|
Titel
2
|
The Art of Evil: Horror & Sci-Fi
EXAM COURSE
In this course, we explore different theoretical and conceptual approaches to horror, and we try to understand the allure or appeal of horror. The course also focuses on the history of horror fiction, from the Gothic horror of Edgar Allan Poe to the New American Gothic of Stephen King and the horrific postmodern fiction of Bret Easton Ellis. We will also, briefly, discuss sci-fi and dystopian fiction and the close connections between dystopian sci-fi and Gothic horror, focusing on Mary Shelley's "Frankenstein" (1818).
Udvidet forløbsbeskrivelse (på dansk):
Vi ser på horrorgenrens rødder i folkloren samt ældre engelsk litteratur, og vi arbejder særskilt med horrorens fremvækst som egentlig, fasttømret genre (begyndende i 1764 med Horace Walpoles "Castle of Otranto").
Med udgangspunkt i en klassisk horrortypologi (fremført af Noël Carroll i USA og Rikke Schubart i DK) skelnes der imellem følgende former for horror:
- Supernatural horror
- Scientific horror
- Physical horror
- Psychological horror
- Teen(age) horror
Som en alternativ kategorisering arbejdes der også med Stephen Kings begreber "terror," "horror" og "gross-out," og vi beskæftiger os med både psykologiske/psykoanalytiske, sociologiske/ideologikritiske og biokulturelle teoridannelser.
Vi arbejder med horrorgenrens romantiske rødder, og beskæftiger os særligt med "Gothic horror". Læsningerne af de enkelte værker opkvalificeres ved brug af en teoretisk ramme, der trækker på bl.a. John G. Caweltis teori om "literary formulas", Mathias Clasens' biokulturelle tilgange til horrorgenren, Sigmund Freuds psykoanalytiske teorier og Tzetan Todorovs teori vedrørende "fantastic fiction" og den såkaldte "fantastic uncertainty".
Afslutningsvis runder vi også forholdet mellem horror og den dystopiske science fiction, hvor vi bl.a. trækker på Darko Suvin (zero world, novum, cognitive estrangement), David Brin (self-preventing prophecies), Philip K. Dick (conceptual dislocation, shock of dysrecognition) og Vernor Vinge ("singularity"), og hvor vi diskuterer uddrag fra romanen "Frankenstein" (Shelley, 1818; i uddrag).
OMRÅDER OG KOMPETENCER:
- Genregenkendelse og stilleje
- Stemningsopbygning og struktur (med fokus på "suspense vs. terror" samt brugen af metrik, adjektiver og metaforik)
- Orddannelse, ordforråd og udtaletræning (leksis samt "produktiv sprogforståelse")
MATERIALE
Kernestof:
- Bret Easton Ellis, "Killing Child at Zoo" (udsnit fra "American Psycho", 1991); også en del af kernestoffet i postmodernismeforløbet
- Stephen King, "There There Be Tygers" (1968; novelle)
- Stephen King, "The Man Who Loved Flowers" (1977; novelle)
- Stanley Kubrick, "The Shining" (1980; film)
- Edgar Allan Poe, "The Black Cat" (1843; novelle)
Supplerende stof:
- Tim Burton, "Vincent" (1982; kortfilm)
- Mathias Clasen, "Lessons from a Terrified Horror Researcher" (Ted Talk, 2017)
- Edgar Allan Poe, "The Raven" (1845; novelle). Vi så også Simpsons-versionen af "The Raven" fra et Halloween-afsnit (Matt Groening, "Treehouse of Horror", The Simpsons, sæson 3)
- Mary Shelley, "Frankenstein; or, the Modern Prometheus" (1818; kapitel 2-4)
- Michael Stevens (vsauce), "Why are Things Creepy" (2013; YouTube)
Teoretisk framework baseret på bl.a.:
- Nete Schmidt, "Introduction: A Taste of Horror!" (1993)
- H.P. Lovecraft, kort uddrag fra essayet "Supernatural Horror in Literature" (1927, 1933-35)
- Eric Norden, "King on King" (1993, fra Playboy Magazine)
- Præsentation vedrørende forskellige tilgange til horror: (den psykoanalytiske tilgange: Freud og Kristeva), den ideologikritiske (Wood), den biokulturelle (Clasen).
- Præsentation vedrørende science fiction-teori (bl.a. Suvin, Brin, Malmgren og Vinge)
|