Holdet 2024 ke/k - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Egaa Gymnasium
Fag og niveau Kemi C
Lærer(e) Kristina Black Almvig
Hold 2024 ke/k (1k ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb
Titel 2 Rent Drikkevand
Titel 3 Kagekemi
Titel 4 Projektforløb 1 Global Opvarmning
Titel 5 Slik - den sure smag

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2 Rent Drikkevand

Studieplansbeskrivelse:
• Beskrive hvad en elektronparbinding er
• Anvende prik- og stregformler til at angive bindinger
• Forstå og anvende elektronegativitet og polaritet
• Forklare forskellen mellem et atoms og en ions opbygning
• Forklare forskellen på en simpel ion og en sammensat ion
• kunne skelne imellem en ionforbindelse og et molekyle ud fra periodesystemet eller elektronegativitetsforskel
• Sammensætte en formelenhed ud fra en given positiv ion og en given negativ ion (ladningsbalance)
• Beskrive hvad en ionbinding er
• Opskrive og navngive ionforbindelser bestående af simple ioner såvel som sammensatte ioner
• Forklare hvorfor ionforbindelser har høje smeltepunkter og kogepunkter (iongitter)
• Kunne give en beskrivelse af processen, når en ionforbindelse opløses i vand (både på nano- og på makroniveau)
• Kunne forudsige om en ionforbindelse er letopløselig eller tungtopløselig ud fra tabellen BKC side 43
• Kunne beskrive, hvad en fældningsreaktion er
• Kunne skrive reaktionsskema for en fældningsreaktion
• Simple redoxreaktioner
• Kunne beskrive, hvad der sker ved en oxidation og ved en reduktion
• Kunne redegøre for spændingsrækken
• Kunne læse mærkningen af kemikalier
• Kende til laboratoriepraksis og sikkerhed.
KERNESTOF:
Kemisk fagsprog, kemiske formler og reaktionsskemaer
Kemiske bindingstyper og tilstandsformer
Ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
Simple redoxreaktioner
Simple kvalitative eksperimentelle metoder
Sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.

EVENTUELT DEMOFORSØG:
Flammefarver
Funker

ELEVFORSØG:
Molekylbyggesæt
Alkoholers blandbarhed med vand
Blandbarhed (Udvidet ift NV)
Miniforsøg mm vands hårdhed
Salt i vand
Spændingsrækken

UDLEVERET MATERIALE:
Arbejdshæfte
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kagekemi

Studieplansbeskrivelse:
EFTER DETTE FORLØB SKAL DU KUNNE:
• Bruge kemisk fagsprog
• Forstå og anvende elektronegativitet og polaritet
• Forstå opbygningen af et reaktionsskema
• Afstemme reaktionsskemaer og forstå betydning af koefficienterne
• Beregne molarmasse og formalmasse
• Anvende formlen m = n·M og foretage mængdeberegninger på simple reaktionsskemaer vha. stofmængder.
• Anvende stofmængdekoncentration, formel koncentration og aktuel koncentration
• Sammenhæng mellem koncentration, volumen og stofmængde
• Kende til carbohydraters kemiske opbygning og forbrænding (makronæringsstof)
• Kende til fedtstoffers kemiske opbygning og forbrænding (makronæringsstof)
• Kende til madlavningshævemiddel
• Beregne masseprocent
• Lave henholdsvis kvalitative og kvantitative undersøgelser
• Kende til laboratoriepraksis og sikkerhed.

KERNESTOF:
Kemisk fagsprog, kemiske formler og reaktionsskemaer
Grundstoffernes periodesystem, herunder atomernes opbygning.
Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
Kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
Simple organiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
(Fældnings- og simple redoxreaktioner) (Forbrænding af carbohydrater/Fedt + fældningsreaktion i forsøg)
Simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, titrering og vejeanalyse
Kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.

DEMOFORSØG:
Kemiske hævemidler

ELEVFORSØG:
Smagsprøvning af carbohydrater
Påvisning af carbohydrater
Bestemmelse af fedtindhold i småkager
Natron - et kemisk hævemiddel
Bestemmelse af saltindhold i småkager

UDLEVERET MATERIALE:
Arbejdshæfte
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Projektforløb 1 Global Opvarmning

Forløbet foregår i samarbejde med samfundsfag og fysik
Eleverne arbejder i dele af forløbet selvstændigt ud fra problemformuleringen:
Hvilke muligheder har Danmark for at gøre sig CO2 neutral?
• Hvordan skal Danmarks klimapolitik se ud?
• Hvilke politiske prioriteringer skal man foretage?
• Hvilke energipolitiske, forskningsmæssige og andre tiltag skal man fremme?

• Find en alternativ måde med kemisk eller fysisk relevans, hvor der dannes energi, der reducerer CO2-udledningen.
        * Vurder om jeres løsning kan implementeres i Danmark.

Forløbet er et samarbejde med samfundsfag og fysik og er en del af arbejdet frem mod SRP.

Kernestof og supplerende stof
- Simple organiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse.
- Perspektivering af kernestoffet samt relation til elevernes hverdag.  
- Klimadebatten om global opvarmning

Videnskabsteori:
- Hvad er viden?, hvor sikker er vores viden?
- Metode, teori og empiri
- Skelne mellem om der arbejdes kvalitativt eller kvantitativt
- Skelne mellem om der arbejdes eksperimentelt eller observationelt

Eksperimentelt arbejde:
Forsøg - bioethanol og påvisning heraf

Pensum
Basiskemi C side 117-138 (20 sider). Disse 20 sider indgår som pensum for alle. Dvs. Også de sider der ikke umiddelbart omhandler det emne I skal lave opgaven i. Noget af teksten er repetition af, hvad vi har været igennem i tidligere emner.  

Derudover vil I i innovationsdelen tilegne jer en del baggrundsviden (supplerende stof), som I naturligvis skal bringe i spil både i dette forløbe og senere.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Slik - den sure smag

Studieplansbeskrivelse:
EFTER DETTE FORLØB SKAL DU KUNNE:
• Give en definition syrer og baser
• Give en definition på sure og basiske opløsning samt pH
• Forklare forskellen på syre og sur opløsning
• Forklare forskellen på base og basisk opløsning
• Forstå forskellen på stærke og svage syrer og baser
• Opskrive et reaktionsskema for en syres reaktion med vand og navngive produkterne
• Opskrive et reaktionsskema for en bases reaktion med vand og navngive produkterne
• Give eksempler på korresponderende syre-basepar
• Give eksempler på stoffer, der kan optræde som amfolytter
• Kende til syre-basereaktioner - herunder reaktion med vand
• Forklare hvordan pH er defineret
• Forklare hvordan man kan beregne pH for en opløsning af en stærk syre
• Forklare hvordan man kan måle pH for en opløsning
• Lave en syre-base-titrering (koloriometrisk)
• Forklare hvad ækvivalenspunktet er
• Kende til laboratoriepraksis og sikkerhed.
KERNESTOF:
Kemisk fagsprog, kemiske formler og reaktionsskemaer
Tilstandsformer
Simple organiske og uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
Syre-basereaktioner, herunder pH-begrebet
Simple kvalitative eksperimentelle metoder, herunder titrering
Sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.
DEMOFORSØG:
Opløser syre tænder


ELEVFORSØG:
Hvor surt er dit slik?
Kan sukker neutralisere syre?
Salmiak
pH i vandige opløsninger
Citronsyreindhold i vingummi (koloriometrisk titrering)

UDLEVERET MATERIALE:
Arbejdshæfte
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sidste timeaflevering 09-05-2025
Løbende aflevering af forsøg 14-05-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer