgelser, som belyser spørgsmålet. Spørgsmål 3 vedrører både samfundsfag og biologi. Her skal I overveje, hvordan man kan håndtere udbredelsen. I får et oplæg, som hjælper jer, men I skal også selv ud og søge viden. Der er hjælp at hente i nedenstående litteraturliste, men I skal også selv tage initiativ – og der er afsat tid til dette.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Skriftlighedsforløb (omlagt skriftlighed)
I dette korte forløb bliver I introduceret til EU gennem en klimadebat samt små debatøvelser om EU emner. I forlængelse af debatten og gennem stilladseringsøvelser og korte skriveøvelser i skrivenotesbogen træner I diskussion samt laver beregningsopgaver med statistisk usikkerhed om EU valget den 9.juni.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
#Økonomi: Økonomi og velfærd i Danmark
Dette forløb tager udgangspunkt i jeres hverdagsliv, privatøkonomi og oplevelser med konkrete velfærdsopgaver og sætter det i sammenhæng med dansk samfundsøkonomi. I lærer at anvende økonomisk teori om prisdannelse til at kunne forklare hvordan udbud og efterspørgsel og ændringer heri bestemmer pris og mængde (markedsmekanismen) og hvordan politisk påvirkning heraf fx i form af afgifter og tilskud kan ændre pris og mængde.
I introduceres også for makroøkonomiske sammenhænge og lærer om de økonomiske mål, der er med til at karakterisere en god økonomi, målkonflikter og forskellige politiske prioriteringer og brug af politiske styringsinstrumenter for at styrke økonomien. I midten af forløbet introduceres i for velfærdsmodellerne og vi diskuterer udfordringer og løsninger på , god økonomi og økonomiske konjunkturer blive behandlet og til slut diskussionen af velfærdsstaten og velfærdsstatens fremtid.
Igennem forløbet vil der være forkus på skriftlige øvelser, der understøtter det faglige arbejde. I skal blandt andet skrive i timerne i jeres klassenotesbøger, I skal opstille regressionsanalyser, og særligt arbejde med skrivegenre "Hvad kan der udledes", hvor I træner at anvende faglig viden til at forklare mønstre, I
udleder af tabeller og figurer samt træner forskellige typer af beregninger, der skal anvendes , fx andele i procent, procentvis vækst, indekstal.
Primært kernestof:
Økonomi
- Forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Metoder
- Kvantitativ og kvalitativ metode
Varighed:
15 moduler af 90 minutter.
Faglige mål:
I skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
#Sociologi: SoMe og identitetsdannelse
Dette forløb starter ud med et besøg på Dokk1, hvor I deltager i Hearts&Minds festivallen. I skal høre oplæg om hjernen, og hvordan vi skærper vores koncentration og nysgerrighed. Oplæggene er indledningen til et forløb, der står på to ben, hvor det ene handler om egen identitet, en bedre forståelse af jeres egne roller i gruppearbejde, og hvordan I kan arbejde med at udfordre bestemte sider af jeres personlighed ved at indtage forskellige roller i gruppearbejdet. Det andet ben er fagligt og handler om SoMe' betydning for identitetsdannelse. Følgende teorier vil blive anvendt i forløbet: Giddens’ strukturationsteori samt teori om identitetsdannelse i det senmoderne (adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer, aftraditionaliseret) og Hartmunt Rosa (acceleration).
I arbejder i det korte foløb med synopsisskabelon og forbereder i grupper mundtlige oplæg med talepapir. Gruppearbejdet tæller for en aflevering.
- identitetsdannelse og socialisering
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
#Politik. Det amerikanske valg
Det amerikanske præsidentvalg i USA
At beskæftige sig med amerikansk politik er mere relevant end nogensinde, eftersom den politiske polarisering i den amerikanske befolkning, afspejlet i den udvidede kløft mellem republikanere og demokrater, i stigende grad udfordrer grundlæggende politiske værdier i det liberale demokrati og truer med at ødelægge de søjler, som det amerikanske demokrati i århundreder har hvilet på.
Forløbet koncentrerer sig om det amerikanske præsidentvalg i november 2024, men der vil i forløbet også være fokus på det amerikanske demokrati, vælgeradfærd, og partiadfærd.
Forløbet vil også fungere som optakt til SRO'en - vejen frem mod studieretningsprojektet - i december.
Der er opstillet følgende læringsmål for forløbet.
- Eleverne skal gennem forløbet opnå en grundlæggende forståelse for centrale strukturer, aktører og processer i amerikansk politik.
- Eleverne vil igennem varierende arbejdsformer styrke kendskabet til samt forbedre deres evne til at anvende centrale fagbegreber og teorier til at forstå og forklare centrale kendetegn ved det amerikanske politiske system, styreform, vælgeradfærd osv.
- Eleverne vil igennem forløbet træne deres evne til at lave opgavetyperne hypotese, sammenligning.
-Eleverne vil igennem forløbet styrke deres evne til at anvende parti- og vælgeradfærdsteori
- Eleverne vil i forløbet (elevkonkurrencen) træne deres innovative evner i forhold til polariseringen i amerikansk politik.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Skotland
#Skotland – national identitet og politisk selvforståelse
I dette forløb arbejder I med Skotland som case til at undersøge, hvordan national identitet formes og udfordres politisk og kulturelt. I analyserer devolution, det skotske parlament, SNP vs. Labour og Brexits betydning for uafhængighedsdebatten. Forløbet træner jeres evne til at anvende samfundsfaglige begreber og teorier på aktuelle forhold i et konkret land.
Som en del af forløbet udfører I feltarbejde i Skotland, hvor I gennemfører kvalitative interviews med skotter. Interviewene danner grundlag for jeres præsentationer på Googlesitet, som tæller som aflevering. I arbejder med udvælgelse af informanter, operationalisering og formulering af semistrukturerede interviewspørgsmål.
Under studieturen deltager I desuden i samfundsfaglige aktiviteter: I besøger det skotske parlament, overværer First Minister Questions, og vi tager en tur forbid et danske konsulat og får et oplæg af konsulen, Stuart J. MacPherson. MacPhersob holder et oplæg om skotsk politik og relationen til Danmark.
Forløbet styrker jeres kompetencer i samfundsfaglig undersøgelse, kildekritik, metode og formidling – med fokus på anvendelse af faglig viden i praksis.
Googlesite: https://sites.google.com/apps.egaa-gym.dk/2u-studietur/
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
#Innovation (projektforløb 4): SamfCup
Innovativt arbejde i forbindelse med deltagelse i SamfCup. Forløbet starter ud med et fælles oplæg for samfholdene om arbejdsmarkedet med oplægsholder Jens Joel (beskæftigelsesordfører fra S) og Sebastian Fuhlendorf (FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation).
SamfundsCup er en fagligt orienteret innovationskonkurrence, hvor der er mulighed for at arbejde med en selvvalgt udfordring inden for årets overemne - ARBEJDE. Der vil være en skolefinale som afslutning på forløbet, hvor I i grupper pitcher jeres løsning på en udfordring, I selvstændigt finder og skaber en løsning på.
Arbejdsmarkedsforhold omfatter den danske model og flexicurity. Der indgår, at løn- og arbejdsvilkår i princippet ved overenskomstforhandlinger aftales af arbejdsmarkedets parter uden statslig indblanding (den danske model), og at lønmodtagerne til gengæld for kortere opsigelsesvarsler har en vis indkomsttryghed (socialt sikkerhedsnet) fra velfærdsstaten (flexicurity). Begreber som erhvervsfrekvens,
arbejdsudbud, arbejdsløshedstyper og beskæftigelsesfrekvens indgår. Forskellige arbejdsmarkedspolitiske strategier (fx opkvalificering, stramning) undersøges, og hvordan de påvirker arbejdsmarkedet.
Helt overordnet handler SamfundsCup om, at eleverne skal identificere og undersøge en udfordring og med inddragelse af samfundsfaglige værktøjer og en stor portion nytænkning komme med et løsningsforslag på det identificerede problem. Løsningsforslaget må gerne have kant!
Årets tema: Arbejde
Produktkrav: mundtligt pitch og udarbejdelse af skriftligt notat (en aflevering med elevtid).
Kompetencer: problemformulering, løsningsforslag, idégenerering, informationssøgning, formidling.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
EU's udfordringer
I forløbet introduceres I til EU som institution. Vi arbejder med grundlæggende spørgsmål som hvordan EU fungerer som politisk institution, hvordan magtens tredeling er opbygget i EU sammenlignet med Danmark, og hvad er institutionernes rolle i lovgivningsprocessen, og hvis interesser repræsenterer de?
Vi kommer omkring integrationsteorierne og bruger begreber som reel og formel suverænitet samt mellemstatslig og overstatslig integration til at beskrive indholdet teorierne og beskrive EU’s udvikling.
Midtvejs i forløbet fokuserer vi på de udfordringer eller kriser, som EU står overfor lige nu. I undersøger krisernes natur og omfang, og I kommer med bud på løsninger.
Materiale:
Lars Fredriksen, EU's udfordringer, red.af. Peter Brøndum, Columbus, ibog, https://eusudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=133 (sidst besøgt 2025, 12.april)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige - Kernestof
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
• aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt Fokuspunkter
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
12
|
Køn og ligestilling
Forløbet har omhandlet forskellige indgangsvinkler til køn og ligestilling med basis i bogen "Køn og ligestilling" med særlig fokus på - Køn i et sociologisk, politisk og økonomisk perspektiv
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
International politik - en verden i opbrud
Forløbet omhandler overordnet set - aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og international.
Forskellige teorier om international politik, herunder realisme, idealisme/liberalisme samt varianter af disse og konstruktivisme
Teorierne er blevet anvendt til at undersøge og diskutere aktuelle begivenheder og udviklingstendenser som fx konflikter og samarbejde. Med særlig fokus på Ukraine, Kina og aktis. Desuden er der arbejdet med begreber som hård/blød magt, stat/nation og forskellige typer sikkerhed, sikkerhedstrusler og sikkerhedspolitiske løsninger/ordninger indgår. Herudover
- forskellige former for polaritet (uni- bi- og multipolatitet) og forskellige
typer af stater i magthierarkiet som supermagter, stormagter, mellemstore stater, småstater og svage stater.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
-
Husk at besvare elevfeedback
-
FN; EU, NATO , AU, Ecowac, OECD, OPEC,OIC (Organization of Islamic Cooperation), (medlemmer, formål, mellemstatslig-overstatslig, empiri – nyeste cases.
-
opstil hypoteseopgave (1).docx
-
opg ex metode styrker svagheder.docx
-
Samfundsfag | Opgaveguiden til stx
-
Videnskabsteoretiske dimensioner til elever.pdf
-
ex på metodeafsnit i SRP.docx
-
Metodebogen, Columbus forlag
-
samf metoder styrker svagheder.docx
-
Nu møde mellem USA og Kina.docx
-
Retteark - Diskussion.docx
-
diskuter som spørgeord.docx
-
Bilag_A3-18465.mp4
-
bilag C1 den liberale drøm ved vejs ende.pdf
-
bilag C2-8801 den gylne måge går i krig.pdf
-
Rapport: Det går tilbage for verdens demokratier
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Projektforløb 5
frem mod SRP
|
|
Indhold
|
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Dansk politik og Kommunalvalget 2025
I forbindelse med kommunalvalget 2025 arbejdes der med dansk politik i grundbogen Politikbogen og andet materiale. Grundlaget blev lagt med forløbet i 1g "#Politik: Ideologier og politiske partier i DK"
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Udenrigspolitik - Dansk udenrigspolitik
Med udgangspunkt i IP-bogen gennemgås både generelle perspektiver på udenrigspolitik og specifikke problemstillinger vedr. Dansk udenrigspolitik, herunder:
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Dansk økonomi i lyset af Ukrainekonflikt og Told
Med udgangspunkt den nuværende Ukraine-krise og toldkrig arbejdes der med DK's nuværende økonomiske situation. Dette forløb trækker på viden fra tidligere forløb i 1g og 2g "makroøkonomi 1" og "økonomiske politikker"
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring natio-nalt, regionalt og globalt.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
International økonomi og Globalisering
- Udviklingen i internationale handel
- Hvordan kan international handel forklares? (teorier
- Hvorfor handler lande ikke med hinanden? (protektionisme)
- Globalisering - tabere og vindere?
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/256/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60210462454",
"T": "/lectio/256/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60210462454",
"H": "/lectio/256/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60210462454"
}