Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Egaa Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Kemi C
|
Lærer(e)
|
Kristina Black Almvig
|
Hold
|
2024 ke/k (1k ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Introforløb
Periodesystem
Afstemning af reaktionsskema
Kovalent binding
Ionbinding
mikro og makro tegninger
Navngivning a ioner
Eksperimenter Kobber og Dibrom, Opløselighed
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Rent Drikkevand
Studieplansbeskrivelse:
• Beskrive hvad en elektronparbinding er
• Anvende prik- og stregformler til at angive bindinger
• Forstå og anvende elektronegativitet og polaritet
• Forklare forskellen mellem et atoms og en ions opbygning
• Forklare forskellen på en simpel ion og en sammensat ion
• kunne skelne imellem en ionforbindelse og et molekyle ud fra periodesystemet eller elektronegativitetsforskel
• Sammensætte en formelenhed ud fra en given positiv ion og en given negativ ion (ladningsbalance)
• Beskrive hvad en ionbinding er
• Opskrive og navngive ionforbindelser bestående af simple ioner såvel som sammensatte ioner
• Forklare hvorfor ionforbindelser har høje smeltepunkter og kogepunkter (iongitter)
• Kunne give en beskrivelse af processen, når en ionforbindelse opløses i vand (både på nano- og på makroniveau)
• Kunne forudsige om en ionforbindelse er letopløselig eller tungtopløselig ud fra tabellen BKC side 43
• Kunne beskrive, hvad en fældningsreaktion er
• Kunne skrive reaktionsskema for en fældningsreaktion
• Simple redoxreaktioner
• Kunne beskrive, hvad der sker ved en oxidation og ved en reduktion
• Kunne redegøre for spændingsrækken
• Kunne læse mærkningen af kemikalier
• Kende til laboratoriepraksis og sikkerhed.
KERNESTOF:
Kemisk fagsprog, kemiske formler og reaktionsskemaer
Kemiske bindingstyper og tilstandsformer
Ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
Simple redoxreaktioner
Simple kvalitative eksperimentelle metoder
Sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
EVENTUELT DEMOFORSØG:
Flammefarver
Funker
ELEVFORSØG:
Molekylbyggesæt
Alkoholers blandbarhed med vand
Blandbarhed (Udvidet ift NV)
Miniforsøg mm vands hårdhed
Salt i vand
Spændingsrækken
UDLEVERET MATERIALE:
Arbejdshæfte
|
Indhold
|
Kernestof:
-
https://gym-trivsel.dk/
-
Læs introen i jeres nye hæfte om Rent drikkevand s. 2.
-
Basiskemi C, Mygind, Nilsen og Axelsen; sider: 31-38, 41-44, 46-47, 53, 56-60, 67-70, 73-75, 173-177
-
Medbring jeres "gamle" hæfte (intro til Kemi) så vi kan lave den sidste nanotegning fra forsøget
-
OBS: I skal medbringe jeres hæfte fra 1. forløb ”Hvad er kemi”. Vi laver efterbehandlinger af Kobber og Dibrom på timen.
-
https://www.chemie-interaktiv.net/html5_flash/a104.html
-
Læs øvelsesvejledeningen i arbejdshæftet s. 27-32
-
Til eventuel brug i timen eller til repetition ved eksamen:
-
Efterbehandling af Øvelse 1 "Er vand bare vand?"
-
I skal forberede jer på forsøget ” Eleveksperiment - Spændingsrækken” s. 36-38 i hæftet..
-
Genlæs lektien fra sidste timen, hvis du synes der var svært med Redoxreaktioner
-
https://www.youtube.com/watch?v=Q32LQYCO9AA
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Kagekemi
Studieplansbeskrivelse:
EFTER DETTE FORLØB SKAL DU KUNNE:
• Bruge kemisk fagsprog
• Forstå og anvende elektronegativitet og polaritet
• Forstå opbygningen af et reaktionsskema
• Afstemme reaktionsskemaer og forstå betydning af koefficienterne
• Beregne molarmasse og formalmasse
• Anvende formlen m = n·M og foretage mængdeberegninger på simple reaktionsskemaer vha. stofmængder.
• Anvende stofmængdekoncentration, formel koncentration og aktuel koncentration
• Sammenhæng mellem koncentration, volumen og stofmængde
• Kende til carbohydraters kemiske opbygning og forbrænding (makronæringsstof)
• Kende til fedtstoffers kemiske opbygning og forbrænding (makronæringsstof)
• Kende til madlavningshævemiddel
• Beregne masseprocent
• Lave henholdsvis kvalitative og kvantitative undersøgelser
• Kende til laboratoriepraksis og sikkerhed.
KERNESTOF:
Kemisk fagsprog, kemiske formler og reaktionsskemaer
Grundstoffernes periodesystem, herunder atomernes opbygning.
Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
Simple organiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
(Fældnings- og simple redoxreaktioner) (Forbrænding af carbohydrater/Fedt + fældningsreaktion i forsøg)
Simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, titrering og vejeanalyse
Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
DEMOFORSØG:
Kemiske hævemidler
ELEVFORSØG:
Smagsprøvning af carbohydrater
Påvisning af carbohydrater
Bestemmelse af fedtindhold i småkager
Natron - et kemisk hævemiddel
Bestemmelse af saltindhold i småkager
UDLEVERET MATERIALE:
Arbejdshæfte
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Projektforløb 1 Global Opvarmning
Forløbet foregår i samarbejde med samfundsfag og fysik
Eleverne arbejder i dele af forløbet selvstændigt ud fra problemformuleringen:
Hvilke muligheder har Danmark for at gøre sig CO2 neutral?
• Hvordan skal Danmarks klimapolitik se ud?
• Hvilke politiske prioriteringer skal man foretage?
• Hvilke energipolitiske, forskningsmæssige og andre tiltag skal man fremme?
• Find en alternativ måde med kemisk eller fysisk relevans, hvor der dannes energi, der reducerer CO2-udledningen.
* Vurder om jeres løsning kan implementeres i Danmark.
Forløbet er et samarbejde med samfundsfag og fysik og er en del af arbejdet frem mod SRP.
Kernestof og supplerende stof
- Simple organiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse.
- Perspektivering af kernestoffet samt relation til elevernes hverdag.
- Klimadebatten om global opvarmning
Videnskabsteori:
- Hvad er viden?, hvor sikker er vores viden?
- Metode, teori og empiri
- Skelne mellem om der arbejdes kvalitativt eller kvantitativt
- Skelne mellem om der arbejdes eksperimentelt eller observationelt
Eksperimentelt arbejde:
Forsøg - bioethanol og påvisning heraf
Pensum
Basiskemi C side 117-138 (20 sider). Disse 20 sider indgår som pensum for alle. Dvs. Også de sider der ikke umiddelbart omhandler det emne I skal lave opgaven i. Noget af teksten er repetition af, hvad vi har været igennem i tidligere emner.
Derudover vil I i innovationsdelen tilegne jer en del baggrundsviden (supplerende stof), som I naturligvis skal bringe i spil både i dette forløbe og senere.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Slik - den sure smag
Studieplansbeskrivelse:
EFTER DETTE FORLØB SKAL DU KUNNE:
• Give en definition syrer og baser
• Give en definition på sure og basiske opløsning samt pH
• Forklare forskellen på syre og sur opløsning
• Forklare forskellen på base og basisk opløsning
• Forstå forskellen på stærke og svage syrer og baser
• Opskrive et reaktionsskema for en syres reaktion med vand og navngive produkterne
• Opskrive et reaktionsskema for en bases reaktion med vand og navngive produkterne
• Give eksempler på korresponderende syre-basepar
• Give eksempler på stoffer, der kan optræde som amfolytter
• Kende til syre-basereaktioner - herunder reaktion med vand
• Forklare hvordan pH er defineret
• Forklare hvordan man kan beregne pH for en opløsning af en stærk syre
• Forklare hvordan man kan måle pH for en opløsning
• Lave en syre-base-titrering (koloriometrisk)
• Forklare hvad ækvivalenspunktet er
• Kende til laboratoriepraksis og sikkerhed.
KERNESTOF:
Kemisk fagsprog, kemiske formler og reaktionsskemaer
Tilstandsformer
Simple organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
Syre-basereaktioner, herunder pH-begrebet
Simple kvalitative eksperimentelle metoder, herunder titrering
Sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
DEMOFORSØG:
Opløser syre tænder
ELEVFORSØG:
Hvor surt er dit slik?
Kan sukker neutralisere syre?
Salmiak
pH i vandige opløsninger
Citronsyreindhold i vingummi (koloriometrisk titrering)
UDLEVERET MATERIALE:
Arbejdshæfte
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Sidste timeaflevering
|
09-05-2025
|
Løbende aflevering af forsøg
|
14-05-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/256/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65223863903",
"T": "/lectio/256/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65223863903",
"H": "/lectio/256/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65223863903"
}