Holdet 3j SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Egaa Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Mads Peter Fuglsang
Hold 2023 SA/j (1j SA, 2j SA, 3j SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrati, lovgivning og deltagelse
Titel 2 Medier
Titel 3 Økonomi og miljø
Titel 4 Ideologier og skillelinjer
Titel 5 Ideologier og skillelinjer
Titel 6 Det amerikanske valg
Titel 7 Fattigdom og ulighed
Titel 8 Ny verdensorden
Titel 9 Arbejde
Titel 10 EU - udfordringer og løsninger
Titel 11 Unge i præstationssamfundet
Titel 12 Småstat i krisetid
Titel 13 Valg og vælgeradfærd
Titel 14 Ukraine i EU?
Titel 15 Økonomiske politikker
Titel 16 Globalisering og handel

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokrati, lovgivning og deltagelse

Vi vil i forløbet blive klogere på, hvad demokrati er, og hvordan det fungerer i praksis, samt hvordan demokratiet bør fungere.
Indledningsvis ser vi på Eastons model for det politiske system, demokratiformerne, demokratiopfattelser og magtens tredeling. Ca. midtvejs i forløbet kommer vi ind på valg, vælgere og partier, og vi undersøger, hvordan konkret lovgivning bliver til. Her ser vi kort på de forskellige aktører i lovgivningsprocessen, herunder EU. Her undersøger vi partiernes holdninger til EU og spørgsmålet om afgivelse af suverænitet.
Vi vil i løbet af forløbet komme ind på unges deltagelse i demokratiet og holdninge til det, og vi diskuterer, om valgretsalderen burde sættes ned til 16 år.
Vi slutter af med medborgerskabsbegrebet og hvad det vil sige at deltage i demokratiet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof - magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene Fokuspunkter - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Medier

Forløbet fokuserer på mediernes rolle i samfundet. Det handler både om mediernes magt og betydning i demokratiet, om medieforbruget, om mediernes vilkår og måde at arbjede på. Vi starter med medialisering og mediernes kommunikation. Her er vi omkring nyhedskriterierne og de forskellige typer af medier: de klassiske, de digitale og de sociale medier. Vi diskuterer forskellene og analyserer eksempler på mediernes udtryk.
Inden vi går i gang med medieforbruget, arbejder vi med samfundsudviklingen fra det traditionelle til det moderne og senmoderne samfund for at kunne komme med kvalificerede forklaringer på udviklingen i medieforbruget og de nyhedskriterier, som medierne anvender. Vi analy-serer statistik, der giver os indblik i udviklingen i medieforbruget samt medieforbruget i forskellige aldersgrupper.
Til slut fokuserer vi på demokrati, politisk deltagelse og de sociale mediers funktion i det postfaktuelle samfund. Her tager vi udgangspunkt i Habermas’ teori om samtaledemokratiet og vi diskuterer positive og negative sider ved mediernes rolle som bindeled mellem borgere og politikere.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof - politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier Fokuspunkter - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Økonomi og miljø

Den første del af forløbet introducerer økonomi som samfundsfagligt kerneområde: Vi kommer ind på mangel og behov, markedsmekanismen og det økonomiske kredsløb. Herefter ser vi på, hvad der definerer en god økonomi. Vi arbejde med de økonomiske mål: Hvordan de opgøres og mere generelt, hvorfor de betragtes som mål for en god økonomi. Vi bruger den seneste økonomiske redegørelse til at give et billede af den aktuelle konjunktursituation i dansk økonomi – eleverne laver en grundig analyse på baggrund af udviklingen i nøgletallene.
Den sidste del af forløbet fokuserer på modsætningen mellem vækst og miljø og falder sammen med projektforløb 1, hvor vi på tværs af to fag (samfundsfag og kemi) og i samarbejde med ingeniørhøjskolen arbejder med en tværfaglig problemstilling: Hvordan påvirker vores produktion klimaet og den globale opvarmning? I den samfundsfalige del arbejder vi med det grønne BNP, negative eksternaliteter og økologisk økonomi, og især Kate Raworth doughnut-model.
Eleverne introduceres til videnskabelige basismodel samt metoder i de indgående fag, og de arbejder i projektgrupper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof - velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf - makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt. Fokuspunkter - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå - påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde


Titel 5 Ideologier og skillelinjer

Vi starter med opsamling på indholdet i de klassiske ideologier og forgreningerne fra grundforløbet, og vi supplerer med grøn ideologi og populisme. Vi undersøge årsager til og betydningen af grøn ideologi og populisme for vælger- og partiadfærden. Når vi har set på indholdet i Lipset og Rokkans teori om politiske skillelinjer, vil vi fokusere på Danmarksdemokraterne og skillelinjerne land/by, center/periferi. Vi vil forsøge at finde ud af, hvorfor er partiet opstået, hvad partiets politik indeholder, hvad der karakteriserer partiets vælgere, og hvorfor har par-tiet fået pæn tilslutning hos vælgerne. Eleverne laver mindre undersøgelser af partiets politik vha. analyser af partiernes hjemmesider, og vi undersøger vha. kvantitativ statistik fra valgundersøgelsen holdninger hos partiernes vælgere.
I forløbet berører vi vælger- og partiadfærd, og eleverne får en forståelse for partiernes udgangspunkt i ideologierne samt deres placering på den fordelings- og værdipolitiske akse. Vi bruger aktuelle cases fra den politiske debat til at uddybe og forstå teorier og modeller.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof - politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd - kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data Fokuspunkter - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser. - undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold - påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller og med brug af digitale hjælpemidler.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Det amerikanske valg

Forløbet skal eleverne en forståelse for det amerikanske valg. Vi starter med det amerikanske demokrati, magtens tredeling og den føderale statsform. Forståelse af institutionernes, præsidentens og højesterets rolle i demokratiet og i lovgivningsprocessen er central.
Vi arbejder med valgmetoder og det amerikanske partissystem, som vi sammenligner med det danske. Vi påviser forskelle på partiernes politik og deres vælgeres holdning til forskellige centrale spørgsmål, som vi forklarer vha. viden om politiske skillelinjer. Her er det en poin-te, at vi igennem længere tid har været vidne til en stigende polarisering mellem partiernes vælgere.
Vi følger løbende med i den igangværende valgkamp og analyserer aktuelle analyser og statistik om amerikanernes vælgeradfærd, som vi forsøger at forklare vha. modeller for vælgeradfærd (især Michigan-modeller, Downs medianvælgermodel samt rational choice teori).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof - politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd - politiske beslutningsprocesser i Danmark og i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. Faglige mål - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige toerier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samnfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser - påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler. - analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 Fattigdom og ulighed

Forløbet, der leder frem mod SRO, handler om fattigdom og ulighed. Vi fokuserer på Danmark, men vil ende med også at arbejde med stati-stik og andet empiri om Tanzania.
Allerførst definerer vi begreberne absolut og relativ fattigdom. Her kommer vi ind på de forskellige fattigdomsgrænser samt de opgørelsesme-toder, som anvendes for den relative fattigdom. Vi laver beregninger på Gini-koefficientens udvikling over tid, og vi diskuterer fordele og ulemper ved at bruge den som mål for ulighed.
Det relatige fattigdomsbegreb forsøger vi at uddybe ved at se på konsekvenser af ulighed og sammenhængen mellem forskellige ”ressource-beholdere” og ulighed. Især ulighed i sundhed er kommet i fokus. Vi ser dokumentar og analyserer statistik.
Ulighedsteorierne har forskellige forklaringer på uligheden. Her arbejder vi med Bourdieus teori om kapitaler, habitus og livsstil, Marx og neomarxisternes brug af klassebegrebet, der ifølge flere samfundfundsforskere er relevant at bruge i en danske sammenhæng og funktionalis-mens forståelse af ulighed som værende naturligt.
Mod slutningen af forløbet ser vi på den globale ulighed – udviklingen og forklaringer på uligheden. Vi bruger Thomas Pikettys analyser om udviklingen i ulighed, og vi analyserer empiri fra Tanzania om fattigdom, ulighed og levevilkår. Det giver os et nuanceret indblik i, hvor stor forskellen i ulighed er mellem et afrikansk land og Danmark som et højudviklet vesteuropæisk land.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof - samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur - velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf - kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data - komparativ metode og casestudier. Fokuspunkter - behandle problemstillinger i samspil med andre fag - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere - analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Ny verdensorden

Forløbet introducerer international politik. Vi har fokus på indlæring af centrale begreber om magt, verdensorden og forståelse af IP-konflikter gennem IP-teorierne.
Vi starter med at analysere den aktuelle udvikling og karakterisere den vha. begreber om verdensorden og aktører i international politik. Vi går videre med magtbegreberne og bruger her bl.a. begreberne hård og blød magt, som vi også forsøger at forholde og metodisk kritisk til.
Indholdet i IP-teorierne udfoldes med brug af de centrale begreber, der er tilknyttet hver teori og analyser af den aktuelle udvikling i internati-onal politik. Vi har her fokus på de omvæltninger, som Trump-administrationen har forårsaget. Hvilken verdensorden ser vi ind i, og hvordan forklarer IP-teorierne udviklingen?
Til sidst sammenligner eleverne forskellige syn på den liberale verdensorden nu og i fremtiden med brug af relevante IP-teorier i en skriftlig aflevering, og vi diskuterer vha. viden om magt, om gendsidig afhængighed mellem stater fremmer fred.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof • aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt Fokuspunkter • anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets disci-pliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstil-linger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå. • anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kerne-stoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udvik-lingstendenser.
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde


Titel 10 EU - udfordringer og løsninger

Forløbet udgør første del af to om EU. I første omgang skal vi se på EU som politisk system. Vi starter med den grundlæggende ide med EU-samarbejdet og dets historie. Her bruger vi integrationsbegreber samt forskellen på mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde til karakterisere samarbejdets udvikling. Herefter går vi videre med institutionerne: hvem sidder der, og hvilken rolle spiller institutionen i lovgivningsprocessen? Vi kommer også ind på beslutningsprocedurer – hvordan er de forskellige, og hvornår benyttes de hver især? Den danske beslutnings-proces, Europaudvalgets sammensætning og danskernes holdning til EU kommer vi også ind på her.
Midtvejs arbejder vi med aktuelle problemstillinger i EU. Vi analyserer de udfordringer EU står overfor. Både dem, der handler om den indenrigspolitiske udvikling i toneangivende medlemslande, og dem, der skyldes den internationale situation, som EU-samarbejdet er nødt til at forholde sig aktivt til.
I den sidste del af forløbet arbejder eleverne med forsvarsdimensionen i EU-samarbejdet. Eleverne udarbejder og præsenterer indholdet i en synopsis, som har fokus på den aktuelle udfordring at udvikle forsvars- og sikkerhedssamarbejdet i EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof - politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU. - aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt Fokuspunkter - undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold - forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 11 Unge i præstationssamfundet

Forløbet handler om unges udfordringer og den stigende mistrivsel i det senmoderne samfund. Vi har især fokus på uddannelse og de krav til at præstere, som unge står overfor i dag. Flere og flere uddanner sig, går i gymnasiet og forventes at tage en videregående uddannelse. Det kan betrages som en positiv udvikling – unge har fået flere muligheder og den sociale mobilitet ser ud til at være blevet større. Der er også ulemper og udfordringer for de unge som følge af udviklingen . Vi arbejder med centrale sociologiske teorier og ser, hvordan de karakterise-rer vilkår for identitetsdannelse og socialisering, og hvordan deres diagnoser af det senmoderne påvirker de unges uddannelsesmuligheder og i bredere forstand muligheder for selvrealisering. Vi tager fat i Giddens og refleksiviteten, Ziehe og den kulturelle frisættelse, Honneth og behovet for anerkendelse, Beck og risikosamfundet, Bauman og den flydende modernitet samt Rosa og accelerationssamfundet.
Sideløbende med teorierne arbejder vi med nogle af de mest fremtrædende udfordringer for ungdommen og deres uddannelse: Betydningen af uddannelse, uddannelsesvalg, karakterpres og adgangskrav. Vi arbejder med forskellige typer data, og vi reflekterer over metodiske styrker og svagheder, og vi diskuterer på baggrund af egne og centrale aktøreres synspunkter i uddannelsesdebatten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof • identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark Fokuspunkter • forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre • forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empririske undersøgelser • påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller og med brug af digitale hjælpemidler. • analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi • på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 12 Småstat i krisetid

Diskussionen om Danmarks sikkerhed og forsvar er højaktuel, og den empiri, vi inddrager bliver til, mens vi har forløbet. Vi starter med et historisk tilbageblik på, hvordan Danmark blev en småstat, samt hvad der kendetegnede den tilpasningspolitik, Danmark førte op gennem 1900-tallet. Her kommer vi også ind på den aktivistiske udenrigspolitik efter den kolde krigs afslutinng og forskellen mellem den aktive internationalisme og den internationale aktivisme. Vi kommer desuden ind på Danmarks forhold til centrale aktører i udenrigspolitikken, EU, NATO og FN.
Forståelse af sikkerhed er forskellig i de klassiske IP-teorier. Vi ser, hvordan sikkerhed forstås i realismen, liberalisme og konstruktivismen herunder Københavnerskolen, og vi kommer ind på betydningen af det udvidede sikkerhedsbegreb. Vi kommer også ind på sikkerhedsni-veauer, og vi skelner mellem trusler på aktør- og strukturniveauer, samt forskellige typer af trusler.
Danmark har som småstat forskellige mål og muligheder i sikkerhedspolitikken. De afhænger af kapabiliteter, determinanter og instrumen-ter. Vi ser, hvordan Danmark aktuelt forsøger af nå målene, og vi diskuterer hvilke muligheder Danmark har for at opnå den ønskede sikkerhed. Her kommer vi ind på de aktuelle reformer af og indkøb til forsvaret.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof • aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt • mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik Faglige mål • anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå. • undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold • analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi • på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 13 Valg og vælgeradfærd

I forløbet følger vi Kommunalvalget tæt, og vi bruger empiri fra valgkampen til at belyse teori om afholdelse af demokratiske valg, partiers adfærd og vælgeradfærd. Vi kommer forbi opstillingsregler og optællingsmetoder ifm. valget til byrådet, vi analyserer valget vigtigste tema-er og kandidaternes politik. Vi sammenholder meningsmålinger til kommunalvalget med landspolitiske målinger og diskuterer i hvor høj grad de landspolitiske tendenser har betydning for lokalpolitik. Eleverne indsamler selv empiri om vælgeradfærd fra det sidste folketingsvalg, og vi bruger vælgeradfærdsteorier til at forklare dem.
Til sidst undersøger og diskuterer vi personlighedens betydning for stemmeafgivelsen og tilslutningen til politiske partier. Herunder vil vi især forholde os til statsministerpartiets krise og se på, om et formandsskifte ville have en positiv betydning for partiet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof • politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd • magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene • politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU Fokuspunkter • formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypo-teser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere • påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller og med brug af digitale hjælpemidler. • på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 14 Ukraine i EU?

Forløbet ligger i forlængelse af forløbet om EU’s udfordringer og løsninger, hvor vi havde fokus på institutioner og beslutningsprocesser, og hvor vi arbejdede med forsvars- og sikkerhedssamarbejdet i EU. Her har vi fokus på EU’s integration og spørgsmålet om muligheden for at lukke flere medlemslande ind i samarbejdet.
Vi arbjeder med integrationsteorierne og koncentrerer os herefter om udfordringer for Ukraines medlemskab og status for de andre kandidat-lande. Vi diskuterer på baggrund af aktuel empiri og den udvikling, der lige nu finder sted i Rusland og Ukraine og de valg i europæiske lande, der påvirker holdningen til ukrainsk medlemskab. Vi ser både på Polen, Ungarn, øvrige central- og østeuropæiske lande og på fremtiden, som den tegner sig for Frankrig og Tyskland, hvor antidemokratiske og EU-kritiske kræfter ser ud til at gå frem.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof • politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU • aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt Fokuspunkter • undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold • påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller og med brug af digitale hjælpemidler. • analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi • på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 15 Økonomiske politikker

Vi bygger videre på forløbet om de økonomiske mål. Her skal vi se, hvordan de forskellige økonomiske politikker virker og på forskellige måde kan bruges som redskab til at rette op på en økonomi, der udvikler sig i en uhensigtsmæssig retning. Vi skal særligt have en forståelse for multiplikatoren. Udover politikkernes virkning skal vi se på de begrænsninger, der findes for brugen af dem. Strukturpolitikken gør vi et særligt nummer ud af, og vi diskuterer de arbejdsmarkedspolitiske strategier.
Til sidst i forløbet vender vi tilbage til multirplikatoreffekten, når vi forholder os til diskussionen om brugen af økonomiske modeller. Her kommer vi ind på de økonomiske skoler, og deres forskellige forståelse af, hvilken politik der virker bedst, og i hvor høj grad staten eller mar-kedet skal spille den vigtigste rolle i økonomien.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof • makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt Fokuspunkter • undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå • forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empririske undersøgelser • på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 16 Globalisering og handel

Vi starter med se historisk på verdenshandelens udvikling samt analysere udenrigshandelens betydning for dansk økonomi. Herefter arbejder vi med årsager til samhandel og og handelsteorierne fra Adam Smith og frem til nyere teorier om stordriftsfordele og faktorudrustningsteori.
Vi går videre med handelshindringer og den aktuelle toldkonflikt mellem USA og resten af verden. Herefter slutter vi af med globaliseringen – er globaliseringen gået i stå og måske på tilbagetog.
Vi arbejder med aktuelle rapporter og data fra forskellige økonomiske institutioners databanker.
Forløbet knytter an til både international politik og stormagtsforhold og økonomi, herunder dansk økonomi og konkurrenceevne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof • globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og globaliseringsforhold • kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser systematisk behandling af forskellige typer data Fokuspunkter • undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå • forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empririske undersøgelser • påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller og med brug af digitale hjælpemidler.
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde