Holdet 3i SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Egaa Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Louise Dam Vildbrad
Hold 2023 SA/i (1i SA, 2i SA, 3i SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Hvordan ses ulighed og fattigdom i DK?
Titel 2 Forløb#2 Hvordan er det politiske landskab i DK?
Titel 3 Forløb#3 EU debat
Titel 4 Forløb#4 Hvordan skal den danske velfærdsstat være
Titel 5 Forløb#5 Velfærd og økonomi, hvordan går det i DK?
Titel 6 Forløb#6 USA - det politiske system og valget
Titel 7 Forløb#7 Byen og individets påvirkning på hinanden
Titel 8 Forløb#8 Økonomisk politik - hvordan kan vi styre
Titel 9 Forløb#9 Demokrati og medborgerskab
Titel 10 Forløb#10 samf-cup
Titel 11 Forløb#11 Hvad skal EU nu?
Titel 12 Forløb#12 Hvad sker der i verden i dag?
Titel 13 Forløb#13 Projektforløb 5
Titel 14 Forløb#14 Hvordan indgår medier i demokratisk samf
Titel 15 Forløb#15 Hvordan står Danmark i verden?
Titel 16 Forløb#16 Hvordan står dansk økonomi ...
Titel 17 Forløb#17 forskelligheder i Danmark?
Titel 18 Det må I bruge til skriftlig og mundtlig eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Hvordan ses ulighed og fattigdom i DK?

Første forløb i stamklassen, hvor vi griber fat i forskellige måder at gruppere befolkningen på samt arbejder med hvordan sociale forskelle kommer til udtryk i DK.
I skal lære at arbejde med forskelligt materiale - artikler, statistik, dokumentar og bruge teoretiske begreber til at forklare hvad materialet viser

teori/begreber:
Socialklasser, Minervamodel, livsstil, livsform¨
Bourdieu - kapitaler, habitus

Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare

forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Hvordan er det politiske landskab i DK?

Forløb, hvor vi arbejder med at forstå partiernes adfærd i DK.
Til det kræves forskellig teori der siger noget om hvorfor partierne har de meninger, de har
Forløbet sluttes af med partiprojekt, hvor I skal aflevere en podcast bl.a. indeholdende et interview med en politiker fra jeres parti

teori
ideologier - herunder grøn ideologi og populisme
Fordelings- og værdipolitik
Downs model, Molins model, Kåre Strøms model

Luk Samfundet Op
- Kap. 5.2: Liberalisme
- Kap. 5.3: Konservatisme
- Kap. 5.4: Socialisme
- kap. 5.5 Ideologiske forgreninger - og alle underafsnit
- kap. 5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik
- kap. 5.9: Hvordan forklarer man de politiske partiers adfærd?

Metodebogen
- kvalitativ og kvantitativ metode
- Typer af interviews

Handout om Kaare Strøm

Kernestof:
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Faglige mål:
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Forløb#4 Hvordan skal den danske velfærdsstat være

... i fremtiden

Dette forløb fortsætter i 2.g, men vi går i gang nu her:
Hovedformålet med forløbet er at undersøge hvad velfærd er, hvilke velfærdsmodeller der findes samt en grundig analyse af den danske velfærdsstat. Et andet formål med undervisningsforløbet, er at introducere til økonomi og økonomiske begreber, modeller, teorier mv. fra læreplanen herunder særligt: - det økonomiske kredsløb - økonomiske mål - økonomiske styringsinstrumenter.

Indhold
Dette forløb indeholder en gennemgang af udviklingen af den danske/universelle velfærdsmodel sammenlignet med andre velfærdsmodeller - den korporative og den residuale velfærdsmodel. Forløbet indeholder desuden en analyse af hvordan velfærdsstaten som i nyere tid i Danmark finansieres samt en diskussion af den danske velfærdsstats fremtidige udfordringer såsom de demografiske ændringer i befolkningen, dertil øgede sundhedsudgifter samt globaliseringens pres ude fra i form af eksempelvis øgede flygtningestrømme og outsourcing af virksomhedernes produktion. Vi skifter herefter over til at fokusere på økonomien i velfærdsstaten samt at få styr på grundlæggende økonomisk teori og begreber: det økonomiske kredsløb, herefter de økonomiske mål samt økonomisk politik (finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik). Vi ser desuden på hvilke af disse styringsinstrumenter politikerne kan bruge når der er højkonjunktur eller lavkonjunktur.

De overordnede spørgsmål i forløbet
1. Hvad er velfærd?
2. Hvad er en velfærdsstat?
3. Hvordan finansieres den danske velfærdsstat?
4. Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for?
5. Hvordan påvirker velfærdsmodellerne det økonomiske kredsløb?
6. Hvilke økonomiske mål, økonomiske styringsinstrumenter og økonomiske politikker findes der?

Bøger
Luk Samfundet op
- Kap. 9.2 Forskellige velfærds­modeller: den universelle, residuale og korporative velfærdsmodel
- Kap. 9.1 Velfærdsstatens 
udvikling
- Kap. 9.2: Velfærdstrekanten - borgernes forskellige veje til velfærd - samt alle underafsnit
- Kap. 9.3: Velfærdsstatens udfordringer
- Kap. 9.4: Velfærdsstatens interne udfordringer - og alle underafsnit

faglige mål:
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler

kernestof:
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf

makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Velfærd og økonomi, hvordan går det i DK?

Vi arbejder med hvad velfærd i DK er.
I skal kende til stat, marked og civilsamfund samt de forskellige modeller, som man kan karakterisere velfærdsstater ud fra.
vi arbejder med interne og eksterne udfordringer, som DK står over for og også forskellige strategier til at løse disse udfordringer (udvidelsesstrategi, nedskæringsstrategi etc.).
I skal lære at læse tabeller og forklare dem. Desuden skal I læse basal økonomi: det økonomiske kredsløb, de samfundsfundsøkonomiske mål samt udbud/efterspørgsel

Bøger
Luk Samfundet Op
- kap. 9.3: Velfærdsstatens udfordringer
- kap. 9.4: Velfærdsstatens interne udfordringer - og alle underafsnit
- kap 9.5: Velfærdsstatens eksterne udfordringer
- kap. 9.6: Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien
- kap. 9.7: Fra velfærdsstat til konkurrencestat?

Økonomibogen
- kap. 1.1 Hvad er økonomiens grundvilkår?
- kap. 3.1: Det økonomiske kredsløb

Økonomiens Kernestof
- kap. Kapitel 2: Økonomiske mål
- kap. 2.1: De syv økonomiske målsætninger
- kap. 2.2: Økonomisk vækst
- kap. 2.3: Høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed
- kap. 2.4: Ligevægt på betalingsbalancen
- kap. 2.5: Lav inflation
- kap. 2.6: Balance på statsbudgettet (budgetbalancen)
- kap. 2.7: Rimelig fordeling af goderne
- kap. 2.8: Bæredygtig vækst
- kap. 5.1: Hvad er et marked?
- kap. 5.2: Efterspørgsel
- kap. 5.3: Udbud
- kap. 5.4: Markedsmekanismen
- kap. 5.5: Forskydninger af ligevægtsprisen
- kap. 5.6: Pristeori og markedssvigt

Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf

Faglige mål:
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 USA - det politiske system og valget

Vi arbejder med et andet politisk system - det amerikanske - op til præsidentvalget i november 2024.
I skal kende til de forskellige demokratiske institutioner i USA og amerikanske værdier/kultur.
Derudover arbejder vi med den stigende polarisering i det amerikanske samfund og undersøger hvordan det og andre faktorer spiller ind på hvad vælgerne stemmer. Herunder arbejder vi også med vælgeradfærd.
Forløbet slutter af med valgaften og opsamling på valget samt et oplæg fra Derek Beach, AArhus Universitet
I forløbet arbejder vi med valgsystemet (med matematik) og amerikansk kultur (sammen med engelsk)

Bøger:
USA's Udfordringer
- kap. 1.2: Hvad er USA?
- kap. 1.2.1: De store forskelles land
- kap. 1.2.2: Rust- og bibelbæltet
- kap. 1.4.1: Geert Hofstede og kulturanalyser
- kap. 2.2.1: USA er en føderation
- kap. 2.2.2: USA er et præsidentielt system baseret på et liberalt demokrati
- kap. 2.3: Hvordan fordeler den politiske magt sig mellem de tre centrale politiske institutioner?
- kap. 2.5.1: Partierne i amerikansk politik og underafsnit "Demokraterne og Republikanerne – de to store partier i amerikansk politik", "De to politiske partiers holdninger og værdier"
- kap. 2.5.2: Valgmetoderne flertalsvalg i enkeltmandskredse (first past the post) og valgmandskollegiet
- underafsnit "Fra nominering til det Hvide hus – præsidentvalget"
- underafsnit "Sikre stater og svingstater – nogle er røde, andre blå, meget få er noget andet"
- kap. 2.7.2: Partiadfærd
- kap. 2.7.3: Vælgeradfærd
- kap. 2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik?
- kap. 2.6.1: Hvad handler politisk polarisering om?
- kap. 2.6.2: Hvorfor synes polariseringen blot at forstærkes i amerikansk politik?
- kap. 2.6.3: Medierne og politisk kommunikation i USA
- kap. 3.2.1: Uligheden i indkomster og formuer i USA bliver ved med at stige
- kap. 3.3.1: Ulighed, social ulighed og klasser i det amerikanske samfund




Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof:
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7 Byen og individets påvirkning på hinanden

Hvordan påvirker byen og byens indretning individet? Hvordan kan individer skabe interessante byrum som er rare at opholde sig i?

Dette SRO-forløb dykker vi ned i sociologien omkring byrummet. Forløbet er et innovationsforløb, hvor I selv skal skabe en løsning på et byrumsproblem.
op til forløbet har I allerede været på byrundtur på Århus Ø og et selvvalgt sted på arkitekturens dag. I dette forløb skal vi også vises rundt i Gellerupparken af Kristian Würtz (direktør for Brabrand Boligforening).
forløbet introducerer jer for flere sociologer, der ud over at sige noget om byen også kan bruges til at sige noget om individernes ageren (grund til de gør som de gør) i vores samfund i dag.
Herunder Rosa, Giddens, Beck, Ziehe, Goffman, Bauman
Derudover bruger vi også arkitektens Jan Gehls sociologiske betragtninger og ser forskellige dokumentarer om hans byrumsdesign.
Forløbet slutter af med en selvstændig løsning på et byrumsproblem i nærområdet (i samarbejde med matematik og det gyldne snits principper) - og så skal I skrive jeres SRO ud fra det.
Metodisk arbejder vi i dybden med observation.

Bøger:
Bysociologi Systime: s. 11-19, 23-25

Sociologibogen, Columbus:
- kap. 4.1 Hvad karakteriserer det ”refleksivt moderne”? (Giddens)
- Forandringstempo og meningsløshed i accelerationssamfundet (Hartmut Rosa)

Identitet og socialisering
- Afsnit "Thomas Ziehe"

Sociologiens kernestof
- kap. 16.3: Bauman og den flydende modernitet

Blik på Byen
- Manuel Castells
- Richard Sennett
- Michel Foucault
- zygmunt Bauman

Design og arkitektur bogen
- kap. 5.1: Byplanlægning og byrum

Sociologiske Steder
- kap. 4.2 Byens arkitektur
- kap. 4.3 Ikke-steder

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere ,
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser  
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8 Økonomisk politik - hvordan kan vi styre

...økonomien?

I dette forløb arbejder vi med forskellige økonomiske politikker, man kan anvende, hvis/når man ønsker at styre økonomien. I skal undersøge forskellige politiske tiltag og diskutere, hvornår man skal/ikke skal handle - og hvem der skal gøre det. Der er fokus på Danmark i forløbet, men også på, hvordan andre lande eller EU spiller en rolle for Danmarks økonomi
Forløbet indeholder også overvejelser om hvordan arbejdsmarkedspolitk (strukturpolitik) har indflydelse på økonomien og hvordan klimapolitik også får en større betydning.

Bøger:
Økonomibogen:
- kap. 7.2 Hvad er finanspolitik, og hvordan virker den? og underafsnit "Multiplikatoreffekten"
- kap. 7.4 Hvad er valutapolitik, og hvordan virker den?
- kap. 7.5 Hvad er indkomstpolitik, og hvordan virker den?
- kap. 7.6 Hvad er strukturpolitik?

ØkonomiNU
- kap. 7.2 Finanspolitiske instrumenter og multiplikatorer
- Finanspolitiske multiplikatorer
- kap. 8.2 Hvad er pengepolitik?
- Finanspolitikken og EU
- Pengepolitik og EU (ECB)
- - Indkomstpolitik (lønpolitik)
- Arbejdsmarkedspolitik

International politiks kernestof
- 8.1: Økonomi, natur og CO2-udslip
- 8.6: To grundholdninger til klimapolitik

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9 Demokrati og medborgerskab

Vi starter op med et demokratiforløb, hvor vi undersøger forskellige former for demokrati. Herunder direkte og repræsentativt, teoretiske forståelser som konkurrence og deltagelse. vi arbejder med Habermas' demokratiske samtale og medborgerskabsbegreber og sætter det i relation til vores samfund i dag.
Vi når også kort omkring forskellige magtbegreber

som en del af forløbet skal I også selv lave noget frivilligt arbejde.

Bøger:
Politikbogen
- kap. 1.5 Hvordan ser Eastons model af det politiske system ud?
- kap. 9.1 Hvad er demokrati?
- kap. 9.2 Hvori består forskellen mellem konkurrence- og deltagelsesdemokrati?
- kap. 9.3 Hvad er det deliberative demokrati?
- kap. 9.4 Hvilke rettigheder og pligter har medborgerne i demokratiet?
- kap. 9.5 Hvilke medborgerskabstyper eksisterer der, og hvilke idealer ligger bag disse? og ALLE underafsnit
- kap. 8.1 Hvad er magt, hvilke forskellige magtbegreber eksisterer der, og hvilke metoder kan vi bruge til at undersøge magtfordelingen? og alle underafsnit

Velfærdsstaten under pres
- kap. 2.3 Acceleration og fremmedgørelse – konsekvensen af konkurrencestaten?
- kap. 2.2 Hvad gør konkurrencestaten 
ved arbejdsmarkedet?


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#10 samf-cup

Innovationsforløb med fokus på at skabe løsninger inden for emnet "arbejde".
Fokus bliver i høj grad på både at definere en problemstilling og skabe en realistisk og innovativ løsning og at denne løsning er kvalificeret med hjælp udefra.

Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#11 Hvad skal EU nu?

Forløb hvor I skal lære om EU - struktur, opbygning, magt, aktører
Vi arbejder med forskellige cases herunder demokratiet i EU og slutter forløbet af med et rollespil, som er arrangere af DEO.
I skal forstå EU's rolle i forhold til Danmark og arbejde med argumenter for og imod at EU skal have mere magt/indflydelse
Fokus er på viden om institutionerne og deres indbyrdes magt. viden om beslutningsprocesser og integrationsteorier

Bøger:
EU's udfordringer
- kap. 1.1: Hvad er EU's formål?
- kap. 1.2: Hvor ligger magten i EU?
- Kommissionen
- Ministerrådet
- EU-parlamentet
- EU-Domstolen
- Idé- og forberedelsesfasen
- Beslutningsfasen
- Implementeringsfasen
- kap. 2.3: Liberal intergovernmentalisme
- 2.4: Multi-level-governance
- kap. 2.5: Differentieret integration
- kap. 2.6: Scenarier for EU's integrationsproces
- kap. Kapitel 2: Teorier om europæisk integration
- kap. 2.1: Føderalismen
- kap. 2.2: Neofunktionalismen
- Policy-niveauet: Hvorfor er den politiske udvikling i Ungarn og Polen i strid med EU’s værdigrundlag?
- Polity-niveauet: Hvordan forhandles EU’s flerårige budgetrammer?
- Policy-niveauet: Hvordan håndterede EU flygtningekrisen?
- Polity-niveauet: Hvordan samarbejder medlemslandene om asyl og grænsekontrol?
- Politics-niveauet: Konflikter og muligheder for EU’s samarbejde om flygtninge og migranter

SamfNU B
- Europæisk integration og disintegration

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#12 Hvad sker der i verden i dag?

Vi starter ud med et forløb om international politik, hvor vi dels arbejder med krigen i Ukraine og perspektiverer kort til Arktis.
Vi skal undersøge om USA har så stor magt som de har haft herunder Trumps rolle og hvilke andre store aktører der er på spil - herunder magtstrukturer
Til sidste stifter vi også bekendtskab med teorier om svage stater.

Vi arbejder med brug af med følgende teori:
Realisme
Liberalisme
Magt i IP: blød, hård, smart
Konstruktivisme
Sikkerhed og sikkerhedsdilemma

Faglige mål
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

Kernestof
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og international



Tekster:
Global Politik, Hans Branner, 2021
- Kap 1: 5 megatrends
- Kap 2.1 Magtens betydning i IP
- Kap 2.2 samt underafsnit om USA's bløde magt
- Kap 2.3 - underafsnit om magthierarki
- Kap 2.5 Realisme og liberalisme
- Kap 3.3 hvad er sikkerhedspolitik? og underafsnit Militære truslers standhaftighed, Fire slags ikke-militære trusler, Teorien om sikkerhedsliggørelse og konstruktivismen
- Den russiske bjørn vågner op
- Fire slags ikke-militære trusler

IP-bogen
- Afsnit 1.5 Hvad er magt i international politik?
- Afsnit 2.1: Hvordan anskuer realister verden?
- Afsnit 2.2 realismens grundprincipper
- Afsnit 2.3 klassisk realisme

International politiks kernestof
- Kap. 1.4 Konstruktivismen
- Kap 5.1 Typer af IGO'er og teoretiske synsvinkler på dem
- Kap 4.4: Svage stater og borgerkrige

USA's udfordringer
- Kap. 4.6: De udenrigspolitiske skolers påvirkning på amerikansk udenrigspolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 14 Forløb#14 Hvordan indgår medier i demokratisk samf

..und? og hvilken indflydelse har medierne for pg på demokratiet? Det er et centralt spørgsmål vi skal arbejde med i dette forløb. Desuden skal vi undersøge mediernes påvirkning på unge og hvordan unge bruger sociale medier (unge og identitetsdannelse)
endelig arbejder vi også med en politisk vinkel om hvor politikere anvender medier og hvordan medierne bruger politikerne

I skal selv kunne inddrage forskellige sociologer fra tidligere men kommer også til at arbejde med forskellige medieteorier. Vi arbejder også med diskursanalysen og fokus på de sociale medier.
Endelig kobler vi forløbet op på kommunalvalget, så I skal undersøge, hvordan lokalpolitikere anvender medier i en valgkamp.

Teorier i forløbet:
priming, framing,
kakerlakteori, kanyleteori
medialisering - og begreber der kendetegner denne
nyhedskriterier
modtager-afsender, valens, saliens
teori om sociale medier herunder ekkokamre,
medierne som 4. statsmagt, gate-keeper-funktion

Tekster

Politikkens kernestof
Kap. 8: Medier og politik
8.1: Mediernes rolle i vores samfund
8.2: Politisk meningsdannelse og medier

Sociologiske steder
Kap. 2.2 Smartphonen som medie, massemedie og socialt medie
Kap 2.1 Medialisering
Kap. 2.3 Smartphonen og identitetsdannelse

Politikbogen
Kap. 7.2 Hvad er medialisering og nyhedskriterier?
Kap. 7.3 Hvad er den politiske dagsorden, og hvem fastlægger den politiske dagsorden?

SociologiNU
Kap. 11.6 Medierne som borgerlig offentlighed?

MedierNU
Kanyleteori og kakerlakteori
Diskursanalyse

Luk samfundet op
Bobler, shitstorme og ekkokamre

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Kernestof:
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#15 Hvordan står Danmark i verden?

Forløb med fokus på dansk udenrigspolitik i dag. Vi tager udgangspunkt i den aktuelle sag med Danmark - Grønland - USA og prøver ved hjælp af teori og begreber at forklare DK's handlinger og handlemuligheder fremadrettet. Det handler om fokus på Danmark som småstat og hvad det betyder for landets udenrigspolitik.

Vi arbejder også med dansk ulandsbistand (dette kan hænge sammen med globaliseringsforløbet senere)

Afslutningen af forløbet drejer sig om forskellige styreformer, som defineres på en skala fra liberalt demokrati til lukket autokrati. Dette kan også kobles til demokratiforløbet

Begreber og teori:
Småstater
Mål - tre forskellige slags
Muligheder: determinanter, kapabiliteter, instrumenter
aktivisme - tilpasning.
blød og hård aktivisme
definition af styreformer


Bøger

Global Politik
- kap. 8.3: Mål og muligheder i udenrigspolitikken og underafsnit
- kap. 8.4: Udenrigspolitisk aktivisme i Danmark og underafsnit: Danmark bliver en krigsførende nation, Blød og hård aktivisme
- kap. 8.5: Dansk FN- og ulandspolitik

International politiks kernestof
- kap. 9.2: Danmarks sikkerhedspolitik: fra lav profilering til ivrig krigsnation

Politikbogen
- kap. 12.1 Hvad er styreformshjulet?
- kap. 12.2 Hvad er forskellen på parlamentarisme og præsidentialisme?
- kap. 12.3 Hvad er styreformernes etapekort? og underafsnittene


Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Forløb#16 Hvordan står dansk økonomi ...

... i international konkurrence?

Inkl arbejde med globalisering og udvikling i forskellige lande
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 18 Det må I bruge til skriftlig og mundtlig eksamen

Ibøger:
- https://ibog.dk/?id=494

Vejledning til lærerplan:
- https://uvm.dk/media/y00aher0/240827-vejledning-samfundsfag-a-stx-2024.pdf

Generelle links om dansk politik
- meningsmåling: https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
- meningsmåling med statistisk usikkerhed: https://voxmeter.dk/meningsmalinger/
- lovgivningsprocessen: https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/lovgivningsprocessen-i-folketinget
- Partierne fordelt i fordelings og værdipolitik: https://poltest.dk/
- vælgeradfærd ved folketingsvalg 2026: https://nyheder.tv2.dk/politik/2026-03-25-nye-tal-viser-flere-bemaerkelsesvaerdige-vaelgervandringer

Dansk politik:
- Arne-pension: https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-08-13-socialdemokratiet-vil-goere-det-muligt-at-bremse-hoejere-pensionsalder
- politikernes holdning til klima/miljø: https://dm.dk/bio/alle-artikler/klima/folketingsvalg-2026-politikerne-besvarer-spoergsmaal-om-klima-og-miljoe/
- klima/miljø: https://dm.dk/bio/alle-artikler/kampen-om-arealerne/folketingsvalg-2026-hvad-vil-politikerne-goere-for-natur-miljoe-og-klima/
- Borgernes parti: https://www.dr.dk/nyheder/politik/ny-maaling-lars-bojes-parti-kollapser-men-et-andet-stormer-frem

Retssystemet i Danmark: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=387#c2110

Menneskerettigheder: https://menneskeret.dk/om-os/menneskerettigheder

Økonomi Danmark
- Økonomiske nøgletal nov 2025: https://www.kl.dk/analyser/nyt-om-dansk-oekonomi/2025/noegletalsnyt-november-2025
- Danmarks statistik: https://www.dst.dk/da/
- finanspolitik - fødevarecheck: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2026-05-04-nu-lander-foedevarechecken-hos-de-foerste-danskere
- påvirkning på økonomien pga krigen i Iran: https://www.mybanker.dk/artikler/de-privatoekonomiske-konsekvenser-af-krigen-i-iran/
- status dansk økonomi: https://www.dr.dk/nyheder/politik/lige-nu-bugner-det-med-penge-i-statskassen-men-om-fem-aar-kan-det-se-helt-anderledes

Fattigdom/ulighed:
-Poverty world: https://worldpoverty.io/
-Danmarks statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/indkomst-og-loen/indkomstfordeling
-Ginikoefficienter forskellige lande: https://worldpopulationreview.com/country-rankings/gini-coefficient-by-country
- sociale klasser: https://klassesamfund.dk/
- social arv (gammel): https://edu.au.dk/fileadmin/edu/Asterisk/74/Asterisk74-s14-17.pdf
- ulighed i DK (godt eller skidt): https://www.vive.dk/da/nyheder-og-debat/2025/er-ulighed-godt-eller-skidt-for-et-samfunds-velstand/

- Labour vinder i UK, men ulighed (obs gammel artikel, stor utilfredshed med Starmer i dag): https://www.altinget.dk/eu/artikel/lars-olsen-labour-staar-til-storsejr-men-i-et-oekonomisk-og-demokratisk-fallitbo
- Unge i UK: https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/unge-britiske-vaelgere-er-bekymrede-deres-oekonomi-og-fremtid

- Velfærd i Italien: https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/32-aarige-emanuele-bor-stadig-hjemme-i-den-perfekte-verden-var-jeg-baade-gift-og-havde-faaet

- Velfærd i DK (obs gl. artikel): https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-08-13-socialdemokratiet-vil-goere-det-muligt-at-bremse-hoejere-pensionsalder
- Velfærdsforliget: https://www.dr.dk/nyheder/politik/uenighed-om-velfaerdsforlig-splitter-partier-foer-regeringsdannelse
- barns sygedage: https://www.dr.dk/nyheder/politik/sf-vil-bruge-milliarder-paa-boerns-sygedage-men-regeringen-toever
- Flere børn i velfærdsstaten: https://www.dr.dk/nyheder/politik/loekke-vil-have-os-til-faa-flere-boern-konservativ-profil-kalder-det-en-tynd-kop-te
- pensionsalder S: https://www.dr.dk/nyheder/politik/socialdemokratiet-vil-stoppe-stigningen-i-folkepensionsalderen
- Den danske model: https://bm.dk/arbejdsomraader/arbejdsvilkaar/den-danske-model

Økonomi
- arbejdsløshed i EU: https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/statistik/arbejdsloeshed
- status dansk økonomi 2024: https://nyheder.tv2.dk/business/2024-05-02-dansk-oekonomi-slaar-vores-naboer-med-laengder
- Effekter af Trump på dansk økonomi: https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2025/01/hojkonjunktur-eller-handelskrig-sadan-kan-trump-pavirke-dk/

USA:
- Valgresultat 2024: https://edition.cnn.com/election/2024/results/president?election-data-id=2024-PG&election-painting-mode=projection-with-lead&filter-key-races=false&filter-flipped=false&filter-remaining=false
- republikanerne (i repr. Hus): https://www.gop.gov/
- demokraterne: https://democrats.org/
- unge vælgere der stemmer trump: https://www.dr.dk/nyheder/udland/korrespondent-trump-satser-paa-de-unge-maend-i-dybt-koensopdelt-amerikansk-valg
- Harris' vælgere: https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/morgenpost-fra-usa-harris-vil-gerne-have-de-sorte-maend-tilbage
- hvorfor vandt trump: https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-11-06-her-er-fire-vigtige-faktorer-der-banede-vejen-for-trumps-valgsucces
- Trumps popularitet: https://politiken.dk/internationalt/int_usa/art10822202/Trumps-popularitet-falder-til-laveste-niveau-i-denne-periode
- trumps popularitet: https://www.economist.com/interactive/trump-approval-tracker

Byen
- negative sider ved storbyen: https://www.information.dk/debat/2022/11/hoej-befolkningstaethed-giver-byboere-stress-indrette-byrummet-bedre
- dr.tv byens mester - new york: https://www.dr.dk/drtv/se/byernes-mester_-den-danske-forvandling-af-new-york_403863
- dr.tv byens mester Rotterdam: https://www.dr.dk/drtv/se/byernes-mester_-blomstrende-revolution-i-rotterdam_404394
- dr.tv byens mester Melbourne: https://www.dr.dk/drtv/se/byernes-mester_-miraklet-i-melbournes-straeder_404396
- Gehls kriterier: https://static.squarespace.com/static/51a9e743e4b0e30381773930/51a9e8b2e4b0661492e23c80/51a9e8b2e4b0661492e23d7b/1360744725693/12%20kvalitetskriterier%20Gehl%20Architects.pdf

EU
- Fakta om EU: https://op.europa.eu/webpub/com/short-guide-eu/da/about-eu.html
- De politiske grupper fordeling i parlamentet efter valget 24: https://www.europarl.europa.eu/about-parliament/da/organisation-and-rules/organisation/political-groups
- lovgivningsprocessen i Folketinget: https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/lovgivningsprocessen-i-folketinget
- valgdeltagelse: https://results.elections.europa.eu/da/valgdeltagelse/
- sådan styrker EU sikkerheden: https://www.europarl.europa.eu/topics/da/article/20190612STO54310/forsvar-sadan-styrker-eu-sin-sikkerhed
- demokratisk underskud i EU: https://undervisning.deo.dk/gymnasium/temapakker/demokrati-underskud/
- nye medlemslande i EU: https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/medlemslande/nye-medlemslande
- udfordringer og håndtering af dem i EU (I må gerne folde fanerne ud): https://op.europa.eu/webpub/com/short-guide-eu/da/tackle-the-big-issues.html
- krav til et land hvis det skal optages i EU: https://www.eu.dk/da/faq/alle-faqs/hvilke-krav-skal-et-land-opfylde-for-at-blive-medlem-af-eu
- case EU-domstol: https://www.dr.dk/nyheder/seneste/eu-domstolen-kalder-maltas-salg-af-statsborgerskab-ulovligt
- EU's budget - hvad betaler og modtager DK: https://www.eu.dk/da/faq/alle-faqs/eus-budget-hvor-meget-betaler-og-modtager-danmark#D5EF533B47D14ABFA3D21449261970EE
- asyl og migration: https://www.europarl.europa.eu/topics/da/article/20170629STO78630/asyl-og-migration-i-eu-fakta-og-tal#data-om-asylansgere-i-eu-5
- asyl og migration: https://www.dr.dk/nyheder/udland/eus-nye-asyl-og-migrationsaftale-bliver-kaldt-baade-historisk-og-under-al-kritik
Dansk lov fra EU: https://www.eu.dk/da/danmark-i-eu/eu-ret-i-danmark/fra-eu-regler-til-dansk-lov

Dansk udenrigspolitik og IP:
- blød magt indeks: https://brandirectory.com/softpower
- USA underminerer DK: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2025-08-27-usa-underminerer-aktivt-kongeriget-siger-analytiker
- kampen om grønland: https://nyheder.tv2.dk/2025-01-16-forstaa-kampen-om-groenlands-fremtid
- dansk udenrigspolitisk strategi 2025: https://nyheder.tv2.dk/politik/2025-06-20-danmark-vil-prioritere-egne-interesser-i-udviklingspolitisk-strategi
- afrikastrategi: https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-regeringens-afrika-strategi-har-fornem-titel-men-tyndt-indhold
- Freedeom House: https://freedomhouse.org/explore-the-map?type=all&year=2025

Kultur:
- danskhed: https://www.altinget.dk/artikel/idehistoriker-nationalistisk-taagesnak-afsporer-debatten-om-danskhed
- danskhed: https://www.berlingske.dk/laesere/danskhed-sidder-ikke-i-blodet-og-slet-ikke-i-et-glas-maelk?gaa_at=eafs&gaa_n=AWEtsqemiL_T06AVA4YFXTu2xqtK_j5Zx_6SR4i4Gxlw-kXFLdFMuhcoWngD6YzUNqk%3D&gaa_ts=69fdbcfa&gaa_sig=0lxkXejEg3QgomHqD5FliYbZuvtXd2OHDbGpMBy9iWtNXaoFU-EoK4tBsXHWYxyzdnVvxKQnSctfWvUyizxEYQ%3D%3D

Medier
- Mette Frederiksen: https://www.facebook.com/watch/?v=2095571651271834
- EU og tiktok: https://www.dr.dk/nyheder/udland/reels/app-skal-goere-det-svaert-snyde-med-sin-alder-paa-sociale-medier
- alene hjemme på nettet: https://www.dr.dk/drtv/serie/alene-hjemme-paa-nettet_440656

Sociologi:
- "PDO": https://nyheder.tv2.dk/politik/2025-09-24-tesfaye-kalder-elevers-opfoersel-for-pisse-daarlig-opdragelse-nu-svarer-laerer-igen
- manosfæren: https://cybernauterne.dk/blog/manosfaeren-i-danmark/

Ligestilling
- statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/ligestilling

Fattigdom: https://globalis.dk/tema/fattigdom/fattigdom
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer