Holdet 2024 bk/1g bk2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Egaa Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Linda Højgaard Svendsen, Stine Moestrup
Hold 2024 bk/1g bk2 (1g bk2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Visuelle virkemidler
Titel 2 Det klassiske i kunsten
Titel 3 En kærlig verden
Titel 4 Under overfladen (Linda)
Titel 5 Installationskunst (Linda)
Titel 6 Eksamensprojekt + repetition (Linda)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Visuelle virkemidler

1. Forløb med farvelære
Ittens farvecirkel
Farvekontraster
Farveklange
Metode: Akvarel og akryl
Værker: Poul Gernes bl.a. Herlev hospital og Olafur Eliasson bl.a.Your Rainbow Panorama

Læsning i Billedkunstbogen, Columbus og Grundbog for kunst og arkitektur

2. Komposition

Læsning: Columbus, Billedkunstbogen
Analyse af eget fællesværk
Fladfotos
Immitere maleriers komposition og tage fotos
Hjemmelektie/fotosafari med kompositioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Under overfladen (Linda)

I dette forløb har der været fokus på den kunsthistoriske periode surrealisme og Freuds begreb Das Unheimliche.

Das Unheimliche
Mit møde med eleverne blev også et møde med deres Patricia Piccanini inspirerede skulpturer fra forløbet ”En kærlig verden”. I forlængelse heraf læste og talte vi om Freuds begreb Das Unheimliche.

Eleverne blev præsenteret for forskellige værker (billeder og skulpturer), som man kan opfatte som unheimliche.

Eleverne fandt og analyserede også selv værker (primært billeder), som de oplevede rummede noget unheimlich.

I forhold til den praktiske del af undervisningen blev der eksperimenteret med mørke tegninger i forskellige materialer (blyant, tusch, kul, blæk, farvekridt etc.).    

Litteratur
Bonnie Bay Andersen og Line Højgaard Porse TAP. Teori til analyse og praksis i billedkunst, Praxis (2021):
• Das Unheimliche (side 64-68)

Kort portrætfilm om Hammershøi:
Vilhelm Hammershøi | SMK – Statens Museum for Kunst

Surrealisme
Eleverne blev introduceret til den kunsthistoriske periode surrealisme, herunder forskellige værker fra perioden.

Eleverne analyserede billeder og skulpturer fra perioden.

I forhold til den praktiske del af undervisningen blev der eksperimenteret med automattegning og reflekteret over, hvor svært eller måske befriende det er at slippe kontrollen.

Inspireret af de surrealistiske objekter som f.eks. Meret Oppenheims
Pelsbeklædt kop (1936) udarbejdede eleverne deres egne surrealistiske objekter, hvor hverdagsgenstande blev ”pakket ind” i forskellige materialer. Efterfølgende talte vi om, hvilken effekt den nye overflade gav, og hvordan man som beskuer oplevede de nye objekter.

Den sidste praktiske opgave var at udarbejde en surrealistisk collage. Inspirationen var her Max Ernsts såkaldte sømløse collage Over skyerne vandrer midnatten... Over midnatten svæver fuglen usynlig for dagen. Lidt højere end fuglen driver æteren og murene og tagene flyder (1920).  

Litteratur
Udstillingstekster fra udstillingen A Surreal Shock på ARoS (2023-2024).

Begyndelsen på filmen Den andalusiske hund af Luis Buñuel og Salvador Dalí (1929), scenen hvor øjet skæres op:
https://www.youtube.com/watch?v=W8yKT7H_KJ0

Omfang
6 blokke á 90 min. (20. feb.- 13. marts)

Særlige fokuspunkter
• Billed- og skulpturanalyse.
• Forståelse for en udvalgt perioders karakteristiske træk (surrealismen).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Installationskunst (Linda)

I dette forløb har der været fokus på installationskunst og ikke-vestlige udtryk.
Kursisterne har været på ARoS og set, oplevet og analyseret installationskunst. På skolen har de arbejdet med installationer af den japanske kunstner Chiharu Shiota. Først ved at undersøge og analysere Shiotas værker, herunder hendes symbolske brug af farverne sort, hvid og rød. Efterfølgende ved selv at udarbejde Shiota inspirerede installationer til et selvvalgt sted på skolen.

Litteratur:
Dokumentarfilm om Chiharu Shiota “Using String to Draw in Space”:
https://channel.louisiana.dk/video/chiharu-shiota-using-string-to-draw-in-space

Omfang
5 blokke á 90 min. inkl. besøg på ARoS (20. marts - 8. april)

Særlige fokuspunkter
• Analyse af installationskunst
• Museumsbesøg. Førstehåndsoplevelse af visuelle fænomener
• International samtidskunst med et ikke-vestligt udtryk
• Rumlige fænomener
• Beskuerens møde/interaktion med kunstværket

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Eksamensprojekt + repetition (Linda)

Eksamensprojekt
Med køn som hovedtema, har eleverne arbejdet med deres eksamensprojekt, som både skal bestå af praktisk arbejde, analyse og teori. Processen tog udgangspunkt i en fælles brainstorm ud fra følgende fem indgangsvinkler til køn:
1. Samfundsmæssige kønsproblematikker (ligeløn, værnepligt, direktørposter, drenge i uddannelsessystemet...).
2. Sociale kønsproblematikker (kønsroller, husligt arbejde, #metoo...).
3. Leg med/udfordring af kønskoder (queerteori, homoseksualitet…).
4. Det kønnede blik (male gaze, det kvindelige blik...).
5. Mig og mit køn! (hvordan lever jeg i mit køn – på godt og ondt?).
Gradvis blev processen mere individuel, og den enkelte elev fik udvalgt et undersøgelsesområde under hovedtemaet.

Eleverne har set uddrag af Tv-programmet ”Kunstnerkolonien” (sæson 3: Faaborg) med fokus på Adam Christensen som et eksempel på en kunstner, der både arbejde med køn og en række forskellige medier.

Litteratur
Tv-programmet "Kunstnerkolonien" (sæson 3: Faaborg):
https://www.dr.dk/drtv/se/kunstnerkolonien_-kunstnerne-moedes-i-faaborg_288675
Afsnit 1: 3.53 – 4.55
Afsnit 2: 21.29 – 22.05
Afsnit 3: 5.35 – 7.13, 15.43 – 16.47,  
Afsnit 4: 1.54 – 3.00, 13.15 – 14.10
Afsnit 5: 15.20 – 15.50, 22.19 – 23.19
Afsnit 6: 25.47 – 27.17
Afsnit 7: 8.33 – 9.45, 15.15 – 16.20
Afsnit 8: 10.30 – 11.15, 20.20 - 21.52
  
Bonnie Bay Andersen og Line Højgaard Porse TAP. Teori til analyse og praksis i billedkunst, Praxis (2021):
• Køn og feminisme (side 156-167)
• Kønnede blikke (side 168-175)

Omfang
7 blokke á 90 min. + besøget på ARoS i forbindelse med installationskunst.
(10. april-15. maj)

Særlige fokuspunkter
• Individuelt projektorienteret arbejde.
• Museumsbesøg. Førstehåndsoplevelse af visuelle fænomener.

Repetition og eksamensforberedelsen
Afslutningsvis (de to sidste blokke) repeterede vi billedanalyse, skulpturanalyse og analyse af installationskunst. Som forberedelse til en eventuel eksamen snakkede vi om, hvordan man kan udvælge værker på tværs af de forskellige forløb. I den forbindelse læste eleverne en tekst om det grimmes æstetik, hvilket fungerede som en indgang til at tale om de forskellige former for æstetik med værker fra undervisningen som eksempler.

Eleverne nåede også at tegne en perspektivtegning af et bylandskab, da flere elever var lidt usikker på den del af billedanalysen.

Litteratur:
Bonnie Bay Andersen og Line Højgaard Porse TAP. Teori til analyse og praksis i billedkunst, Praxis (2021):
• Det grimmes æstetik (side 82-89)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer